Svedtendens

Tove Agner

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Hyperhidrose er patologisk øget svedproduktion
  • Fokal hyperhidrose (primær hyperhidrose) og involverer især axiller, håndflader og fodsåler. Er karakteriseret ved arvelig disposition, ophør af svedtendens under søvn, debut før 25-årsalderen.
  • Generaliseret hyperhidrose (sekundær hyperhidrose) kan være sekundær til underliggende sygdom, eller evt. forårsaget af medicin
  • Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen

Forekomst

  • Det skønnes, at 3-5,5 % af befolkningen i den vestlige verden lider af aksillær hyperhidrose2

Diagnostisk tankegang

  • Primær hyperhidrose:
    • Patologisk øget svedtendens gennem > 6 mdr. uden kendt årsag
    • Optræder mindst en gang om ugen og har indflydelse på daglige aktiviteter
    • Lokaliseret bilateralt, oftest axiller, hænder og fødder, også ansigt og isse kan være ramt.
  • Sekundær hyperhidrose:
    • Infektionssygdomme giver feber og svedtendens
    • Hedeture og sved i menopausen
    • Forskellige systemsygdomme kan give øget svedtendens
    •   Tænk hyperthyreose og maligne sygdomme, herunder lymfom 

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Differentialdiagnoser

    Generelt

    • Primær fokal hyperhidrose er bilateral, og lokaliseret til aksiller, hænder og fødder, evt. kan ansigt, hårbund og lyske være involveret
    • Generel hyperhidrose omfatter krop og ansigt og kan være et symptom på alvorlig sygdom

    Hyperhidrose, fokal

    • Forekommer i håndflader, fodsåler, lyske og aksiller
    • Bliver udløst af stress og emotioner
    • Forekommer ikke under søvn
    • Tilstanden er ikke et udtryk for sygdom, er almindeligt forekommende 
    • Ekkrine svedkirtler deltager i kroppens temperaturregulering

    Hyperhidrose, generel

    • Generaliseret hyperhidrose kan forekomme på alle tider af døgnet og under søvn 
    • Generel svedtendens ses ved Hodgkins sygdom, diabetes mellitus, hyperthyreose og adipositas
    • Ved sjældne sygdomme som Cushings syndrom, fæokromocytom, karcinoid og akromegali kan øget svedtendens være en del af symptombilledet
    • Klimakterielle gener kan give "hedeture"

    Nattesved

    • Nattesved er en del af det kliniske billede ved mange former for generaliseret hyperhidrose
    • Nattesved er en del af symptombilledet ved en række infektionssygdomme som malaria, tuberkulose, brucellose, endokarditis, og andre kroniske infektioner
    • Nattesved forekommer i forbindelse med lymfom
    • Kan også forekomme i forbindelse med indtagelse af større mængder alkohol og ved urinsur gigt
    • Nattesved er helt almindelig i menopausen (forhøjet FSH)

    Medikamenter

    Eksempler på medikamenter der kan forårsage hyperhidrose er

    • Tricykliske antidepressiva kan hos nogle give øget svedtendens
    • Opiater og metadon

    Sympatisk aktivering

    • Øget svedtendens er et tegn på aktivering af det sympatiske nervesystem ved abstinens, hypoglykæmi og hypovolæmi, og kan forekomme efter hjerneskade

    Sygehistorie

    Tegn til generel sygdom?

    • Gennemgå anamnesen

    Hvornår opstår symptomerne?

    • Stressrelateret?
    • Emotionelle reaktioner?

    Medikamenter?

    • Bivirkning

    Symptomer som kan tyde på hyperthyreose?

    • Hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, vægttab, varmeintolerance, diarré

    Klimakteriet?

    • Kvinde i overgangsalderen?

    Klinisk undersøgelse

    Fokal, primær hyperhidrose

    Sværhedsgraden vurderes klinisk, og der findes i speciallægeregi metoder til kvantitering

    • Fokal hyperhidrose på hænder inddeles i  
      • Mild: Hvor håndfladerne er fugtige men uden sveddråber
      • Moderat: Hvor der er synlige sveddråber
      • Svær: Hvor sved drypper fra hænderne.

    Generaliseret hyperhidrose:

    Ved mistanke om underliggende sygdom:

    • Målrettet klinisk undersøgelse med supplerende parakliniske undersøgelser for at udelukke underliggende sygdom

    Supplerende undersøgelser

    I almen praksis

    • Udredning er altid aktuelt ved generel svedtendens (af anden årsag end klimakterium)

    Behandling

    Lokal hyperhidrose

    • Hvis det er lugtgener, som er problemet, kan dette afhjælpes med vask med klorhexidinholdig sæbe

    Topikal behandling:

    • Aluminium salte
      • Svedmængden kan almindeligvis reduceres ved applikation af 20 % aluminiumklorid hexahydrat opløsning. Afvaskes efter nogle timer. Behandlingen er velegnet i aksiller, men kan også forsøges i håndflader
      • Aluminiumklorid giver ofte lokal irritation, og en del patienter kan ikke tolerere denne behandling. Kan afhjælpes med lokalsteroid gr 1-2
      • Behandlingen gennemføres initialt x 3 om ugen i mindst 6 uger og kan efterfølgende anvendes x 1-3 om ugen. Påsmøres aften og afvaskes om morgenen, og huden skal være tør ved applikation Bør ikke anvendes i axiller de første dage efter barbering

    • Glycopyrroniumbromid
      • Kun til brug i axiller. Er et antikolinergt lægemiddel og kan give systemiske bivirkninger (mundtørhed). Undersøgt i mindre studier, og der er inkonsistente resultater vedrørende effekten.
      • Fremstilles med doseringspumpe, anvendes initial dagligt og reduceres herefter til ugentlig behandling. Det fremstilles magistrelt.
    • Botulinum toxin
      • Injektioner i speciallægeregi
      • Tilbydes i offentligt regi kun til behandling af aksillær og palmar hyperhidrose.
      • Injektionerne er smertefulde. Bedøvende creme er ofte tilstrækkelig bedøvelse i aksiller, mens håndflader kræver mere effektiv anæstesi
      • God effekt hos 90 % af patienterne
      • Gentagne injektioner synes at give samme eller bedre virkning som første injektion, og effekten varer typisk 6-9 måneder 

    Systemisk behandling:

    • Anvendes ved behandlingssvigt af lokalbehandling, varetages i specialistregi (dermatologer)
    • Glycopyrrolat tabletter anbefales som første valgs systemisk behandling

    Anden behandling:

    Varetages i specialistregi

    • Iontoforese (findes i nogle dermatologpraksis)
        • Behandlingen har traditionelt været anvendt ved hyperhidrose, men bruges ikke så meget mere. Hviler på empirisk erfaring
        • Kan forsøges ved generende hånd- og fodsved
        • Elektrisk strøm direkte mod huden i et vandbad, virkningsmekanismen er ikke helt kendt
        • Behandlingen er besværlig, og vedligeholdelsesbehandling er nødvendig for at undgå tilbagefald
        • Bør ikke anvendes til patienter med pace-maker, hjertesygdom, større metalimplantater, epilepsi eller til gravide
      • Mikrobølgemedieret thermolyse
        • Virker ved selektiv opvarmning og destruktion af ekkrine og apokrine kirtler
        • Behandlingen foregår i lokalanæstesi, og der kræves 1-2 behandlinger for at opnå et blivende resultat
        • Behandlingen er effektiv, udføres få steder i Danmark
        • Kan tilbydes til patienter der ikke har tilstrækkelig effekt af botulinum toxin behandling
      • Sympatektomi
      • Radikal og invasiv behandling af hyperhidrose, som i dag kun benyttes som sidste behandlingsvalg når alt andet har svigtet

      Universel hyperhidrose

      • Underliggende årsag bør udredes og afhjælpes

      Patientinformation

      Hvad findes af skriftlig information?

      Illustrationer

      Billeder

      Palmoplantar hyperhidrose forværres af stress 

      Kilder

      Referencer

      1. Swartling C, Rystedt A, Brismar K, Naver H, Norman P, Dizdarevic A. [Hyperhidrosis is a silent handicap]. Ugeskr Laeger. 2016; 178.; V04150291. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Tove Agner

      overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen