Henvisning af patienter til neurologisk speciallæge og neurologisk ambulatorium
Visitation af neurologiske patienter
Patienter med obs neurologisk sygdom skal som udgangspunkt henvises til vurdering hos praktiserende neurolog, hvor patienten kan forvente en hurtigere vurdering end i neurologisk ambulatorium. De praktiserende speciallæger varetager elektiv udredning af langt de fleste neurologiske sygdomme og samarbejder med neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital når det er relevant.
I tilfælde af behov for supplerende udredning i neurologisk ambulatorium er det aftalt, at patienter henvist fra de praktiserende neurologer tilbydes en hurtig vurdering.
- Hovedpinepatienter bør som udgangspunkt altid vurderes af praktiserende neurolog før evt. henvisning til hovedpineambulatoriet.
- Patienter til demensudredning henvises til den tværfaglige enhed Demensenheden (som ikke er en del af Neurologisk ambulatorium).
- Ved udredning obs sclerose henvises til praktiserende neurolog - ved hastigt progredierende symptomer dog til neurologisk ambulatorium.
Såfremt der foreligger ENG-undersøgelse ønskes beskrivelsen gerne vedhæftet henvisning til praktiserende neurolog.
Henvisning til neurologisk ambulatorium
Ved mistanke om følgende tilfælde skal henvises direkte til neurologisk ambulatorium uden forudgående vurdering hos praktiserende neurolog:- Apopleksi og TIA
- Apopleksi/stroke: Tag telefonisk kontakt til stroke visitator (via informationen Aalborg Universitetshospital)
- o TIA <7 døgn eller recidiverende TIA < 30 dage: Tag telefonisk kontakt til stroke visitator.
o TIA >7 dage: Ingen telefonisk kontakt, kun skriftlig henvisning til neurologisk ambulatorium.
- Mistanke om arvelig neurologisk sygdom (fx Huntingtons sygdom eller muskeldystrofi)
- Normatrykshydrocephalus
- Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH)
- Behandling af kendt multipel sklerose
- Hurtigt progredierende neurologiske symptomer
- Patienter med parkinsonistiske symptomer samt betydende demens symptomer (neurologisk ambulatorium ved dominerende parkinsonistiske symptomer, Demensenheden ved dominerende demenssymptomer)
- Patienter afsluttet fra neurologisk ambulatorium i en anden region, men med fortsat behov for specialiseret neurologisk behandling (fx ved flytning)
Vedr. patienter obs hjernekræft se forløbsbeskrivelse vedr. hjernekræft
Henvisning sendes til
Henvisning til neurologisk ambulatorium sendes til 8001199 Alb Neurologisk amb., lokationsnummer: 5790000190065
Henvisningen bør indeholde et kort oplæg jvf. den gode henvisning. Kopi af fx epikrise fra anden instans er ikke fyldestgørende.
Kontakt og rådgivning
Der er mulighed for neurologisk sparring med speciallæge i neurologi alle hverdage kl. 14.00-15.00 på telefonnummer 97654700 eller pr korrespondance til samme lokationsnummer som anført ovenfor.Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Mette Bolvig Poulsen, mettebp@dadlnet.dk
Lotte vinge, ledende overlæge neurologisk afd. Aalborg Universitetshospital
Søren Due Andersen, praktiserende neurolog
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
9260 Gistrup