Fokal hyperhidrose (primær hyperhidrose) og involverer især axiller, håndflader og fodsåler. Er karakteriseret ved arvelig disposition, ophør af svedtendens under søvn, debut før 25-årsalderen.
Generaliseret hyperhidrose (sekundær hyperhidrose) kan være sekundær til underliggende sygdom, eller evt. forårsaget af medicin
Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen
Forekomst
Det skønnes, at 3-5,5 % af befolkningen i den vestlige verden lider af aksillær hyperhidrose2
Diagnostisk tankegang
Primær hyperhidrose:
Patologisk øget svedtendens gennem > 6 mdr. uden kendt årsag
Optræder mindst en gang om ugen og har indflydelse på daglige aktiviteter
Lokaliseret bilateralt, oftest axiller, hænder og fødder, også ansigt og isse kan være ramt.
Sekundær hyperhidrose:
Infektionssygdomme giver feber og svedtendens
Hedeture og sved i menopausen
Forskellige systemsygdomme kan give øget svedtendens
Tænk hyperthyreose og maligne sygdomme, herunder lymfom
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Generelt
Primær fokal hyperhidrose er bilateral, og lokaliseret til aksiller, hænder og fødder, evt. kan ansigt, hårbund og lyske være involveret
Generel hyperhidrose omfatter krop og ansigt og kan være et symptom på alvorlig sygdom
Hyperhidrose, fokal
Forekommer i håndflader, fodsåler, lyske og aksiller
Bliver udløst af stress og emotioner
Forekommer ikke under søvn
Tilstanden er ikke et udtryk for sygdom, er almindeligt forekommende
Ekkrine svedkirtler deltager i kroppens temperaturregulering
Hyperhidrose, generel
Generaliseret hyperhidrose kan forekomme på alle tider af døgnet og under søvn
Ved sjældne sygdomme som Cushings syndrom, fæokromocytom, karcinoid og akromegali kan øget svedtendens være en del af symptombilledet
Klimakterielle gener kan give "hedeture"
Nattesved
Nattesved er en del af det kliniske billede ved mange former for generaliseret hyperhidrose
Nattesved er en del af symptombilledet ved en række infektionssygdomme som malaria, tuberkulose, brucellose, endokarditis, og andre kroniske infektioner
Nattesved forekommer i forbindelse med lymfom
Kan også forekomme i forbindelse med indtagelse af større mængder alkohol og ved urinsur gigt
Nattesved er helt almindelig i menopausen (forhøjet FSH)
Medikamenter
Eksempler på medikamenter der kan forårsage hyperhidrose er
Tricykliske antidepressiva kan hos nogle give øget svedtendens
Opiater og metadon
Sympatisk aktivering
Øget svedtendens er et tegn på aktivering af det sympatiske nervesystem ved abstinens, hypoglykæmi og hypovolæmi, og kan forekomme efter hjerneskade
Sværhedsgraden vurderes klinisk, og der findes i speciallægeregi metoder til kvantitering
Fokal hyperhidrose på hænder inddeles i
Mild: Hvor håndfladerne er fugtige men uden sveddråber
Moderat: Hvor der er synlige sveddråber
Svær: Hvor sved drypper fra hænderne.
Generaliseret hyperhidrose:
Ved mistanke om underliggende sygdom:
Målrettet klinisk undersøgelse med supplerende parakliniske undersøgelser for at udelukke underliggende sygdom
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
Udredning er altid aktuelt ved generel svedtendens (af anden årsag end klimakterium)
Behandling
Lokal hyperhidrose
Hvis det er lugtgener, som er problemet, kan dette afhjælpes med vask med klorhexidinholdig sæbe
Topikal behandling:
Aluminium salte
Svedmængden kan almindeligvis reduceres ved applikation af 20 % aluminiumklorid hexahydrat opløsning. Afvaskes efter nogle timer. Behandlingen er velegnet i aksiller, men kan også forsøges i håndflader
Aluminiumklorid giver ofte lokal irritation, og en del patienter kan ikke tolerere denne behandling. Kan afhjælpes med lokalsteroid gr 1-2
Behandlingen gennemføres initialt x 3 om ugen i mindst 6 uger og kan efterfølgende anvendes x 1-3 om ugen. Påsmøres aften og afvaskes om morgenen, og huden skal være tør ved applikation Bør ikke anvendes i axiller de første dage efter barbering
Glycopyrroniumbromid
Kun til brug i axiller. Er et antikolinergt lægemiddel og kan give systemiske bivirkninger (mundtørhed). Undersøgt i mindre studier, og der er inkonsistente resultater vedrørende effekten.
Fremstilles med doseringspumpe, anvendes initial dagligt og reduceres herefter til ugentlig behandling. Det fremstilles magistrelt.
Swartling C, Rystedt A, Brismar K, Naver H, Norman P, Dizdarevic A. [Hyperhidrosis is a silent handicap]. Ugeskr Laeger. 2016; 178.; V04150291.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.