HIV-AIDS

Diagnose

Sygehistorie

• De fleste smittede vil i tilknytning til primærinfektion med HIV  enten være uden symptomer eller kun have lette symptomer, som opfattes som en uspecifik virusinfektion
• Ca. en tredjedel af patienterne får ved primærinfektionen tydelige symptomer, ofte med et mononukleose-lignende sygdomsbillede med mundsår, feber, faryngitis, lymfeknudesvulst, led/muskelsmerter og udslæt
• Nogle patienter udvikler persisterende lymfeknudesvulst

Kliniske fund

Primær HIV-infektion

• Ofte subklinisk
• Ved symptomer:
  • Feber, lymfeknudesvulst, faryngitis, mundsår, hovedpine, ledsmerter og makulopapuløst udslæt ofte med enkeltstående relativt store makulopapler særligt på øvre del af trunkus
  • 2-4 (8) uger efter smitte

Latensfasen

• Ofte asymptomatisk
• Persisterende lymfeknudesvulst
• Trombocytopeni, hypergammaglobulinæmi - påvises ofte tilfældigt
• Hudforandringer som ved seboroisk dermatit, psoriasis og follikulitis
• Kan strække sig over 10-20 år
• Der foregår som regel aktiv virusreplikation med gradvis reduktion af CD4-celler

Udvikling af immundefekt

• Oral candidiasis
• Recidiverende vaginal candidiasis, fund af cervixdysplasi eller cancer cervicis uteri
• Feber, vægttab, diarré, malabsorption
• Langvarig hoste, bronkitis, dyspnø, pneumonier
• Neurologiske symptomer som neuropatier, encephalopati og kramper
• Aftøse sår, gingivitis, stomatitis, synkesmerter
• Recidiverende langvarige herpes simplex udbrud
• Recidiverende herpes zoster
• Kaposis sarkom
• Lymfeknudesvulst
• Lymfom, tuberkulose eller atypiske mykobakterier
• Synsforstyrrelser, retinitis

Orale manifestationer

• Symptomer på HIV-infektion optræder ofte i mundhulen
• Nekrotiserende periodontis og oral candidiasis kan være tidlige tegn på HIV-infektion, men kan også være tegn på forværring af en HIV-infektion

Andre ikke-AIDS sygdomme ved HIV-infektion

• Der er fundet en overhyppighed af ikke AIDS-definerende tilstande blandt HIV-positive
• Man taler om HIV-associerede non-AIDS-sygdomme, som omfatter kardiovaskulær sygdom, visse ikke AIDS-definerende cancerformer, nyresygdom, leversygdom og osteopeni/osteoporose
• Den øgede forekomst af disse sygdomme kan tilskrives både direkte HIV-relaterede faktorer (f.eks. immunaktivering, immundefekt og bivirkninger til antiretroviral behandling ) og ikke HIV-relaterede faktorer (f.eks. rygning, øget forekomst af andre virale infektioner såsom hepatitis C, hepatitis B og humant papillom virus)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ved mistanke om HIV tages en blodprøve til HIV-test, og såfremt denne udkommer positiv henvises til infektionsmedicinsk afdeling

Serologi

• Påvisning af antistof mod HIV
• • Serokonvertion sker almindeligvis inden 4-8 uger
  • Antistoftesten kombineres i dag med en antigentest, som bliver positiv i løbet af 1-2 uger (en såkaldt kombinationstest)  
• Hurtigtest
  • Der findes test, som kan give svar i løbet af 20 minutter, og som har sensitivitet og specificitet sammenlignelig med kombinationstesten beskrevet ovenfor. Bruges i sygehusregi i visse akutte situationer og ved såkaldte Checkpoints
  • Bekræftelse af positiv prøve med f.eks. Western - blot analyse er nødvendig

Undersøgelser på sygehus

Kortlægge immunstatus

• Lymfocytundersøgelse med tælling af CD4-celler
• Kvantitering af HIV-RNA

Udrede for eventuelle opportunistiske infektioner

• Påvisning af opportunistiske mikroorganismer skal ofte ske direkte fra biopsi eller andet materiale
• Ofte kræves specialundersøgelser, som kun udføres på nogle få laboratorier

Blodprøver

• Hæmaglobin, CRP, leukocytter, trombocytter
• CD4-celler og plasma HIV-1 RNA
  • Vigtig i forhold til at bedømme prognose 
• Elektrolytter, kreatinin, fastende blodsukker
  • Unormal nyrefunktion kan kontraindicere brug af tenofovir eller indicere behov for at justere mængden af renalt udskilte nukleosid- eller nukleotidanaloger
• Bilirubin, basisk fosfatase, ALAT
  • Unormale leverprøver kan medføre behov for yderligere udredning og kan påvirke valg af antiretrovirale medikamenter (hepatotoksisitet)
  • Atazanavir kan øge bilirubinniveauet
• Fastende lipider
  • Unormale basalværdier kan medføre behov for kostændringer, statin behandling eller begge; det kan være nødvendigt at undgå visse proteasehæmmere
• Syfilis serologi
  • Tages årligt
• Serologiske test for hepatitis A, B og C
  • Hvis negative, kan det være aktuelt at anbefale vaccination mod hepatitis A og B
  • Ved aktiv infektion med hepatitis B eller C eller begge skal specifik behandling og dennes interaktion med antiretroviral behandling overvejes
• Evt. toxoplasmose-antistoffer og CMV-antistoffer
• Evt. IGRA-test (Quantiferontest)
• Resistensbetemmelse (har patientens virus nedsat følsomhed overfor en eller flere anvendte HIV-stoffer?) 
  • Smitte med medikamentresistente undertyper af HIV forekommer

Diagnostiske kriterier

Diagnostik af HIV-infektion

• Den almindeligste metode til at påvise antistof mod HIV er ved hjælp af ELISA (enzyme-linked immunosorbent assey) med bekræftende undersøgelser med Western blot teknik
• Serokonvertionen ses 4-8 uger efter smitte
• Diagnosen kan også stilles ved påvisning af HIV-antigen eller direkte påvisning af HIV med PCR (polymerase chain reaction); HIV-antigen og PCR bliver oftest positive indenfor 1-2 uger efter smitte - 2 uger før antistoftesterne
• I dag anvendes en såkaldt 4. generations kombinationstest, der undersøger for både antistof og antigen. Med denne kombinationstest er et negativt svar med sikkerhed negativt, såfremt testen tages 4 uger efter, man har været udsat for mulig smitte  

Diagnostik af AIDS

• AIDS-diagnosen stilles klinisk ud fra fund af opportunistiske infektioner, visse typer maligne tumores eller andre kliniske manifestationer på fremskreden HIV-infektion

Diagnostik af opportunistiske infektioner

• Mange opportunistiske infektioner skyldes reaktivering af tidligere infektioner, hvor agens ligger latent i kroppen
• Antistofundersøgelser er ofte af mindre værdi, fordi patienten kan have antistof fra tidligere infektion, og fordi evnen til at danne nye antistoffer er reduceret
• Diagnosen kræver ofte direkte påvisning af mikroorganismen i biopsi eller andet materiale eventuelt ved hjælp af specialfarvning eller PCR

Kliniske stadier

• Klinisk stadium A
  • Omfatter patienter uden kliniske tegn på manifest cellulær immundefekt
  • Akut primær HIV-infektion
    • Ca. 30 % af de smittede har en symptomatisk debut med tydelige symptomer
    • Mononukleose-lignende sygdomsbillede med feber, faryngitis, mundsår, lymfeknudesvulst, led/muskelsmerter og eventuelt udslæt
    • Kommer 2-4 (-12) uger efter smitte, og symptomerne varer ofte 2-4 uger
  • Asymptomatisk infektion
    • Omfatter både patienter, som har haft en symptomgivende primærinfektion, og patienter hvor infektionen initialt er subklinisk
    • Kan vare i 10-20 år
  • Persisterende generaliseret lymfadenopati
    • Defineres som lymfeknuder >1 cm i diameter på 2 eller flere ekstrainguinale steder, og som har varet i mindst 3 måneder
    • Ses hos ca. 30 % uden at det har betydning for prognosen
• Klinisk stadium B
  • Omfatter patienter med lettere kliniske tegn til cellulær immundefekt
    • Uforklarlig vægttab > 10 %, recidiverende feber eller langvarig diarré
    • Oral eller recidiverende vaginal candidiasis uden anden forklaring
    • Recidiverende herpes zoster
    • Oral håret leukoplaki
    • Perifer neuropati
    • Cervix dysplasi
• Klinisk stadium C
  • Omfatter patienter med alvorlige tegn på cellulær immundefekt eller fremskreden HIV-infektion
  • Manifestationer, som antages at kunne være en direkte følge af HIV-infektionen
    • HIV-encefalopati-encefalitis - præges af nedsat hukommelse, dårlig koncentration og kognitive udfald
    • Afmagringssyndrom (waisting) defineres som vægttab og langvarig diarré eller uforklarlig eventuelt recidiverende feber
  • Opportunistiske infektioner
    • Pneumocystis pneumoni (PCP)
    • Candidaøsofagitis
    • Recidiverende bakteriel pneumoni - 2 uafhængige pneumonier på et år
    • Tuberkulose 
    • Infektion med atypiske mykobakterier uden for lungerne
    • Kronisk herpes simplex infektion med udbrudsvarighed >1 måned
    • Toxoplasmaencefalitis
    • CMV-retinitis, pneumoni eller øsofagitis
    • Sjældnere infektioner som cryptokokkose, recidiverende salmonellabakteriæmi, cryptosporodiose med langvarig diarré og progressiv multifokal leukoencefalopati
  • Sekundære kræftformer ("opportunistiske cancere")
    • Kaposis sarkom, hudkræft bestående af spindelceller, vaskulært væv og plasmaceller; skyldes infektion med humant herpesvirus 8
    • Primært cerebralt lymfom - skyldes Epstein-Barr-virus infektion
    • Andre non-Hodgkin's lymfom af B-celle type eller ukendt immunologisk phenotype
    • Cancer cervicis uteri

Differentialdiagnoser

• HIV-infektioner kan ligne en række forskellige sygdomme, hvilke differentialdiagnoser man bør overveje, vil afhænge af de symptomer, som patienten præsenterer
• Relevante differentialdiagnoser kan være lymfom, anden cancersygdom og tuberkulose
• Differentialdiagnosen til akut HIV-infektion omfatter også mononukleose på grund af Epstein-Barr-virus (EBV) eller cytomegalovirus (CMV), syfilis, dissemineret gonokokinfektion, viral hepatitis og andre virusinfektioner

Behandling

Behandlingsmål

• Det primære mål er at øge sygdomsfri overlevelse ved maksimal hæmning af virusreplikation og bevare den immunologisk funktion
• Forebygge udvikling af komplicerende opportunistiske infektioner
• Behandle komplicerende sygdomme

Generelt om behandlingen

• Behandlingen foregår ved en infektionsmedicinsk afdeling, som også udleverer den antiretrovirale behandling
• Antiretroviral behandling anbefales til alle HIV smittede¹
  
• Kombinationsbehandling med tre effektive medikamenter er standard. Man kalder ofte behandlingen HAART eller cART  
  • HAART - "highly active antiretroviral treatment"
  • cART- "combination antiretroviral treatment"
• Overholdelse af behandlingen - komplians er vigtigt
  • Et vellykket behandlingsresultat kræver god komplians
  • Virus ligger fortsat latent som DNA i kernen i de inficerede T-celler og vil begynde at replikere sig så snart, behandlingen stoppes
• Akutbehandling af kritisk syge HIV-patienter kan være kompliceret

Råd til patienten

• At et vellykket behandlingsresultat kræver, at medicinen tages som ordineret

Medicinsk behandling

Medikamentel behandling af HIV-infektion

• Skal inkludere 3 medikamenter med antiretroviral effekt mod HIV. Visse to-stofs kombinationer kan også anvendes til udvalgte patienter 
• Der er mere end 20 effektive medikamenter at vælge mellem, og behandlingen styres ved måling af HIV-RNA i plasma og resistensbestemmelse af virus
• Behandling anbefales til alle HIV-smittede
  • Anbefalinger af hvilke præparater, der skal indgå i kombinationsbehandlingen, bygger på resultater fra randomiserede studier og mængden af klinisk observationstid med lægemidlerne
  • På Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside findes en opdateret behandlingsvejledning
• Bivirkninger:
  • Behandlingen medfører ofte bivirkninger initialt
  • Bivirkningerne vil ofte gå over eller aftage efter 1-12 uger, ellers er det i de fleste tilfælde muligt at ændre behandlingen, så patienten tolererer den
• Manglende effekt
  • Skyldes ofte dårlig compliance
  • Kan skyldes resistensudvikling
  • Resistensudvikling skyldes som regel dårlig compliance
  • Ved nysmitte fra personer, som har været i ikke-sufficient behandling, kan der ske overførsel af allerede resistente stammer
  • Ved behandlingssvigt kan kombination af 4-5 medikamenter blive aktuelt
    • Genotypisk resistensbestemmelse af virus bruges som vejledning ved valg af behandling

Kontrol af behandling

• CD4-tal kontrolleres sammen med HIV-RNA hver 3. måned gennem de første 2 år, herefter halvårligt
• Ved stigende HIV-RNA skal der udføres resistensbestemmelse

Behandling af gravide

• Behandling af HIV-positive gravide er vigtigt for at hindre smitte af barnet og anvendes rutinemæssigt - se Dansk Selskab for Infektionsmedicins guideline for behandling af gravide
• Effekt
  • Effektiv behandling af HIV-infektion hos gravide kombineret med behandling af barnet efter fødslen reducerer risikoen for mor-til-barn-smitte, uden at behandlingen medfører målbar risiko for fosterskade
  • Ved moderne kombinationsbehandling af den gravide er risikoen for smitte af fostret under <0,5 %
• Medikamentel behandling
  • Hvis HIV-diagnosen først stilles under graviditeten påbegyndes behandlingen snarest muligt
• Bivirkninger
  • Der er ikke påvist sandsynlig fosterskade ved behandlingen, men medikamentvalget bør tage hensyn til mulig risiko for skade baseret på klinisk erfaring og dyreforsøg

Forebyggende behandling

Forebyggende tiltag

• Information om smitteveje
• Kondombeskyttelse ved sex
  • Giver mindst 80 % reduktion i HIV-incidens ved konsekvent brug blandt heteroseksuelle
• Undgå at dele sprøjter
• Smitteopsporing
• Mødre med HIV-infektion frarådes amning
• Antiretroviral behandling kan også bruges som forebyggende tiltag
  • Man taler om "treatment as prevention", idet en velbehandlet HIV-smittet ikke længere kan overføre smitte
  • Preekspositionsprofylakse (PREP): Antiretroviral behandling er også effektivt som forebyggende tiltag til personer i høj risiko for seksuelt overført HIV-smitte². I Danmark tilbydes PREP til personer med særlig høj risiko for at blive smittet med HIV

Forebyggende behandling - medikamentel profylakse

• Gravide behandles med antiretrovirale medikamenter
• Primærprofylakse mod opportunistiske infektioner med SMZ-TMP ved CD4-celler <200 pr. mm³/l
• Immunisering mod hepatitis  B og pneumokokker
• Brug af levende vacciner anses som kontraindiceret
• Forebyggende behandling mod tuberkulose hos HIV-patienter overvejes ved:
  • Positiv tuberkulinprøve (Mantoux > 5 mm) og/eller positiv IGRA-test. 

Postekspositionprofylakse (PEP) mod HIV

• PEP bør igangsættes så hurtigt som muligt, hvis der er indikation for en sådan behandling, og senest 72 timer efter at eksponering fandt sted - se Dansk Selskab for Infektionsmedicins vejledning om PEP
• Inden for sundhedsvæsenet
  • Stikskade/blodeksponering fra HIV-inficeret patient til sundhedspersonale
  • Stikskade/blodeksponering fra kendt HIV-inficeret personale til patient
  • Recipient af blod eller blodprodukter fra HIV-inficeret donor
• Ved voldtægt eller andre seksuelle overgreb
  • Ubeskyttet anal eller vaginal penetration, hvor gerningsmanden er kendt HIV-smittet eller tilhører en gruppe med høj HIV-prævalens (mænd som har sex med mænd)
• I øvrigt
  • Ubeskyttet sex (analt eller vaginalt), når indexpersonen er kendt HIV-smittet
  • Stikskade, når indexpersonen er kendt HIV-smittet
• Praktisk håndtering
  • Ved relevant mistanke kontaktes en af landets infektionsmedicinske afdelinger, hvor der er et beredskab herfor
  • PEP-behandling er medicinsk behandling med antivirale medikamenter i fire uger
  • Patienterne følges i tre måneder derefter i infektionsmedicinsk regi
• Hos en velbehandlet HIV-smittet person er risikoen for at overføre smitte ikke længere til stede. Ubeskyttet sex med en velbehandlet HIV-smittet giver derfor ikke indikation for PEP

HIV og erhverv

• Virus overføres i praksis kun ved direkte blodkontakt eller sex
• Af den grund er der ingen restriktioner i forhold til udøvelse af erhverv
• Der er intet krav om, at arbejdstagere skal informere arbejdsgiveren om HIV-infektioner

Vacciner mod HIV og HIV-kur

• Flere HIV-vaccinekandidater er under afprøvning, men udvikling af en vaccine mod HIV har vist sig yderst vanskelig
• Trods intensiv forskning i en såkaldt HIV kur, er der fortsat en lang vej mod en egentlig kur mod HIV³  

Henvisning

• Patienten bør altid henvises til infektionsmedicinsk specialafdeling med erfaring i opfølgning og behandling af HIV-AIDS patienter

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• HIV-infektionen forløber almindeligvis langsomt, og patienten inddeles i kliniske og immunologiske stadier af betydning for prognosen

Komplikationer

• Alvorlige komplikationer ses først og fremmest hos sent testede, der har lavt CD4 tal på diagnosetidspunktet 
• Infektioner med opportunistiske mikroorganismer
• Kræftudvikling
  • Der er sket en dramatisk nedgang i forekomsten af AIDS-definerende kræftformer

Monitorering af CD4-tal

• Manifestationer af HIV-relaterede opportunistiske infektioner kan forekomme ved næsten hvilket som helst niveau af CD4-celler, men incidensen af alvorlige og potentielt livstruende infektioner øges dramatisk, når CD4-tallet kommer under 200 pr. mm³
• CD4-celler på 200, 100 og 50 pr. mm³ er niveauer, der markerer risiko for henholdsvis Pneumocystis jiroveci, Toxoplasma gondii og Mycobacterium aviuminfektioner. Profylakse mod Pneumocystis jiroveci er indiceret ved CD4 tal under 200.
  

Prognose

• Ubehandlet
  • Gennemsnitlig tid fra infektion til AIDS hos patienter uden antiviral behandling er beregnet til 8-10 år
  • Dødeligheden ved fuldt udviklet AIDS er ca. 80 % efter 2 år og 100 % efter 5 år
• Prædiktive faktorer
  • Progressionsraten er højere for patienter, som har en tydelig symptomgivende primær infektion
• Optimal behandling
  • Ved moderne kombinationsbehandling kan HIV-infektionen undertrykkes helt, og immundefekten bedres også hos patienter, som allerede har udviklet AIDS
  • Hos patienter, som er velbehandlede og har god compliance, er livstidsudsigterne tæt på baggrundsbefolkningen 
• HIV-infektionen har ændret sig fra at være nær 100 % dødelig til at blive en kronisk sygdom med livslangt behov for behandling

Test af HIV i almen praksis

• Test for HIV i almen praksis, udarbejdet af CHIP (Center for Health & Infectious Disease Research)

Baggrundsoplysninger

Definition

• HIV
  • Kronisk infektion forårsaget af humant immundefektvirus (HIV, human immunodeficiency virus)
• AIDS
  • Acquired immunodeficiency syndrome (AIDS) er defineret som en HIV-infektion, der har givet så alvorligt påvirket immunfunktion, at det har medført en opportunistisk infektion eller visse cancertyper
  • I USA og enkelte andre lande omfatter AIDS-definitionen også patienter, som har CD4-celler (T-hjælpeceller) under 200 celler/mm³ uden samtidig at have kliniske tegn på cellulær immundefekt
• AIDS-definerende tilstande
  • Opportunistiske infektioner
  • Visse maligne sygdomme
  • Andre alvorlige kliniske manifestationer, som antages at skyldes fremskreden HIV-infektion, men hvor patogenesen er usikker
• Paradigmeskifte
  • Efter introduktion af effektiv kombinationsbehandling i 1996 er der sket en dramatisk reduktion i antal syge og døde af HIV-infektion i den vestlige verden
  • Tilstanden opfattes i dag som en kronisk infektion med overlevelse, der er tæt på baggrundspopulationen⁴
  • Selv blandt HIV-smittede i antiretroviral behandling ses dog fortsat en vis overhyppighed af kardiovaskulær sygdom, nyresygdom, leversygdom, visse cancer former og osteopeni/osteoporose
  • Denne overhyppighed tilskrives både direkte HIV-relaterede faktorer (bivirkninger til antiretroviral behandling samt immunsuppression og systemisk inflammation, der dog afbødes af antiretroviral behandling) og ikke HIV-relaterede faktorer (f.eks. rygning, øget forekomst af andre virale infektioner såsom hepatitis C, hepatitis B og humant papillom virus)

Forekomst

I Danmark

• Incidens
  • Der anmeldes ca. 200 nye HIV-infektioner årligt (nydiagnosticerede HIV-tilfælde + nyanmeldte HIV-tilfælde, der tidligere er diagnosticeret i udlandet)
  • Cirka 3/4 er mænd og overvejende mænd, som har sex med mænd (MSM). Cirka halvdelen er formodet smittet i Danmark og halvdelen er formodet smittet i udlandet
  • Det ser ud som om, at antallet af nydiagnosticerede HIV-tilfælde endelig er faldende. I 2021 blev der anmeldt 134 nydiagnosticerede HIV-tilfælde, mod 164 i 2020 og 192 i 2019
• Prævalens
  • Totalt lever cirka 6800 personer med HIV-infektion i Danmark
  • Statens Serum Institut udgiver årligt opdaterede tal

Globalt

• I global sammenhæng er HIV-AIDS den sygdom, som dræber flest unge voksne mennesker
• Epidemien er stagneret i Vesten og i de fleste udviklingslande, men er på fremmarch visse steder i Østeuropa og Centralasien
• Se de seneste tal på UNAIDS hjemmeside
• UNAIDS har også en interaktiv hjemme side for HIV/AIDS epidemiologi
• Prævalens - 2022                        
  • 39 millioner børn og voksne lever med HIV
• Incidens         
  • 1,3 millioner børn og voksne blev i 2022 smittet med HIV
• Dødsfald 
  • 63.000 børn og voksne døde i 2022 på grund af HIV-infektion

Årsag og sygdomsudvikling

• Infektion med HIV
• HIV
  • Er et retrovirus, som inddeles i 2 hovedtyper - type 1 eller type 2
• CD4-celler
  • CD4-antigener på overfladen af T-hjælperlymfocytter fungerer som cellereceptor for HIV
• Virustranscription
  • Virus transcriberes i T-lymfocytter, virus genmateriale inkorporeres i cellernes genmateriale, hvor det kan ligge inaktivt i lang tid. Almindeligvis foregår der imidlertid i større eller mindre grad en kontinuerlig produktion af nyt virus i aktiverede celler, hvorfra virus frigøres og inficerer nye celler
  • Latenstiden fra smitte til udvikling af symptomer på grund af svækket immunforsvar kan være så kort som mindre end et til to år, men er gennemsnitlig 8 år
• Progression i tilstanden
  • Akut HIV-infektion kendetegnes af et stort tab af CD4-celler
  • Kronisk HIV-infektion indebærer en kombination af nedsat immunitet mod HIV og kronisk immunaktivering
  • Siden andre T- og B-lymfocytter er afhængige af CD4-celler, udvikles en mere generel immundefekt
  • Andre celler i immunsystemet kan også afficeres såsom monocytter og makrofager
• Klinisk fører dette til øget infektionstendens, og ved fremskreden immundefekt (AIDS) udvikles livstruende opportunistiske infektioner og visse kræftformer

Disponerende faktorer

Overførsel af HIV

• Alle kropsvæsker
  • HIV er påvist i alle kropsvæsker og overføres ved seksuel kontakt, via blod, blodprodukter, vævs- og organtransplantation og fra mor til barn perinatalt
• Smitterisikoen
  • Er størst de 3 første måneder efter smitte og stiger igen i terminalfasen
  • Den gennemsnitlige risiko ved sex vaginalt og analt er mindre end 1 %
  • Smitterisikoen er betydelig større ved slimhindelæsioner og ved andre samtidige seksuelt overførte sygdomme
  • Transmissionsraten ved receptivt analsex er større end ved insertiv anal sex
  • Smitterisikoen fra mand til kvinde antages at være noget større end fra kvinde til mand ved vaginalsex
  • Når en HIV-patient er velbehandlet, er der ikke længere risiko for smitte^5,6
• Mor-barn smitte
  • Risiko for smitte antages blandt andet at have sammenhæng med virusmængden i moderens blod, moderens sygdomsstadium og fødselsmåde
  • Smitte fra inficeret mor til barn sker i de allerfleste tilfælde lige før eller under fødslen eller via modermælk
  • Behandling med antiretroviral terapi nedsætter faren for smitte. Ved graviditet og fødsler hvor virusmængden hos moderen før fødslen er kommet ned på ikke-målbart niveau, er risikoen for vertikal smitte mindre end 0,5 %  
• Bloddonation
  • Eftersom alt blod screenes for HIV ved hver bloddonation, anses smitterisikoen ved blodtransfusion med inficeret blod i Danmark som stort set ikke-eksisterende

Sundhedspersonale og HIV

• Stik fra HIV-inficeret nål fra ubehandlet HIV-smittet person giver ca. 0,3 % smitterisiko eller måske endnu lavere
• Smitte gennem intakt hud ikke påvist
• Behandling med antiretrovirale midler umiddelbart efter smitteeksposition kan reducere smitterisikoen med sandsynligvis over 80 %

Anmeldelsespligt

• Den læge, der konstaterer et tilfælde af denne sygdom hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal snarest muligt, og uden unødig forsinkelse anmelde tilfældet skriftligt i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2. Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad man bør informere patienten om

• Smitterisiko og forebyggende tiltag
• Tage hurtigt kontakt til læge ved symptomer eller sygdom, der varer længere end normalt for trivielle lidelser
• HIV-infektion og AIDS er ubehandlet en dødelig sygdom, men med moderne behandling kan levetiden blive tilnærmelsesvis normal
• Alle HIV-smittede anbefales antiretroviral behandling
• Når man er velbehandlet, kan man ikke længere smitte
• Afbrud i behandlingen medfører stor fare for resistensudvikling hos virus
• Nogle af de præparater, som bruges i behandlingen af HIV, kan have ret udtalte interaktioner med andre medikamenter. Dette kan give alvorlige komplikationer, og det er derfor vigtigt at oplyse om HIV-behandling ved behov for anden medicin

Link til patientinformation

• HIV og AIDS - en oversigt
• Hvad er HIV?
• Symptomer på HIV-infektion
• HIV-smitte fra mor til barn
• Diagnostik af HIV-infektion
• Hvad sker der, når HIV-diagnosen stilles?
• Behandling af HIV-infektion
• Hvad sker der, når man får AIDS?
• Opportunistiske infektioner og kræftsygdomme
• Lungebetændelse med pneumocyster

Link til vejledninger

• Antiviral behandling af hiv smittede personer, 2019, Dansk Selskab for Infektionsmedicin
• Center for Gravide med Infektion: Human Immundefekt Virus (HIV)
• Anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
• Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (retsinformation.dk)

Animation

• AIDS

Patientorganisationer

• HIV-Danmark
• AIDS-fondet