Lymfangitis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen stilles som regel ud fra typisk klinisk billede med perifer infektion, røde striber i huden og hævede, ømme lymfeknuder¹
• Gentagne episoder med lymfangitis bør føre til mere grundig udredning med henblik på mikrobiologisk årsag og prædisponerende forhold

Sygehistorie

• Lymfangitis kan præsentere sig på forskellige måder
• Der foreligger som regel en perifer hudskade eller infektion, fx en svampeinfektion mellem tæerne eller cellulitis på den nedre del af læggen
• De kliniske manifestationer er variable, men typisk er røde striber i huden, smerte og hurtig spredning i retning af de regionale lymfeknuder, som er hævede
• I nogle tilfælde (nodulær lymfangit) er der knudelignende hævelser langs forløbet af lymfekarrene
• Systemiske symptomer kan forekomme i form af feber, muskelsmerter og hovedpine

Kliniske fund

• Eventuelt ses et perifert sår eller infektion
• Røde striber i huden, hvor lymfekarrene løber
• Hævede og ømme, regionale lymfeknuder
• Eventuelt feber

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver
  • Hb, CRP, leukocytter og differentialtælling
• Bakteriologisk prøve
  • Der tages om muligt prøve fra det primære infektionsfokus 
• Serologi
  • Kun aktuelt ved mistanke om eksotiske eller sjældne sygdomme som filariasis, histoplasmose eller richettsiose 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Normalt ingen

Differentialdiagnoser

• Cellulitis
• Superficiel tromboflebitis
• Nekrotiserende fasciitis
• Kræftsygdom
  • Der kan opstå inflammation i lymfekarrene ved kræft, såkaldt neoplastisk lymfangitis eller lymfangitis carcinomatosa
  • Bryst-, lunge-, ventrikel-, pankreas- eller prostatakræft er de almindeligste årsager

Behandling

Behandlingsmål

• Sanere infektionen

Generelt om behandlingen

• I Skandinavien er den dominerende årsag streptokokker og sjældnere stafylokokker, og behandlingen skal indrettes herefter²
• Ved eksotiske tilfælde af lymfangitis bestemmes behandlingen af den mikrobiologiske årsag 

Råd til patienten

• Om muligt, hæv og immobiliser det afficerede område for at reducere hævelse, smerte og spredning af infektion

Medicinsk behandling

• Foretrukket behandling
  • Penicillin 1-2 mio. IE x 3 i 7-10 døgn
• Ved penicillinallergi
  • Clarithromycin 500 mg x 2 i 7-10 døgn
  • Clindamycin 300-600 mg x 3 i 7-10 døgn
• Ved stafylokokker
  • Dicloxacillin 1000 mg x 4 i 7-10 døgn
• Eventuelt analgetika - paracetamol eller ibuprofen

Kirurgi

• En eventuel absces kan kræve incision og drænage
• Tilfælde af nodulær lymfangit kan kræve kirurgisk debridering
• Ved lymfødem med betydelig lymfeobstruktion kan kirurgi være aktuel

Henvisning

• Ved uklarhed om diagnosen og manglende respons på behandling

Opfølgning

• Der er normalt ikke behov for opfølgning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Lymfangitis kan sprede sig hurtigt i løbet af få timer

Komplikationer

• Bakteriæmi og sepsis kan forekomme
• Uden adækvat behandling kan der opstå cellulitis langs lymfekarrene; i nogle tilfælde kan der ses nekrose og ulceration

Prognose

• Afhænger af den underliggende infektion
• Prognosen for en ukompliceret lymfangitis er god, og antibiotikaregimerne er effektive i mere end 90 % af tilfældene
• Ubehandlet kan tilstanden i nogle sjældne tilfælde være fatal

Baggrundsoplysninger

Definition

• Lymfangitis er inflammation i lymfekarrene som følge af infektiøse eller ikke-infektiøse årsager distalt i lymfebanen 
• Mulige patogene mikroorganismer er bakterier, mykobakterier, svampe og parasitter
• Lymfangitis opstår oftest efter kutan inokkulation af mikroorganismer gennem et hudsår eller som en komplikation til en distal infektion

Forekomst

• Almindeligt forekommende komplikation til distal infektion
• Forekommer i alle aldre

Fysiologi

• Hovedfunktionen for lymfesystemet er at resorbere væske og protein fra vævene og de ekstravaskulære rum
• Fravær af basalmembran under endotelcellerne giver lymfekarrene en enestående permeabilitet og tillader resorption af proteiner, som er for store til resorption i venolerne
• Lymfekarrene ligger dybt i dermis og i det subdermale væv parallelt med venerne; har klapper, som sikrer envejsløb af væsken
• Lymfe drænes via afferente lymfekar til regionale lymfeknuder, hvor lymfen filtreres. Derfra drænes lymfen videre med efferente lymfekar til cisterna chyli og ductus thoracicus, som tømmer sig i subklaviavenen og den venøse cirkulation

Ætiologi og patogenese

• Lymfangitis opstår oftest efter kutan inokkulation af mikroorganismer, der invaderer lymfekarrene og spreder sig mod de regionale lymfeknuder
• Organismerne kan invadere lymfekarrene direkte gennem et hudsår eller som en komplikation til en distal infektion
• Skader på lymfekarrene og anatomiske abnormiteter kan føre til ophobning af protein og væske i vævet, hvilket giver lymfødem med induration som disponerer til infektion

Akut lymfangit

• Hos personer med normal immunitet er langt den almindeligste mikrobiologiske årsag gruppe A streptokokker. Nogle gange er der tale om Staphylococcus aureus
• Hos immunsvækkede personer kan gram-negative organismer herunder pseudomonas også give lymfangitis
• Pasteurella multocida kan efter dyrebid føre til lokal infektion og ledsagende lymfangitis
• Nogle Richettsia-bakterier kan også medføre lymfangitis
• Langt sjældnere ses kutan antrax, som kan give udtalt ødem, regional lymfeglandelsvulst og lymfangitis

Nodulær lymfangitis

• Er en smertefuld eller smertefri nodulær subkutan hævelse langs forløbet til lymfekarrene
• Nogle læsioner kan ulcerere og føre til regional lymfeglandelsvulst
• Bakterielle årsager kan være Nocardia, Mycobacterium marinum, leishmaniasis og tularæmi 
• Svampen Sporothrix schenckii³ og visse systemiske mykoser kan også give nodulær lymfangitis 

Filarielymfangitis

• Indtrængning af filarier i lymfebanerne giver inflammation og efterfølgende dilatation, fortykkelse og slyngede lymfekar med læderede klapper
• Filarielymfangitis spreder sig som regel i modsat retning af andre lymfangitistilstande, det vil sige distalt, væk fra de regionale lymfeknuder, hvor den voksne parasit holder til
• Senere lymfødem med fortykkelse af huden og det subkutane væv kan disponere til gentagne episoder med sekundær bakteriel infektion
• Årsagerne er Wuchereria bancrofti, Brugia malayi og Brugia timori
• Filarielymfangitis er meget sjældent hos turister og rammer først og fremmest fastboende

Disponerende faktorer

• Normale lymfekar og akut infektion
  • En virulent organisme, fx streptokokker, kan trænge ind i lymfebanerne gennem en skadet hud, lokalt traume eller svampeinfektion
• Skadede lymfekar
  • Skader på lymfekar med efterfølgende obstruktion kan skyldes kirurgi, kræftsygdom, strålebehandling eller traume
• Anatomiske abnormiteter
  • Medfødte eller udviklingsmæssige defekter kan føre til obstruktive forandringer i lymfekarrene med komplicerende sekundær lymfangitis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Betændelse i lymfekarrene - 'blodforgiftning'

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb