Hydrocele testis

Michael Borre

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Cystisk, pellucid udfyldning i scrotum

  • Giver sjældent anledning til ømhed eller smerter

  • Et kommunikerende hydrocele vil kunne variere i størrelse over døgnet, ofte mindst om morgenen

  • Hydrocele testis kan være det første tegn på en underliggende cancer testis, hvorfor det er vigtigt at palpere begge testikler

Behandling

  • Hydrocele hos små børn svinder ofte spontant og bør observeres til efter 1-årsalderen

  • Igennem et snit pungen fjernes de væskeproducerende hinder og dermed også hulrummet for ansamlingen  

  • Alternativt kan punktur med efterfølgende injektion af skleroserende middel forsøges, men dette kan resultere i ødemdannelse og inflammation

Henvisning

  • Ved mistanke om alvorlig udløsende årsag - herunder cancer testis

  • Ved udtalte gener - typisk på grund af scrotums størrelse eller smerter

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Cystisk, pellucid udfyldning i scrotum

  • Gennemlysning eller evt. ultralydsundersøgelse vil afsløre væskeansamling omkring testis 

  • Ultralydsskanning vil i tvivlstilfælde som regel kunne afklare diagnosen

Sygehistorie

  • Ubehag

  • Praktiske ulemper ved øget volumen

  • Sjældent ømhed eller smerter

  • Kommunikerende hydrocele vil kunne variere i størrelse over døgnet, ofte mindst om morgenen

Kliniske fund

  • Som regel uøm cystisk/pellucid udfyldning i scrotum

  • Kan være alt fra blødt, geleagtigt og kun lidt større end testiklen til spændt og håndboldstort

  • Lokaliseringen kan i sjældne tilfælde have udgangspunkt i funiklen

  • Hydrocele testis kan være det første tegn på en underliggende testikelkræft. Det er vigtigt at palpere begge testikler

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Eventuelt urinundersøgelser og blodprøver til vurdering af infektion og almen tilstand

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ved nyopstået hydrocele hos voksne anbefales ultralydsundersøgelse af scrotum for at udelukke underliggende testikelpatologi

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere gener ved øget volumen

Generelt om behandlingen

  • Hydrocele hos små børn svinder ofte spontant, hvorfor operation først vurderes efter 1-årsalderen

  • Hydrocele funikuli bør i øvrigt opereres, hvis det giver subjektive gener

  • Kommunikerende hydrocele opereres på samme måde som lyskebrok

Håndtering i almen praksis

  • Tilstanden diagnosticeres, og patienten beroliges

  • Udelukke en alvorlig bagvedliggende årsag

Råd til patienten

  • Et hydrocele er i udgangspunktet en ufarlig tilstand. Behandling tilbydes typisk ved betydelige gener, kosmetiske problemer eller stor størrelse

Medicinsk behandling

  • Ingen direkte imod væskeansamlingen, men i sjældne tilfælde imod en bagvedliggende medicinsk tilstand

Kirurgi

  • Kommunikerende hydrocele opereres på samme måde som lyskebrok

  • Igennem et snit i pungen åbnes eller omformes tunica vaginalis for at forhindre fornyet væskeansamling

  • Alternativt kan punktur med efterfølgende injektion af injektion af skleroserende middel forsøges, men dette kan resultere i ødemdannelse og inflammation. Behandlingen er kun aktuel hos voksne

  • Kirurgiske indgreb bør som udgangspunkt planlægges og gennemføres dagkirurgisk/ambulant (se anbefalinger fra Vælg Klogt - Dagkirurgi | Vælg Klogt)

    • Fravalg af dagkirurgi skal begrundes ud fra patientens tilstand, indgrebets karakter eller sociale og organisatoriske forhold

    • Patienten skal være tilstrækkeligt informeret om forløb, smertebehandling og postoperative forhold samt mulighed for relevant støtte og kontakt til sundhedsvæsenet efterfølgende

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Børn >1-årsalderen med antaget kommunikerende hydrocele bør henvises til kirurg, børnekirurg eller urolog til operation med ligatur af processus vaginalis

  • Voksne henvises ved tvivl om diagnosen, eller når patienten ønsker behandling

  • Ved fortsat testikelforstørrelse efter behandling for mistænkt epididymitis/orchitis bør patienten henvises til urologisk vurdering.

  • Ved begrundet mistanke om testikelkræft henvises i kræftpakkeforløb: 

    • Diffus forstørrelse af testiklen uden infektionsmistanke eller andre forklaringer

    • En knudret tumor i testiklen

Opfølgning

  • I udgangspunktet ikke nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ubehandlet vil hydrocelet ofte gradvis øges 

Komplikationer

  • Ubehandlet ingen

  • Efter operation kan forekomme blødning og infektion 

  • Recidiv efter operation ses relativt sjældent, men mange vil have en vis bestående fylde af den opererede side af pungen

Prognose

  • Meget god

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Hydrocele scroti

    • Isoleret serøs væskeansamling i tunica vaginalis i scrotum

    • Hyppigst hos spæde og voksne

  • Kommunikerende hydrocele

    • Ansamling af serøs væske i tunica vaginalis, som skyldes forbindelse til peritoneum gennem åbentstående ductus vaginalis

    • Tilstanden skyldes samme embryologiske mekanisme som lyskebrok (persisterende processus vaginalis), men indeholder alene væske

    • Ses næsten udelukkende hos børn

  • Hydrocele funiculi

    • Isoleret ansamling af serøs væske i en afgrænset rest af processus vaginalis langs funiklen

    • Hyppigst hos børn

Forekomst

  • Hydrocele er en hyppig benign årsag til skrotal hævelse hos voksne mænd

Ætiologi og patogenese

  • Kommunikerende hydrocele og hydrocele funiculi er altid medfødt

  • Hydrocele hos voksne er som regel erhvervet og oftest idiopatisk

  • Kan være komplikation til

    • Infektiøse/inflammatoriske eller neoplastiske lidelser i skrotum

    • I sjældne tilfælde som led i generelle lidelser som

  • Væsken i hydrocelet betragtes som forårsaget af en ubalance mellem sekretion og reabsorbtion fra tunica vaginalis

  • Hydrocelevæsken minder om lymfe, hvorfor lymfeobstruktion kan spille en rolle1

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Tilstanden er ufarlig

  • Hos børn afventes som regel udviklingen til efter første leveår

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

Overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen