Bevægeforstyrrelser som følge af medicin

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Lægemidler kan være årsag til alle former for bevægeforstyrrelser:
    • tremor
    • chorea
    • myoklonier
    • tics
    • akatisi (følelse af indre rastløshed)

Behandling

  • De fleste bevægeforstyrrelser remitterer, når behandling seponeres
  • En vigtig undtagelse er tardiv dyskinesi, som er en medicin-induceret hyperkinetisk bevægelsesforstyrrelse forårsaget af dopaminreceptor-blokerende lægemidler (inkl. metoclopramid)

Henvisning

  • Mistænkt medicin seponeres dog bedst i samråd med specialist indenfor relevant speciale
  • Serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom er potentielt livstruende tilstande, der skal håndteres i hospitalsregi

Diagnose

Sygehistorie

  • Lægemidler kan være årsag til alle former for bevægeforstyrrelser (tremor, chorea, myoklonier, tics, og akatisi)

Kliniske fund

  • Symptomerne kan optræde tidlig eller sent efter påbegyndt medicinsk behandling

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evaluering af patientens medicinliste og indtagelse af lægemidler, der ikke er udskrevet til patienten

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • De hyppigste lægemidler, som giver anledning til bevægeforstyrrelser, er neuroaktive lægemidler (f.eks. antipsykotika), og regulering af medicin foretages bedst i samråd med specialist indenfor relevant speciale

Differentialdiagnoser

  • Stereotypier og mannerismer (kronisk skizofreni, autisme og svære intellektuelle handicap)
  • Idiopatisk Parkinson sygdom
  • Primære bevægeforstyrrelser (Huntingtons sygdomWilsons sygdomTourette syndrom, strukturelle lidelser i basalganglierne, autoimmun encefalitis)
  • Isoleret dystoni

Behandling

Behandlingsmål

  • Ophør af bevægeforstyrrelser

Generelt om behandlingen

  • De fleste bevægeforstyrrelser remitterer, når behandling seponeres. En vigtig undtagelse er tardiv dyskinesi, som er en medicin-induceret hyperkinetisk bevægeforstyrrelse forårsaget af dopaminreceptor-blokerende lægemidler (inkl. metoclopramid), med varighed over en måned efter seponering

Håndtering i almen praksis

  • Mistænkt medicin seponeres dog bedst i samråd med specialist indenfor relevant speciale

Råd til patienten

  • Henvend dig til læge hvis du oplever ufrivillige bevægelser i forbindelse med medicinsk behandling

Medicinsk behandling

Ved mistanke om bevægeforstyrrelser induceret af lægemidler seponeres behandling

Parkinsonisme

  • Seponer eller reducer dosis om muligt eller skift til et middel med mindre tendens til at give parkinsonisme
    • Antikolinergika kan være en nødløsning
      • Biperiden peroralt 1 mg x 2 daglig stigende ved milde tilfælde eller intravenøst 5-10 mg ved mere udtalte tilfælde
      • Amantadin

Tremor 

  • Seponering af medikamentet - evt. reduktion af dosis
  • Ikke-selektiv betablokker som propranolol eller timolol hjælper nogle patienter

Chorea

  • Seponering af medikamentet
  • Neuroleptika kan reducere bevægelserne, men giver i stedet bivirkninger som depression, søvnighed og parkinsonisme

Dystoni

  • Seponering af medikamentet
    • I akutsituation kan man give biperiden 5 mg i.m. eller langsomt i.v., kan gentages efter 30 min, maksimum 20 mg/døgn
    • Alternativt diazepam 5-10 mg som i.v. infusion

Akatisi

Myoklonus

  • Seponere/reducere udløsende præparat

Tics

  • Seponere/reducere udløsende præparat

Tardive dyskinesier

  • Om muligt seponering af udløsende middel alternativt reduktion
    • Skift til præparat med mindre tendens til at give tardive dyskinesier
    • Der mangler videnskabeligt bevis for, at seponering har effekt

Serotonergt syndrom

  • Symptomer i form af hypertermi (≥ 38°C) og muskelspasmer, ledsaget af en række andre symptomer, hvoraf mindst 3 af disse er til stede ved fuldt udviklet serotoninsyndrom:
    • Ændring af mental status (konfusion, hypomani)
    • Agitation
    • Autonom instabilitet ledende til hyper- eller hypotension
    • Taky- eller bradykardi
    • Diarre
    • Øget svedtendens
    • Kulderystelser
    • Tremor
    • Ukoordinerede bevægelser og hyperrefleksi
  • Ved milde symptomer kan behandles med benzodiazepiner peroralt p.n. 
  • Alvorlige symptomer er en sygehusopgave og kræver
    • intensiv overvågning grundet risiko for arytmi
    • væske og respiratorbehandling
    • benzodiazepiner i.v. og eventuelt nedkøling

Malignt neuroleptikasyndrom

  • Symptomer i form af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase 
  • Meget alvorlig tilstand og behandling er en sygehusopgave
  • Behandling består i seponering af neuroleptika, ordinering af dopaminagonisterbenzodiazepiner, væske, ECT-behandling og eventuelt nedkøling
  • Kan også ses ved brat seponering af anti-Parkinson medicin

Henvisning

  • Mistænkt medicin seponeres dog bedst i samråd med specialist indenfor relevant speciale

Opfølgning

  • Følges efter reduktion/seponering af behandling til bevægeforstyrrelser er remitteret eller ikke udvikler sig yderligere (tardive dyskinesier)

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • De fleste bevægeforstyrrelser remitterer, når behandling seponeres
    • En vigtig undtagelse er tardiv dyskinesi, som er en medicin-induceret hyperkinetisk bevægelsesforstyrrelse forårsaget af dopaminreceptor-blokerende lægemidler (inkl. metoclopramid), med varighed over en måned efter seponering

Komplikationer

  • Serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom er potentielt livstruende tilstande, der skal håndteres i hospitalsregi

Prognose

Parkinsonisme, tremor, chorea, dystoni, myoklonus, tics og akatisi

  • Stopper ofte efter seponering/reduceret dosis af udløsende præparat

Tardive dyskinesier

  • Optræder fra måneder til år efter påbegyndt behandling
  • Opdages symptomerne tidlig og kan antipsykotika seponeres, kan dyskinesierne remittere, men ofte er de varige

Serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom

  • Potentielt fatale tilstande men reversible, hvis de diagnosticeres og behandles tidligt nok

Baggrundsoplysninger1

Definition

Bevægeforstyrrelse der bliver udløst af medicinindtagelse

Der inddeles i tre typer:

  • Akut med debut indenfor de første syv dages behandling
  • Subakutte med debut fra 8. dag til tre måneders behandling
  • Sen debut/tardiv efter 3 måneders behandling

Parkinsonisme

  • Hviletremor, rigiditet, hypokinesi og postural instabilitet, ofte symmetrisk ekstremitetsaffektion, i modsætning til Parkinsons sygdom som ofte er asymmetrisk 

Tremor

  • Involuntære oscillerende og rytmiske bevægelser af en eller flere kropsdele
  • Det findes flere typer: hvile-, postural- og intensionstremor
    • Postural- og intensionstremor angives også med samlebetegnelsen aktionstremor

Chorea

  • Involuntære, dansende/vridende bevægelser
  • Patienterne prøver undertiden at få bevægelserne til at virke voluntære og hensigtsmæssige
  • Vedvarende statisk bevægelse kan ikke opretholdes (motor impersistens)

Dystoni

  • Vedvarende muskelkontraktion som ufrivillige bevægelser og abnorme kropsstillinger, som kan være meget smertefulde
  • Dystonien kan være fokal, segmental, multifokal eller generaliseret

Akatisi

  • Subjektiv følelse af rastløshed eller bevægelsestrang, som kan være generaliseret eller begrænset til en kropsdel

Myoklonus

  • Pludselige, ultra-kortvarige, rykvise, shock-lignende, ufrivillige bevægelser

Tics

  • Pludselige, gentagne, ikke-rytmiske, stereotype motoriske bevægelser eller vokalisering, som involverer diskrete muskelgrupper - kan undertrykkes kortvarigt

Tardive dyskinesier

  • Involuntære, stereotype choreiforme bevægelser omkring mund og i ansigt
  • Grimasseren, gumlen, protrusion af tunge og smasken

Serotonergt syndrom

  • Består af ekstrapyramidale symptomer som rigiditet, tremor og myoklonier, samt ataksi, ændret bevidsthedsniveau, øget kropstemperatur, sveden, kvalme, opkastning og diarré

Malignt neuroleptikasyndrom

  • Består af ekstrapyramidale symptomer som rigiditet og tremor, samt ændret bevidsthedsniveau, øget kropstemperatur, autonom instabilitet samt ofte leukocytose og forhøjet kreatininkinase

Ætiologi og patogenese

Parkinsonisme

  • Medikamenter som blokerer dopaminreceptorer i striatum
    • Flupentixol
    • Metoclopramid
    • Methyldopa
    • Pimozid
    • Tetrabenazin

Malignt neuroleptikasyndrom

  • Oftest forårsaget af brug af antipsykotika.

Tremor

  • Mange former for medicin kan inducere tremor blandt andet
    • Beta2-agonister
    • Valproat

Chorea

  • Medicin
    • Amfetamin
    • Amiodaron
    • Antihistaminer
    • Phenytoin
    • Flunarizin
    • Flupentixol
    • Carbamazepin
    • Levodopa
    • Metoclopramid
    • Valproat

Dystoni

  • Akut medicininduceret dystoni skyldes oftest
    • Antihistaminer
    • Antipsykotika
    • Chloroquin
    • Metoclopramid
  • Kronisk medicininduceret dystoni skyldes ofte
    • Antipsykotika
    • Bromocriptin
    • Phenobarbital
    • Phenytoin
    • Carbamazepin
    • Levodopa
    • Tetrabenazin

Akatisi

  • Medicin
    • Antipsykotika, hyppigst lavdosispræparat
    • Metoclopramid 

Myoklonus

  • Medicin
    • Aripiprazol
    • Citalopram
    • Fentanyl
    • Propofol
    • Quinoloner
    • Tramadol

Tics

  • Medicin
    • Antidepressiva
    • Antiepileptika 
    • Levodopa
    • Antipsykotika
    • Oral kontraception

Tardiv dyskinesi

  • Medicin
    • Antipsykotika, hyppigst lavdosispræparat
    • Metoclopramid

Serotonergt syndrom

  • Oftest forårsaget af brug af antidepressiva, der forhøjer serotoninniveauet i centralnervesystemet, men kan også udløses af triptaner, visse naturpræparater og misbrugsstoffer

Malignt neuroleptikasyndrom

  • Oftest forårsaget af brug af neuroleptika, men kan også udløses ved kraftig nedregulering af dopaminerg aktivitet i hjernen, som ved brat seponering af dopaminagonister og levodopa (Parkinson Sygdom)

Andre motoriske forstyrrelser

  • Nogen antiepileptika og antidepressiva bl.a. SSRI og lithium
  • Calciumantagonister kan en sjælden gang give tremor, muskelkramper og myoklon dystoni

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Lægemiddelkataloget, pro.medicin.dk. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen