Alfa1-antitrypsinmangel

Peter Nissen Bjerring

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af lavt niveau af alfa-1-antitrypsin i plasma
  • Gentest med påvisning af sygdomsfremkaldende mutationer i SERPINA1-genet

Behandling

  • Forebyggende tiltag: undgå rygning og begræns alkoholindtag
  • Målrettet behandling mod kronisk lunge- og leversygdom samt komplikationer hertil

Henvisning

  • Ved påvisning af lavt alfa-1-antitrypsin niveau i plasma med eller uden samtidig mistanke om kronisk lunge- eller leversygdom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af nedsat niveau af alfa-1-antitrypsin i blodprøve og sygdomsfremkaldende mutationer i SERPINA1-genet 
  • Leverbiopsi med karakteristisk histologisk fund, men denne undersøgelse er ikke obligat for at stille diagnosen
  • Ofte stilles diagnosen tilfældigt under udredning af patienter med nyopdaget cirrose eller lungesygdom 

Sygehistorie

    Kliniske manifestationer1 

    • Alfa-1-antitrypsinmangel kan prædisponere til

    Lungesygdom

    • Emfysem associeret med alfa-1-antitrypsinmangel har typiske træk - såsom tidlig debut (i 40-årsalderen), panacinar patologi og emfysematøse ændringer basalt i lungerne3
    • Symptomerne er åndedrætsbesvær, hoste og hvæsende vejrtrækning ved luftvejsinfektioner
    • Som ved almindelig KOL er en delvis reversibilitet af luftvejsobstruktion hyppig
    • Vigtige prædiktorer for progression og dårlig prognose er rygestatus, mandligt køn, tidlig debut og genotypen ZZ

    Leversygdom

    • Leversygdom, som inkluderer hepatitis, cirrose og hepatocellulært karcinom, kan være en klinisk manifestation af alfa-1-antitrypsinmangel
    • Blandt nyfødte med alfa-1-antitrypsinmangel og leverdysfunktion er risikoen for senere udvikling af cirrose ca. 20-33 %4
    • Det anbefales at teste plasmaniveauet af alfa-1-antitrypsin hos alle individer med uforklaret leversygdom5
    • Risikoen for udvikling af cirrose sekundært til alkoholoverforbrug eller fedtleversygdom er øget hos patienter med alfa-1-antitrypsinmangel

    Andre sygdomme

    • Pannikulitis
      • Meget sjælden, forekommer hos færre end 1 af 100 med alfa-1-antitrypsinmangel4
      • Tilstanden er karakteriseret ved smertefulde, subkutane knuder, der skyldes neutrofile infiltrater
    • Vaskulitis

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Leverprøver
    • Alfa-1-antitrypsin
      • Lave værdier (< 1000 mg/l) er indikation for en genetisk undersøgelse
    • Genetisk undersøgelse for mutationer i det såkaldte SERPINA1-gen
      • M-allelen er den normale form, Z-allelen den sygdomsfremkaldende variant, herudover findes S-allelen, som er forbundet med mildere sygdom. S-allelen er særligt prævalent på den Iberiske halvø
      • Genotypen ZZ er forbundet med meget lavt alfa-1-antitrypsinniveau i plasma. Genotyperne MZ og SZ er forbundet med let nedsat alfa-1-antitrypsinniveau

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • Leverbiopsi viser  
      • PAS-positive globuli i hepatocytterne, disse indeholder alfa-1-antitrypsin
      • Evt. fibrose, fra tidlige stadier til egentlig cirrose
      • En leverbiopsi er ikke nødvendig for at stille diagnosen

    Differentialdiagnoser

    • Andre årsager til levercirrose og lungesygdom

    Behandling

    Behandlingsmål

    • At reducere risikoen for komplikationer til kronisk lunge- og leversygdom

    Generelt om behandling

    • KOL
      • Behandling af individer med KOL, som følge af alfa-1-antitrypsinmangel, følger de generelle principper for KOL-behandling
      • Rygestop, forebyggende vacciner, bronkodilatorer, hjemmeiltbehandling, rehabilitering m.m.6,7
      • Substitutionsbehandling med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin synes at have nogen effekt2, men er bekostelig. I Danmark er behandlingen forbeholdt patienter med betydende emfysem, genotypen ZZ, FEV1 på mellem 35-70 % af forventet og mindst 6 måneders rygeophør
      • Lungetransplantation kan være relevant for nogle patienter, der når terminalstadiet af deres lungesygdom
    • Kronisk leversygdom
      • Behandling af individer med cirrose følger ligeledes de generelle principper for denne patientgruppe
      • Undersøgelse for og behandling af komplikationer til cirrose (varicer, encefalopati, ascites, hepatocellulært karcinom)
      • Udvalgte patienter med cirrose på terminalstadiet kan være kandidater til levertransplantation

    Råd til patienten

    • Undgå rygning
    • Begræns alkoholforbrug i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger
    • Er der påvist kronisk leversygdom med fibrose/cirrose anbefales alkoholafholdenhed

    Kirurgi

    • Hos egnede patienter med svær organpåvirkning kan lunge- eller levertransplantation være relevant

    Forebyggende behandling

    • Børn af og helsøskende til patienter bør undersøges for gendefekten
    • Rygeophør er vigtig for at bremse udviklingen af lungesygdom, men har ingen betydning i forhold til leversygdommen
    • Alkoholforbrug udover Sundhedsstyrelsens anbefalinger frarådes pga. øget risiko for alkoholisk leversygdom

    Hvornår skal patienten henvises

    • Ved mistanke om diagnosen, fx efter påvisning af nedsat niveau af alfa-1-antitrypsin i plasma, ved tidlig debut af KOL/emfysem hos ikke-ryger eller mistanke om kronisk leversygdom uden oplagt ætiologi

    Opfølgning

    • Patienter med genotypen ZZ og normal lungefunktion uden emfysem bør følges i lungemedicinsk regi med årlig spirometri for at opdage tab af lungefunktion tidligt
    • Patienter med kronisk lunge- eller leversygdom og alfa-1-antitrypsinmangel bør følges i et ambulant forløb hos speciallæge i lungemedicin og/eller gastroenterologi/hepatologi

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Patienter med ZZ-genotypen, der ryger, har høj risiko for udvikling af emfysem og KOL i en tidlig alder med symptomdebut allerede i 40-årsalderen 
    • Patienter med ZZ-genotypen kan debutere med leverpåvirkning og gulsot som spæde. Ligeledes er der øget risiko for udvikling af cirrose i voksenalderen

    Komplikationer

    • KOL og emfysem
    • Levercirrose med portal hypertension
    • Leversvigt (ascites, ikterus, varicer, encefalopati, koagulopati)
    • Øget risiko for hepatocellulært karcinom

    Prognose

    • Den hyppigste årsag til død hos patienter med alfa-1-antitrypsinmangel er respirationssvigt fulgt af hjertekarsygdom og leversvigt4,8,9 I et svensk registerstudie observeredes samme livslængde for ikke-rygende personer med ZZ-genotype, fundet ved screening, som hos den ikke-rygende del af baggrundsbefolkningen9 
    • Personer med ZZ-genotype, som ryger eller har røget tidligere, har signifikant øget dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen (hazard ratio 3,2)
    • Patienter med MZ-genotypen menes at være mere udsat for den skadelige virkning af tobak og alkohol end baggrundsbefolkningen. Risikoen for lunge- og leversygdom er dog ikke forhøjet, hvis man ikke ryger og ikke indtager alkohol i mængder over Sundhedsstyrelsens anbefalinger

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • En arvelig sygdom som skyldes en proteindefekt, der fører til ophobning af alfa-1-antitrypsin i leveren og nedsat niveau af antitrypsin i blodet
    • Proteindefekten skyldes mutationer i SERPINA1-genet, hvor den såkaldte Z-allel er sygdomsfremkaldende. Har man genotypen ZZ, er niveauet af antitrypsin i plasma meget lavt, og man har stor risiko for sygdom
    • Ophobning af antitrypsin i leveren giver risiko for øget bindevævsdannelse, som i sidste ende kan medføre cirrose
    • I lungerne beskytter antitrypsin mod nedbrydning af protein ved at hæmme enzymet neutrofil elastase. Fravær af cirkulerende antitrypsin fører til skade på lungevævet og strukturelle forandringer som leder til kronisk lungesygdom (emfysem og KOL)2
    • Det er en underdiagnosticeret tilstand, som kan medføre længerevarende uforklarlige symptomer og adskillige lægebesøg inden diagnosen stilles2
    • Tilstanden blev første gang beskrevet i 1963

    Forekomst

    • Den abnorme Z-allel findes hos ca. 2,5 % af befolkningen i Danmark. Det anslås, at der ca. lever 2500 personer i Danmark, som er homozygote med genotype ZZ. Ligeledes anslås at, der i Danmark fødes ca. 40 nye børn med ZZ-genotypen om året
    • Ca. 1/3 af patienter med genotypen ZZ udvikler fibrose i leveren i varierende grad
    • Blandt KOL-patienter er forekomsten af ZZ-genotypen højere end i baggrundsbefolkningen
    • I genetiske studier er forekomsten af Z-allelen i Europa fundet højest i Nordvesteuropa (2-4 %) og lavest i Sydøsteuropa (<0,5 %)10

    Ætiologi og patogenese

    • Alfa-1-antitrypsin er en proteasehæmmer, der dannes i leveren, og som modvirker effekterne af trypsin og neutrofil elastase
    • Udvikling af leversygdom skyldes ikke lave cirkulerende niveauer af alfa-1-antitrypsin, men at proteinet ophobes intracellulært i leveren

    Genetik

    • Tilstanden arves autosomalt co-dominant
    • Genet for enzymet sidder på kromosom 14 (SERPINA1-genet)
    • M er den normale allel, Z og S er de hyppigste abnorme alleler, men der er identificeret mere end 100 forskellige alleler

    Normal funktion af alfa-1-antitrypsin

    • Enzymet er en serin proteasehæmmer (serpin), der har en central rolle i at inaktivere neutrofil elastase og andre proteaser, som opretholder en protease-antiprotease balance
    • Enzymet har også vigtige anti-inflammatoriske egenskaber
    • Alfa-1-antitrypsin produceres i leveren og når lungerne via diffusion fra cirkulationen og ved lokal produktion i makrofager samt i bronkiernes epitelceller
    • Alfa-1-antitrypsin repræsenterer en væsentlig forsvarsmekanisme mod den elastolytiske belastning på de nedre luftveje forårsaget af neutrofil elastase, der produceres af neutrofile granulocytter i dette område

    Patologi

    • Leversygdom inkluderer
      • Kolestatisk ikterus i neonatal perioden (neonatal hepatitis), som ofte bedres spontant
      • Kronisk hepatitis og cirrose hos voksne
      • På længere sigt øget risiko for udvikling af hepatocellulært karcinom
    • Lungesygdom
      • Alfa-1-antitrypsinmangel mindsker lungernes evne til at beskytte sig mod elastolytisk skade
      • Der er øget risiko for alvorlig og tidligt debuterende emfysem, hvilket accelereres ved rygning

    Disponerende faktorer

    • Arvelig sygdom

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Rygning bør undgås på grund af risiko for lungesygdom

    Link til patientinformation 

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Strnad P, McElvaney NG, Lomas DA. Alpha(1)-Antitrypsin Deficiency. N Engl J Med. 2020; 382.; 1443-1455. Vis kilde
    2. Silverman EK, Sandhaus RA. Alpha-1-antitrypsin deficiency. N Engl J Med. 2009; 360.; 2749-57. Vis kilde
    3. Stoller JK, Aboussouan LS. Alfa1-antitrypsin deficiency. Lancet. 2005; 365.; 2225-36. Vis kilde
    4. Survival and FEV1 decline in individuals with severe deficiency of alpha1-antitrypsin. The Alpha-1-Antitrypsin Deficiency Registry Study Group. Am J Respir Crit Care Med. 1998; 158.; 49-59. Vis kilde
    5. American Thoracic Society/European Respiratory Society. Society statement: standards for the diagnosis and management of individuals with alpha-1 antitrypsin deficiency. Am J Respir Crit Care Med. 2003; 168.; 818-900. Vis kilde
    6. Stoller JK. Clinical practice: acute exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease. N Engl J Med. 2002; 346.; 988-94. Vis kilde
    7. Sutherland ER and Cherniack RM. Management of chronic obstructive pulmonary disease. N Engl J Med. 2004; 350.; 2689-97. Vis kilde
    8. Dawkins PA, Dowson LJ, Guest PJ and Stockley RA. Predictors of mortality in alpha 1-antitrypsin deficiency. Thorax. 2003; 58.; 1020-6. Vis kilde
    9. Tanash HA, Ekström M, Rönmark E, Lindberg A, Piitulainen E. Survival in individuals with severe alpha 1-antitrypsin deficiency (PiZZ) in comparison to a general population with known smoking habits. Eur Respir J. 2017; 50.. Vis kilde
    10. Blanco I, Fernández E, Bustillo EF. Alpha-1-antitrypsin PI phenotypes S and Z in Europe: an analysis of the published surveys. Clin Genet. 2001; 60.; 31-41. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Peter Nissen Bjerring

    overlæge, klinisk Lektor, ph.d., Rigshospitalet, Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen