Det klinisk billede for rickettsioser er varierende afhængig af hvilken art man er inficeret med
Sygdomsbilledet inkluderer en prodromalfase efterfulgt af feber, udslæt og almensymptomer
Varierer i alvolighed fra overvejende milde til svære endog livstruende forløb
Differentialdiagnose ved rejserelateret feber og udslæt
Diagnosen bekræftes ved positiv PCR-undersøgelse i prøve fra hudlæsion eller i blod, eller ved forekomst af specifikke antistoffer i blod
Behandling
Første valg til behandling af rickettsioser er doxycyclin
African Tick Bite Fever behandles i 5-7 dage med doxycyclin 100 mg x 2
Henvisning
Ved mistanke om rickettsiose henvises til infektionsmedicinsk afdeling
Seneste væsentlige ændringer
Behandlingsvarighed for African Tick Bite Fever er præciseret
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Epidemisk plettyfus
Prodromal fase med hovedpine, derefter kulderystelser og feber
Udtalt hovedpine, udmattelse, persisterende høj feber
Makulært udslæt, som optræder på 4.-7. dag på trunkus og i aksiller, siden spredes det til resten af kroppen undtaget ansigt, håndflader og fodsåler
Diagnosen bekræftes ved positiv PCR undersøgelse eller forekomst af specifikke antistoffer
Endemisk plettyfus
Gradvis start, feber og udslæt varer kortere (6-13 dage)
Symptomerne er mindre udtalte end ved epidemisk tyfus
Udslæt er makulopapulært, koncentreret på trunkus og blegner hurtigt
Diagnosen bekræftes ved positiv PCR undersøgelse eller forekomst af specifikke antistoffer
Rocky Mountain Spotted Fever
Eksponering for flåtbid i endemisk område
Influenzalignende prodromalperiode efterfulgt af kulderystelser, feber, udtalt hovedpine, muskelsmerter, rastløshed og udmattelse; sjældnere delirium og koma
Rødt makulært udslæt mellem 2. og 6. dag med feber, først ved håndled og ankler, siden mere centralt, kan blive petekkialt
Diagnosen bekræftes ved positiv PCR undersøgelse eller forekomst af specifikke antistoffer
African Tick Bite Fever
Overføres af flåter fra kvæg; ofte i forbindelse med safariturisme i Afrika
Flåterne er mest aktive fra november til april
Influenzalignende billede; en sort sårskorpe med rød halo (eschar) og makulopapuløst udslæt er almindelig (hos ca. 50 %). Der ses også regional lymfeglandelsvulst
Almindeligvis mildt forløb og god prognose
Diagnosen kan stilles klinisk ud fra relevant eksposition og klinisk præsentation. Diagnosen kan bekræftes ved positiv PCR undersøgelse på skrab eller biopsi fra hudlæsion
Scrub typhus
Eksponering for mider i endemisk område i Sydøstasien, vestlige stillehavsområde (inklusiv Korea) og Australien
Sort eschar ved bidsted med regional og generaliseret lymfeglandelsvulst
Konjunktivitis og kortvarende makulært udslæt
Hyppigt pneumonitis, encefalitis og hjertesvigt
Diagnosen bekræftes ved forekomst af specifikke antistoffer
Generelt om diagnostik
Statens Serum Institut tilbyder serologisk diagnostik ved hjælp af en specifik immunfluorescensbaseret serologisk metode, som kan skelne mellem de to hovedgrupper af Rickettsia (Spotted Fever Group og Typhus Group). Herudover giver den mulighed for at skelne mellem akut og tidligere infektion ved påvisning af både IgM- og IgG-antistoffer
Der kan også foretages diagnostik ved hjælp af PCR1. Prøven til PCR (blodprøve eller biopsi fra fx eschar) bør tages tidligt i forløbet og før relevant antibiotikabehandling. Ikke alle patienter med rickettsiose har Rickettsia-bakterier i blodet, og et negativt resultat kan derfor ikke udelukke infektion med Rickettsia. Metoden undersøger for Rickettsia fra Spotted Fever Group og Typhus Group. Ved positivt svar vil artsidentifikation foretages ved DNA sekventering
Sygehistorie
Klinisk billede for rickettsioser er varierende, men inkluderer en prodromalfase efterfulgt af feber, udslæt og almensymptomer
Epidemisk plettyfus
Inkubationstid på 10-14 dage
Prodromal sygdomsfølelse, hoste, hovedpine, rygsmerter, ledsmerter og brystsmerter
En periode med akut indsættende kulderystelser, høj feber og udmattelse følger efter prodromalperioden
Hovedpinen er udtalt og feberen langvarig
Symptomerne er influenzalignende og kan progrediere til delirium
Ved spontan bedring ses fald i temperaturen efter ca. 14 dage
Endemisk plettyfus
Ligner tilbagevendende epidemisk tyfus, da sygdomsbilledet er præget af en langsom startfase og feber og udslæt af kortere varighed (1-2 uger)
Symptomerne er mindre udtalte end ved epidemisk plettyfus
Udslættet er makulopapulært, koncentreret til trunkus og afbleger hurtigt
Adskilles fra Rocky Mountain Spotted Fever på baggrund af årstid og geografi; endemisk plettyfus forekommer senere på året og både i byer og på landet; Rocky Mountain Spotted Fever forekommer kun på landet
Rocky Mountain Spotted Fever
3-10 dage efter flåtbid ses symptomer som feber, kulderystelser, hovedpine, kvalme, opkast, myalgier, rastløshed og irritabilitet
Hoste og pneumonitis kan ses
Delirium, epileptiske anfald og koma kan forekomme
Scrub typhus
Inkubationstiden er 1-3 uger
Sygdomsfølelse, kulderystelser, udtalt hovedpine og rygsmerter udvikles
Feberen stiger gradvist og et makulært udslæt dukker op, først på trunkus efter en uge med feber, kan være forbigående eller vare en uge
Andre typer plettyfus
Navngives ofte efter geografisk forekomst
Vektorerne efterlader oftest en sort prik ved stedet for biddet
Endotelskade vil give perivaskulært ødem og dermal nekrose
Regional lymfeglandelsvulst, disseminerede læsioner, fokale leverforandringer og encefalitis kan ses
Kliniske fund
Epidemisk plettyfus
Konjunktivitis, ansigtsrødme, stetoskopiske tegn på lungeaffektion, splenomegali
Udslættet har makulære elementer og kan blive konfluerende
Det optræder først i aksiller, sidenhen på trunkus, spredes så over ekstremiteterne, men sjældent til ansigt, håndflader eller fodsåler
Udslættet kan hos meget syge patienter blive hæmoragisk, og hypotension vil være udtalt
Der kan forekomme nyresvigt, cerebral påvirkning og delirium
Endemisk plettyfus
De kliniske fund ved endemisk plettyfus er som ved epidemisk plettyfus, men oftest mindre udtalte
Rocky Mountain Spotted Fever
Ansigtsrødme, injicerede konjunktiva
Udslættet fremtræder som pletter, der progredierer til makulopapoløse affektioner og petekkier
Udslættet optræder mellem dag 2 og 6 efter, feberen er begyndt
Det kommer først ved håndled og ankler, siden spredes det centralt til arme, ben og trunkus
Håndflader og fodsåler involveres
Omtrent 10 % mangler udslæt
Andre fund er hepatomegali, splenomegali, ikterus, myokarditis og uræmi
Scrub typhus
Ved bidstedet ses papel, som udvikles til flad, sort eschar
Regionale lymfeknuder er forstørret og ømme, og der kan være generaliseret lymfeglandelssvulst
I anden eller tredje uge vil pneumonitis, myokarditis, hjertesvigt, encefalitis, akutte mavesmerter, hepatitis eller akut nyresvigt kunne udvikles
Førstevalg til behandling af rickettsioser er doxycyclin
Betalaktam-antibiotika har ingen effekt overfor rickettsier
Iin vitro studier har både makrolider og fluorquinoloner god aktivitet overfor rickettsier. Der foreligger også kliniske studier, der understøtter anvendelsen af makrolider, hvor doxycyclin ikke kan anvendes2
Håndtering i almen praksis
Håndtering vil i alt overvejende grad finde sted på sygehus
Råd til patienten
Se forebyggende behandling. Rejsende rådgives om beskyttende foranstaltninger til at undgå insektbid
Medicinsk behandling
Alle de beskrevne tilstande kan behandles med doxycyclin 100 mg x 2 i et varierende antal dage afhængig af symptomernes varighed; nogle tilstande kan også med held behandles med blot en enkelt dosis doxycyclin; behandling til 2-3 døgns feberfrihed vil være det almindeligste; et alternativ til doxycyclin kan være et makrolid
African Tick Bite Fever behandles med doxycyclin 100 mg x 2 i 5-7 dage
Forebyggende behandling
Kontrol af vektor
Grundig undersøgelse af kroppen ved potentiel eksponering og fjernelse af eventuel vektor
Epidemisk plettyfus kan forebygges med lusekontrol
Endemisk plettyfus - kontrol af rotter og lopper
Typhus Group - beskyttende tøj, kemikalier og mekanisk fjernelse af flåter
Scrub typhus forebygges med midemidler eller eventuel systemisk profylakse med doxycyclin (200 mg/uge)
Ved overnatning i telt i Afrika anbefales myggemidler og beskyttende tøj for at beskytte mod flåtbid
Vaccine er ikke aktuelt
Henvisning
Henvises til hospital ved mistanke om de beskrevne tilstande
Opfølgning
Ikke indikation for opfølgning efter overstået sygdom
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Epidemisk plettyfus har oftest et mildt forløb hos børn under 10 år
Komplikationer
Epidemisk plettyfus kan kompliceres af pneumoni, vaskulitis med obstruktion af større kar, gangræn, cirkulationssvigt, myokarditis og uræmi
Ved endemisk plettyfus er pneumoni og gangræn sjælden
Komplikationer ved Rocky Mountain Spotted Fever er pneumonitis med lunge- og hjertesvigt (ofte årsag til død), epileptiske anfald, encefalopati, perifer neuropati, paraparese, tarm- og blæreinkontinens, cerebellar og vestibulær dysfunktion, hørenedsættelse og pareser
Prognose
Epidemisk plettyfus har en mortalitet på ca. 10 % hos patienter i tyverne og trediverne
Endemisk plettyfus er kun dødelig hos ældre
Ved Rock Mountain Spotted Fever er mortaliteten hos ubehandlede 70 % hos ældre, men under 20 % hos børn
African Tick Bite Fever giver mild sygdom med god prognose
Ved Scrub typhus kan feberen forsvinde efter 2 uger, men mortaliteten kan alligevel være 10-30 % ubehandlet, god prognose ved behandling
Baggrundsoplysninger
Definition
Rickettsioser er en gruppe zoonoser forårsaget af nært beslægtede arter af Rickettsia-bakterier
Rickettsia er en obligat intracellulær bakterie, der kan inddeles i to undergrupper: Typhus Group og Spotted Fever Group, som hver dækker over en række arter
Sygdommene overføres ved kontakt med lus, lopper eller flåter3
Inddeling
Typhus Group
Endemisk plettyfus skyldes Rickettsia typhi; lopper er vektorer4
Epidemisk plettyfus også kaldet klassisk plettyfus skyldes R. prowazekii, kropslus er vektorer
Rocky Mountain Spotted Fever, som skyldes R. rickettsii
Mediterranean Spotted Fever, som skyldes R. conorii
African Tick Bite Fever, som skyldes R. africae
Sibirisk plettyfus, som skyldes R. siberica
Australsk plettyfus, som skyldes R. australis
Orientalsk pletfeber som skyldes R. japonica
Scrub typhus har mider som vektorer; sygdommen er principielt ikke en rickettsiose, men skyldes en beslægtet bakterie Orientia tsutsugamushi
Forekomst
Man kan pådrage sig rickettsiose overalt i verden ved vektorbåren infektion
Tilfælde af rickettsiose påvist i Danmark er for det meste erhvervet i Afrika5. I et svensk studie med hjemvendte, der havde fået feber efter rejse til områder med malariaforekomst, fandt man rickettsiose hos 4 %. I et tilsvarende norsk studie fandt man, at 5 % havde en symptomgivende rickettsioseinfektion ved rejse til Afrika syd for Sahara. Blandt rejsende på storvildtjagt var 25 % inficerede
Forskellige arter af bakterien findes endemisk i Danmark. Smitte er derfor mulig i Danmark ved bid af skovflåt, men rickettsioser erhvervet i Danmark formodes at være mildt forløbende5
Geografisk udbredelse
Typhus Group
Endemisk plettyfus forekommer i hele verden
Epidemisk plettyfus forekommer i mindre udviklede områder i blandt andet Sydamerika, Afrika, Asien og Nordafrika
Spotted Fever Group
Rocky Mountain Spotted Fever forekommer på den vestlige halvkugle (omkring 2000 tilfælde pr. år i USA)
Mediterranean Spotted Fever forekommer i middelhavslandene, Afrika, Indien og Sydvestasien
African Tick Bite Fever forekommer i Afrika syd for Sahara
Sibirisk plettyfus forekommer i Sibirien, Mongoliet, Nordkina og Australien
Australsk plettyfus forekommer i Australien
Orientalsk pletfeber forekommer i Japan
Scrub typhus forekommer i Asien, Nordaustralien og på Stillehavsøer
Ætiologi og patogenese
Bortset fra epidemisk plettyfus er alle rickettsioser zoonoser, som overføres til mennesker fra andre pattedyr med lus, lopper og flåter
Epidemisk plettyfus kan også overføres fra menneske til menneske
Patogenese
Hos mennesker vokser rickettsier hovedsagligt i endotelceller i små blodkar
Dette medfører vaskulitis, cellenekrose, trombose i årer, hududslæt og organdysfunktion
Rickettsia-diagnostik i Danmark 2008-2015. EPI-NYT. Uge 25-2016.
Vis kilde
Anton E, Muñoz T, Travería FJ, Navarro G, Font B, Sanfeliu I, Segura F. Randomized Trial of Clarithromycin for Mediterranean Spotted Fever. Antimicrobial Agents and Chemotherapy. 2016; 60.; 1642-1645.
Vis kilde
Parola P, Paddock CD, Socolovschi C, Labruna MB et al. Update on Tick-Borne Rickettsioses around the World: a Geographic Approach. Clinical Microbiology Reviews. 2013; 26.; 657-702.
Vis kilde
Caravedo Martinez MA, Ramírez-Hernández A, Blanton LS. Manifestations and Management of Flea-Borne Rickettsioses. Res Rep Trop Med. 2021; 12.; 1-14.
Vis kilde
Ocias LF, Jensen BB, Villumsen S, Lebech AM, Skarphedinsson S, Dessau RB, Krogfelt KA. Rickettsioses in Denmark: A retrospective survey of clinical features and travel history. Ticks Tick Borne Dis. 2018; 9.; 573-579.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.