Diagnose
Diagnostiske kriterier
Anstrengelse/besvær i forbindelse med > 25 % af afføringerne
Klumpet eller hård afføring i > 25 % af afføringer (Bristol 1-2)
Følelse af inkomplet tømning i > 25 % af afføringer
Følelse af anorektal blokade/obstruktion i > 25 % af afføringer
Manuel hjælp til udtømninger i > 25 % af afføringer (f.eks. digital rømning eller tryk på bækkenbund)
Færre end 3 udtømninger pr. uge
Tynd afføring forekommer sjældent uden brug af afføringsmidler
Opfylder ikke Rom IV kriterierne for irritabel tyktarm
2 eller flere af kriterierne skal være opfyldt.
Sygehistorie
Hård afføring
Vanskeligheder med at tømme sig
Længe mellem afføringerne
Følelse af mangelfuld tømning
Hvis symptomer ledsages af mavesmerter, klassificeres tilstanden som irritabel tarm af obstipationstype, hvis der ikke foreligger tegn på organisk sygdom
Klarlæg følgende:
Patientens afføringsmønster, ved ændret afføringsmønster skal man altid tænke på risikoen for kolorektalcancer og henvise patienten i et kræftpakkeforløb, såfremt patienten opfylder kriterierne herfor
Mulighed for organisk årsag?
Tegn på anden sygdom?
Misbrug af afføringsmiddel?
Kostgennemgang med fokus på indtagelse af væske og fibre
Afføringsvaner
Bivirkninger til medicin?
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Hb, ferritin, CRP, kalium, calcium og TSH
Eventuelt anoskopi
Henvisning til kræftpakkeforløb ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm - se under "henvisning"
Andre undersøgelser hos specialist
Er ofte ikke nødvending, da de fleste har milde og langvarige gener, der bedres ved ændringer i livsstil og/eller laksantia
Koloskopi, evt. CT-kolografi
Ved svær obstipation bør følgende undersøgelser overvejes
Differentialdiagnoser
Behandling1
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen2
Håndtering i almen praksis
De fleste tilfælde af forstoppelse, som er idiopatiske og skyldes uhensigtsmæssig livsstil (kost/fibre, motion, væske, afføringsvaner), kan udredes og behandles i almen praksis
Hvis der er mistanke om sekundær obstipation på baggrund af anden tilgrundliggende sygdom, må denne behandles efter vanlig praksis eller føre til nødvendig henvisning. Særlig opmærksomhed skal rettes på risikoen for kolorektalcancer
Råd til patienten
Information om normalvariation er vigtig, fordi en del patienter har urealistiske forestillinger og forventninger til afføringsmønsteret
Rigelig væskeindtagelse og motion svarende til generelle anbefalinger
Fibertilskud
Start med 5 gram hvedeklid dagligt, øg med 5 gram hver 4. uge til 15 gram daglig
Behandlingseffekt vurderes efter 4-6 måneders behandling
Specialfibre (frøskaller/psyllium) kan også anvendes, men prisen er væsentligt højere
Patienter, som ikke responderer på fibre, har ofte ikke gennemført behandlingen systematisk
Effekten kan imidlertid være utilstrækkelig, og nogle oplever, at forstoppelsen forværres eller der kommer oppustethed
Medicinsk behandling3
Anden behandling
Rektumobstipation (fækulom)
En stor, kompakt fækalmasse i rektum, som patienten ikke magter at presse ud
Viser sig oftest som hyppige små ukontrollerede og flydende afføringer
Optræder oftest hos ældre, demente eller efter langvarig immobilisering
Diagnosen stilles ved digital undersøgelse af rektum
Behandlingen indebærer, at fækalmassen skal blødgøres med olie og ofte fjernes manuelt
Recidiv forebygges ved brug af osmotisk virkende laksantia, god hydrering og hvis muligt reduktion af disponerende faktorer
Adfærdsterapi
Kirurgi1
Sakral nervestimulation kan anvendes ved behandlingsrefraktær obstipation hos selekterede patienter
Antegrad colon-skylning kan anvendes ved behandlingsrefraktær obstipation. Bedste resultater opnås ved obstipation som følge af neurologiske sygdomme
Subtotal kolektomi med ileorektal eller ileosigmoidal anastomose eller ileostomi kan anvendes ved svær obstipation, hvor al anden behandling har været uden effekt
Forud for kolektomi kan man anlægge en loop-ileostomi som testoperation
Forebyggende behandling
Anbefales at følge officielle kostråd om 25-35 g fibre i kosten daglig
Der kan suppleres med indtagelse af vandopløselige fibre (isphagula/psyllium)
Øget væskeindtagelse. Har kun dokumenteret effekt ved samtidig indtagelse af fibre eller laksantia
Moderat fysisk aktivitet
Regelmæssige afføringsvaner
Henvisning
Hvis patienten er undersøgt for sekundære årsager til obstipation, og der ikke er tilstrækkelig effekt af behandling i primærsektoren
Der skal være foretaget koloskopi, f.eks. som led i pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm. Henvisningen bør indeholde anamnese med forudgående udredning, tidligere abdominalkirurgi, komorbiditet og behandlingsforsøg med laksantia samt opdateret medicinliste i FMK
Patienten skal henvises i pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm, hvis kriterierne herfor er opfyldt
Et eller flere af nedenstående symptomer eller fund bør, særligt hos personer over 40 år, føre til undersøgelse med palpation af abdomen, rektaleksploration, blodprøver mhp. anæmiudredning samt evt. gynækologisk undersøgelse:
Blødning fra tarmen uden anden oplagt årsag
Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uger
Nytilkomne mavesmerter, som persisterer over 4 uger
Uforklaret blødningsanæmi/jernmangelanæmi
Ovenstående liste er vejledende og ikke udtømmende. Nogle patienter med kræft i tarmen vil, i tillæg til ovenstående, have almensymptomer i form af fx vægttab, træthed m.m.
I nogle tilfælde vil patienter med kræft i tarmen debutere akut med ileus, perforation, blødning og lignende I disse tilfælde skal almen praksis henvise patienten akut som vanligt. Videre varetagelse samt evt. udredning og behandling i kræftpakkeforløb foretages af mave-tarm kirurgisk afdeling. Tarmkræftmetastaser giver meget sjældent symptomer og vil derfor ofte konstateres i forbindelse med, at patienten udredes for kræft i tyk- og endetarm eller i opfølgningsforløbet efter den primære behandling
Det er almen praksis’ ansvar at henvise til pakkeforløb, hvis anden årsag til ovennævnte symptomer og fund ikke kan bekræftes
Såfremt der på baggrund af andre symptomer og fund end ovenstående er mistanke om kræft i tyk- og endetarm, henvises ligeledes til pakkeforløb. Dette gælder også for patienter under 40 år og/eller ved arvelig disposition
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Prognose
Ubehandlet forstoppelse kan føre til rektumobstipation, særligt hos ældre og demente
Forstoppelse anføres som en risikofaktor for hæmorider og kolorektal kræft, men bevis på kausalitet mangler
Baggrundsoplysninger
Definition3
Forekomst
Ætiologi og patogenese
Normal fysiologi
Anorektal organisk dysfunktion
Hos en mindre del af patienterne findes en specifik anorektal dysfunktion på grund af:
Sygehistorien giver nødvendige holdepunkter
Disse patienter udredes nærmere
Langsom transittid gennem tyktarm
Sjælden årsag til forstoppelse (5-7 %)
Ses ved organiske neuromuskulære- og bindevævssygdomme samt ved sygdomme som sekundært kan give vævsskade
Ved anamnestisk og/eller klinisk mistanke bør patienten vurderes nærmere med colon transittidsmåling
Disponerende faktorer
Livsstil
Sygdom, immobilisering og reduceret fysisk aktivitet disponerer for obstipation, men ikke alder alene
Sygdomme i fordøjelseskanalen
Medicin
Antikolinergika, antiepileptika, antidepressiva, antihistaminer, antiparkinson-medikamenter, antipsykotika, antacida, kalciumblokkere, kalciumtilskud, diuretika, jerntilskud, NSAID, opiater
Metaboliske og endokrine årsager
Diabetes, hyperkalcæmi, hypokalæmi, hypotyreose, hypomagnesæmi
Neuropatiske
Psykologiske
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation?
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher og tegninger