Mycosis fungoides

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mycosis fungoides (MF) repræsenterer 60-70 % af kutane T-celle lymfomer
  • Sjælden hudkræftform, incidens 6-7 per million
  • Typiske hudforandringer, der ses i tre stadier patch, plaques og tumorstadie
  • Nogle patienter debuterer dog med generaliseret kløe uden udslæt
  • Der findes også sjældne varianter og diagnosen kan aldrig stilles klinisk
  • Diagnosen kræver histologisk påvisning af epidermotrope lymfocytter, cytogenetik og flowcytometrisk undersøgelse mhp påvisning af klonale T-celler

Behandling

  • I det tidligste stadie bør potente steroidsalver bruges for at begrænse symptomerne
  • Senere i forløbet suppleres ofte med alkylerende lokalkemoterapi evt. kombineret med systemisk retinoid, rexinoid , kemoterapi ofte i samarbejde med hæmatologer
  • PUVA, røntgen-strålebehandling eller helkrops elektronbestråling 
  • Der findes ikke dokumentation for, at tidlig og aggressiv behandling helbreder eller forsinker udviklingen

Henvisning

  • Alle patienter hvor man mistænker kutant lymfom henvises til lokal hudlæge eller dermatologisk afd. afhængigt af symptomerne
 

Diagnose

Mycosis fungoides (MF) udgør 50 % af primære kutane lymfomer, og repræsenterer størstedelen af de hyppigste kutane lymfomer, nemlig T-celle lymfomer. Sjælden hudkræftform, med en incidens på 6-7 per million.

Diagnostiske kriterier

  • Typiske hudforandringer, der dog ses i tre stadier patch, plaques og tumorstadie
  • Der findes også sjældne varianter og diagnosen kan aldrig stilles klinisk
  • Nogle patienter debuterer dog med generaliseret kløe uden udslæt
  • Diagnosen kræver histologisk påvisning af epidermotrope lymfocytter og Pautrierske mikroabscesser i epidermis samt cytogenetik og flowcytometrisk undersøgelse mhp. påvisning af klonale T-celler

Sygehistorie

  • Udvikles omkring 60-års alderen hos kaukasere, før i andre etniske grupper, kan yderst sjældent ses hos børn
  • Ofte langsom udvikling og det kan tage fra måneder til dekader, før diagnosen kan stilles med sikkerhed
  • Der foreligger flere forskellige kutane manifestationer
  • Sygdommen MF er ledsaget af kløe og kan debutere med kløe
  • I sommermånederne sker der som regel en bedring

Kliniske fund

Der ses tre stadier af MF: patch, plaques og tumor-stadiet. MF hos mørke hudtyper er oftere hypopigmenteret og mere papuløs. Ved de senere stadier, kan der forekomme

  • B-symptomer med træthed, svedtendens og vægttab

Patch-stadie

  • Tørre, let skællende, velafgrænsede til mere diffust afgrænsede erythematøse til brunlige hudforandringer, eventuelt med udsparinger
  • Kan dog ligne eksem eller psoriasis
  • Ofte på ikke-soleksponerede hudområder som nedadtil på balderne, medialsiden af lårene og brystet
  • Poikiloderma atrophicans vasculare er en atrofisk MF variant med telangiektasier

Plaques-stadie

  • Mere fortykkede læsioner opstår efterhånden i flere regioner
  • Ukarakteristiske eksemforandringer kan ses
  • Oftest ses dog halvmåneformede eller annulære hudforandringer
  • Erytrodermiske forandringer kan forekomme over hele kroppen
  • Alopecia mucinosa er en sjælden variant, hvor hårbunden er sæde for dyb plaque-dannelse, som giver hårtab

Tumorstadie

  • Hos 20 % ses tumordannelse i huden og regional lymfeknudemetastase
  • Tumorer er store irregulære læsioner, der udvikles fra plaques
  • Farven er dybrød til blålilla, oftest med glat skinnende overflade
  • Lymfadenopati kan også være benign
  • Sézary syndrome er en sjælden leukæmiseret form af MF, hvor patienterne også udvikler erythrodermi

MF Patch stadie

Cellulit er en pyogen infektion i varierende dybde af underhuden bredende sig ned til muskelfascien
Foto venligst udlånt af DermNet

MF Plaque-stadie med halvmådeformede læsioner

Foto venligst udlånt af DermNet

MF Tumorstadie

Mycosis fungoides,svulster (noduler)
Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen er histopatologisk og mistanke om MF, bør foranledige henvisning til hudlæge og en hudbiopsi
  • Ofte skal der dog biopteres op til 5-6 gange før diagnosen konfirmeres

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Hos hudlæge

  • Hudbiopsi og histologisk undersøgelse
  • Ved MF er histologien karakteriseret af tiltagende infiltrat af maligne T-celler i takt med stigende stadie af sygdommen. 
  • Flere histologiske undersøgelser, dvs. multiple hudbiopsier, kan være påkrævet for at stille diagnosen
  • Undersøgelse af biopsi med polymerasekædereaktion (PCR) med videre med henblik på detektion af re-arrangering af genet for T-celle receptoren  

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og effektiv nedbringelse af antallet af neoplastiske T-celler i huden
  • Bedre overlevelsen

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen er kompleks
  • Der findes ikke dokumentation for, at tidlig og aggressiv behandling helbreder eller forsinker udviklingen

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke om MF eller anden type kutant lymfon henvises til hudlæge

Råd til patienten

  • Hvis hudsygdommen er i et tidligt stadie, er prognosen særdeles god. Ved senere stadier vil scanninger og yderligere undersøgelser vurdere prognosen. Der er flere nye lovende behandlinger af de senere stadier

Medicinsk behandling

Andre medicinske behandlinger

  • Ved hudtumorer systemisk kemoterapi, ofte i samarbejde med hæmatologer
  • Brentuximab vedotin (til CD30+ MF) er en sygdomsmodificerende behandling

Anden behandling

  • Allogen Stamcelletransplantation hos enkelte patienter
  • PUVA
  • Røntgen-strålebehandling
  • Helkrops elektronbestråling 
  • Fotoferese, dvs extracorporal photopherese

Kirurgi

  • Kun relevant ved udtagning af lymfeknuder i diagnostisk øjemed

Forebyggende behandling

  • Ikke mulig

Henvisning

  • Bør altid henvises til speciallæge eller hospitalsafdeling ved mistanke om MF
  • Ved påvirket almentilstand og/eller mistanke om Sézary syndrom skal patienten henvises direkte til hospitalsafdeling mhp. knoglemarvsbiopsi mv.
  • Blodprøver, lymfeknudebiopsi, billeddiagnostik i form af CT/PET-scanning er påkrævet ifm. stadieinddeling i senere stadier

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden er almindeligvis langsomt progredierende over dekader
  • Patienter med patches og plaques har bedre prognose end dem med erytrodermi, tumores, sår og lymfadenopati
  • Med behandling kan sygdommen holdes i ro, men ikke helbredes

Komplikationer

  • Ofte ses bakterielle infektioner ifm. sårdannelse i huden

Prognose

  • Ved udviklede tumorer er 5-års overlevelsen < 50 %
  • MF har dog oftest et relativt fredeligt forløb med en 5-års overlevelse på  87 %
  • Oftest varer det tidlige stadie op til 18 år
  • Spredning til lymfeknuder giver dårlig prognose, forløbet er hos de fleste fatalt
  • Prognosen er bedret de sidste par år pga. mere effektive behandlinger

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • Kutane T-cellelymfomer er lymphoproliferative tilstande, der optræder i flere kliniske varianter, med forskelligt forløb og behandlingsmuligheder
  • Karakteriseret ved neoplastiske T-lymfocytter i huden
  • Mycosis fungoides med tørre, skællende velafgrænsede elementer med uensartet pigmentering (poikiloderma), plaques eller tumorer er den almindeligste form for kutant T-celle lymfom
  • Klassificeres som et non-Hodgkins, perifert T-cellelymfom i huden
  • Sézary syndrom er en mere aggressiv leukæmisk variant af kutant T-cellelymfom, hvor der kan påvises et større antal cirkulerende maligne (Sézary) T-celler i perifert blod
  • Navnet mycosis fungoides er meget misvisende, da tilstanden ikke er en svampeinfektion eller relateret til dette

Forekomst

  • MF udgør størstedelen alle kutane T-celle lymfomer
  • Incidens af MF
    • 0,3-0,5/100.000
    • Ca. 10-15 nye tilfælde i året i Danmark
  • Oftest mænd over 60 år
  • Mand:kvinde ratio er 2:1

Ætiologi og patogenese

  • Mikrober, erhvervsmæssig eksponering og genetiske mutationer har været vurderet som ætiologiske faktorer, men sikker dokumentation foreligger ikke
  • Muligvis udvikling af kromosomabnormiteter i T-lymfocytter
  • Histologisk ses i starten T-celleinfiltrat i epidermis og dermis, med gradvist tiltagende pleomorfi
  • Der dannes efterhånden store abnorme T-celler med tydelige kerneforandringer, blandt andet med indtrækninger (Sézary celler)
  • Cellerne bevæger sig op i epidermis, de er epidermotrope, hvor de danner Pautrierske mikroabscesser
  • Polymerase chain reaction (PCR), Fluorescent in situ hybridisation (FISH) og T-celle receptor (TCR) genetisk analyse anvendes til at rubricere de forskellige kutane lymfomtyper

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Illustrationer

    Billeder

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Jawed SI, Myskowski PL, Horwitz S, Moskowitz A, Querfeld C. Primary cutaneous T-cell lymphoma (mycosis fungoides and Sézary syndrome): part I. Diagnosis: clinical and histopathologic features and new molecular and biologic markers. J Am Acad Dermatol. 2014; 70.; 205.e1-16; quiz 221-2. Vis kilde
    2. Naeini FF, Abtahi-Naeini B, Pourazizi M, Sadeghiyan H, Najafian J. Primary cutaneous lymphomas: A clinical and histological study of 99 cases in Isfahan, Iran. J Res Med Sci. 2015; 20.; 827-31. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Mette Mogensen

    overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen