Non-valvulær atrieflimren (K)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
- Warfarin: Vitamin K-antagonist
- Rivaroxaban: (Xarelto): Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Apixaban: (Eliquis) Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Edoxaban: (Lixiana): Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Bisoprolol: Betablokker
- Metoprolol: Betablokker
- Verapamil: Calciumantagonist
Kommentarer
Behandlingsmålet ved non-valvulær atrieflimren er dels reduktion af tromboembolisk risiko og dels aflastning af hjertet ved frekvenskontrol [1,2].
Antikoagulations (AK)-behandling
Acetylsalicylsyre (ASA) anbefales ikke som antitrombotisk behandling ved atrieflimren, idet ASA ikke reducerer risikoen for tromboemboli signifikant, men øger risikoen for blødningskomplikationer [2].
Behov for AK-behandling vurderes ud fra patientens tromboserisiko (CHA2DS2-VASc-score). [1,2,3,4,5]. Patientens risikofaktorer for blødninger ved AK-behandling vurderes [2]
Ved indikation for AK-behandling anbefales DOAK, Xarelto (rivaroxaban), Eliquis (Apixaban) eller Lixiana (Edoxaban) med mindre der er kontraindikation for DOAK (patienter med mekaniske hjerteklapper, antiphospholipid syndrom, mitralstenose samt gravide) [2,4]. Warfarin (givet TTI (Tid i Terapeutisk Interval) > 70 %), er ligeværdige med DOAK. Forskellige scenarier kan have indflydelse på valget af AK-behandling til den enkelte patient. Ved opstart af DOAK anbefales at tjekke forsigtighedsregler for det enkelte præparat. For overvejelser vedrørende valg af antikoagulantia se Basislisten om Blodfortyndende behandling.
Frekvensregulerende behandling
Frekvensregulerende behandling er ofte indiceret [2]. Der anvendes en betablokker, metoprolol og bisoprolol er førstevalg pga. pris. Calciumantagonist, Verapamil er førstevalg ved astma [2]. Verapamil bør ikke kombineres med en betablokker (specialistopgave) [2]. Verapamil hæmmer udskillelsen af digoxin med op til 50% [2]
Ved samtidig hjerteinsufficiens gives evt. digoxin [2]. Digoxin kan evt. kombineres med en betablokker. Hos patienter med lavt funktionsniveau er digoxin alene ofte tilstrækkelig [2].
Seponering og pausering
AK-behandling ved atrieflimren er livslang [4]. Evt. seponering af betablokker bør foregå ved udtrapning over 1-2 uger [7].
Ved AK-behandling skal udvises særlig opmærksomhed ved samtidig behandling med andre lægemidler, som øger blødningsrisikoen. Der er desuden stor forekomst af interaktioner ved warfarin. Det overvejes, om det er muligt at seponere lægemidler, som øger blødningsrisikoen eller har interaktioner med primært warfarin. Ved operative indgreb er det den opererende læge, der har ansvaret for evt. pausering af AK-behandlingen [2,3].
Links
- Ugeskrift for læger, 2017:
Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren - Sundhedsstyrelsen, 2023:
Seponeringslisten – forslag til seponering af lægemidler til voksne - Region Hovedstaden:
Oversigt over AK-behandling ved diverse indikationer
Referencer
- Lægehåndbogen, 2022:
Atrieflimren og –flagren - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Atrieflimren og atrieflagren - Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), 2016:
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Antikoagulationsbehandling - Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), 2017:
Behandlingsvejledning for almen praksis. Non-valvulær atrieflimren - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Farmaka og kardiovaskulære komplikationer - Pro.medicin.dk, 2023:
β-receptorblokerende midler