Tinea cruris

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Tinea cruris er en superficiel svampeinfektion forårsaget af dermatofytter og lokaliseret  i lysken og perineum
  • Diagnosen stilles oftest klinisk, og bekræftes ved svampeskrab og mykologisk undersøgelse
  • Læsionen er skarpt afgrænset med en skællende randzone og opklaring centralt
  • Ses især hos yngre sportsmænd

Behandling

  • Lokalbehandling med svampedræbende midler

Henvisning

  • Er sjældent nødvendigt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles klinisk
  • For sikker diagnose kan man tage svampeskrab til mykologisk undersøgelse (mikroskopi, dyrkning eller PCR), hvor der påvises dermatofytter
  • Til differentialdiagnosen overfor erytrasma bruges Wood-light undersøgelse.

Sygehistorie

  • Ofte hos mandlige idrætsudøvere
  • Udslæt og kløe i ingvinalregionen, som kan spredes til perineum og nates
  • Ofte asymptomatisk
  • Ofte findes samtidig fodsvamp

Kliniske fund

Tinea cruris er skarpt afgrænset lidt nede på låret, ofte opklaring centralt og aktiv, skællende kant.

  • Erytem, skældannelse og kløe, ofte opklaring centralt og aktiv, skællende randzone
  • Follikulære pustler kan forekomme, især ved infektion med Trichofyton rubrum
  • Se efter samtidig fodsvamp, som oftest hos unge mænd, der træner hårdt
  • En differentialdiagnose er erytrasma, som er en bakteriel infektion med let skællende brunlig ensartet overflade (koralrød flourescens i Woods lys)
  • Området kan blive hyperpigmenteret efter behandling

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen er i karakteristiske tilfælde klinisk sikker, men kan være vanskeligere ved dybe follikulitter i lyskeregionen og på låret
  • Svampeskrab og mykologisk undersøgelse 
  • Se efter fodmykose

Generelt

  • Det er som hovedregel en god ide at bekræfte mistanken om dermatofytinfektion ved mykologisk undersøgelse (mikroskopi og/eller dyrkning eller PCR)
  • Det er nødvendigt med en del materiale til dyrkning
  • Svampeskrabet tages fra randzonen (overgangen mellem syg og rask hud)
  • Materialet skal indsendes tørt
  • Direkte mikroskopi udføres bedst efter, at der er tilsat kaliumhydroxid til materialet, og det har henstået i 30 minutter, herefter kan sporer og hyfer lettere ses. Uden specialtræning er det svært at skelne imellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe i mikroskopet
  • Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svaret på mikroskopi foreligger efter en dags tid. Dyrkning tager 2-4 uger. PCR svar indenfor få dage, her er også positiv svar ved ikke-levedygtig svamp.

Prøvetagning

  • Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå mindst to uger før der tages skrab, da materialet ellers ikke kan dyrkes
  • Ved prøvetagning skal der skrabes af fra læsionens aktive randzone med skarpske eller curette
  • Undgå blødning
  • Hvis huden er inficeret med bakterier, skal huden sprittes af før prøvetagningen

Woods lys

  • Ved brug af Woods lys kan der skelnes mellem erytrasma og svampeinfektion
    • Erytrasma giver koralrød fluorescens

    Differentialdiagnoser

    • Invers psoriasis
      • Psoriasis i kropsfolderne. Her vil der ofte være andre tegn på psoriasis
    • Candidiasis
      • Er mere uniformt rødt uden central opklaring
      • Er lys rød og karakteriseret ved satellit papler og pustler udenfor kanten af læsionen
      • Involverer typisk scrotum
    • Seboroisk eksem
      • Findes også på andre lokalisationer
    • Erytrasma
      • Er en bakterieinfektion, er mere uniformt brun med let skældannelse og ingen aktiv kant, ildelugtende. Erytrasma giver anledning til koralrød farve ved undersøgelse i Wood´s light

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Fjernelse af svampen
    • Hindre tilbagefald

    Generelt om behandlingen

    • Hvis svampeinfektionen ikke er bekræftet ved mikroskopi, dyrkning eller PCR og hvis erytrasma (bakteriel infektion) ikke kan udelukkes, kan imidazol præparater bruges, da disse præparater også har effekt på erytrasma

    Håndtering i almen praksis

    • Sygdommen kan næsten altid behandles i almen praksis

    Råd til patienten

    • Råd om vask, hygiejne og andre tiltag er uden nogen form for dokumentation. 

    Medicinsk behandling

    Lokalbehandling

    • Terbinafin creme
      • Daglig applikation x 2 i 1-2 uger - er kurativ hos mere end 80 %
    • Evt. imidazol creme 
      • Creme bruges til huden er blevet normal, plus yderligere 1-2 uger
    • Terbenafin er signifikant mere effektiv end imidazoler

    Andre medicinske behandlinger

    Oral behandling

    • Ved samtidig fodmykose, ved terapiresistens og ved follikulære pustler,  kan oral behandling eventuelt gives (terbinafin eller itraconazol), (diagnosen bør understøttes af mykologisk undersøgelse)
    • Det anbefales at kontrollere levertal inden opstart og opfølgende ved peroral behandling, se Guidelines for superficielle svampeinfektioner 

    Forebyggende behandling

    • Holde huden tør og undgå stramtsiddende (under)tøj

    Henvisning

    • Det er sjældent nødvendigt

    Opfølgning

    • ikke nødvendigvis

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Svampeinfektionen svinder for behandling, men recidiver er hyppige

    Komplikationer

    • Ses sjældent

    Prognose

    • Fin respons på svampebehandling

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Tinea cruris (dermatophytosis inguinalis, lyskesvamp) er en overfladisk svampeinfektion begrænset til lysken og perineum
    • Svampeinfektionen er forårsaget af en dermatofyt, oftest Trichophyton rubrum.
    • Læs mere om svampeinfektioner, samt https://dds.nu/wp-content/uploads/2025/06/DDS-Guidelines-for-sup.-svampeinfektioner-2025.pdf

    Forekomst

    • Er en forholdsvis almindelig tilstand hos unge, idrætsaktive mænd1
    • Overvægt og stramtsiddende bukser øger risiko for lyskesvamp

    Ætiologi og patogenese

    Dermatofytter

    Disponerende faktorer

    • Varme og fugtighed
    • Hård træning
    • Overvægt
    • Stramtsiddende tøj

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    DB356B

    Patientinformation

    Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. Saunte DM, Svejgaard EL, Haedersdal M, Frimodt-Møller N, Jensen AM, Arendrup MC. Laboratory-based survey of dermatophyte infections in Denmark over a 10-year period. Acta Derm Venereol. 2008; 88(6).; 614-6. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Tove Agner

      overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen