Basisk fosfatase

Nete Hornung

Speciallæge

Resumé

  • Basisk fosfatase er en gruppe af membranbundne enzymer, som findes i høje koncentrationer i celler i leveren, galdevejene, knoglerne, tyndtarmen og moderkagen. Hyppigt anvendt biokemisk analyse, der især anvendes i forbindelse med lever- og galdevejssygdomme samt knoglesygdomme af enhver art

  • Fortolkningen af resultaterne er ikke altid ligetil, især ved let til moderat forhøjede plasmakoncentrationer

  • Det er en fordel at supplere med gamma-Glutamyltransferase (GGT) som hjælp til at vurdere, om et forhøjet niveau skyldes øget frigivelse fra knogler eller lever/galdeveje

  • Forskellige væv udtrykker forskellige mængder af de forskellige isoformer af enzymerne. Basisk fosfatasetype gruppe (Fraktioneret basisk fosfatase) bestemmer mængden af de forskellige former og kan bidrage til at finde årsagen til forhøjet basisk fosfatase

Definition

  • Koncentrationen af basiske fosfataser i plasma, målt som enheder (units) af deres totale katalytiske aktivitet per liter (U/L)

  • Koncentrationerne af isoenzymer af basiske fosfataser i plasma (fraktioneret P-Basisk fosfatase eller –typer), og P-Basisk fosfatase, knogletype

Grupper

Synonymer

  • P- eller S-Basisk fosfatase (BASF); alkalisk fosfatase (AFOS); basisk phosphatase (BASP); alkalisk phosphatase (ALP, ALKP, ALPase); alkaline phosphatase (engelsk)

Indikationer

P-Basisk fosfatase (total)

  • Mistanke om lever- og galdevejssygdomme eller knoglesygdomme samt opfølgning af patienter med disse sygdomme

  • Udredning af patienter med uspecifikke symptomer, herunder ved mistanke om cancer

P-Basisk fosfatase (fraktioneret) eller -knogletype

  • Udredning af patienter med forhøjet total P-Basisk fosfatase af uafklaret årsag     

Fortolkninger1

Basisk fosfatase + gamma-Glutamyltransferase (GGT)

  • Det er en fordel at bestille de to analyser samtidigt

  • Hvis basisk fosfatase er forhøjet, men GGT er normal, så peger det på en ikke-hepatisk årsag til forhøjet basisk fosfatase, fx knoglesygdom

  • Hvis begge er forhøjede, så peger det på en hepatisk årsag, fx galdevejsobstruktion

  • Resultaterne af andre biokemiske analyser kan selvsagt også være informative i tvivlstilfælde

Meget forhøjede værdier (mere end 4 gange over øvre referencegrænse eller op over 1.000 U/L)

Moderat forhøjede værdier (2-4 gange øvre referencegrænse)

  • Akut og kronisk infektiøs hepatitis, alkoholisk hepatitis, steatose og cirrose (oftest kun op til 2 gange øvre referencegrænse)

  • Intrahepatisk kolestase under graviditet (højere værdier kan ses; høje værdier er helt normalt hos gravide)

  • Medikamentinduceret leverpåvirkning

  • Infiltrerende sygdom i leveren (se ovenfor)

  • D-vitamin-mangel i mildere former

  • Knoglemetastaser med osteoblastisk aktivitet og osteogent sarkom

  • Osteodystrofi ved kronisk nyresygdom

  • Benign hyperfosfatasæmi hos spæde og småbørn (meget forhøjede værdier kan også ses)

  • Akromegali

  • Frakturer under opheling

Let forhøjede værdier (op til 2 gange øvre referencegrænse)

Lave værdier1

NB! Lang halveringstid i plasma

  • Basiske fosfataser har en halveringstid i plasma på omkring 1 uge, hvilket betyder, at der fx kan ses forhøjede værdier lang tid efter behandling af en galdevejsobstruktion

Fraktionerede værdier (isoenzymer)

  • Laboratoriet vil sædvanligvis give et kommenteret svar med kvalitative eller semikvantitative bedømmelser af de forskellige isoenzymers bidrag til en forhøjet total P-Basisk fosfatase

  • Resultatet vil afhænge af kilden eller kilderne til forhøjelsen (jf. ovenstående):

  • Det er ikke usædvanligt at finde blandede/intetsigende mønstre, især ikke hvis P-Basisk fosfatase kun er let forhøjet

  • Ved inflammatoriske tilstande er det lever-isoenzymer, der kan bidrage til øgede værdier, mens det fx ved hypertyreose og type II diabetes er knogle-isoenzymer

  • Ved fremskredet levercirrose kan en forhøjet værdi skyldes tarm-isoenzymer, som normalt ellers hurtigt optages af leveren

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Langvarig venøs stase i forbindelse med prøvetagningen kan øge værdierne med op til 50 U/L

Fysiologi og biokemi

  • Basisk fosfatase består af 4 isoenzymer, heraf 3 vævsspecifikke isoenzymer fra tarm, placenta og germinalceller samt et sidste fra lever/knogle/nyre.  De er membranbundne, og dels kodes de fra forskellige gener, og dels dannes de ved differentieret glykosylering i forskellige væv2

  • Basisk fosfatase fjerner fosfatgrupper fra forskellige stoffer i kroppen og er afhængigt af zink og magnesium for at fungere. Det findes især på celleoverfladen i lever, galdeveje og knoglevæv

  • De vigtigste kilder i plasma er:

    • Hepatocytter, som især overproducerer og frigiver enzymet ved obstruktion af galdevejene

    • Osteoblaster, som producerer og frigiver enzymet som led i knoglesyntese, både fysiologisk og ved patologisk aktivitet

    • Tyndtarmsepitel, som producerer meget enzym, men som regel kun bidrager lidt til aktiviteten i plasma, fordi enzymet bliver fanget i leveren

    • Placenta, hvis produktion stiger i løbet af en graviditet

    • Andre: Enzymet findes også i nyrer og germinalceller, som normalt IKKE bidrager til aktiviteten i plasma, men kan gøre det ved cancer, ligesom der fx også kan ses ektopisk produktion af især placentale isoenzymer ved forskellige cancerformer

  • I blodet udgøres de 90% af lever/knogle/nyre-isoenzymet, og resten er mest fra tarm-isoenzymet

  • Enkelte danske laboratorier kan bestemme de relative bidrag af isoenzymer som “Fraktioneret P-Basisk fosfatase” (eller -typer) ved hjælp af elektroforese

  • En del laboratorier kan måle isoenzymet “P-Basisk fosfatase, knogletype”

Prøvetagning

  • Det er normalt ikke nødvendigt at lade patienten faste før prøvetagningen, men det bør fx overvejes ved kontrol af let forhøjede værdier, da postprandiale øgninger med 25-50 U/L kan ses

  • Veneblodprøve

  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)

  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i 3 dage ved stuetemperatur og op til en uge i køleskab. Kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Referenceintervaller

Total P-Basisk fosfatase

  • Der er (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder

  • Mænd og kvinder over 18 år: 35–105 U/L (gældende for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C. Baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse3 )

  • På grund af knoglespecifikt isoenzym er normalområderne for børn og unge i vækst betydeligt højere end for voksne. De følgende værdier er sammenfattet fra flere kilder2 og er kun vejledende:

    • Under 1 uge: 50 - 300 U/L

    • 1 uge - 1 år: 80 - 400 U/L

    • 1 - 6 år: 100 - 350 U/L

    • 7 - 9 år: 70 - 330 U/L

    • 10 - 12 år: 100 - 500 U/L

    • 13 - 15 år

      • Drenge: 180 - 450 U/L

      • Piger: 90 - 250 U/L

    • 16 - 18 år

      • Drenge: 60 - 200 U/L

      • Piger: 50 - 120 U/L

  • På grund af placentalt isoenzym stiger værdierne hos gravide fra omkring 20. uge og når et niveau på 110 - 370 U/L ved fødslen4, for derefter at falde til normalt niveau i den følgende uge4

Fraktionerede værdier (isoenzymer) og knogletype

  • Hos voksne bidrager isoenzymerne fra lever og knogler hver med omkring halvdelen af den totale aktivitet, men et bidrag på omkring 10% fra isoenzymer fra tarmen er ikke usædvanligt

  • Hos gravide ses en stor fraktion af placentalt isoenzym

  • Hos børn og unge er isoenzymet fra knogler helt dominerende

Patientinformation

NPU-koder og -navne 

  • NPU27783

  • NPU57047

Navne

  • Kort helterm

    • P—Basisk phosphatase; kat.k. = ? U/L

    • P-Basisk phosphatasetype; katalytisk aktivitetskoncentration(liste;37 °C;U per liter;procedure)

  • Brugsnavn

    • Basisk fosfatase;P

    • Basisk fosfatasetype gruppe (også kaldet Fraktioneret basisk fosfatase)

Opfølgning

  • Asymptomatiske tilstande med længevarende let til moderat forhøjet P-Basisk fosfatase bør udredes

  • Opgaven kan være kompliceret hos gravide

Kilder

Referencer

  1. Minisola S, Cipriani C, Colangelo L, Labbadia G, Pepe J, Magnusson P. Diagnostic Approach to Abnormal Alkaline Phosphatase Value. Mayo Clin Proc. 2025; 100.; 712-728. PubMed
  2. Chan MK, Seiden-Long I, Aytekin M, Quinn F, Ravalico T, Ambruster D, Adeli K. Canadian Laboratory Initiative on Pediatric Reference Interval Database (CALIPER): pediatric reference intervals for an integrated clinical chemistry and immunoassay analyzer, Abbott ARCHITECT ci8200. Clin Biochem. 2009; 42.; 885-91. PubMed
  3. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest. 2004; 64.; 271-284. PubMed
  4. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med. 2010; 48.; 237-48. PubMed

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen