Tinea capitis er en svampeinfektion forårsaget af dermatofytter og lokaliseret i hårbunden
Forekommer helt overvejende hos børn
I hårbunden ses oftest rødme og skældannelse og knækkede hår på et mindre, velafgrænset område, men klinikken kan variere
Tidligere var det næsten udelukkende smitte via dyr (hunde, katte, marsvin med mere), som gav tinea capitis, men i dag er der også tale om smitte fra andre børn
Behandling
Tinea capitis behandles altid systemisk
Der bør suppleres med lokalbehandling med svampedræbende shampoo for at nedsætte risiko for smitte
Henvisning
Behandling af tinea capitis bør foregå i dermatologisk regi
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Diagnosen mistænkes på grund af kliniske symptomer
Materiale til undersøgelse skal være både løse hår (5-10 stk) og svampeskrab
Materialet mikroskoperes mhp påvisning af svampeinfektion
Materialet dyrkes, eller der laves PCR mhp. artsbestemmelse
Sygehistorie
Pletvist hårtab er typisk, med let rødme og skældannelse og knækkede hår
Mere inflammatoriske variationer forekommer med rødme og infiltration af hårbunden
Der er også variationer med mere udbredt diffus skældannelse
Infektioner bør mistænkes ved skællende områder med hårtab, med og uden inflammation
Spørg efter mulig zoofil smittekilde (se ovenfor)
Kliniske fund
Giver varierende grad af inflammation
Giver pletvis alopeci. Klinisk kan forandringerne være følgende:
Cirkulære områder med alopeci og let eller markant skældannelse
Generel udbredt skældannelse i hele hårbunden
Pustuløs type - alopeci med spredte pustler, lymfadenopati ofte til stede
Kerion - ujævne noduli og pustler, kan ligne en abces, ofte samtidig lymfadenopati
Kerion Celsi
Er en sjælden form af tinea capitis, hvor der udvikles en kraftig inflammeret bikagelignende læsion med pusdannelse i hårbunden eller skægregionen
Ved denne tilstand er hurtigt indsættende systemisk behandling vigtig for at undgå ardannelse og persisterende cicatriciel alopeci
Patienter med kerion Celsi bør henvises umiddelbart til dermatolog
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Generelt
Før start af systemisk behandling skal mistanken om dermatofytinfektion bekræftes ved direkte mikroskopi og/eller dyrkning1
Der skal bruges meget materiale til dyrkning
5-10 løse hår fra læsionens periferi
Skrabet tages fra randzonen og fra områder med vesikler og pustler
Materialet indsendes tørt til svampeundersøgelse (mikroskopi og dyrkning, evt PCR); se den lokale regions mikrobiologiske vejledning.
Direkte mikroskopi kan foretages efter, at afskrabet har været opblødt med kaliumhydroxid 20 % i en halv time
Falske negative fund er hyppige. Valid diagnostik kræver specialtræning, samt vedligeholdelse af færdigheden
Familiemedlemmer og andre, som har været i nærkontakt med patienten, bør undersøges
Prøvetagning
Hvis patienten har brugt et svampemiddel, går der mindst to uger, før det er muligt at få vækst ved dyrkning
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Ved mistanke om sekundær infektion tages bakteriepodning
Tinea capitis er den hyppigste svampeinfektion (dermatofytinfektion) hos børn
Hos børn med indvandrerbaggrund forekommer relativt smitsomme, importerede svampeinfektioner, som kan være vanskelige at behandle, og som kræver specialistopfølgning
Foto venligst udlånt af Sofine Heilskov
Ætiologi og patogenese
Dermatofytter ved Tinea capitis inddeles i:
Microsporum arter
Trichophyton arter
Ved valg af behandling skelnes mellem microsporum og trichophyton art1
Tinea capitis og tinea barbae skyldes ofte zoofile svampe, dvs. svampe, der smitter via kontakt med dyr, hyppigst microsporum canis og trichophyton verrucosum
Infektioner med importeret Trichophyton violaceum eller Trichophyton tonsurans ses med stigende hyppighed
Tilstanden er meget smitsom, og små epidemier i børnehaver og lignende forekommer
Smitte fra dyr er især fra katte, hunde, marsvin, kaniner, kvæg eller heste var tidligere den hyppigste smittekilde, men i dag er smitte mellem inficerede børn almindeligt
Dansk Dermatologisk Selskab: Guidelines- Tinea capitis - udredning og behandling.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
