Udslæt på penis

Michael Borre

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

Udslæt på penis kan skyldes 1,2,3

  • Infektion
  • Inflammationneoplasi 

Forekomst

  • Ses jævnligt i almen praksis

Diagnostisk tankegang

  • Kløe som forværres om natten
  • Familiemedlemmer eller nære kontakter vil typisk også være afficeret
  • Anamnese og klinisk undersøgelse vil som regel give diagnosen

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Irritation, smerter eller funktionelle problemer
  • Bekymring for årsagen
  • Kosmetiske årsager

Diagnostiske faldgruber

Balanit - mulige underliggende årsager hos ældre mænd

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Ætiologi

Herpes genitalis hos mænd

  • En venerisk sygdom forårsaget af:
    • Herpes simplex virus 2 (80-90 %)
    • Herpes simplex virus 1 (10-20 %)
  • Primærudbruddet kendetegnes ved:
    • Almensymptomer
    • Sviende vesikeludbrud på præputium eller omkring urethras åbning
    • Bristede vesikler danner sår, som sekundært kan blive inficeret
    • Udbruddet varer 4-6 uger
  • Recidivudbrud kendetegnes ved:
    • Lettere almensymptomer
    • Færre vesikler/sår
    • Kortere varighed: 1-2 uger
  • Provokerende faktorer: infektion og stress
  • Negativ vesikelpodning udelukker ikke infektion

Primærudbrud af herpes genitalis hos mænd kendetegnes ved almensymptomer, vesikeludbrud på forhuden eller omkring urethras åbning, ledsaget af svie og ubehag. Vesiklerne brister og bliver til sår, som sekundært kan blive inficerede.

Svampeinfektion

  • Rød og irriteret slimhinde evt. med belægninger eller udflåd
  • Phimosis kan foreligge

Kønsvorter, kondylomer

  • Forårsages af humant papilloma virus (HPV)
  • Flade, spidse eller blomkålslignende vorter
  • Evt. kløe
  • Typisk lokaliseret til indre præputielle blad samt glans penis
  • Kan også forekomme på penisskaftet, i urethra samt perianalt

Foto af kondylomer

Psoriasis

  • Hos op til 40 % af patienter med psoriasis er genitalia involveret
  • Typiske plaque, laksefarvet, papuloskvamøse med hvide eller sølvagtige skæl
  • Kløe
  • Behandlingen afhænger af omfang og lokalisation

Lichen sclerosis (balanitis xerotica obliterans)

  • Forekommer hos mænd i alle aldre - prævalens 1 per 300
  • Patienten præsenterer sig ofte med phimosis, smertefulde erektioner, vandladningsproblemer, kløe, smerte og blødning
  • Optræder som en hypopigmenteret læsion med en hudkonsistens som krøllet papir
  • Forandringerne er oftest lokaliseret til præputiet, glans og sulcus coronarius
  • Bullae, erosioner eller atrofi kan være fremtrædende
  • Præmalign tilstand
  • Behandlingsmålet er at lindre generne og forhindre malign transformation

Lichen sclerosis er en kronisk inflammatorisk dermatose, som medfører hvide plaque med epidermal atrofi. Tilstanden kan have både genitale og ekstragenitale manifestationer i forholdet 5:1

Angiokeratoma

  • Sjælden tilstand - forekommer hos <1 %
  • Benigne 1-6 mm velafgrænsede røde eller blå papler - typisk hos personer >40 år
  • Oftest lokaliseret til glans penis, men de kan også afficere scrotum, lysken, lårene og abdominalvæggen
  • Symptomer i form af blødning, smerte og kløe
  • Angiokeratomer lokaliseret til penisskaftet, den suprapubiske region og sakrum er forbundet med Fabrys sygdom og bør straks viderehenvises

Lichen nitidus

  • Er en usædvanlig tilstand
  • Patienten har velafgrænsede, let eleverede, hypopigmenterede papler som er ca. 1 mm store
  • Lichen nitidus kan forekomme på penis, såvel som på overekstremiteter og abdomen
  • Patienten er typisk asymptomatisk og behøver ikke behandling
  • Tilstanden kan spontant forsvinde

Lichen planus

  • En usædvanlig systemisk tilstand som afficerer slimhinder, negle og hårbunden
  • Genitale læsioner ses hos 25 % 
  • Læsionerne udgøres af hævede, violetfarvede, fladtoppede, polygonale papler
  • Fine hvide streger kan foreligge på overfladen
  • Ledsages ofte af kløe og ømhed
  • Evt. sårdannelse bør udredes for malignitet
  • Behandlingsresponset varierer, men kortvarig behandling med potente, lokale kortikosteroider kan forsøges

Fnat (scabies)

  • Kløe som forværres om natten
  • Familiemedlemmer eller nære kontakter vil typisk også være afficeret

Fnat medfører kløe, som forværres om natten. Ofte vil andre familiemedlemmer eller nære kontakter også være ramt

Andre veneriske sygdomme man skal være opmærksom på

Carcinoma in situ

  • Præmaligne forandringer begrænset til huden
  • Ses oftest hos ikke-omskårne ældre mænd (60+)
  • Humant papillomavirus (HPV) er hovedårsagen
  • Penile carcinoma in situ progredierer hos op til hver tredje til pladeepitelkarcinom
  • Omkring 50 % generes af kløe og smerter
  • Biopsi er nødvendig

Invasivt pladeepitelkarcinom

  • Peniscancer er sjældent forekommende med omkring 75 nye tilfælde årligt
  • Incidenstoppen er >70 år
  • I starten præsenterer peniscancer sig som indolente sår eller tumorer, som progredierer til fortykket hud og vortelignende gevækster
  • Sårene er ofte forbundet med ildelugtende udflåd
  • Diagnosen bekræftes med biopsi

Invasivt pladeepitelkarcinom præsenterer sig initialt som smertefri knuder eller sår, som progredierer til fortykket hud og vortelignende gevækster. Kan være forbundet med ildelugtende udflåd

Allergisk udslæt

  • Hyppigst lokaliseret til penisskaftet

Apokrine kirtler

  • Forstørrede apokrine kirtler i sulcus coronarius

Mekanisk betinget

  • Selvbegrænsende
  • Andet symptombillede
  • Patienten kan selv give et bud på årsagen

Sygehistorie

Centrale elementer

Almensymptomer i tillæg

  • Kan tyde på primærudbrud af herpes genitalis

Underliggende hudsygdom

Kløe

  • Forekommer i forbindelse med kondylomer og flere af hudlidelserne

Phimosis

  • Disponerer til balanitis og vice versa

Allergi

  • Hvis ingen anden nærliggende årsag findes, kan allergisk betinget udslæt mistænkes

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Vurdering af udbredelse og farve
  • Inspektion med henblik på at finde tilsvarende læsioner andre steder

Specielt

  • Svampeprøve
  • Evt. biopsi

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Oftest ikke nødvendig
  • Hudlæge/venerolog hvis usikker diagnose eller manglende effekt af behandling

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Buechner SA. Common skin disorders of the penis. BJU Int. 2002; 90.; 498-506. Vis kilde
  2. Teichman JM, Sea J, Thompson IM, Elston DM. Noninfectious penile lesions. Am Fam Physician. 2010; 81.; 167-74. Vis kilde
  3. Andreassi L, Bilenchi R. Non-infectious inflammatory genital lesions. Clin Dermatol. 2014; 32.; 307-14. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen