Urinvejsinfektion hos børn

Anne Holm

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Symptomer på UVI samt signifikant vækst af urinvejspatogener i urinen
  • Symptomerne afhænger af alderen og kan være uspecifikke hos specielt hossmå børn
  • Korrekt urinprøvetagning er vigtig, fordi der er høj risiko for kontaminering
  • En negativ urinstix kan bruges til at udelukke UVI hos børn med lav mistanke om UVI,fx større børn med let svie ved vandladning, men ellers er urindyrkning nødvendig

Behandling

  • Børn > 2 år med cystitis kan behandles i almen praksis med korrekt urinprøvetagning
  • Afvent gerne urindyrkning og resistensbestemmelse, når klinikken tillader det
  • Førstevalg er pivmecillinam 20 mg/kg/døgn

Henvisning             

  • Alle børn < 2 år med mistænktUVI bør indlægges
  • Alle drenge samt piger < 4 år henvises til udredning efter 1. UVI
  • Piger over 4 år henvises til udredning efter 2. UVI

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typiske symptomer (se nedenstående)
  • Signifikant vækst af uropatogene bakterier

Sygehistorie 

  • De første leveår er symptomerne generelle og vage. Det er først fra 3-4 års alderen, at barnet kan give udtryk for symptomer
  • Sygehistorie og symptomer afhænger af barnets alder og infektionens lokalisation

Børn op til 1 år 1

  • Børn op til 1 år med UVI har per definition øvre UVI
    • Hyppige: Feber, opkastning, utilpashed, irritabilitet
    • Mindre hyppige: Nedsat appetit, dårlig trivsel 
    • Sjældne: Mavesmerter, ikterus, hæmaturi

Børn 1-3 år

  • Nedre UVI er en svær diagnose hos små børn, og der er begrænset viden om symptomer:
    • Hæmaturi kan observeres i bleen, og pottetrænede børn kan udvise de samme symptomer som større børn
  • Øvre UVI:
    • Hyppige: Feber >38°, mavesmerter, flankesmerter, opkastning, utilpashed
    • Mindre hyppige: Nedsat appetit
    • Sjældne: Utilpashed, irritabilitet, hæmaturi, sygdomsfølelse

Børn ældre end 3 år

  • Nedre UVI:
    • Hyppige: Smerter ved vandladning (dysuri), hyppig vandladning (pollakisuri)
    • Mindre hyppige: dysfunktionel vandladning, inkontinens
    • Sjældne: hæmaturi
  • Øvre UVI:
    • Hyppige: Feber >38°, mavesmerter, flankesmerter
    • Mindre hyppige: Opkastning, nedsat appetit 
    • Sjældne: Utilpashed, irritabilitet, sygdomsfølelse 

Kliniske (og laboratoriemæssige) fund

  • Ved nedre UVI er der ingen særlige kliniske fund.
  • Ved øvre UVI:
    • Feber, flankesmerter (større børn)
    • Ikterus (små børn)
    • Forhøjet CRP (typisk over 100)

Supplerende undersøgelser i almen praksis2

Urinundersøgelser

  • Blank urinstiks udelukker ikke UVI, specielt ikke hos børn under 2 år
  • Hos børn over 2 år kan en negativ urinstix erfaringsmæssigt bruges til at udelukke nedre UVI hos børn med lav mistanke om UVI, for eksempel større børn med let svie ved vandladningen
  • Udfør urindyrkning og resistensbestemmelse på alle børn, hvor der er reel mistanke om UVI
  • Gentag gerne en positiv urindyrkning hvis barnets kliniske tilstand tillader det, inden der opstartes antibiotika. Mange prøver er kontaminerede

Blodprøver

  • Blodprøver er primært indiceret ved mistanke om øvre urinvejsinfektion og tages derfor oftest i forbindelse med en indlæggelse
  • Hæmoglobin, s-Na, s-K, s-carbamid, s-kreatinin, leucocyt- og differentialtælling, CRP

Urin prøvetagningsteknikker 

  • Børn under 2 år:
    • Bør indlægges ved mistanke om UVI.
    Øvrige børn:
    • Midtstråleurin efter afvaskning med vand
      • Piger: for at undgå kontaminering bør piger sidde omvendt på toilettet eller på hug med spredte ben
      • Drenge: bør trække forhuden lidt tilbage (uden at det gør ondt)
  • Poseurin bør ikke anvendes, da der er stor risiko for kontaminering, men kan bruges til at udelukke urinvejsinfektion

Andet

  • Blodtryksmåling ved recidiverende infektioner (idet der kan efterlades ar i nyrevævet, som kan medføre blodtryksforhøjelse)

Andre undersøgelser hos specialist

  • På hospitalet vil alle børn med dyrkningsverificeret øvre UVI få foretaget ultralyd af urinvejene som led i opfølgningen
  • Hvis der foreligger tidligere normal UL, skal den som udgangspunkt ikke gentages

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til feber og mavesmerter
  • Virusinfektioner
  • Gastroenteritis
  • Appendicitis
  • Andre årsager til dysuri f.eks. vulvovaginitis
  • Asymptomatisk bakteriuri

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanere infektion, udrede årsag til infektion og forebygge komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Børn under 2 år med mistanke omUVI bør indlægges til udredning og behandling
  • Alle børn med øvre UVI bør indlægges. Børn under 1 år med UVI har per definition øvre UVI
  • Behandlingen baseres på tre hovedprincipper:
    • Medikamentel behandling af aktuelle infektion
    • Udredning af årsag til infektion
    • Stillingtagen til behandling af evt. tilstand, der kan være årsag til infektionen

Varighed og valg af behandling

Nedre UVI

  • UVI hos børn skal diagnostisk og terapeutisk betragtes som en kompliceret UVI. Når piger er 15-16 år, kan de de diagnosticeres og behandles som en ukompliceret UVI
  • 5 dages antibiotikabehandling til større børn, hvor man har udelukket underliggende patologi
  • 7 dages antibiotikabehandling, hvis man har kendskab til misdannelser eller andre risikofaktorer 

Øvre UVI (indlægges)

  • Børn under 6 måneder behandles med intravenøs antibiotika i mindst 3 dage, efterfulgt af peroral behandling til samlet behandlingsvarighed på 10 dage
  • Børn over 6 måneder behandles nu som regel peroralt i 10 dage

Asymptomatisk bakteriuri skal ikke behandles. 

Børnehave/skole

  • Børn kan gå i børnehave/skole, hvis de ikke har feber eller svækket almentilstand

Håndtering i almen praksis

  • Alle børn < 2 år med UVI bør indlægges
  • Børn > 2 år med cystitis kan behandles i almen praksis med korrekt urinprøvetagning
  • Alle drenge samt piger < 4 år henvises til udredning efter 1. UVI
  • Piger over 4 år henvises til udredning efter 2. UVI

Råd til patienten

  • Det afhænger af påviste abnorme forhold 
  • Mange patienter med cystitis vil have resturin og obstipation. I disse tilfælde kan patienten optimere sine væske- og vandladningsvaner, sidde med fødderne hvilende på underlaget, give sig god tid på toilettet, evt. skemalagte toiletbesøg ca. hver 3. time, samt behandles for evt. obstipation med laksantia, rigelig væske og øget indtag af fibre
  • Ved urologiske anomalier har råd om vandladning, væskeindtag og personlig hygiejne ingen betydning for, om man får infektion

Medicinsk behandling2

  • Nedre UVI hos børn > 2 år behandles i almen praksis - vent gerne på urindyrkning og resistenssvar, når klinikken tillader det
  • Førstevalg:
  • Andetvalg - gerne efter resistensbestemmelse
    • Amoxicillin p.o. 50 + 12,5 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. Max 1500 mg ampicillin per døgn
    • Trimethoprim p.o./mikstur 6 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser (kontraindiceret ved folinsyre mangel, B12 mangel og methotrexatbehandling)
  • Behandlingsvarighed 5 dage
  • Vær opmærksom på tidl. resistensmønster samt dosisreduktion ved nedsat nyrefunktion
  • Børn med mistænkt øvre UVI indlægges

Forebyggende behandling

  • Forebyggende behandling med antibiotika bør opstartes af pædiater. Dette vil typisk overvejes ved påvist hydroureter eller recidiverende øvre UVI
  • Et opdateret Cochrane review i 2023 viste, at tranebærjuice muligvis kan forhindre omkring hver anden UVI hos børn med gentagen UVI3. Den samlede effekt i alle studier (også voksne) var dog mere beskeden. Smagen af tranebær kan også være en hæmsko for at forsøge dette tiltag

Henvisning

  • Alle børn < 2 år med mistanke omUVI bør indlægges akut
  • Alle drenge samt piger < 4 år henvises til udredning efter 1. UVI
  • Piger over 4 år henvises til udredning efter 2. UVI

Opfølgning

Plan

  • Hvis barnet ikke skal indlægges eller henvises, og symptomerne svinder på behandling, er der ikke behov for opfølgning i almen praksis

Hvad bør man kontrollere

Nedre UVI:

  • Ved fortsatte symptomer: Urindyrkning 2-4 dage efter endt behandling
  • Ved symptomfrihed: Ikke indikation for kontrolurin

Øvre UVI: 

  • Alle børn indlægges 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Overordnet er prognosen god, og de fleste forløb ukomplicerede. Der er dog risiko for recidiv efter første urinvejsinfektion
  • Hos børn med urinvejsanomalier er der større risiko for komplikationer

Komplikationer

Nedre UVI:

  • Sjældent komplikationer, fraset spredning til øvre urinveje og recidivtendens

Øvre UVI: 

  • Nyreabcesser, urosepsis, nedsat nyrefunktion, hypertension mfl.

Prognose

  • Recidivrisikoen er høj - op til 30 % de første 6-12 måneder
  • Prognosen er bedst ved nedre UVI 
  • Recidiverende øvre urinvejsinfektioner øger risikoen for fremtidige nyrekomplikationer

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Tilstand med uropatogene mikroorganismer i signifikant mængde i urinen og samtidigt kliniske tegn på infektion
  • På baggrund af anatomisk lokalisation kan urinvejsinfektion opdeles i nedre og øvre urinvejsinfektion:
    • Nedre UVI(cystitis eller uretritis) er en infektion af blærens og/eller urethras slimhinde
    • Øvre UVI (pyelonephritis) er en infektion af urinvejene proximalt for blæren, dvs. ureteres, nyrepelvis og nyreparenkym
  • I praksis er det de kliniske symptomer, som bruges til at skelne øvre UVI fra nedre UVI, dog defineres UVI hos børn under 1 år altid som en øvre UVI
  • UVI hos børn skal diagnostisk og terapeutisk betragtes som en kompliceret UVI, og dermed ledsages urindyrkning altid af en resistensbestemmelse, og man behandler nedre UVI i fem dage
  • Når piger er 15-16 år, kan de diagnosticeres og behandles som en ukompliceret UVI
  • Asymptomatisk bakteriuri er forekomst af bakterier i urinen hos asymptomatiske børn

Forekomst

  • Prævalensen af UVI blandt akut syge børn under 5 år i almen praksis børn er ca. 6 %4
  • Drenge, der ikke er omskåret samt piger, har en højere risiko for UVI5

Ætiologi og patogenese

  • Den hyppigste årsag til UVI er, at uropatogene bakterier fra barnets tarmsystem, som koloniserer periurethralt og bevæger sig til blære og evt. til nyrebækken. Hæmatogen spredning til nyrebækken/nyre kan forekomme, specielt nos neonatale
    • E. coli er årsag til 80-90 % af infektionerne
    • Andre bakterier: Klebsiella, Proteus, Enterobacter, Citrobacter, S. saprofyticus, Enterococcer
    • Virale urinvejsinfektioner (adenovirus, enterovirus, echovirus) er sjældne og giver primært cystitis (specielt adenovirus kan give hæmoragisk cystitis)
    • Svampe: Primært hos immunsvækkede
    • Ved systemisk infektion endvidere: S. aureus, Salmonella, Candida
    • Neonatale infektioner: Koagulase negative stafylokokker, Klebsiella (hospitalsinfektioner)

Disponerende faktorer

  • Ud over de bakterierelaterede faktorer samt de alders-, køns- og etniske forskelle er der følgende disponerende faktorer:  
    • Vandladningsvaner: sjælden vandladning øger bakterieopformering og adhærens i blæren
    • Anatomiske/funktionelle/patologiske forhold: 
      • Anatomiske forhold, herunder misdannelser: phimosis, pelveouretral obstruktion, uretralklapper mfl. 
      • Vesicouretral refluks
      • Neurogene forhold f.eks. myelomeningocele med neurogen blære
      • Obstipation eller andre funktionelle forhold, som påvirker blærefunktion/tømning
      • Stendannelse
    • Kateter brug
    • Seksuel aktivitet hos piger

ICPC-2

 

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Kontakt til læge ved fortsatte symptomer efter 2 dages behandling
  • Kontakt ved forværring af symptomer, påvirket almentilstand, høj feber 
  • Risiko for recidiv og komplikationer samt evt. bivirkninger til antibiotika

Skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. DPS. Pyelonefritis hos børn og unge. Vis kilde
  2. DSAM Faqta-ark om urinvejsinfektioner. Vis kilde
  3. Williams G, Stothart CI, Hahn D, Stephens JH, Craig JC, Hodson EM. Cranberries for preventing urinary tract infections. Cochrane Database Syst Rev. 2023; 11.; CD001321. Vis kilde
  4. O'Brien K, Edwards A, Hood K, Butler CC. Prevalence of urinary tract infection in acutely unwell children in general practice: a prospective study with systematic urine sampling. Br J Gen Pract. 2013; 63.; e156-64. Vis kilde
  5. Shaikh N, Morone NE, Bost JE, Farrell MH. Prevalence of urinary tract infection in childhood: a meta-analysis. Pediatr Infect Dis J. 2008; 27.; 302-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Anne Holm

uddannelseslæge i almen medicin, ph.d., Region Hovedstaden, Center for forskning og uddannelse i almen medicin, Københavns Universitet

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen