Lepra

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Anæstetiske hudområder eller palpabel nervefortykkelse hos personer, som har boet i endemiske områder
  • Påvisning af syrefaste stave i hududstryg ("slit skin smear")

Behandling

  • Kombinationsbehandling af rifampicin, dapson og clofazimin i 6-12 måneder
  • Immundæmpende medicin ved immunologiske "lepra- reaktioner"

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tidlig diagnose i subklinisk fase eller ved bærertilstand er vanskelig
  • Karakteristiske fund er
    • Følelsesløse pletter (maculae eller plaques) i huden, eller egentlige noduli (ved LL-form, se under "Klinisk spektrum")
    • Fortykkede, perifere nerver, som kan føles under huden
    • Anæstesi i en "glove-and-stocking"-udbredelse (ved LL-form, se under "Klinisk spektrum")
  • Påvisning af syrefaste baciller i hudlæsioner

Sygehistorie

  • Lepra-manifestationer afhænger af patientens immunrespons over for M. leprae
  • Genetisk bestemt modtagelighed afgør, om sygdommen vil udvikle sig, og hvordan infektionen vil manifestere sig

Hos en eksponeret, modtagelig person

  • En enkel hudlæsion kan opstå efter en inkubationsperiode på 2-4 år (variationsbredde 3 måneder til 40 år)
  • Dette initiale stadie kaldes ubestemt lepra, og hos mange patienter (ca. 75 %) heler læsionen spontant
  • Hvis tilstanden ikke heler, progredierer sygdommen til en af flere manifestationsformer
  • Manifestationsformen afhænger af interaktionen mellem organismen og patientens specifikke immunrespons mod infektionen:
    • Et stærkt cellemedieret immunrespons mod M. leprae er i stand til at kontrollere infektionen, hvilket begrænser de kliniske manifestationer
    • Et svagt cellemedieret immunrespons mod M. leprae betyder omvendt sværere kliniske manifestationsformer

Klinisk spektrum

  • Ubestemt lepra
    • Det initiale stadium heler spontant hos 75 %
  • Tuberkuloid lepra (lepra type TT):
    • Karakteriseret ved få hudlæsioner og lille bakteriemængde
  • Tuberkuloid lepra af grænsetype (lepra type BT)
  • Lepra af grænsetype (lepra type BB)
  • Lepromatøs lepra af grænsetype (lepra type BL)
  • Lepromatøs lepra (lepra type LL)
    • Karakteriseret ved diffuse hudlæsioner og stor bakteriemængde
  • Isoleret nerveinvolvering (Pure neural, PN) uden hudsymptomer

Anden inddeling

  • Lepra kan også klassificeres efter antal hudlæsioner og antal bakterier, som findes ved hududstryg (”slit-skin smear”)
  • Paucibacillær sygdom:
    • Lepratyperne ubestemt, TT og BT
    • Defineres som fem eller færre hudlæsioner uden bakterier i hududstryg
  • Multibacillær sygdom:
    • Lepratyperne BB, BL og LL
    • Er karakteriseret ved 6 eller flere læsioner med eller uden positivt hududstryg

Kliniske fund

  • Lepra præsenterer sig typisk med anæstetiske hudlæsioner ledsaget af fortykkede perifere nerver
  • Udseendet af hudlæsionerne varierer dog med den kliniske manifestationsform (se "Kliniske træk relateret til klinisk spektrum")

Kliniske træk relateret til klinisk spektrum

  • Tuberkuloid
    • Hud:
      • Få læsioner, som er distribueret asymmetrisk
      • Velafgrænset
      • Hypopigmenteret
      • Tørre, skællende elementer
      • Hårløs, anæstetisk
    • Nerver:
      • Fortykkelse af enkelte nerver
      • Markeret, tidlig skade (f.eks. dropfod, drophånd, klohånd)
  • Lepromatøs
    • Hud:
      • Læsioner er udbredte og symmetrisk fordelt
      • Huden i panden, kinderne og øreflipperne er fortykket; der er tab af laterale øjenbryn
      • Let hypopigmentering eller erytem
      • Elementerne har glat, skinnende overflade
      • Sent indsættende forstyrrelse af evne til at svede eller af følesansen
    • Nerver:
      • Skaden kommer sent, men er progredierende
      • Hypoæstesi over ekstensorflader på lægge, fødder, underarme og hænder
      • Distal svaghed begynder med indre muskler i hænder og fødder

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hududstryg til påvisning af bakterier (”slit skin smear”):
    • Med skalpel udføres en række små incisioner i huden
    • Vævsvæsken, som trænger ud, smøres ud over et objektglas og farves for syrefaste bakterier
  • Hudbiopsi:
    • Kan være nyttig, særlig ved paucibacillær sygdom
  • Serologi:
    • Har ringe klinisk værdi

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Nerveledningsundersøgelse

Differentialdiagnoser

  • Tænk på muligheden for lepra hos patienter i lepra-endemiske områder med perifer neuropati eller vedvarende hudlæsioner
  • Granuloma annulare
  • Cutan svampeinfektion
  • Lupus erythematosus eller anden bindevævssygdom
  • Cutan leishmaniasis
  • Mycosis fungoides
  • Cutan sarkoidose

Behandling

Behandlingsmål

  • Heling af læsioner
  • Forebygge irreversible nerveskader
  • Forebygge smitte

Generelt om behandlingen

  • Tidlig behandling er afgørende for at forhindre irreversible nerveskader
  • Flerstofbehandling har været standard siden 1982
  • "Lepra-reaktioner"
    • Er et akut, inflammatorisk respons, og optræder ofte ved begyndelse af anti-lepra behandling, men kan også optræde før behandling
    • Kan også opstå under pubertet, graviditet og fødsel
    • Findes i en variant med erythema nodosum leprosum - ømme, subkutane knuder, feber, artralgier og neuralgier
    • Lepra-reaktioner kan også ses flere år efter afsluttet behandling pga. døde bakteriers antigenicitet
  • Immunmedieret perifer nerveskade kan fortsætte længe efter opstart af antibiotikabehandling

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til infektionsmedicinsk specialafdeling ved mistanken

Råd til patienten

  • Ikke relevant

Medicinsk behandling

  • Anbefalede regimer1:
    • Inkluderer en kombination af rifampicindapson og clofazimin (patienter skal screenes for G6PD mangel inden opstart af dapson)
    • Af disse er rifampicin det meste effektive baktericide middel mod M. leprae
    Paucibacillær lepra behandles almindeligvis i 6 måneder
  • Multibacillær lepra behandles almindeligvis i 12 måneder
  • Nogle lande holder fast i to års behandlingsvarighed, selv om WHO kun anbefaler et år

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Forebygge skader på hud og bløddele

Forebyggende behandling ved etableret sygdom

  • Hudpleje og hudtilsyn:
    • På grund af tab af følesans i ekstremiteterne er det vigtigt med god hudpleje og sårtilsyn, for at forhindre gradvis deformering af lemmer
    • Der findes ingen dokumentation for at foretrække specifikke behandlingsregimer, når det drejer sig om at forebygge eller behandle sår ved lepra
  • Kemoprofylakse:
    • BCG-vaccine giver en vis beskyttelse
    • Andre typer forebyggende behandling har vist dårlige resultater

Immigranter

  • Fordi lepra har et langvarigt, snigende forløb kan det ske, at tilstanden ikke manifesterer sig før længe efter afsluttet immigrationsproces
  • Man regner med, at hos en immigrant med lepra, vil sygdommen manifestere sig inden for 1 år efter immigrationen
    • Det antages, at stress og andre faktorer knyttet til immigration kan fremprovokere sygdomsudviklingen, således at sygdommen overgår fra latent til symptomatisk

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden - behandlingen er en specialistopgave

Opfølgning

  • Første år:
    • Regelmæssige kontroller for at afdække eventuelle type I reaktioner på behandlingen
  • Senere:
    • Der anbefales opfølgning i 5-10 år efter afsluttet behandling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langsomt, snigende forløb
  • Ubehandlet kan tilstanden progrediere langsomt med stigende omfang af hudlæsioner og nerveskader

Komplikationer

  • "Lepra-reaktion":
    • Episodiske, immunologisk medierede, akutte inflammatoriske reaktioner
    • Disse reaktioner forekommer hos en tredjedel og bidrager til irreversible nerveskader og deformiteter af lemmerne
    • Der skelnes mellem type I og type II-reaktioner:
      • Type I - ses hos patienter med et intenst cellulært immunrespons (lepra type BT, BB og evt. BL) - behandles med prednison; behandlingen trappes ned over flere måneder
      • Type II - også kaldet erythema nodosum lepresom, som ses hos patienter med mange bakterier (lepra type BL og LL) - behandles med prednison eller thalidomid
  • Anæstetiske lemmer, som skyldes sensorisk neuropati
  • Lammelser (f.eks. klofingre, klotæer og dropfod), som skyldes motorisk neuropati
  • Tab af evne til at svede i håndflader og fodsåler medførende fissurer og infektionstilbøjelighed (skyldes autonom neuropati)

  • Ekstremiteterne er udsatte for skader, tryknekroser og sekundære infektioner

  • Neuropatien og hudskaderne kan føre til gradvis afkortning af fingre og tæer

  • Blindhed (anæstetisk cornea og lagophtalmus pga. n.facialis-parese)

Prognose

  • Respons på behandling er generelt god
    • Neurologiske udfald er til en vis grad reversible
    • Hudlæsioner svinder som regel i løbet af det første år efter afsluttet flerstofbehandling, selv om hudlæsioner kan vedvare i op til 5 år ved multibacillær sygdom
  • Recidiv eller "lepra-reaktion" kan forekomme efter ophør af behandling
    • Mellem 0,01-0,14 % recidiverer årligt i løbet af de første 10 år
    • I løbet af det første år på flerstofbehandling oplever 5-10 % af patienterne en type I reaktion ("lepra-reaktion"), hvorfor regelmæssige kontroller er nødvendige

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Lepra - kaldes også Hansens sygdom
  • Er en smitsom, kronisk infektionssygdom forårsaget af Mycobacterium leprae
  • Kan ubehandlet føre til alvorlige neurologiske skader og deraf følgende skader på ekstremiteter
  • Udvikles langsomt og kan være vanskelig at diagnosticere, men kan helbredes ved korrekt kombinationskemoterapi

Forekomst

  • Tilstanden er fortsat endemisk i områder af verden, især i Sydøstasien og i Brasilien - primært i ressource-fattige områder. Der er også registreret tilfælde af nysmitte i det sydlige USA, hvor tilstanden formentlig er en zoonose (bæltedyret er eneste kendte non-humane reservoir for bakterien)
  • Prævalens:
    • På verdensplan er forekomsten af lepra stærkt faldende: ca. 5,2 millioner i 1985, ca. 800.000 i 1995 og godt og vel 175.000 i 2014 - leprapatienter, som har gennemgået behandling medregnes ikke (uanset sequelae). Det betyder, at afkortet behandlingsvarighed fra 2 til 1 år i sig selv har medført lavere prævalens
  • Incidens:
    • Der blev registreret cirka 211.000 nye tilfælde af lepra i 2017 - ikke mindst pga. langsom sygdomsudvikling er det ikke en sand incidens. I 2022 var incidensen knap175.000.
    • Følgende lande tegnede sig for cirka 95 % af tilfældene (i rækkefølge): Indien, Brasilien, Indonesien, Etiopien, Bangladesh, DR Congo, Nepal, Nigeria, Myanmar, Sri Lanka, Tanzania, Filippinerne og Madagaskar
    • Tre lande (Indien, Brasilien og Indonesien) tegnede sig tilsammen for godt 80 % af tilfældene med nationale incidenser i 2017 på hhv. 9,4, 12,8 og 6,0 nye tilfælde per 100.000 indbyggere
    • Indien alene havde det absolut højeste antal nydiagnosticerede lepra-patienter med 126.000 nye tilfælde i 2017

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologisk agens er M. leprae
  • De kliniske manifestationer er afhængige af den inficerede persons immunrespons på M. leprae
  • Hudlæsioner og fortykkede perifere nerver med nedsat funktion er kliniske kendetegn
  • Hurtig identificering og behandling af tilstanden er afgørende for at begrænse skaderne af sygdommen

Patogenese

  • M. leprae er ligesom tuberkulosebakterien en syrefast, stavformet bakterie, som foretrækker hud og perifere nerver på de relativt kølige, akrale områder af kroppen (hagen, kinderne, øreflipperne og distalt på ekstremiteterne)2
  • Smitte:
    • Mennesker er vigtigste vært, og sygdommen spredes almindeligvis via dråbesmitte fra lepra-patienter
    • Kan også spredes ved direkte hudkontakt
    • En del patienter har ikke identificerbare smittekontakter
  • Genetisk beskyttelse:
    • De fleste mennesker er ikke modtagelige for lepra, men de genetiske forhold bag er ikke klarlagt
    • Beskyttelsen synes, i hvert fald for en dels vedkommende, at være genetisk bestemt

Disponerende faktorer

  • HIV/AIDS-pandemien ser ikke ud til at have påvirket forekomsten af lepra
  • Svangerskab kan udløse recidiv og "lepra-reaktioner"

Anmeldelsespligt

  • Den læge, der konstaterer et tilfælde af denne sygdom hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal snarest muligt, og uden unødig forsinkelse anmelde tilfældet skriftligt i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2. Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. WHO SEARO/Department of Control of Neglected Tropical Diseases. Ed. by Dr E. A. Cooreman/Leprosy. Guidelines for the diagnosis, treatment and prevention of leprosy. WHO. WHO. 2018.
      2. White C, Franco-Paredes C. Leprosy in the 21st century. Clin Microbiol Rev. 2015; 28.; 80-94. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Lene Fogt Lundbo

      Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen