Basisk fosfatase

Definition

• Koncentrationen af basiske fosfataser i plasma, målt som enheder (units) af deres totale katalytiske aktivitet per liter (U/L)

• Koncentrationerne af isoenzymer af basiske fosfataser i plasma (fraktioneret P-Basisk fosfatase eller –typer), og P-Basisk fosfatase, knogletype

Grupper

• Basisk fosfatase bliver tit kategoriseret som et levertal sammen med ALAT, albumin, ASAT, bilirubin, GGT og PP (eller INR)

Synonymer

• P- eller S-Basisk fosfatase (BASF); alkalisk fosfatase (AFOS); basisk phosphatase (BASP); alkalisk phosphatase (ALP, ALKP, ALPase); alkaline phosphatase (engelsk)

Indikationer

P-Basisk fosfatase (total)

• Mistanke om lever- og galdevejssygdomme eller knoglesygdomme samt opfølgning af patienter med disse sygdomme

• Udredning af patienter med uspecifikke symptomer, herunder ved mistanke om cancer

P-Basisk fosfatase (fraktioneret) eller -knogletype

• Udredning af patienter med forhøjet total P-Basisk fosfatase af uafklaret årsag     

Fortolkninger¹

Basisk fosfatase + gamma-Glutamyltransferase (GGT)

• Det er en fordel at bestille de to analyser samtidigt

• Hvis basisk fosfatase er forhøjet, men GGT er normal, så peger det på en ikke-hepatisk årsag til forhøjet basisk fosfatase, fx knoglesygdom

• Hvis begge er forhøjede, så peger det på en hepatisk årsag, fx galdevejsobstruktion

• Resultaterne af andre biokemiske analyser kan selvsagt også være informative i tvivlstilfælde

Meget forhøjede værdier (mere end 4 gange over øvre referencegrænse eller op over 1.000 U/L)

• Sygdomme med ekstrahepatisk kolestase, fx galdesten, cholangitis og cancer capitis pancreatis

• Leversygdomme med intrahepatisk kolestase, fx primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis

• Udbredt infiltrerende sygdom i leveren, fx ved amyloidose, sarkoidose, lymfom eller leverkræft

• Osteitis deformans (Pagets syndrom), hvor niveauet både afspejler udbredelsen og aktiviteten i sygdommen

• Osteoma­laci og ra­kitis ved udtalt D-vitamin-mangel

• Udbredte knogle­metastaser med dominerende osteoblastisk aktivitet, fx ved prostatacancer eller osteogent sarkom

Moderat forhøjede værdier (2-4 gange øvre referencegrænse)

• Akut og kronisk infektiøs hepatitis, alkoholisk hepatitis, steatose og cirrose (oftest kun op til 2 gange øvre referencegrænse)

• Intrahepatisk kolestase under graviditet (højere værdier kan ses; høje værdier er helt normalt hos gravide)

• Medikamentinduceret leverpåvirkning

• Infiltrerende sygdom i leveren (se ovenfor)

• D-vitamin-mangel i mildere former

• Knoglemetastaser med osteoblastisk aktivitet og osteogent sarkom

• Osteodystrofi ved kronisk nyresygdom

• Benign hyperfosfatasæmi hos spæde og småbørn (meget forhøjede værdier kan også ses)

• Akromegali

• Frakturer under opheling

Let forhøjede værdier (op til 2 gange øvre referencegrænse)

• Alle de ovennævnte sygdomme og tilstande i tidlige faser eller milde former, men kan også forekomme ved:

  • Brug af p-piller (ofte kun en meget let forhøjelse)

  • Hyperthyreose

  • Reumatiske sygdomme, og især reumatoid artritis og ankyloserende spondylitis (Mb. Bechterew)

  • Colitis ulcerosa og Crohns sygdom

  • Hyperparathyreoidisme

  • Osteoporose

  • Type II diabetes

  • Cancerformer med pro­duktion af sjældne isoenzymer, fx ovariecancer, choriocarcinom, lungecancer, kolorektalcancer, Hodgkins lymfom (Regan isoenzym), seminom (Nagao isoenzym), hepatocellulært carcinom og renalcellecarcinom (Kasahara isoenzym)

• Vedvarende let til moderat forhøjede værdier kan skyldes cirkulerende komplekser af enzymet, immunoglobuliner og/eller andre proteiner, eller dannelse af oligomere former ("makro-basisk fosfatase")

Lave værdier¹

• Vitamin B12-mangel

• Hypotyreose

• Myelomatose

• Wilsons sygdom

• Aplastisk anæmi

• Kronisk myeloid leukæmi

• Medikamenter (antiresorptiver, østrogener, vitamin D-forgiftning, glucokortikoider, tamoxifen, clofibrate, thiazolidinediones, vitamin K-antagonister, kemoterapi)

• Dværgvækst

• Familiær hypofosfatasi (en sjælden metabolisk defekt)

NB! Lang halveringstid i plasma

• Basiske fosfataser har en halveringstid i plasma på omkring 1 uge, hvilket betyder, at der fx kan ses forhøjede værdier lang tid efter behandling af en galdevejsobstruktion

Fraktionerede værdier (isoenzymer)

• Laboratoriet vil sædvanligvis give et kommenteret svar med kvalitative eller semikvantitative bedømmelser af de forskellige isoenzymers bidrag til en forhøjet total P-Basisk fosfatase

• Resultatet vil afhænge af kilden eller kilderne til forhøjelsen (jf. ovenstående):

• Det er ikke usædvanligt at finde blandede/intetsigende mønstre, især ikke hvis P-Basisk fosfatase kun er let forhøjet

• Ved inflammatoriske tilstande er det lever-isoenzymer, der kan bidrage til øgede værdier, mens det fx ved hypertyreose og type II diabetes er knogle-isoenzymer

• Ved fremskredet levercirrose kan en forhøjet værdi skyldes tarm-isoenzymer, som normalt ellers hurtigt optages af leveren

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Langvarig venøs stase i forbindelse med prøvetagningen kan øge værdierne med op til 50 U/L

Fysiologi og biokemi

• Basisk fosfatase består af 4 isoenzymer, heraf 3 vævsspecifikke isoenzymer fra tarm, placenta og germinalceller samt et sidste fra lever/knogle/nyre.  De er membranbundne, og dels kodes de fra forskellige gener, og dels dannes de ved differentieret glykosylering i forskellige væv²

• Basisk fosfatase fjerner fosfatgrupper fra forskellige stoffer i kroppen og er afhængigt af zink og magnesium for at fungere. Det findes især på celleoverfladen i lever, galdeveje og knoglevæv

• De vigtigste kilder i plasma er:

  • Hepatocytter, som især overproducerer og frigiver enzymet ved obstruktion af galdevejene

  • Osteoblaster, som producerer og frigiver enzymet som led i knoglesyntese, både fysiologisk og ved patologisk aktivitet

  • Tyndtarmsepitel, som producerer meget enzym, men som regel kun bidrager lidt til aktiviteten i plasma, fordi enzymet bliver fanget i leveren

  • Placenta, hvis produktion stiger i løbet af en graviditet

  • Andre: Enzymet findes også i nyrer og germinalceller, som normalt IKKE bidrager til aktiviteten i plasma, men kan gøre det ved cancer, ligesom der fx også kan ses ektopisk produktion af især placentale isoenzymer ved forskellige cancerformer

• I blodet udgøres de 90% af lever/knogle/nyre-isoenzymet, og resten er mest fra tarm-isoenzymet

• Enkelte danske laboratorier kan bestemme de relative bidrag af isoenzymer som “Fraktioneret P-Basisk fosfatase” (eller -typer) ved hjælp af elektroforese

• En del laboratorier kan måle isoenzymet “P-Basisk fosfatase, knogletype”

Prøvetagning

• Det er normalt ikke nødvendigt at lade patienten faste før prøvetagningen, men det bør fx overvejes ved kontrol af let forhøjede værdier, da postprandiale øgninger med 25-50 U/L kan ses

• Veneblodprøve

• Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)

• Afpipetteret plasma/serum er stabilt i 3 dage ved stuetemperatur og op til en uge i køleskab. Kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Referenceintervaller

Total P-Basisk fosfatase

• Der er (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder

• Mænd og kvinder over 18 år: 35–105 U/L (gældende for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C. Baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse³ )

• På grund af knoglespecifikt isoenzym er normalområderne for børn og unge i vækst betydeligt højere end for voksne. De følgende værdier er sammenfattet fra flere kilder² og er kun vejledende:

  • Under 1 uge: 50 - 300 U/L

  • 1 uge - 1 år: 80 - 400 U/L

  • 1 - 6 år: 100 - 350 U/L

  • 7 - 9 år: 70 - 330 U/L

  • 10 - 12 år: 100 - 500 U/L

  • 13 - 15 år

    • Drenge: 180 - 450 U/L

    • Piger: 90 - 250 U/L

  • 16 - 18 år

    • Drenge: 60 - 200 U/L

    • Piger: 50 - 120 U/L

• På grund af placentalt isoenzym stiger værdierne hos gravide fra omkring 20. uge og når et niveau på 110 - 370 U/L ved fødslen⁴, for derefter at falde til normalt niveau i den følgende uge⁴

Fraktionerede værdier (isoenzymer) og knogletype

• Hos voksne bidrager isoenzymerne fra lever og knogler hver med omkring halvdelen af den totale aktivitet, men et bidrag på omkring 10% fra isoenzymer fra tarmen er ikke usædvanligt

• Hos gravide ses en stor fraktion af placentalt isoenzym

• Hos børn og unge er isoenzymet fra knogler helt dominerende

Patientinformation

• Basisk fosfatase

NPU-koder og -navne 

• NPU27783

• NPU57047

Navne

• Kort helterm

  • P—Basisk phosphatase; kat.k. = ? U/L

  • P-Basisk phosphatasetype; katalytisk aktivitetskoncentration(liste;37 °C;U per liter;procedure)

• Brugsnavn

  • Basisk fosfatase;P

  • Basisk fosfatasetype gruppe (også kaldet Fraktioneret basisk fosfatase)

Opfølgning

• Asymptomatiske tilstande med længevarende let til moderat forhøjet P-Basisk fosfatase bør udredes

• Opgaven kan være kompliceret hos gravide