Unipolar depression (P)

Lægemiddelvalg

• Sertralin: Selektiv Serotonin-genoptagshæmmer (SSRI) 
• Citalopram: Selektiv Serotonin-genoptagshæmmer (SSRI)  
• Escitalopram: Selektiv Serotonin-genoptagshæmmer (SSRI)  

Kommentarer

Denne Basisliste omhandler behandling af voksne patienter ≥18 år med unipolar depression. 

Non-farmakologisk
Alle patienter bør tilbydes samtale/samtaleterapi evt. sideløbende med medicinsk behandling af unipolar depression [3]. 

Farmakologisk
Ved depression af lettere grad er der ikke indikation for behandling med antidepressiva pga. dårlig dokumentation for effekt [2]. Til disse patienter anbefales watchful monitoring, råd, vejledning og støttende samtaler [2]. Dette gælder dog ikke for patienter, der tidligere har haft en svær depression, hvor de havde gavn af antidepressiv medicin [2].

Ved moderat depression tilbydes behandling med antidepressiva og samtaler [2]. Medicinsk behandling bør dog oftest afvente revurdering ved 2. konsultation [2]. Patienter med svær depression tilbydes altid behandling med antidepressiva [2]. SSRI’erne sertralin, citalopram og escitalopram har sammenlignelig effekt, færre bivirkninger og en lavere interaktionsrisiko [3].  Til nye patienter er SSRI’erne sertralin, citalopram og escitalopram 1. valg pga. pris. Citalopram og escitalopram er kontraindiceret sammen med andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet [3]. 

Grundet risiko for QTc-forlængelse ved alle SSRI-præparater, skal patientens kardiale risikoprofil vurderes. For citalopram og escitalopram skal et aktuelt EKG foreligge inden behandlingsstart. For sertralin skal der ligeledes tages EKG, men det kan udskydes til efter behandlingsstart i fravær af risikofaktorer [3,4].

Efter opstart af behandling skal der afholdes en opfølgende samtale indenfor en til to uger [1]. 

Ved opstart med SSRI-lægemidler øges dosis hver 2.-4. uge til den laveste dosis, som har effekt [7]. Vær opmærksom på max anbefalet dosis til ældre (>65 år) af citalopram (20 mg daglig) og escitalopram (10 mg daglig) [2,5,6]. 

Opnås ingen tegn på bedring på forventet måldosis efter 2-4 ugers behandling, overvejes om det skyldes manglende compliance, om dosis bør øges, eller om diagnosen er rigtig [1,2,7].
Ved fortsat manglende effekt anbefales skift til et antidepressivum med en anden virkningsprofil (eks. SNRI venlafaxin, duloxetin) [2]. Udebliver effekten efter yderligere 2-4 uger henvises til psykiater [1,2].

Hvis en sederende effekt ønskes kan mirtazapin anvendes som alternativ eller tillægges SSRI. Mirtazepin kan også have en plads ved søvnbesvær, vedvarende kvalme eller seksuelle bivirkninger ved brug af SSRI [2]. Vær opmærksom på risiko for vægtøgning [2].
Ved depression med samtidig angst kan mirtazapin også overvejes (2).

Behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) og MAO-hæmmere er en opgave for læger ansat i psykiatrien, speciallæge i psykiatri eller andre speciallæger med kompetence på tilsvarende niveau [1]. Benzodiazepiner bør ikke anvendes rutinemæssigt, og længerevarende behandling (> 4 uger) frarådes [2]. Se Basislisten om benzodiazepiner her.
Patienter med samtidig depression og demens bør ikke rutinemæssigt behandles med antidepressiva [2]. 

Seponering 
Overvej seponering af antidepressiva mod depression [8]:

• Efter ½-1 års symptomfrihed ved første depressive episode  
• Mindst 2 år efter symptomfrihed ved én eller flere tidligere depressioner eller tilstedeværelse af andre risikofaktorer for tilbagefald 
• Ved demens uden kendt affektiv sygdom efter 6 måneders behandling.

Patienter i langvarig behandling (>2 år) skal vurderes årligt med henblik på, om der fortsat er behandlingsindikation [2].

Seponér ved langsom aftrapning over én til flere måneder efter en individuel plan. Reducer dosis med fx 25-50 % med 1-2 ugers mellemrum. Brug evt. tabletdeler [8]. 

Seponeringssymptomer opstår typisk indenfor de første dage efter dosisreduktion eller seponering og kan være aktuelle i op til 2 uger. I enkelte tilfælde kan de vare i flere måneder [7]. 
Ved seponeringssymptomer: Forlæng tiden mellem dosisreduktionerne eller foretag langsommere dosisreduktion. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet [8]. Særligt kan den sidste dosis være vanskelig at ophøre med [2].

Liste over seponeringssymptomer kan ses her. 

Forslag til aftrapningsplan for antidepressiva kan findes her.

Links

• Ingen

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen, 2024:
   Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser 
2. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), 2015:
   Behandlingsvejledning for almen praksis. Unipolar depression
3. Sundhedsstyrelsen, 2019. Den Nationale Rekommandationsliste:
   Antidepressiva til unipolar depression
4. Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
   Kapitel 35.3 Psykofarmaka og kardiovaskulær sikkerhed
5. Produktresume.dk – escitalopram
   Produktresume.dk – escitalopram 
6. Produktresume.dk - citalopram
   Produktresume.dk - citalopram
7. Sundhedsstyrelsen, 2019. IRF nr. 9:
   Farmakologsik behandling af unipolar depression hos voksne i almen praksis
8. Sundhedsstyrelsen, 2023:
   Seponeringslisten 2024 

Pristjek: 01-07-2025