Petekkier eller ekkymoser er ikke karakteristiske for pneumokoksepsis - ses overvejende ved invasiv meningokoksygdom
Meningitis:
Feber, irritabilitet og lysskyhed; eventuelt slaphed og påvirket sensorium
Nakkestivhed; af relativt specifikke - men ikke særligt sensitive - undersøgelser kan nævnes
Kernig's tegn: med patienten i fladt rygleje flekteres til 90 grader i hofteled; ved undersøgerens forsøg på ekstension i knæled fremkaldes smertereaktion som følge af det derved inducerede, øgede intrakranielle tryk)
Brudzinski's tegn: med patienten i fladt rygleje ventralflekteres cervikalcolumna med undersøgerens hånd under patientens baghoved; patienten vil søge at modarbejde det derved inducerede, øgede intrakranielle tryk ved at flektere i hofte- og knæled)
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Rutineblodprøver viser oftest forhøjede infektionstal
Andre undersøgelser hos speciallæge eller undersøgelse på sygehus
På sygehus
Bloddyrkning
Lumbalpunktur med mikroskopi, PCR og dyrkning af spinalvæske
Dyrkning fra andre mulige infektionsfoci såsom svælg, ledvæske, peritoneum, sår, abscesser og urin
Blodprøver, bl.a. infektionstal, elektrolytter, blodsukker, laktat, syre-/basestatus, levertal og koagulationsstatus
Differentialdiagnoser
Meningitis med andre bakterier:
Alder < 2 måneder - Streptococcus agalactiae (Gruppe B Streptokokker) og E. coli
Alder > 2 måneder og unge voksne - Neisseria meningitidis og Haemophilus influenzae
Ved påvist pneumokoksygdom behandles med penicillin intravenøst
Ved meningitis:
Før påvist mikroorganisme: se meningitis
Ved påvist (følsom) pneumokok behandles med penicillin intravenøst
Andre medicinske behandlinger
Ved meningitis behandles samtidig med binyrebarkhormon (dexamethason), som nedsætter risikoen for senfølger (høretab og kognitive sequelae)
Anden behandling
Intravenøs væskebehandling og monitorering på intensivafdeling
Forebyggende behandling
Vaccination
Pneumokokvaccine (PCV13), der indgår i børnevaccinationsprogrammet, er beregnet til at forebygge alvorlige pneumokokinfektioner hos små børn under 5 år (og indirekte hos ældre voksne)
Vaccinen indeholder konjugeret kapselpolysaccharid fra 13 forskellige pneumokok-serotyper
Vaccinen er godkendt til brug hos spædbørn og børn i alderen 6 uger til 5 år. Den tilbydes alle raske børn som en del af det danske børnevaccinationsprogram, anbefalet af Sundhedsstyrelsen
Hvis den konjugerede pneumokokvaccine anvendes til risikogrupper >2 år, vil man vælge den 20-valente (PCV20)
Ved mistanke om sepsis eller meningitis skal patienten straks indlægges på sygehus
Opfølgning
Plan
Både børn og voksne bør følges i kontrolforløb i pædiatrisk/infektionsmedicinsk ambulatorium efter bakteriel meningitis
Hvad bør man kontrollere?
Neurologisk og neuropsykologisk testning
Høretest med audiometri
Ved mistanke om komplicerende epilepsi gennemføres EEG
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Invasiv pneumokoksygdom er en akut livstruende sygdom
Der er højere risiko for dødelig udgang hos ældre patienter med underliggende, disponerende sygdom
Komplikationer
Infektionen kan medføre senfølger
Almindelige senfølger ved meningitis er høretab, hydrocephalus, kognitive sequelae, balanceproblemer og epilepsi
Prognose
Der foreligger kun sikre tal for dødeligheden ved pneumokokmeningitis
I den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut i 2020 anmeldtes 44 tilfælde i 2019 og 41 tilfælde i 2020 af pneumokokmeningitis. Mortaliteten i 2020 var 20 % (8 patienter), mens knap hver fjerde (15 patienter) fik senfølger, der hyppigst var hørenedsættelse, herefter synstab og epilepsi
Baggrundsoplysninger
Definition
Sygdommen viser sig som meningitis eller sepsis
Forekomst
Invasiv pneumokoksygdom IPS er en vigtig årsag til sygdom og død hos spædbørn og ældre
Figuren nedenfor viser den aldersspecifikke forekomst af laboratoriebekræftede tilfælde af IPS pr. 100.000 indbyggere per år før og efter indførelsen af konjugeret pneumokokvaccination (PCV) i børnevaccinationsprogrammet i 2007.
Incidensen i befolkningen af IPS før PCV fra 2000 til 2007 var 20 tilfælde/100.000 per år. Denne faldt til 13 tilfælde/100.000 per år i 2016 og 2017
Faldet i incidensen af IPS var mest udtalt blandt spædbørn - fra 54 tilfælde/100.000 per år før PCV, til 17 tilfælde/100.000 per år i 2017
I løbet af 2010 blev den 7-valente, konjugerede pneumokokvaccine (PCV7) udskiftet med den 13-valente vaccine (PCV13), hvilket medførte yderligere et fald i incidensen af IPS hos børn <2 år
Streptococcus pneumoniae er på verdensbasis anslået at være årsag til ca. 10 % af alle dødsfald hos børn i alderen 1 måned - 5 år 1
Ætiologi og patogenese
Pneumokokker koloniserer slimhinderne hos raske personer, især mindre børn2
Det er ukendt, hvorfor bakterien i tilfælde af klinisk svær sygdom optræder invasivt, men visse serotyper er kendt for tendens til invasion3
Sepsis er en generel og svær inflammatorisk tilstand, hvor bakterielle antigener og inflammatoriske mediatorer fører til kapillærlæk
Sepsis medfører nedsat cirkulerende blodvolumen, organhypoperfusion og vævsskade
Figuren nedenfor opsummerer de tilstande, som kan ses ved både lokaliseret og invasiv pneumokokinfektion
Disponerende faktorer
Tilstande, der giver personer i særligt øget risiko for IPS er:
Svækket immunsystem, primært eller erhvervet
Særlige kroniske hjertesygdom, nefrotisk syndrom og kronisk lungelidelse hos personer <18 år
Splenektomi
Liquor lækage
Organtransplantation
Cochlear implantation
Stamcelletransplanterede
Tidligere invasiv pneumokokinfektion
Derudover er en række andre personer - bl.a. ved alder >65 år i øget risiko - se SSIs oversigt
O`Brien KL, Wolfson LJ, Watt JP. Burden of disease caused by Streptococcus penumoniae in children jounger than 5 years: global estimates. Lancet. 2009; 374.; 893-902.
Vis kilde
Harboe ZB, Slotved HC, Konradsen HB, Kaltoft MS. A Pneumococcal Carriage Study in Danish Pre-school Children before the Introduction of Pneumococcal Conjugate Vaccination. Open Microbiol J. 2012; 6.; 40-4.
Vis kilde
Grabenstein JD, Musey LK. Differences in serious clinical outcomes of infection caused by specific pneumococcal serotypes among adults. Vaccine. 2014; 32.; 2399-405.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Lene Fogt Lundbo
Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
Erling Peter Larsen
speciallæge i almen medicin, Silkeborg
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.