Neglesvamp

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Mistanken opstår på baggrund af de kliniske symptomer
• Der bør foreligge en diagnose (svamp påvist ved test), før der påbegyndes behandling
• For at opnå sikker diagnose tages en prøve til svampedyrkning suppleret med  PCR¹, og evt direkte mikroskopi undersøgelse

Sygehistorie

• Negleforandringer er karakteriseret ved:
  • Fortykket negl
  • Farveforandringe
  • Neglen løsner sig fra neglesengen (onykolyse)
• Tåneglene har langt hyppigere svampeinfektioner end fingerneglene (ratio 9:1)
• Efterhånden kan der tilkomme spredning til flere negle
• I de fleste tilfælde er der samtidig svampeinfektion i huden mellem tæerne, omkring neglene eller i fodsålerne

Kliniske fund

• Neglesvamp på fødderne er som regel asymmetrisk udbredt
• I nogle tilfælde sekundært til tinea pedis
• Neglen(e) er matte, har gul misfarvning, hyperkeratose, onycholyse, og efterhånden bliver neglen deform

Neglesvamp

Neglesvamp med subungual hyperkeratose og onycholyse

Neglesvamp, Trichophyton rubrum

Svampeinfektion, fingernegl

Svampeinfektoin i tånegl

Dermatofyt-mycelier i svampeskrap fra fodsål, set i et fluorescensmikroskop

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Aktuelle metoder er:

• Prøve til svampedyrkning
• Prøve til PCR-undersøgelse
• Mikroskopering af præparat (opblødt i kaliumhydroxid), kræver oplæring og træning

PCR har en højere sensitivitet for dermatofytter end mikroskopi og dyrkning, men fanger ikke Candida eller skimmelsvampe.

Generelt

• Mistanken om dermatofytinfektion skal altid bekræftes ved test, før der indledes en behandling
• Der kræves meget materiale til dyrkning
  • Tages bedst fra overgangszonen mellem syg og frisk negl
• Der kræves mindre materiale til mikroskopi
  • Direkte mikroskopi af præparat opblødt i 10-20 % kaliumhydroxid gør påvisning af hyfer og svampemycelie lettere
  • Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svar er da klart inden for få dage
  • Dyrkningssvar kommer først efter 2-3 uger
• PCR foretages på samme type prøvemateriale som dyrkning

Prøvetagning

• Prøven med skarp, smal ske fra undersiden af neglen, så nær frisk negl som mulig. 
• • Tag eventuelt nye prøver, hvis den første er negativ
  • Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå 3-4 uger, før det er muligt at få vækst ved dyrkning, men det gælder ikke for PCR

Hvordan laves KOH-præparat af negleskrab?

• Skrap af neglen/hudforandringen i overgangen rask/syg negl anbringes på et objektglas, dækglas lægges på, og der dryppes 20 % KOH i kanten af dækglasset
• Dette bør ligge i 20- 30 min., f.eks. i en petriskål med fugtet filterpapir i bunden, inden det mikroskoperes

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Mikroskopi af neglepræparat foregår hos de fleste hudlæger og på sygehusenes hudafdelinger. Mikroskopi, dyrkning og PCR kan foretages på mikrobiologiske laboratorier

Differentialdiagnoser

• Psoriasis negleforandringer
• "Yellow nail" syndrom
• Negleforandringer ved andre hudsygdomme, f.eks. lichen planus
• Kronisk paronyki
• Tånegleforandringer på grund af traume eller alder
• Malignitet
• Svækket perifer cirkulation

Behandling

Behandlingsmål

• Fjerne svampen, såfremt infektionen giver gener
• Det er ikke altid muligt at opnå dette mål

Generelt om behandlingen

• Ofte er tåneglforandringer kun af kosmetisk betydning, og behandling er ikke nødvendigvis påkrævet
• Lette tilfælde kan lokalbehandles med neglelak mod svamp
• Systemisk behandling (tabletter) er mere effektivt, vær obs på interaktionsproblematik
• Behandlingseffekten øges ved kombinationsbehandling (lokal + systemisk behandling)  
• Behandlingen er langvarig (måneder), behandlingssucces kan forventes hos ca. 70 %, men der er risiko for recidiv. Fingernegle responderer bedre end tånegle
• Svampebehandling skal kun indledes, hvis der foreligger sikker diagnostik
• Behandling skal kun gives til patienter, der er generet af negleforandringerne
• Neglesvamp er kun meget lidt smitsomt

Medicinsk behandling

se: https://dds.nu/wp-content/uploads/2025/06/DDS-Guidelines-for-sup.-svampeinfektioner-2025.pdf

Lokalbehandling

• Lokalbehandling kan anvendes, hvis
  • max 50 % af neglepladen er involveret
  • matrix ikke er angrebet
  • max 3-4 negle er involveret
  • Hvis systemisk behandling ikke er tilrådeligt (medicininteraktioner o.l.) , eller ikke ønskes
• Lokalbehandling kan gives som et supplement til systemisk behandling
• Neglelak med amorolfin eller ciclopirox er velegnet til lokalbehandling. Behandlingsvarighed er 6 mdr. for fingernegle og 9-12 mdr. for tånegle

Systemisk behandling af svampeinfektion i negle¹ 

• Indikation
  • svampediagnostik er positiv, og patienten selv har et ønske om behandling og forventes at være adherent til behandlingen
• Effekt
  • Behandlingen er langvarig, og den fører ikke altid til målet
  • Klinisk normalisering sker først i månederne efter afsluttet behandling
  • Behandlingsresultatet kan ikke vurderes, før der er gået et år
• Terbinafin
  
  • Har fungicid virkning på dermatofytter 
  • Har fungistatisk virkning på gærsvamp (op til 50 % af finger-neglemykoser skyldes gærsvampe)
  • Er førstevalgs behandling ved dermatofytinfektion i neglen
  • Peroral behandling med terbinafin gennemføres i 6 uger ved finger-neglmykose og 12-16 uger ved tåneglemykose
    • 1-2 år efter afsluttet behandling foreligger helbredelse hos ca 75%
  • Bivirkninger
    • Alvorlige hudbivirkninger og leverbivirkninger har været registreret ved terbinafin behandling, og patienten bør derfor informeres om at afbryde behandlingen og kontakte læge, hvis dette opstår
• Itraconazol
  
  • Er et alternativt til terbinafin ved systemisk behandling af neglesvamp, det samme gælder fluconazol

Hvis infektionen skyldes candida albicans foretrækkes behandling med fluconazol eller itraconazol. Ved infektion med nondermatofyt-skimmelsvamp foretrækkes behandling med itraconazol , sekundært terbinafin ¹

Kirurgi

• Kirurgisk fjernelse af svampeinficeret negl, med eller uden samtidig systemisk antimykotisk behandling, er ikke vist at have effekt og anbefales ikke

Forebyggende behandling

• Undgå at færdes barfodet i offentlige rum (svømmehaller mm), pool-områder, træningscentre, hoteller med mere
• Skift sokker hyppigt
• Da der kan sidde svampesporer i sokker efter almindelig vask, kan man lade sokker ligge i blød i Rodalon (quarternær ammoniumforbindelse, Rodalon til tekstiler) i 24 timer, hvorefter al svampesmitte fra sokker er udelukket

Henvisning

• Ved usikker diagnose
• Ved manglende behandlingsrespons

Opfølgning

• Kun ved behandlingsresistente tilfælde

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Efter vellykket behandling af neglesvamp kræves som regel fuld genvækst før neglen bliver klinisk normal, hvilket tager 6-8 måneder for fingernegle og 12-18 måneder for tånegle¹

Prognose

• Prognosen afhænger af infektionens udbredelse og sværhedsgrad, patientens immunstatus, samt adherens til behandlingen. 
• Bedre prognose for fingernegle end for tånegle
• Der er høj risiko for recidiv, angivet til ca. 20 % inden for 3 år

Baggrundsoplysninger

Definition

• Onykomykose er en svampeinfektion i neglene
• Forekommer hyppigere i tånegle end i fingernegle (ratio 9:1)
• Kun ca. 50 % af tånegleforandringer skyldes svampeinfektion
• Svampeinfektion i tånegle skyldes dermatofytter i 90% af tilfælde, mens svampeinfektion i fingernegle skyldes dermatofytter i ca halvdelen af tilfældene. Resten skyldes candida (gærsvamp) eller skimmelsvamp.
• Fingerneglemykose er næsten altid associeret med tåneglemykose
• Læs mere om svampeinfektioner

Forekomst

• Forekommer hos ca. 5 % af befolkningen i Danmark 
• Hyppigere forekomst med stigende alder
• Forekomsten er højere hos idrætsfolk, hos personer som bruger tæt fodtøj og vedvarende har fugtige fødder, samt hos immunsupprimerede patienter

Etnicitet, klima og geografi

Onychomycose forekommer hyppigere i varme og fugtige omgivelser. Forekommer sjældnere i Danmark end i resten af Europa.

Ætiologi og patogenese

Trichophyton rubrum        

• Er årsag til 90 % af alle tilfælde med dermatofytinfektion af tånegle og mere end halvdelen af tilfælde med neglesvamp på fingre

• Den er antropofil (dvs. har mennesket som naturlig vært) og kan give infektion hvor som helst på huden, i hårbund og specielt i negle        

Tricophyton interdigitale  

• Er den næsthyppigste årsag - de øvrige dermatofytter findes sjældent som årsag til neglesvamp.  

Candida albicans

• Som årsag til neglesvamp er ofte associeret til kroniske paronycchier, og ses hyppigst på fingernegle

Skimmelsvampe 

• Kan også forårsage neglesvamp¹

Neglesvamp, patofysiologi

• Det er først og fremmest neglepladen, som afficeres
• Dermatofytterne lever af friskt keratin og nedbryder dette ved hjælp af proteolytiske enzymer (keratinaser)
• Infektionen starter ofte distalt eller lateralt på neglen og breder sig proksimalt
• Neglen misfarves gulligt
• Negleoverfladen er først glat og jævn, efterhånden kommer der hyperkeratose distalt under neglen, denne fortykkes og løsner neglen fra neglesengen (onykolyse)
• Efterhånden kan hele neglen destrueres

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Neglesvamp
• Information om svampeinfektioner 

Link til vejledninger

• Kliniske guidelines for superficielle svampeinfektioner, Dansk dermatologisk selskab, 2024
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Svampeinfektionen er i de fleste tilfælde forårsaget af en dermatofyt

Trichophyton rubrum erhyppigste årsag til neglesvamp

Efterhånden kommer der spredning af svampeinfektionen til flere negle

Neglesvamp er i nogle tilfælde sekundært til tinea pedis

Neglen(e) er matte, har gul misfarvning, hyperkeratose, onykolyse, og efterhånden bliver neglen deform

Svampeinfektion i tånegl

Svampeinfektion, fingernegl

 Plancher eller tegninger

• Tværsnit af hud, tegning