Zoonoser

Zoonoser

• Zoonoser er infektionssygdomme, som overføres fra dyr til mennesker. Der er tale om en lang række forskellige mikroorganismer, både virus, bakterier og parasitter, og nogle af dem forekommer også i Danmark
• Overførsel af zoonoser til mennesket kan ske på forskellig vis:
  • I Danmark overføres betydningsfulde zoonoser som salmonella- og campylobacter-bakterier hovedsageligt gennem forurenede fødevarer
  • Visse zoonoser kan overføres direkte fra dyr til mennesker (f.eks. svinerosen og katte-/hundebidsbakterierne Pasteurella multocida og Capnocytophaga canimorsus) eller via en vektor som flåter (f.eks. borrelia) eller myg (ingen danske eksempler, men gul feber er en zoonose fra aber)
  • For mange zoonosers vedkommende bliver de smittede dyr ikke selv syge (f.eks. leptospirose), mens andre zoonoser er alvorlige for både dyr og mennesker (f.eks. brucellose)
  • En zoonose er alt andet lige vanskeligere at bekæmpe end en infektionssygdom, som udelukkende er humanpatogen - ny smitte vil altid kunne overføres fra det pågældende non-humane reservoir
    • F.eks. kan borrelia-infektion søges bekæmpet ved begrænsning af hjortebestanden, som er det naturlige reservoir for denne bakterie
• I Danmark har Fødevarestyrelsen det overordnede ansvar for bekæmpelse af zoonoser, og der er etableret overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer for salmonella hos fjerkræ, svin og kvæg
• EU har i de senere år forstærket indsatsen mod zoonoser og har blandt andet etableret en salmonellaovervågning, som dækker hele EU. Danmark har dog væsentligt udbygget overvågnings- og bekæmpelsesprogrammerne i forhold til de krav, som gælder for hele EU

Bakterier

• De vigtigste bakterielle zoonoser i Danmark er tarmbakterier, som findes naturligt hos en række husdyr, så som fjerkræ og svin
• Mennesker smittes i reglen gennem fødevarer (ikke-tilstrækkeligt opvarmede kødprodukter, upasteuriseret mælk og rå æg), som er blevet forurenede med bakterierne i forbindelse med fødevareproduktionen
• Mennesker kan, mere usædvanligt, også smittes ved direkte eller indirekte kontakt med gødning fra dyrene, f.eks. via gødningsforurenet drikke- eller badevand
• De hyppigste bakterielle zoonoser, som giver mave-/tarminfektion, er: Salmonella spp, Yersinia enterocolitica, Campylobacter, Verotoxin-producerende-, enteropatogene- og enterotoxigene E. coli
• Som regel udspiller infektion med disse mikroorganismer sig kun i tarmsystemet, hvor de resulterer i diarré-sygdom¹, selv om salmonella-bakterier lejlighedsvis kan forårsage sepsis
• Mennesker med kontakt til svineproduktion er i øget risiko for at blive smittet med MRSA, der oftest giver oftest hud/sårinfektion
• Den i Danmark sjældent forekommende papegøjesyge (ornitose eller psittacose) skyldes den intracellulære bakterie Chlamydia psittaci, der kan forårsage svær luftvejsinfektion
  • Bakterien cirkulerer hos forskellige vild- og tamfugle, og mindre udbrud kan forekomme, f.eks. i relation til inficerede fuglebestande hos dyrehandlere
• Eksotiske bakterier som brucella og leptospira, der forekommer hos forskellige husdyr og gnavere, overvejende i tropiske og subtropiske egne, kan forårsage alvorlige tilstande som knogleinfektioner, sepsis, lever- og nyresvigt, og meningitis²
• Borrelia burgdorferi er en skovflåt-overført bakterie, som er beslægtet med syfilis-bakterien
  • Hjortevildt er naturligt reservoir for bakterien, og tilstanden er meget udbredt i Nordeuropa, inklusive Danmark
  • Tidlig Borrelia-infektion forårsager det typiske erythema migrans, en hudmanifestation betinget af lokal multiplikation af bakterien
  • Senere i forløbet kan ses invasion af centralnervesystemet (neuroborreliose), typisk med radikulopati (brændende, skærende smerter mellem skulderbladene med natlig forværring) eller med kranienervepareser³
• Andre flåtbårne zoonotiske bakterier er Anaplasma phagocytophilum og Erlichia chaffeenesis, obligat intracellulære bakterier, der inficerer neutrofile granulocytter og monocytære celler, og som kan fremkalde febersygdomme
  
  • Anaplasmosis og erlichiosis er endemisk forekommende hos vildtbestandene i det nordøstlige USA⁴, mens omfanget i Danmark af human infektion med disse mikroorganismer i det store hele er ukendt

Virus

• De fleste zoonotiske virus smitter mennesker gennem en såkaldt vektor, som oftest er myg eller skovflåt
  • Gul feber og japansk hjernebetændelse (japansk encefalitis) er eksempler på såkaldte "artropodbårne" virus
• Influenza er også en zoonose, idet virus normalt findes hos fjerkræ og andefugle, hvorfra det spreder sig med dråbesmitte til grise og siden mennesker
  
  • Hvis virus er tilstrækkelig adapteret til den menneskelige organisme, kan egentlig epidemisk spredning mellem mennesker opstå
  • Det zoonotiske reservoir er således selve forudsætningen for de gentagne influenza-epidemier, idet arvemateriale fra forskellige serotyper af virus blandes i dyreværten, hvorved nye, sammensatte virus med øget patogent potentiale kan opstå
• Hundegalskab (rabies) hos mennesket skyldes stort set altid bid fra et rabies-inficeret dyr, f.eks. hund, abe eller flagermus
  
  • Klassisk rabies forekommer ikke i Danmark, men en rabiesvariant (European Bat Lyssa Virus) forekommer blandt flagermus - dog uden beskrevne tilfælde af human smitte herhjemme
  • Klassisk rabies forekommer endemisk blandt polarræve i Grønland, og slædehunde smittes lejlighedsvis med sygdommen, hvilket udgør en trussel for de lokalboende
  • I andre egne af verden er rabies udbredt blandt hunde, ræve og aber, og rabies er en frygtet zoonose

• Mpox
  • Det egentlige dyrereservoir er ukendt, men forventes at være gnavere, og derfra smittes aber og mennesker.

Parasitter

• De fleste parasitære sygdomme har et reservoir i dyr
  • Vigtige undtagelser herfra er malaria (Plasmodium falciparum m.fl.), infektioner med Strongyloides  (larva currens) og Oncocerca volvulus (afrikansk flodblindhed)
• Vigtige zoonotiske protozoer (encellede parasitter) er f.eks. Trypanosoma brucei rhodesiense (Østafrikansk sovesyge, som findes hos kvæg og antiloper), Leishmania (som findes hos hunde og forskellige vildtlevende gnavere), samt Toxoplasma, hvoraf kun sidstnævnte findes i Danmark (hos katte)
• Mange ormesygdomme er også zoonoser, bl.a. bændelorm (Taenia), spolorm (Ascaris), Toxocara (visceral larva migrans), Trichinella (trikiner) og Echinococcus (hydatide-sygdom)
• Zoonotiske tarmparasitter er bl.a. Giardia og Cryptosporidium
• Blodparasitten Babesia er påvist hos hunde i Danmark, men human infektion er endnu ikke beskrevet herhjemme

Relevante links

• Se Håndbog om zoonoser fra BFA Industri
• Se Annual Report on Zoonoes in Denmark 2023 fra DTU, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og SSI