Uretrastriktur

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sygehistorie med 
    • Traume mod eller instrumentering af urethra
    • Vandladningsproblemer med: 
      • nedsat strålekraft
      • hyppige små vandladninger
      • efterdryp
      • ufuldstændig blæretømning
      • urinvejsinfektion
  • Kliniske fund
  • Uroflowmetri og radiologiske eller endoskopiske fund

Behandling

  • Transurethral spaltning eller dilatation/blokning af forsnævringen - efterfulgt af en periode med ren intermitterende dilatation (RID)
  • Åben urethraplastik

Henvisning

  • Ved vandladningsgener eller mistanke om komplikationer

Seneste væsentlige ændringer

  • I forhold til en evt. strikturbehandling hos transmænd vil denne afhænge af tiden efter penisrekonstruktion, strikturens placering og længde samt kvaliteten af det lokale væv

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie, kliniske fund, uroflowmetri og radiologiske eller endoskopiske fund

Sygehistorie

  • Vandladningsproblemerne er karakteriseret ved nedsat strålekraft, ufuldstændig blæretømning, efterdryp, hyppigere små vandladninger
  • Komplikation efter penisrekonstuktion

Kliniske fund

  • Der er normalt ingen specifikke fund med undtagelse ved traume

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Overvej mulighed for kønssygdom 

Andre undersøgelser hos specialist

  • Måling af gennemsnitsflow kan give diagnostiske holdepunkter (antal ml. urin per sekund)
  • Uroflowmetri med plateauformet konfiguration 
  • Endoskopi med direkte visualisering af strikturen
  • Retrograd urethrografi, evt. antegrad cystourethrografi
  • Urografi med miktionsbilleder
  • Ultralyd og MR-skanning kan give information af betydning for planlægning af operative indgreb

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Bedre urinflowet
  • Forhindre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Traditionelt er urethrastrikturer blevet behandlet med transurethral spaltning eller dilatation/blokning af forsnævringen
  • Recidivfrekvensen efter dilatation/spaltning er stor. Gentagne instrumenteringer kan forværre ardannelsen
  • Typisk bliver patienter tilbudt et forløb med efterfølgende selvdilatation efter oplæring i klinikken - kaldet ren intermitterende dilatation (RID)
  • Dette reducerer recidivrisikoen og udføres typisk i 3-6 måneder
  • Hos transmænd afhænger strikturbehandlingen af tiden efter penisrekonstruktion, forsnævringens placering og længde samt kvaliteten af lokalt væv1,2

Håndtering i almen praksis

  • Anamnese inkl. inflammation/infektion inkl. venerea, iskæmi, traume
  • Urinstiks
  • Urin D+R
  • Væske-vandladningsskema
  • Henvise til udredning og behandling af striktur

Råd til patienten

  • Optimere blæretømning 

Medicinsk behandling

  • Der er ingen medicinsk behandling af den ueftergivelige fibrøse ring 

Kirurgi

Intern urethrotomi

  • Strikturen incideres transurethralt ved hjælp af kniv (Sachses operation) eller laser som indført via endoskop 
  • El-koagulation undgås, da dette genererer arvæv og dermed ny strikturdannelse
  • Postoperativt efterlades oftest et blærekateter i 1-3 dage

Åben urethraplastik

  • Korte strikturer (≤ 2,5 cm) i bulbære urethra er som regel tilgængelige for komplet excision med primær reanastomose via en perineal incision
  • Længere strikturer (> 2,5 cm) eller de med en distal lokalisation i penisskaftet, kræver almindeligvis en substitutions-procedure med et transplantat eller en flap for at udvide det stenotiske segment i urethra
  • Rekonstruktion af distale urethra kan gøres i næsten alle tilfælde, med udmærket bevaring af penislængde, sensibilitet og erektil funktion

Donorsteder for væv til urethrarekonstruktion 

  • Penishud specielt fra præputiet er godt egnet på grund af lokalisation, hårfrihed og holdbarhed i et fugtigt miljø eksponeret for urin
  • Andre donorsteder som skrotal hud, blæreslimhinde og ekstragenital hud, kan bruges men er mindre velegnet
  • Brug af mundslimhinde har vist sig velegnet. Indersiden af kinden er det foretrukne donorsted, og op til 6 cm kan tages fra en side. To kinder og endog underlæben kan "høstes" for længere strikturer, men panurethrale strikturer eller tilfælde med reoperation kan kræve endnu længere transplantat

Permanent urethrastent

  • Sjældent brugt 
  • Placeres via endoskop
  • Stenten inkorporeres i urethravæggen
  • Stor risiko for komplikationer

Forebyggende behandling

  • Den primære striktur er uerkendt og kan ikke forebygges, men en gendannelse af ophævet striktur kan postoperativt forsøges hindret ved regelmæssig kateterisation

Henvisning

  • Ved generende symptomer eller mistanke om komplikationer

Opfølgning

  • Anamnestisk
  • Uroflow og resturinsbestemmelse
  • Urethroskopi 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langsomt progredierende tilstand

Komplikationer

  • Urinvejsinfektion
  • Akut urinretention
  • Højtryksvandladning over længere tid kan føre til sekundær blæreirritation, blærefortykkelse og i yderste konsekvens nyrefunktionsnedsættelse 
  • Urinvejsfistel med gangrænøs superinfektion

Prognose

  • Høj recidivrisiko - særligt efter dilaterende indgreb

Baggrundsoplysninger3,4,5,6

Definition

  • Forsnævring af urinrøret 
  • Kan være lokaliseret i hele urethras forløb: meatus, i penis, i bulbus eller i bagerste del af urethra
  • En ubehandlet uretrastriktur kan føre til infravesikal obstruktion med nedsat strålekraft, mangelfuld blæretømning og urinvejsinfektion, akut urinretention, højtryksvandladning med blærefortykkelse, blæredivertikler, inkontinens samt nyrefunktionsnedsættelse
  • Strikturens længde og grad korrelerer med risikoen for komplikationer

Forekomst

  • Uretrastriktur er ikke sjældent årsag til symptomer fra de nedre urinveje hos mænd
  • Prævalensen er faldende som følge af færre tilfælde med og bedre behandling af urethritis

Ætiologi og patogenese

  • Urethrastrikturer kan opstå sekundært til inflammation/infektion, iskæmi eller traume
  • De fleste tilfælde er idiopatiske og skyldes sandsynligvis en tidligere, ikke registreret skade direkte mod skridtet (f.eks. fald ned på cykelstang) med rift i urinrøret
  • Iatrogene skader særligt i forbindelse med kateterisering er hyppige 

Urethras anatomi og relationer

  • Urethra deles i et forreste og bagerste segment
  • Forreste urethra
    • Inkluderer meatus, fossa navicularis, penile- og bulbære urethra
    • Den penile urethra ligger i corpus spongiosum og strækker sig distalt i hele penislængden
    • Den bulbære urethra begynder ved penisroden og ender ved urogenitale diafragma
  • Bagerste urethra
    • Inkluderer den membranøse- og prostatiske uretra
    • Membranøse uretra involverer segmentet, som strækker sig fra urogenitale diafragma til verumontanum
    • Prostatiske uretra strækker sig proksimalt fra verumontanum (colliculus) til blærehalsen

Forskellige kendte årsager

  • Urethritis, f.eks. gonoré eller andre seksuelt overførte sygdomme
  • Skader/traumer af penis eller perineum
  • Langvarig urethrakateterisering
  • Urologisk instrumentering
  • Kroniske inflammatoriske tilstande som f.eks. lichen sclerosis et atrophicus (BXO)
  • Bækkenfrakturer

Patofysiologi

  • Urethrale skader leder til fibrøs arvævsdannelse i typisk hele urethras circumferens
  • Det fibrøse arvæv skrumper med tiden og forårsager strikturdannelse
  • Urethrastriktur refererer som regel til en indsnævring i forreste del af urethra og er sekundær til fibrose i det spongiøse erektile væv i corpus spongiosum

Disponerende faktorer

  • Ubeskyttet sex
  • Infektion
  • Ulykker med cykel og motorkøretøj
  • Instrumentering af urinvejene

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Waterschoot M, Claeys W, Hoebeke P, Verla W, Waterloos M, Wirtz M, Buncamper M, Lumen N. Treatment of Urethral Strictures in Transmasculine Patients. J Clin Med. 2021; 10.. Vis kilde
  2. de Rooij FPW, Peters FRM, Ronkes BL, van der Sluis WB, Al-Tamimi M, van Moorselaar RJA, Bouman MB, Pigot GLS. Surgical outcomes and proposal for a treatment algorithm for urethral strictures in transgender men. BJU Int. 2022; 129.; 63-71. PubMed
  3. Wessells H, Angermeier KW, Elliott S, Gonzalez CM, Kodama R, Peterson AC, Reston J, Rourke K, Stoffel JT, Vanni AJ, Voelzke BB, Zhao L, Santucci RA. Male Urethral Stricture: American Urological Association Guideline. J Urol. 2017; 197.; 182-190. Vis kilde
  4. Mangera A, Osman N, Chapple C. Evaluation and management of anterior urethral stricture disease. F1000Res. 2016; 5.. Vis kilde
  5. Zaid UB, Lavien G, Peterson AC. Management of the Recurrent Male Urethral Stricture. Curr Urol Rep. 2016; 17.; 33. Vis kilde
  6. Dugi DD 3rd, Simhan J, Morey AF. Urethroplasty for Stricture Disease: Contemporary Techniques and Outcomes. Urology. 2016; 89.; 12-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen