Spermatocele

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk lokalisation og palpatorisk fund
  • Spermatocelet er lokaliseret til toppen af epididymis og kan palperes som en fast, glat, rund og uøm udfyldning
  • I tvivlstilfælde giver en ultralydundersøgelse diagnosen 

Behandling

  • Tilstanden er ufarlig og kræver i udgangspunktet ingen behandling
  • Spermatocelet kan, hvis det vokser sig meget stort, og giver gener ved f.eks. cykling, afsnøres og fjernes i lokalbedøvelse
  • Aspiration har ingen effekt

Henvisning

  • Ved usikkerhed om udgangspunkt og dermed mistanke om testis tumor

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Hydroceler fremstå typisk gennemlyselige
  • Ultralydundersøgelse giver diagnosen og kan typisk afklare eventuel anden patologi

Sygehistorie

  • Spermatoceler giver normalt ingen gener
  • Spermatoceler kan dog opleves ømme, ligesom større spermatoceler kan give anledning til lokal fysisk gene, dog uden risiko for blodtilførsel til genitalia
  • Lægen opsøges typisk, fordi patienten tilfældigt har opdaget en udfyldning og er bange for, at det drejer sig om kræft

Kliniske fund

  • Spermatocelet er oftest lokaliseret til toppen af epididymis og kan palperes som en fast, glat, rund og uøm udfyldning 
  • Kan typisk gennemlyses
  • Sjældnere ses større puklede forandringer, som kan blive lige så store eller større end testiklen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • I tvivlstilfælde kan en ultralydsundersøgelse give diagnosen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ultralyd af scrotum

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Beroligelse
  • Operativ fjernelse ved betydelige gener

Generelt om behandlingen

  • Langt de fleste behøver ingen behandling udover information om, at tilstanden er ufarlig
  • Behandlingsindikation ved betydende gener

Håndtering i almen praksis

  • Berolige ved undersøgelse og information
  • Henvise ved:
    • betydende symptomer
    • atypiske fund
    • mistanke om testistumor

Råd til patienten

  • Affinde sig med tilstanden
  • Undlade unødig palpation af celet og epidydimis, da det kan lede til en smertetilstand

Medicinsk behandling

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Spermatocelektomi er en simpel afsnøring og excision af spermatocelecysten2 
  • Kan i komplicerede tilfælde ende med, at man må fjerne dele af epididymis og endog testiklen
  • Kan typisk opereres i lokalbedøvelse
  • Hyppigste komplikationer er hæmatom og infektion
  • Aspiration og injektion af skleroserende stof er beskrevet, men kan ikke anbefales

Kirurgi

  • Spermatocelektomi er en simpel afsnøring og excision af spermatocelecysten 

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Tilfældigt fund af typisk mindre spermatocele kræver hverken udredning eller behandling 
  • Ved størrelsesbetingede lokalgener
  • Ved usikkerhed om udgangspunkt og dermed mistanke om testis tumor

Opfølgning

  • Ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Spermatocelet vil kun i sjældne tilfælde vokse sig så stort, at det reelt giver fysiske gener

Komplikationer

  • Ingen

Prognose

  • Tilfældigt fund af typisk mindre spermatocele kræver hverken udredning eller behandling
  • Epididymis inkl. spermatoceler udvikler sig aldrig til kræftsygdom

Basisoplysninger

Definition

  • En glat, rund, fast og uøm cyste udgået fra tubuli i epididymis sv.t. testiklens bagside
  • Typisk 1-2 cm. i diameter, men størrelsen kan variere fra få mm til over 10 cm
  • Optræder normalt uniloculære, men kan ses multiloculære (flerkamrede) 

Forekomst

  • Forekommer meget hyppigt hos voksne mænd og kan findes som tilfældige bifund hos op til 30 % af mænd

Ætiologi og patogenese

  • Spermatoceler opstår ved dilatation af epididymis' gangsystem, sandsynligvis betinget af obstruktion
  • Histologisk ses en tynd fibromuskulær væg dækket med epithelium som i normal epididymis. Ved aspiration kan typisk påvises døde spermier

Disponerende faktorer

  • Infektion i epdidymis med stenosering af gangsystemet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Rioja J, Sánchez-Margallo FM, Usón J, Rioja LA. Adult hydrocele and spermatocele. BJU Int. 2011; 107(11).; 1852-64. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen