Cerebralt infarkt og TCI/TIA (K)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
Sekundær profylakse
- Clopidogrel: Trombocythæmmer
- Atorvastatin: Statin
- Rosuvastatin: Statin
- Se Antihypertensionsbehandling
Kommentarer
Non-farmakologisk behandling specielt rygestop, fysisk aktivitet samt reduktion af alkoholindtag bør indgå som en del af den sekundære profylakse [1,3].Som sekundær tromboseprofylakse anbefales clopidogrel 75 mg livslangt til patienter uden kendt atrieflimmer [1,2,4].
Ved atrieflimren erstattes clopidogrel af AK-behandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK) eller warfarin [1,4]. DOAK anbefales frem for warfarin pga. færre intrakranielle blødninger [3].
For yderligere information se Non-valvulær Atrieflimren - Basislisten.
Hypertension er en vigtig risikofaktor for reinfarkt [1,4]. Det er blodtrykssænkningen, der er afgørende for effekten og ikke præparatvalg [1]. Behandlingsmålet for blodtrykket er for de fleste <130/80 mmHg [3,5].
For lægemiddelvalg se Essentiel Hypertension - Basislisten.
Behandling med statin, atorvastatin 20-80 mg eller rosuvastatin 10-40 mg bør igangsættes ved forhøjet kolesterol [1,6]. Behandlingsmål for patienter med iskæmisk apopleksi eller TIA/TCI er LDL-kolesterol < 1,4 mmol/l eller 50 % reduktion i LDL-kolesterol, når behandlingsmålet ikke kan nås [4,6,7]. Patienter, som er velbehandlet på simvastatin, kan fortsætte denne behandling.
For yderligere information se Hyperlipidæmi - Basislisten.
Seponering
Som udgangspunkt er behandling med clopidogrel livslang [3,5].Links
Ingen
Referencer
- Dansk stroke selskab:
ESO Guidelines - Rådet for Anvendelse af Dyre Sygehusmedicin (RADS), 2016:
Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse som sekundær profylakse ved iskæmisk apopleksi - Dansk Neurologisk selskab, 2023:
Den neurologiske Nationale Behandlingsvejledning af Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og TCI - DSAM, 2022,:
Skæmisk hjerte-kar-sygdom. Spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Arteriel Hypertension - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Dyslipidæmi - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Forebyggelse af hjertesygdom