Hypocalcæmi

Jens Pedersen

Ph.d, overlæge

Baggrund1,2

  • Hypocalcæmi ses hyppigt på både medicinske og kirurgiske afdelinger

  • I almen praksis ses tilstanden mindre hyppigt og er typisk forbundet med malabsorption eller malnutrition

  • De hyppigste årsager til hypocalcæmi er malabsorption, malnutrition, erhvervet parathyroidea mangel og kronisk nyreinsufficiens

  • Derudover findes både arvelige og autoimmune årsager til, at der udvikles hypocalciæmi

Definition

  • Hypocalcæmi er defineret som ioniseret plasma calcium under 1,18 mmol/l eller total plasma calcium under 2,20 mmol/l

  • Ses typisk i forbindelse med malabsorption eller malnutrition, men også ved erhvervet mangel af parathyroidea som følge af kirurgi eller stråleterapi mod halsen

  • Ved meget lave værdier kan tilstanden være livstruende

  • Akut hypocalcæmi behandles typisk med infusion

  • Kronisk hypocalcæmi behandles med oralt calciumtilskud

Forekomst

  • Hypocalcæmi forekommer sjældent uden for sygehus, men ses typisk i forbindelse med malabsorptionstilstande eller dårlig ernæring

  • Hyppigere forekomst ved akutte medicinske situationer på sygehus

Diagnostisk tankegang

  • De hyppigste årsager til hypocalcæmi er D-vitamin mangel, erhvervet hypoparathyroidisme efter halskirurgi, malabsorption og nyreinsufficiens

  • Andre og sjældnere årsager er medfødt hypoparathyroidisme, aflejringer i gl. parathyroidea pga. sygdomme som hæmakromatose, svækket PTH funktion pga. hypomagnesæmi, pseudohypoparathyroidisme, alvorlig kronisk leversygdom, D-vitamin afhængig rakitis, behandling med medikamenter som fenytoin og fenemal, akut pankreatitis og sepsis

  • Symptomatologien er afhængig af udviklingshastigheden og underliggende årsag til hypocalcæmi

    • Akut hypocalcæmi giver massive symptomer

    • Kronisk hypocalcæmi kan være næsten symptomfri

Diagnostiske faldgruber

  • Total calcium under 1,5 mmol/l kan være livstruende, hvis det skyldes lavt ioniseret calcium

  • Ioniseret calcium under 0,80 mmol/l kan være livstruende

  • Som udgangspunkt tilbydes indlæggelse til patienter med symptomgivende hypocalcæmi samt ved asymptomatisk hypocalcæmi med ioniseret calcium < 1,00 mmol/l2

  • Ved syre-base-forstyrrelser kan den pH-normaliserede værdi fremstå falsk lav ved acidose og falsk høj ved alkalose

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Hypoalbuminæmi

  • Calcium måles enten som frit ioniseret calcium eller som summen af bundet og frit ioniseret calcium (total calcium)

  • Lavt niveau af albumin fører til nedsat totalt calcium

  • Albumin korrigeret calcium = [total-calcium] + 0.02 * (40 - [albumin]), total-calcium angives i mmol/l og albumin angives i g/l

D-vitamin mangel

  • D-vitamin stimulerer calciumabsorptionen fra tarmen, øger i en vis grad reabsorptionen af calcium i nyrerne og fører til mineralisering af knoglevæv

  • Mangel på D-vitamin kan følgelig føre til hypocalcæmi

  • Årsager til D-vitamin mangel er reduceret indtag, reduceret eksposition for sollys, sygdom i lever og galdeveje, tarmsygdomme

  • Symptomer på langvarig D-vitamin mangel er rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne

Hypoparathyroidisme

  • Erhvervet, som følge af halskirurgi eller strålebehandling mod halsen. Akutte symptomer kan udvikles umiddelbart efter operation

  • Medfødt, en sjælden tilstand, hvor parathyreoideakirtlen er fraværende eller atrofieret

  • Karakteriseret ved lavt s-calcium, højt s-fosfat, normale basiske fosfataser

Malabsorption

  • Som følge af eksempelvis: Ernæringssvigt, bariatrisk kirurgi, cøliaki

  • Vil kunne føre til for lav optagelse af både calcium og D-vitamin

  • Der foreligger andre symptomer på mangeltilstand og dårlig ernæring, afhængigt af årsag til eller grad af malabsorption

Nyreinsufficiens (kronisk)

  • Medfører manglende alfa-hydroksylering af D-vitamin (25-hydroxycholecalciferol)

  • Patienten kommer med et langsomt udviklet, kronisk sygdomsbillede præget af

    • træthed

    • kvalme

    • eventuelt vægttab

    • hudkløe

Medikamentinduceret

  • Galiumnitrat

  • Cisplatin, cytarabin, foscarnet, pentamidin, asparginase

  • Fenytoin

  • Fenemal

  • Loop-diuretika

  • Zoledronsyre, denosumab, romosozumab

Pankreatitis, akut

  • Alkoholmisbrug, galdesten?

  • Smerter midt i maven, stråler om i ryggen evt. op i venstre skulder, patienten foretrækker ofte at sidde foroverbøjet

  • Risiko for udvikling af peritonitis, i alvorlige tilfælde udvikling af shock

  • Lipase og amylase er forhøjet

  • På sygehus udredes med ultralyd, rtg. oversigt af abdomen, evt. abdominal CT, evt. ERCP

Pseudohypoparathyroidisme

  • Kongenitte sygdomme med hypocalcæmi pga. resistens i målorganerne for PTH, som følge af nedsat funktion af Gs-alpha proteinet, der er ansvarlig for at mediere effekten af PTH ind i cellen

  • Der er fænotypisk forskel på, om den sygdomsfremkaldende allel er maternelt arvet eller paternelt arvet (genetisk imprintning)

  • Parathyroideakirtlerne er normale

  • Plasmaniveauerne af PTH er typisk forhøjede

Alkohol, overforbrug 

  • Malnutrition

    • Mangel på vitamin D

    • Mangel på magnesium

Massiv immunosuppression

  • Akut alvorlig sygdom

  • Skyldes ofte hypoalbuminæmi (ioniseret calcium normal)

  • IL-6 og TNF-alpha kan være involveret i nogle former for sepsis

Sygehistorie

Centrale elementer

Akut udvikling af hypocalcæmi

  • Paræstesier

  • Spasmer

  • Rastløshed, uro

  • Depression

Langsom udvikling af hypocalcæmi

  • Træthed

  • Muskelkramper

  • Myalgi

  • Irritabilitet, depression, psykose

Tidligere halskirurgi, strålebehandling eller radiojodbehandling

  • Sequelae efter tidligere behandling

Medikamentbrug

  • Loop-diuretika (calcium- og magnesiumtab)

  • Antiepileptika

  • Antiresorptive midler

Alkoholmisbrug

  • Alkoholisme

Anden sygdom

  • Nyreinsufficiens

  • Sygdom, som kan føre til malabsorption 

  • Akut pankreatitis

  • Malign sygdom

  • Anden endokrin sygdomme (polyendokrint syndrom)

Positiv familieanamnese

  • Familiær forekomst af hypocalcæmi

  • Medfødt tilstand

Anden ætiologi

  • Manglende soleksposition

  • Insufficient kost

  • Mave/tarm operationer

  • Hudfarve (mørk hud har lavere dannelse af vitamin D ved soleksponering)

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Påfaldende ydre træk

  • Palpationsfund på halsen

  • Tegn på anden sygdom

Tegn på anden sygdom

  • Nyrer - nyreinsufficiens

  • Knoglesygdomme

  • Tarm - malabsorption

Specielt

Ved akut udvikling

  • Muskelkramper, tetanus, irritabilitet 

  • Positivt Chvosteks tegn med kontraktioner i ansigtsmuskulaturen ved at banke på n. facialis foran øret

  • Positivt Trousseaus fænomen med carpalspasmer ved afklemning af armen med en blodtryksmanchet, pumpet op til 20 mmHg over systolisk blodtryk, vil der efter 3-5 minutter udvikles karpalspasme (typisk ses fleksion af håndled, fingrene samles i en pyramide, idet tommelen adduceres, og de øvrige fingre flekteres i grundleddene og ekstenderes i interfalangealleddene)

  • Hjertearytmi, med forlænget Q-T

Ved langsom udvikling

  • Psykiske forstyrrelser

  • Papilødem og øget intrakranielt tryk

  • Katarakt

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Basisudredning:

    • Serum PTH vigtigst for at afklare årsag

    • Total calcium, albumin, fosfat, magnesium, kreatinin, basiske fosfataser 

  • Supplerende undersøgelser:

    • 25-OH-D-vitamin, Hgb, MCV, s-jern, transferrin, ferritin, folat, B12 og evt. cøliaki udredning

På sygehuset

  • Ioniseret calcium, døgnurin calcium

    • Evt. ultralyd, evt. rtg. oversigt af abdomen, evt. abdominal CT, evt. ERCP

Tiltag og råd

Råd

  • Ofte vil grundlidelsen være klar

    • kronisk nyreinsufficiens

    • nylig gennemgået halskirurgi/strålebehandling

    • akut pankreatitis (på sygehus)

  • Når diagnosen er uklar, bør den praktiserende læge tage relevante supplerende prøver og henvise patienten til specialafdeling på sygehus

  • PTH og 25-OH-D-vitamin bør måles, når årsagen til hypocalcæmien er uklar

  • Behandling af hypocalcæmi vil variere afhængigt af grundlidelsen

Behandling

Akut hypocalcæmi

  • Calcium

    • I.v. bolus behandling er forbeholdt livstruende situationer, kramper, tetani, larynxspasmer

      • Der anbefales kontinuerlig EKG

      • Calciumgluconat ”B. Braun” (0,23 mmol calcium/ml) 10 ml langsomt i.v. over 5 min, kan evt. gentages – ofte vil der være behov for efterfølgende kontinuerlig infusion

      Eller

      • Inj. Calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 5 ml langsomt i.v. over 5 minutter, kan evt. gentages – ofte vil der være behov for efterfølgende kontinuerlig infusion

    • Kontinuerlig i.v. infusion

      • Calciumgluconat (0,23 mmol calcium/ml) 20 ml i 500 ml 5% glukose eller isoton NaCl, infusionshastighed 50 ml/time. Ved manglende effekt kan dosis øges til inf. Calciumgluconat (0,23 mmol calcium/ml) 25 ml i 250 ml 5% glukose eller NaCl, infusionshastighed 50 ml/time

      Eller

      • Infusion calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 10 ml i 500 ml 5% glukose eller isoton NaCl, infusionshastighed 50 ml/time. Ved manglende effekt kan dosis øges til inf. Calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 12,5 ml i 250 ml 5% glukose eller NaCl, infusionshastighed 50 ml/time

    • Når tilstanden tillader det, kan man overgå til peroral calciumtilførsel

      • 1000 mg per døgn fordelt på 3-4 doser

  • Magnesium

    • Magnesium er nødvendig for sekretion af PTH og en kofaktor for PTH-receptorkomplekset

    • Korrektion af magnesium er nødvendig ved samtidig hypomagnesæmi og hypocalcæmi

  • D-vitamin-behandling?

    • Evt. startes også D-vitamin behandling, som hydroxyleret D-vitamin (startdosis 1-4 µg per døgn), justeres efter p-calcium

    • Plasmacalcium og nyrefunktionen følges nøje

Kronisk hypocalcæmi

  • Calciumtilskud suppleret med D-vitamin

    • Som profylakse eller behandling af let kronisk hypocalcæmi som ved osteomalaci er det tilstrækkeligt med et D2-vitamin præparat (ergocalciferol)

    • Ergocalciferol har lang biologisk halveringstid, hvilket er af betydning ved indstilling af dosis og ved tegn på overdosering

    • Peroralt calciumtilskud 1-1,5 g dagligt fordelt på 2-3 doser

    • Der kan med fordel anvendes calciumpræparater tilsat D-vitamin

  • Hydroxylerede D-vitamin præparater er en specialistopgave, anvendes ofte ved hypoparathyroidisme og nyreinsufficiens

    • Fuld effekt kommer langsomt, over flere uger

    • Evt. justering af dosis skal derfor foretages med relativt lange intervaller

    • Indstilling af behandling

      • Ved indstilling af behandling med D-vitamin og calcium bør p-calcium ligge omkring nedre normalgrænse (2,15-2,20 mmol/l)

    • Kontrol af behandling

      • Behandling med D-vitamin og calcium medfører risiko for hypercalcæmi

      • Det er vigtigt at kontrollere p-calcium 1-2 x pr uge i starten og derefter hver måned indtil stabile værdier

      • Derefter kontrol hver 3.-6. måned

      • Patienten skal informeres mundtligt og skriftligt om symptomer på hypercalcæmi (kvalme, nedsat madlyst, opkastninger, hovedpine, sygdomsfølelse, muskelsvaghed, tørst og sløvhed)

Patientinformationer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Feingold KR, Adler RA, Ahmed SF, Anawalt B, Blackman MR, Chrousos G, Corpas E, de Herder WW, Dhatariya K, Dungan K, Hamilton E, Hofland J, Jan de Beur S, Kalra S, Kaltsas G, Kapoor N, Kim M, Koch C, Kopp P, Korbonits M, Kovacs CS, Kuohung W, Laferrère B, Levy M, McGee EA, McLachlan R, Muzumdar R, Purnell J, Rey R, Sahay R, Shah AS, Sperling MA, Stratakis CA, Trence DL, Wilson DP, Schafer AL, Shoback DM. Hypocalcemia: Diagnosis and Treatment. 2000.. PubMed
  2. Dansk Endokrinologisk Selskab, National behandlingsvejledning: Udredning og behandling af hypocalcæmi. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Jens Pedersen

Ph.d., overlæge, Herlev og Gentofte Hospital, Medicinske Sygdomme, Endokrinologi

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen