Essentiel hypertension (K86, K87)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
- Ramipril: ACE-hæmmer
- Enalapril: ACE-hæmmer
- Losartan: Angiotensin-II antagonist
- Amlodipin: Calciumantagonist
- Bendroflumethiazid m. kalium: Thiazid
Kommentarer
Non-farmakologiske tiltag
Non-farmakologiske tiltag som vægttab ved overvægt, øget fysisk aktivitet, ændrede kostvaner, alkoholrestriktion ved overforbrug samt rygestop eller –reduktion bør forsøges hos alle motiverede patienter [1,2].Farmakologiske tiltag
ACE-hæmmere, angiotensin(A)-II antagonister, calciumantagonister og thiazider er ligeværdige førstevalg ved hypertension uden anden sygdom (ukompliceret) [1,2]. Valget bør bero på en vurdering af bivirkningsprofil og patientspecifikke faktorer. Behandlingsmål er 120-135/70-85 mmHg for patienter 18-80 år og 130-145 mmHg for patienter ældre end 80 år [1,3,4]. Behandlingsmål individualiseres på baggrund af alder og tilstedeværelsen af andre kroniske sygdomme. Døgn- eller hjemmeblodtryksmåling bør anvendes som grundlag for opstart af behandling og efterfølgende kontrol [1,2,4]. Konsultationsblodtryksmåling anses som et screeningsværktøj, da det er behæftet med stor diagnostisk usikkerhed [1,2,4].
Antihypertensiv behandling af ældre bør ske ved forsigtig optrapning, hvor der startes med monoterapi [1,2,4].
Kombinationsbehandling med 2-3 lægemidler vil ofte være nødvendig for at opnå de rekommanderede mål [1,2,4]. Størst additiv effekt opnås som hovedregel ved at kombinere ACE-hæmmer eller A-II antagonister med enten diuretikum (thiazid) eller calciumantagonist (amlodipin) [2]. Kombination af ACE-hæmmer og A-II antagonist frarådes, og behandling med mere end 4 antihypertensiva er en specialistopgave [4]. Kombinationsbehandling kan foretrækkes frem for maksimal dosering af enkeltstof grundet mindre risiko for bivirkninger [3,4].
Ved ukompliceret hypertension kan en betablokker (f.eks. metoprolol, dog ikke atenolol), anvendes som tillægsbehandling, særligt hvis symptomatiske fordele kan opnås ved betablokade [1,2].
Spironolacton (aldosteronantagonist) er effektivt ved behandlingsresistent hypertension [1,2,4]. Alfa-blokkere (f.eks. doxazosin) er særligt gavnlige ved samtidig prostatahypertrofi [2,4]. Loop-diuretika (f.eks. furosemid) anvendes generelt ikke ved ukompliceret hypertension [2,4,6].
Se yderligere informationer om behandling af forskellige patienttyper her: Diabetes type 2, Patienter med kronisk hjertesvigt, hyperlipidæmi, tidligere cerebralt infarkt/TCI, akut koronart syndrom og stabil angina pectoris.
Seponering
Hos patienter med mild velbehandlet hypertension uden risikofaktorer kan igangværende antihypertensiv behandling overvejes seponeret, idet evidensen for behandling er svag [2]. ACE-hæmmere, AII-antagonister, calciumantagonister og thiazider kan seponeres uden aftrapning, mens betablokkere og aldosteronantagonister bør seponeres ved aftrapning [5]. Blodtrykket bør løbende monitoreres, både under seponeringen og i efterforløbet.Acetylsalicylsyre bør overvejes seponeret hos patienter med essentiel hypertension uden manifesteret arteriosklerose eller kronisk nyresygdom [1,2,6].
Ligeledes bør lipidsænkende behandling overvejes seponeret, hvis det anvendes som primær profylakse, og patienten har en lav til middel risiko for kardiovaskulære events [1,2,6].
Links
- ingen
Referencer
- Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Arteriel hypertension - Dansk Hypertensionsselskab, 2015:
Hypertensio arterialis – behandlingsvejledning 2015 - Lægehåndborgen, 2021:
Hypertension - Dansk Selskab for Almen Medicin, 2022:
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom, hypertension - Lundgren C. FAS UT 2024:
Att utvärdera, ifrågasätta och skonsamt avsluta läkemedelsbehandling. 2024 - Seponeringslisten:
Seponeringslisten, 2025