Negleforandringer

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i hud og kønssygdomme

Basisoplysninger 

Patofysiologi

  • Neglepladen består af hård keratin 

  • Neglepladen dannes af neglematrix i den proksimale del af neglelejet

  • Efterhånden som neglen vokser, vil den distale del af matrix producere de dybere lag af neglepladen, mens den proksimale del laver de overfladiske lag

  • Forstyrrelser af neglevæksten i proksimale matrix kan give overfladiske negleskader - fx pitting ved psoriasis

  • Forstyrrelser af væksten i distale matrix kan skabe problemer i de dybere lag af neglen og kan give kantede og splittede negle

  • En forbigående vækstforstyrrelse i neglen viser sig som en tværgående linje over neglen (Beau-fure)

Diagnostisk

  • Negleforandringer kan være et af flere fund ved en hudlidelse eller ved intern sygdom

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Hyppigst forekommende er akutte skader (subungualt hæmatom), kronisk og akut paronykion, nedgroede negle eller mistanke om neglesvamp

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Negleforandringer

Clubbing

  • Clubbing kaldes også urglasnegle eller trommestikfingre og er en tilstand, hvor fingerspidserne og den proksimale negleplade bliver svampeagtig og fortykket, det yderste led af fingeren eller tåen hæver op, og neglene buer kraftigt nedad

  • Clubbing skyldes iltmangel i blodet og kan forekomme ved hjerte- eller lungesygdomme, fx ved bronkiektasier, lungeabsces, empyem, lungefibrose, cystisk fibrose, AV-malformationer, cøliaki, cirrhose, inflammatorisk tarmsygdom, eller medfødte hjertesygdomme

  • Clubbing kan også ses paraneoplastisk ved neoplastiske sygdomme, særligt i lunger og pleura

Koilonychia

  • Koilonychia kaldes også skenegle og er en tilstand, hvor neglene bliver bløde og tynde og mister sin konveksitet og kan bue indad med transverse og longitudinelle konkaviteter i neglens midt, således at den bliver "ske-formet"

  • Hos nyfødte kan det være en normalvariant, som normaliseres over nogle år

  • Tilstanden kan skyldes mangeltilstande, primært jernmangelanæmi, men kan også ses ved proteinmangel, associeret til diabetes, bindevævslidelser, stofskiftelidelser, negleskade med kemikalier/opløsningsmidler eller ved lichen planus eller psoriasis. Koilonychia kan også ses ved Plummer-Vilsons syndrom

Pitting (fingerbølprik)

  • Er betegnelsen på punktformige depressioner i neglepladen

  • Tilstanden ses hos 10-50 % ved psoriasis

  • Andre sygdomme kan også give pitting, fx Reiters syndrom, sarkoidose, pemfigus, alopecia areata og incontinentia pigmenti

Yellow nail syndrom

  • Neglen vokser langsomt og bliver fortykket, neglen får øget konveksitet, lunula (den hvide del) forsvinder, og neglen får et gulligt skær

  • Yellow nail syndrom er sjældent forekommende og omfatter ud over gule fortykkede negle også lymfødem og pleuraexudat

Onycholysis

  • Neglepladen er løsnet fra neglelejet, hvilket medfører en hvidlig misfarvning af det afficerede område

  • Kan skyldes periunguale vorter, onychomycosis eller traumer samt ses ved neglepsoriasis

Transverse lineære striber

  • Transverse lineære depressioner kaldes også "Beau-furer"

  • Læsionen optræder på samme sted i neglepladen i de fleste eller alle af patientens negle

  • Skyldes ofte hudsygdom eller generaliseret sygdom, der har forstyrret neglevæksten

Longitudinelle lineære striber

  • Brun- eller sortpigmenterede striber i neglen kaldes melanonychia og skyldes aktivering af melanocytter i neglematrix. Er almindeligt forekommende hos personer med mørk hud og kan ramme en eller flere negle. Striben kan strække sig over hele neglen

  • Tilstanden kan også udløses af visse medikamina

  • Hvis striben er nyopstået, breder sig eller er flerfarvet eller ujævn i sin form, bør man overveje akralt melanom

Mulige underliggende sygdomme

Normaltilstande

  • Konkave negle ses som et normalfænomen hos små børn

  • Negleforandringer findes ofte sammen med hudforandringer på hænderne, men neglefund er sjældent diagnostisk for en hudlidelse

Systemisk sygdom

  • Hvis negleforandringerne er symmetriske og udbredte, er de mest sandsynligt led i en systemisk sygdom

  • Fund af tværgående furer i alle negle, Beau-furer, kan ses sammen med telogent effluvium

Mangeltilstande

  • Dårlig neglekvalitet med lamellær opsplitning og konkav negleplade kan ses ved forskellige mangeltilstande

Eksponering for opløsningsmidler

  • Overvej erhvervsmæssig eksponering

  • Inkluderer også neglelakfjerner og fugtigt miljø med stadig opblødning af keratinet

Psoriasis

  • Hos halvdelen findes fingerbølprik af negle

  • Andre hyppigt forekommende negleforandringer ved psoriasis er onycholyse og subungual hypertrofi

Kollagenoser

  • Kan give periunguale karforandringer, der udvikler sig i takt med sygdommen

Syndromer

  • Negleanomalier kan være medfødte og er af og til en del af det kliniske billede ved sjældne syndromer

Lokale infektioner, traume eller tumor

  • Forandringer i en eller få negle er almindeligvis udtryk for lokale infektioner eller et resultat af traume

  • Mørkfarvning under negl kan skyldes modermærkekræft

  • Vedvarende sårdannelse under eller tæt ved en negl kan skyldes tumor (planocellulært carcinom)

Paronykier, kronisk

  • Rammer oftest fingerneglene hos personer med fugtigt arbejde

  • Ømme og inflammerede neglevolde

  • Tømmer sig af og til med pus

  • Kan være superinficerede med candida

Misfarvning

  • Hvis der er et adækvat traume i anamnesen, og specielt hvis misfarvningen bevæger sig distalt, når neglen vokser, drejer det sig sandsynligvis om et hæmatom

Malignt melanom

  • Skal mistænkes ved udvikling af mørk misfarvning under en negl

  • Pigmentering af huden og neglebånd proksimalt for neglen (Hutchinsons tegn) er patognomonisk for melanom, men det kan også dreje sig om melanom, selv om neglebåndet ikke er involveret

Sygehistorie

Centrale element

Tegn på kronisk sygdom?

  • Ved udbredte, symmetriske negleforandringer skal man vurdere, om der er tegn på systemisk sygdom eller mangeltilstande

Traumer?

  • Ved isolerede forandringer skal man udspørge om lokale traumer, samt om hvordan der udføres neglepleje

Eksponering for opløsningsmidler?

  • Kan give negleforandringer

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Tå- og fingernegle bør altid vurderes samlet for at få et indtryk af, om det drejer sig om en generel tilstand

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ved mistanke om en systemisk sygdom udredes for dette

  • Ved mistanke om mangeltilstande undersøges herfor og underliggende årsager

  • Ved mistanke om neglesvamp tages prøver til svampeundersøgelse

  • Ved mistanke om malignt melanom laves akut henvisning i henhold til kræftpakke

  • Ved paronykion tages evt. podning for bakterier og candida

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved hudlidelser med generende negleforandringer bør man konferere med, eller henvise til, hudlæge

  • Ved mistanke om malignt melanom henvises akut til dermatolog eller plastikkirurg

Råd

  • Neglesvamp

  • Kronisk paronykion på fingernegle

    • Det er vigtigt at holde den afficerede negl tør og at undgå yderligere skade på cuticulae

    • Eksemtilstande samt eventuelle superinfektioner undersøges og behandles

    • Tilstanden bedres ikke, før neglebåndet er vokset ud, hvilket kan tage 3-4 måneder

    • Patienten skal hvis muligt bruge handsker med bomuldshandsker ved alt fugtigt arbejde, og en beskyttelsesfilm med vaseline skal smøres langs neglebåndet 

    • Ved candidainfektion kan man supplere med svampemidler lokalt og evt. supplere med lokalsteroid, hvis der er inflammation

  • Generende tykke tånegle

    • Hvor det ikke er muligt at påvise eller behandle underliggende lidelse, bør patienten opsøge fodterapeut for at få hjælp og praktiske råd om egenbehandling

Kilder

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i hud og kønssygdomme, Hudlægecenter Nord, Aalborg. Klinisk lærer, Aalborg universitet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen