Parese (lammelse) er en tilstand, hvor muskelkraften er blevet svækket eller forringet uanset årsag
Skyldes i reglen en skade enten
fra hjernen til rygmarven,
fra rygmarven til musklerne
eller i selve musklen
Der er flere faktorer, der kan forårsage parese, og der er mange forskellige typer af parese
Parese er ofte kategoriseret efter det område af kroppen, der er påvirket
Patienter kan have en anden opfattelse af, hvad "lammelse" er. Det er derfor vigtigt at klargøre, hvad patienten mener med "lammelse"
Diagnostisk tankegang
En parese kan bero på sygdom eller skade i muskel eller nerver. Symptomerne relaterer sig til, hvor sygdommen befinder sig (perifert eller centralt i nervesystemet)
En parese kan også være funktionel, dvs. uden tegn til organisk skade, og kan være udtryk for psykisk sygdom eller belastning
Kompression af n. medianus ved håndleddet, sjældnere i albuen (suprakondylær fraktur) eller i aksillen (skulderluksation)
Symptomerne øges ofte om natten, eller når armen holdes i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden
Sensibilitetstab på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små objekter. Patienten har problemer med at vride klude
Smerter, paræstesier og sensibilitetsudfald på volarsiden af hånden tilsvarende nerven, 3 radiale fingre, samt lammelse og atrofi i tommelens korte abduktormuskel
Skyldes tryk mod radialisnerven ved midterste bagre del af humerus, evt. ved humerusfraktur, evt. ved skulderluksation
Skaden sker hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen bliver liggende slapt og stille mod sengekanten eller ryglæn, eller fordi nogen ligger på armen
Strækfunktionen i håndled og fingre svigter, hvilket giver en meget dårlig udgangsstilling for brug af de raske muskler i hånden
Sensorisk udfald på dorsalsiden af 1.-3. finger og radialt på håndryggen, evt. også radialt på dorsalsiden af armen
Akutte og alvorlige lammelser bør som hovedregel indlægges akut - ligeledes hvis symptomerne er halvsidige (mistanke om apopleksi)
Råd
De fleste lammelser kan bedres ved træning
Patienter med myastenia gravis kan ikke træne sig raske. De bliver tværtimod svagere, når de træner
Kilder
Supplerende læsning
Fagmedarbejdere
Morten Blaabjerg
klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden
Hans Christian Kjeldsen
ph.d., praktiserende læge, Grenå
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.