Tinea corporis kaldes også ringorm og er en dermatofyt - (svampe-) infektion i huden på kroppen
Skyldes ofte smitte fra dyr med zoofile svampe som Microsporum canis, Trichophyton mentagrophytes og Trichophyton verrucosum
Klinisk ses typisk let skællende ringformede elemeter på huden, som er ophelede i midten. Kraftig inflammation kan også ses
Behandling
Lokalbehandling med terbinafin creme i 1-4 uger
Systemisk behandling kun ved behandlingssvigt
Henvisning
Tinea corporis (ringorm) kan i næsten alle tilfælde behandles i almen praksis
Differentialdiagnoser er psoriasis og atopisk eksem
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Diagnosen stilles ofte klinisk
For at opnå sikker diagnose kan der tages svampeskrab til PCR, direkte mikroskopi og svampedyrkning
Sygehistorie
En "ringorm" ses som en rund plet med markeret rød, skællende randzone, og central opheling
Ofte smitte fra dyr, og elementerne opstår i det/de områder, der har været i direkte kontakt med dyret, f.eks. marsvin, katte, hunde, kvæg etc.
Dyret kan have en asymptomatisk infektion, specielt ses dette ved Microsporum canis hos katte
Kliniske fund
På fri hud vokser dermatofytter radiært og danner cirkulære eller polycykliske elementer, med øget aktivitet og inflammation i randzonen, hvor infektionen er aktiv
I randzonen findes erytematøs, let skællende hud, af og til med små vesikler og pustler
Centralt dør infektionen ud på grund af substratmangel, og elementet danner den typiske "ringorm"
Svampeskrab med henblik på mikroskopi, dyrkning eller PCR
Dyr, som er mistænkt som smittekilde, bør undersøges af dyrlæge
Hvis der findes multiple dyrekontakter, kan patientens dyrkningssvar give et fingerpeg om, hvilken dyreart som er den mest sandsynlige smittekilde
Generelt
Det er som hovedregel vigtigt at bekræfte mistanken om dermatofyt infektion ved direkte mikroskopi, dyrkning eller PCR
Til dyrkning er det nødvendigt med en del materiale
Svampeskrabet tages fra randzonen (overgangen mellem syg og rask hud)
Materialet skal indsendes tørt
Til mikroskopi kræves mindre materiale. Mikroskopi giver umiddelbart mulighed for at bestemme, om der er dermatofytter i prøvematerialet, mens slægts- og artbestemmelse af svampen må afvente dyrkning
Direkte mikroskopi udføres bedst efter, at der er tilsat kaliumhydroxid til materialet, og det har stået i 30 minutter, herefter kan sporer og hyfer lettere ses
Uden specialtræning er det svært at skelne mellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe i mikroskopet
Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svaret er da klart efter en dags tid
PCR giver mulighed for påvisning af dermatofytter i løbet af få dage, uanset om de er levedygtige eller ej, og er en sensitiv metode. Også her må arts- og slægtsbestemmelse afvente dyrkningen
Prøvetagning
Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå mindst to uger, før det er muligt at få vækst ved dyrkning, mens PCR vil være positiv
Ved prøvetagning fra huden skal epidermis skrabes af fra læsionens aktive randzone med skarpske eller curette
Det skal ikke bløde
Hvis huden kan være inficeret med bakterier, skal huden sprittes af før prøvetagning
Bruges til man har normal hud plus yderligere en til to uger, total behandlingsvarighed bliver da ofte 3-6 uger
Oral behandling
Ved udbredt tinea corporis og hvis man har opnået sikker diagnostik, kan gives per oral behandling, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af lokalbehandling
Ved behov for oral behandling af børn kan man søge om anvendelse af griseofulvin, som ikke er indregistreret
Anden behandling
Der er ingen særlige tiltag ud over behandlingen
Henvisning
Ved udbredt infektion og behov for peroral behandling
Ved manglende effekt af behandling eller ved tvivl om diagnosen
Ved infektion med importerede svampearter
Opfølgning
Ikke nødvendig
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Tinea corporis (ringorm) vil oftest svinde 1-4 uger efter start af behandling
Komplikationer
Gensmitte ved manglende behandling af smittede dyr
Id-reaktion (dermatophytid) er en sjældent forekommende komplikation, hvor der opstår en sekundær generaliseret reaktion forårsaget af en inflammatorisk svampeinfektion. Udslættet er kløende og eksematøst med papler og vesikler lokaliseret på trunkus og ekstremiteter, evt. i ansigt. Hyppigste lokalisation er på hænderne, på fingrenes lateralsider og i fingerinterstitser. Diagnosen stilles på de kliniske billede, samtidig med at den udløsende svampeinfektion diagnosticeres. Id-reaktionen behandles med lokal steroid, og svinder når primærinfektionen er færdigbehandlet
Prognose
Normalt er der god respons på svampebehandling
Baggrundsoplysninger
Definition
Tinea corporis (ringorm) er en betegnelse for svampeinfektion på krop, arme eller ben (ubehåret hud). Det er en overfladisk svampeinfektion i huden
Det drejer sig primært om smitte fra dyr
Forekomst
Kan ses i alle aldre. Overhyppighed hos børn.
Etnicitet, klima og geografi
Svampeinfektioner optræder hyppigere i varme og fugtige omgivelser
Ætiologi og patogenese
Tinea corporis forårsages af dermatofytter, og forekommer som smitte fra (kæle)dyr, sjældnere fra mennesker
Dermatofytter
Inddeles i tre slægter:
Microsporum
Microsporum canis
Udgør ca. 2 % af alle dermatofytter. Kan smitte fra dyr (typisk hunde og katte) til mennesker og giver infektion i hud, hår og skæg og af og til i negle
I nogle få tilfælde kan infektionen skyldes andre sjældnere eller importerede microsporum-arter, hvoraf nogle kan smitte fra menneske til menneske
Trichophyton
Tricophyton mentagrophytes
Udgør ca. 5 % af dermatofytinfektioner, er zoofil (dvs. har dyr som naturlig vært), og kan smitte fra dyr (katte, hunde, gnavere, køer og heste). Den giver hos mennesket infektion på alle lokalisationer: trunkus, ansigt, negle, hår og skæg
Trichophyton rubrum
Er årsagen til ca. 90 % af dermatofytinfektioner
Giver oftest infektion på hænder, fødder, lyske og i negle, men kan også sjældnere forekomme på kroppen
Den er antropofil (dvs. den har mennesket som naturlig vært) og kan give infektion hvor som helst på kroppen, i behårede områder og specielt også i negle
DDS - Guideline for superficielle svampeinfektioner.
Vis kilde
Crawford F, Hart R, Bell-Syer S, Torgerson D, Young P, Russell I. Topical treatments for fungal infections of the skin and nails of the foot. Cochrane Database Syst Rev. 2000.; CD001434.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
