Adfærdsændringer og psykiske symptomer ved demens (BPSD)
- Ud over det kognitive svigt, vil ni ud af ti personer med demens før eller siden udvikle adfærdssymptomer eller psykiske symptomer (BPSD=Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia) i varierende grad
- En anden brugt betegnelse for BPSD er neuropsykiatriske symptomer
- Symptomer kan være:
- Hallucinationer (almindeligvis synshallucinationer)
- Vrangforestillinger
- Aggression
- Agitation
- Apati
- Depression
- Angst
- Søvnforstyrrelser
For nærmere beskrivelse af symptomerne se BPSD
Håndtering af neuropsykiatriske symptomer1
- Hvordan kan man positivt påvirke patientens adfærd ved at forebygge og møde vanskelige situationer på den bedste måde?
Holdninger til problemadfærd hos personer med demens
Urolig adfærd hos personer med demens kan ofte være forårsaget af fysiske gener, udløst og forstærket af forhold i omgivelserne eller i samvær med andre personer
- Adfærd kan betragtes som en form for kommunikation
- Uhensigtsmæssig adfærd kan opstå som en reaktion på, at kommunikationen ikke bliver forstået, eller som en konsekvens af belastninger ved sygdom, lægemiddelbehandling og miljø
- Al adfærd har en potentiel forklaring
Plan
- Identificere uhensigtsmæssig adfærd
- Hvem er adfærden et problem for?
- I hvilken grad og på hvilken måde?
- Vurdere mulige årsagssammenhænge:
- Al adfærd har en årsag. Kortlægning og identifikation af, hvilke faktorer som påvirker den aktuelle patients adfærd, kan sandsynliggøre mulige årsagssammenhænge
- Opstår den uhensigtsmæssige adfærd på specielle tidspunkter af døgnet?
- Hvilke hændelser er direkte knyttet til episoden?
- Hvem er adfærden rettet mod?
- Foreligger somatisk sygdom og generel svækkelse?
- Har patienten kendte psykiske symptomer?
- Bruger patienten lægemidler, som kan medvirke til eller udløse adfærden?
- Er patientens omgivelser uhensigtsmæssige?
- I hvilken grad dækkes behovet for fysisk aktivitet?
- Er der faktorer, som påvirker personalets opfattelse af patienten på en negativ måde?
- Kortlægning af uhensigtsmæssig adfærd
- Hvornår og i hvilke sammenhænge opstår problemadfærd?
Målsætning
Mål for kortlægningen
- Systematisk kortlægning af problemadfærd har som mål at belyse de bagvedliggende årsager til, at problemadfærden opstår. Plejepersonale og andre får herved bedre mulighed for at forstå, forebygge og møde problemadfærd med holdninger og handlinger, som kan bidrage til bedring
Mål for tiltag
- Tiltagene og målet med tiltagende skal være velovervejede og hensigtsmæssige for patienten
- Målet med tiltagende skal være
- Opnåeligt for patienten
- Muligt at evaluere, dvs. det skal være muligt at stille spørgsmålene "Har vi nået målet?", og "Skal vi sætte os nye mål?"
- Pleje bør tilrettelægges på en sådan måde, at patienten og eventuelle pårørende i størst mulig grad kan medvirke i fastlæggelse af målsætning
Evaluering
- Evaluering har til hensigt at sikre, at kortlægning og tiltag fungerer efter hensigten
- Når evalueringen begynder, starter en ny gennemgang af data og kortlægning, for at finde svaret på spørgsmålet:
- Er målet nået?
- Skal vi sætte nye mål?
- Gennem evaluering fremkommer forbedringspotentialer ved tiltagene
- Evalueringsprocessen kan også give information om, hvorvidt personalet har tilstrækkelig og samstemt forståelse for, hvordan og hvad som skal registreres
1. Identificering af uhensigtsmæssig adfærd
Det første trin i forhold til planen er at identificere, hvilken type adfærd som er et problem. Samtidig bliver det muligt at evaluere tiltagende.2
Hvem er adfærden et problem for, i hvilken grad og på hvilken måde?
Hvilken type adfærd drejer det sig om?
- Tab af hæmninger
- Manglende impulskontrol
- Aggression
- Fysiske angreb
- Slår, sparker, bider, spytter
- Kritikløs adfærd
- Manglende evne til indlevelse og til at forstå konsekvenser af egne handlinger
- Spiseforstyrrelser med overdreven spisning og væskeindtag
- Hamstring
- Verbal problemadfærd
- Gentager ord, udsagn og handlinger
- Råbe, bande, true eller vedvarende klynken
- Kropslig uro
- Formålsløs, hvileløs vandren
- Manglende hygiejne
- Anden problemadfærd
- Urenlig med afføring, klæder sig til stadighed af eller på
- Manglende seksuelle hæmninger og seksuel adfærd rettet mod personale
- Berøring, kys, verbalisering etc.
- Kan være en mistolkning i intime situationer eller et forsøg på at opnå nærhed
- Vigtigt at relatere adfærd til sygdom og livssituation
- Tilstræbe at sætte grænser uden at krænke
2. Vurdering af årsagssammenhænge
Øget forståelse for årsagssammenhænge hos den enkelte gør det muligt at planlægge og iværksætte hensigtsmæssige tiltag. I dette afsnit rettes fokus mod de faktorer, som kan påvirke patientens adfærd i negativ retning og mulige konsekvenser af dette. Al adfærd har en årsag. Målet er at identificere, hvad der ligger bag adfærden hos den enkelte patient.
Demenssymptomerne i sig selv kan påvirke adfærd. Psykiske og fysiske gener eller forvirring i forhold til hidtidige roller kan ligge bag. Miljø, omgivelser og holdninger blandt personale og pårørende er faktorer, som kan virke negativt ind, men også vendes til noget positivt.
- Overvej eventuelle årsagssammenhænge til problemadfærden:
- Hvilke demenssymptomer er dominerende?
- Foreligger der somatisk sygdom og generel svækkelse?
- Har patienten kendte psykiske symptomer?
- Bruger patienten lægemidler, som kan medvirke til eller udløse adfærden?
- Er patientens omgivelser uhensigtsmæssige?
- I hvilken grad dækkes behovet for fysisk aktivitet?
- Er der faktorer, som påvirker personalets opfattelse af patienten på en negativ måde?
- Vurder patientens ressourcer og evt. positive påvirkningsfaktorer i miljøet
Demenssymptomer og adfærd
- Svækket hukommelse, for eksempel:
- Patienten husker ikke personalet eller stedet
- Patienten husker hverken hændelser fra fortiden, eller hvad der er planlagt for fremtiden
- Patienten har en følelse af at være forladt
- Kommunikationssvigt, som for eksempel:
- Manglende forståelse for hvad der bliver sagt, og hvad der sker i konkrete situationer. Dette kan gøre samværet med omgivelserne vanskeligt, give problemer med at fungere i hverdagen og give problemer i omgangen med pårørende
- Manglende evne til at udtrykke sig verbalt, kan skabe frustration, irritation og aggression hos patienten
- Svigtende funktionsevne:
- Problemer med at mestre sammensatte aktiviteter, som kræver både planlægning, tænkning, abstraktion, dømmekraft og handleevne. Dette kan betyde, at patienten fx ikke selv kan klare indkøb, varetage sin økonomi eller varetage sin personlige hygiejne
- Forvirring kan give:
- Reduceret evne til at tage imod og bearbejde stimuli, som kan føre til angst og uro
- Problemer med at tackle sociale relationer, hvor mange mennesker er samlet på en gang
- Forvirring kan være eneste symptom ved somatisk sygdom som fx hjerteinfarkt, infektionssygdom og urinretention
- Inkontinens kan medføre:
- Hygiejniske og sociale problemer
- Muskelstivhed og balanceproblemer kan give
- Immobilisering
- Øget risiko for fald
Somatisk sygdom og konsekvenser af generel svækkelse
- Urolig adfærd hos personer med demens kan være udløst af fysiske gener som:
- Forstyrrelser i væskebalancen/dehydrering
- Søvnforstyrrelser
- Infektionssygdomme
- Dårlig hørelse
- Dårligt syn
- Obstipation
- Urinretention
- Tygge- og synkeproblemer
- Dårlig ernæringstilstand
- Immobilisering og isolation
- Lavt blodtryk
Psykiske problemer som kan give adfærdsændringer
- Angst og depression kan give sig udtryk i:
- Angst og depression knyttet til oplevelse af forandringer, som relateres til demenssygdommens udvikling
- Angst for somatisk sygdom og smerter
- Angst for forandringer og frygt for at være alene kan give rastløshed og uro
- Hukommelsesproblemer gør, at patienten ikke husker personalet eller stedet
- Husker ikke fortiden og hvad der er planlagt for fremtiden
- Fornemmelsen af at være forladt
- Fortvivlelse, tilbagetrækning, ligegyldighed, frustration og vanskeligheder med at opnå kontakt
- Lavt selvværd og manglende tro på sig selv
- Hallucinationer, vrangforestillinger og paranoide tanker kan opstå i form af
- Synshallucinationer (hyppigst)
- Vrangforestillinger, som kan føre til beskyldninger om tyveri, give forestillinger om, at nogen ønsker at gøre en ondt og evt. føre til overgreb mod en indbildt fjende
Lægemiddelbehandling og demens
- Ældre personer og personer med demens er ofte særligt sårbare over for bivirkninger
- Polyfarmaci, specielt brug af flere typer psykofarmaka, kan øge demenssymptomerne
- Behandling af adfærdsproblemer med antipsykotika har kun begrænset effekt og skal anvendes med stor forsigtighed og kun i kortere tid
Lægemidler som kan give forvirring og forværre demenssymptomerne
En række lægemidler kan have forvirring og forværring af demenssymptomer som bivirkning, specielt hos ældre:
- Antipsykotika
- Medfører træthed, døsighed og øget fare for fald og øget dødelighed
- Tricykliske antidepressiva har kraftig antikolinerg virkning
- Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende sovemidler
- Antiparkinson midler
- Opioider
- Glukokortikoider
- Antihistaminer
- Protonpumpehæmmere har være associeret til forekomsten af demens, men der er ikke påvist en direkte årsagssammenhæng
Personlighed og tidligere roller kan påvirke adfærden
- Patientens tidligere personlighed og sociale roller kan have betydning for, hvordan patienten takler den funktionsnedsættelse og de nederlag, som demensen kan føre med sig
- Pårørendes erfaring og vurdering af situationen har betydning
- Information om tidligere personlighed, roller og specielle interesser kan også være en indfaldsvinkel for at identificere og udnytte patientens ressourcer
- Nederlag og manglende evne til at håndtere dagligdagen kan opleves frustrerende og truende
- Stress og misforståelser kan gøre samvær med andre vanskeligt og forstærke følelsen af manglende overblik og kompetence
- Hvordan var patienten før sygdommen?
- Stærk og selvstændig
- Personer, som tidligere har været stærke, selvstændige og pligtopfyldende, kan have tendens til at reagere med udadreagerende adfærd, når de oplever, at private grænser bliver overskredet
- Uselvstændig og undvigende
- Tidligere uselvstændige og undvigende personligheder, kan have en adfærd som fremstår klagende og omklamrende med gentagne råb om hjælp
- Pligtopfyldende og arbejdsom
- Adfærd kan være knyttet til et forsøg på at udfylde roller, patienten har haft tidligere i livet
- Specielle interesser
Miljø og omgivelser - en vigtig faktor for påvirkning af patienter med demens
- Urolig adfærd hos patienter med demens kan være udløst eller blive forstærket af forhold i omgivelserne eller ved samvær med andre personer
- Overblik
- Nedsat hukommelse og orienteringsevne kan medføre, at patienten til stadighed forlader hjemmet
- Store enheder, lige korridorer og døre, kan gøre det vanskelig at finde rundt
- Lys
- Dårligt lys i miljøet kan forværre overblikket
- For lidt dagslys kan forværre søvnproblemer og give natlig uro
- Uro
- Uro, støj og hvisken kan opleves utrygt
- Lyde kan fremkalde mistænksomhed og paranoide symptomer
Fysisk aktivitet påvirker adfærden
- Manglende fysisk aktivitet kan forstærke demenssymptomerne
- Struktureret fysisk aktivitet og træning tilpasset den enkelte patient er en effektiv behandling som blandt andet kan føre til
- Reducering af adfærdsmæssige symptomer som motorisk uro, vandring og aggressioner
- Reduceret angst og depression
- Bedre selvfølelse
- Øget funktionsniveau
- Det er sandsynligt, at øget fysisk aktivitet hos de fleste vil være positivt både for fysisk og psykisk helbred
Faktorer, som påvirker personalets opfattelse af patienten
Personalets kendskab og holdninger til håndtering af personer med demens er af stor betydning for forløbet:
- Kendskab til sygdommen
- Kendskab til hvordan personen var før sygdommen udviklede sig
- Personalets erfaringer og evne til at observere og vurdere
- Kendskab til teknikker om, hvordan man kan møde problemadfærd
- God forståelse for hensigten med at iværksætte tiltag
- Det øvrige personales holdning og omtale af patienten
3. Kortlægning af uhensigtsmæssig adfærd
Døgnregistrering
Anvendelse af et døgnregistreringsskema kan give et overblik over patientens problemer og behov for opfølgning og pleje og danne grundlag for iværksættelse af tiltag.
- Kortlægning af problemadfærd har til formål at:
- Synliggøre et mønster og en sammenhæng mellem påvirkningsfaktorer og adfærd
- Identificere konkrete hændelser og forhold som udløser problemadfærd hos den enkelte
- Give mulighed for efterfølgende at gennemgå forløbet af de enkelte episoder
- Forudsætninger for kortlægning af problemadfærd:
- Hændelser knyttet til den registrerede adfærd skal beskrives konkret i en overskuelig rapport
- Personalet skal have tilstrækkelig viden om metoden, og hvad der skal registreres/rapporteres
- Der bør være en til to hovedansvarlige kontaktpersoner
- Samarbejde med pårørende vil i mange tilfælde have stor betydning
Link til vejledninger
