Diagnose
OBS: Der er i regi af DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) i 2023 lavet udkast til en helt ny procedure for Screening og diagnose af GDM. Denne afventer dog i skrivende stund behandling i Sundhedsstyrelsen. 1
Hvad angår Behandling, obstetrisk kontrol og postpartum opfølgning, så er denne artikel opdateret i henhold til DSOG guideline "Gestationel diabetes mellitus (GDM) - behandling, obstetrisk kontrol og postpartum opfølgning", som er godkendt i 2023. 3
Diagnostiske kriterier
Diagnosen stilles på baggrund af en to-timers 75 gram oral glukosetolerance test (OGTT)
Tolkning: GDM ved glukose ≥ 9,0 mmol/l i kapillært fuldblod eller venøst plasma målt med højkvalitetsmetode (dobbeltbestemmelse)
Den anbefalede diagnostiske test er OGTT
I ganske særlige tilfælde - bl.a. efter gastric bypass operation - hvor en kvinde med risikofaktorer ikke kan gennemføre en OGTT, vil der alternativt kunne foretages en blodsukkerprofil over 2-3 dage. Ordination, udførelse og tolkning af undersøgelsen foregår i samarbejde med den lokale fødeafdeling
Sygehistorie
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Oral glukosebelastning (OGTT)
Procedure ved OGTT:
Den gravide må ikke spise, drikke, tygge tyggegummi eller ryge 8 timer forud for undersøgelsen, men må gerne drikke vanlige mængder vand
Den gravide må ikke dyrke motion om morgenen før undersøgelsen. Det kan dog accepteres, at hun går eller cykler til undersøgelsesstedet
Den gravide drikker 75 g glukose opløst i 250 ml vand
Tynd saftkoncentrat, evt. lidt citronsaft, kan tilsættes for at forbedre smagen
Væskemængden bør indtages i løbet af 5 minutter
Den gravide skal være i ro (sidde/ligge) under testen og må ikke ryge
Blodprøve skal tages nøjagtig 2 timer efter glukoseindtaget
Kvalme og opkastning kan ses hos nogle gravide, specielt hvis glukosen drikkes for hurtigt. Hvis den gravide kaster op under undersøgelsen, bør den afsluttes og gentages senere
NB: OGTT er kontraindiceret hos gravide, som har fået foretaget gastric-bypass-operation
Tolkning af glukosebelastning under graviditeten
Glukosebelastning efter graviditeten 3
Gravide med gestationel diabetes har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes og metabolisk syndrom senere i livet
Postpartum OGTT er sandsynligvis en barriere for undersøgelse af diabetes og bør af denne grund formodentlig ikke anvendes rutinemæssigt
Opfølgning anbefales 3 måneder post partum
Kvinder, der har haft diætbehandlet GDM, anbefales at få målt HbA1c
Kvinder, der har haft insulinbehandlet GDM, anbefales at få målt både HbA1c og venøs faste glukose, da kombinationen formodentlig har bedre sensitivitet end HbA1c og venøs faste glukose enkeltvis
De diagnostiske kriterier for diabetes er de samme som for baggrundsbefolkningen:
Venøst faste glukose ≥ 7,0 mmol/L: Gentag testen for at verificere diagnosen
HbA1c ≥ 48 mmol/mol: Gentag testen for at verificere diagnosen
HbA1c tages 1 år postpartum og herefter med 1 til 3 års mellemrum
Andre undersøgelser i graviditeten
Kontrol hos obstetriker minimum ved diagnosen og i forbindelse med ultralydsskanninger samt 2-3 uger før terminen
Ultralydsskanning mhp. føtal tilvækst ved diagnosetidspunktet for GDM og herefter hver 4.-6. uge
Rutinemæssig CTG kontrol anbefales ikke, men kan anvendes efter individuel vurdering, herunder i forbindelse med klinisk kontrol ved f.eks. excessiv fostertilvækst
Screening for gestationel diabetes 2
Screeningen er baseret på kliniske risikofaktorer, som opfyldes af godt 1/3 af alle gravide. |
Udfør peroral glukosetolerancetest (OGTT) hos flg. gravide: Ved glukosuri (mindst 2+ ved Boehringer Mannheim test eller mindst 1+ Bayer stiks) screenes den gravide med OGTT uanset tidspunkt i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger Ved 10-20 uger undersøges: Ved 24-28 uger undersøges: Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer: Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥27 kg/m2) Familiær disposition til diabetes Tidligere fødsel af barn med fødselsvægt ≥4.500 gram Kendt Polycystisk Ovariesyndrom Flerfoldsgravide
Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
NB: OGTT er kontraindiceret hos gravide, som har fået foretaget gastric-bypass operation |
Vurdering af resultatet2
Tolkning: |
Differentialdiagnoser
Behandling 3
Behandlingsmål
Nedsætte risikoen for komplicerede graviditets- og fødselsforløb og dermed forhindre komplikationer hos den gravide og fostret
Det er væsentligt, at de sunde livsstilsændringer, som er opnået under graviditeten, bliver fastholdt efter fødslen for at mindske risikoen for type 2 diabetes senere i livet eller GDM i en ny graviditet
Generelt om behandlingen
Behandling af GDM består primært af diæt og fysisk aktivitet, men i en del tilfælde også insulin, og reducerer risikoen for alvorlige komplikationer hos den nyfødte med 75 % og risikoen for makrosomi (stort foster) med 50 %
Under graviditeten
Blodglukosemåling før og 1½ time efter morgen- og aftensmad
Hvis behandlingsmålene ikke bliver nået, må man overveje insulin eller optimering af livsstilsændringerne
Håndtering i almen praksis
Hvis OGTT foretages i Almen Praksis, og 2-timers værdien er ≥ 9,0 mmol, skal den gravide henvises til obstetrisk afdeling under diagnosen nyopdaget GDM mhp. vejledning, behandling og kontrol
Råd til patienten
Medicinsk behandling
Orale antidiabetika
Insulinbehandling 3
Ved forhøjede plasmaglukoseværdier (≥ 2 målinger på 1 uge) uden oplagt forklaring opstartes insulinbehandling
Ved stort fosterskøn ved ultralydsundersøgelse (≥ +22 %) søges behandlingen intensiveret evt. ved insulinbehandling
Kan foregå ambulant med telefonisk optitrering af insulindosis med få dages mellemrum
Behandlingen kan indledes med enten
Basal-bolus terapi (4-gangs insulinbehandling) ca. 0,3 IE/kg fordelt som 50 % langsomtvirkende insulin til natten og 50 % hurtigvirkende insulin ligeligt fordelt til 3 hovedmåltider
Basal insulin alene f.eks. 0,2 IE/kg til natten
Blandingsinsulin (30 % bolus og 70 % basal): ca. 0,3 IE/kg fordelt på 2 lige store doser til morgen- og aftensmåltidet
Igangsættelse af fødslen
Ved GDM med insulinbehandling sættes fødslen i gang senest ved uge 40+0
GDM uden insulinbehandling senest uge 41+0
Igangsætning overvejes tidligere ved vægtestimat > 4.000 gram
Elektivt sectio overvejes ved vægtestimat ≥ 4.500 gram
Ved truende for tidlig fødsel
Ved behov for lungemodnende behandling med steroid øges insulinbehovet væsentligt, og insulinbehandling kan blive nødvendigt hos diætbehandlede gravide, mens i forvejen insulinbehandlede skal have betydeligt mere insulin
Ved behov for ve-hæmmende medicin anvendes atosiban og ikke beta-mimetika, da disse er svært diabetogene
Beta-mimetika kan dog anvendes som engangsdosis i forbindelse med vendingsforsøg eller akut tokolyse under fødslen
Ved fødslen
Ved diætbehandlet GDM måles blodglukose ved ankomst og f.eks. hver 2. timer under aktiv fødsel
Ved insulinbehandlet GDM bør blodglukose kontrolleres med 1 times mellemrum under fødslen
Hos kvinder med diætbehandlet GDM er måling af blodglukose efter fødslen ikke påkrævet
Hos kvinder med insulinbehandlet GDM måles blodglukose inden for 2 timer efter fødslen og herefter 4-6 gange i døgnet i op til 2 dage
Pga. øget risiko for neonatal hypoglykæmi skal barnet som minimum have målt blodglukose 2 timer efter fødslen
Anden behandling
Diætbehandling
Motionsvejledning
Det anbefales at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele
Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx. bevægelse på arbejdspladsen og i hjemmet, aktiv transport (fx cykling og gang) eller idræt og sport i fritiden m.m.
Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder
Forebyggende behandling
Sund livsstil (kost og motion)
Det er væsentligt, at de sunde livsstilsændringer, som er opnået under graviditeten, bliver fastholdt efter fødslen for at mindske risikoen for type 2-diabetes senere i livet eller GDM i en ny graviditet
Henvisning
Opfølgning 3
Plan
Den praktiserende læge bør ved 8-ugers undersøgelsen sikre, at der planlægges en opfølgning efter GDM inden for 3 måneder efter fødslen
Kvinder, der har haft diætbehandlet GDM, anbefales at få målt HbA1c
Kvinder, der har haft insulinbehandlet GDM, anbefales at få målt både HbA1c og venøst faste glukose, da kombinationen formodentlig har bedre sensitivitet end HbA1c og venøs faste glukose enkeltvis
De diagnostiske kriterier for diabetes er de samme som for baggrundsbefolkningen:
Venøs faste glukose ≥ 7,0: Gentag testen for at verificere diabetesdiagnosen
HbA1c ≥ 48: Gentag testen for at verificere diabetesdiagnosen
Alle med GDM bør tilbydes en undersøgelse af HbA1c 1 år efter fødslen og herefter med 1-3 års interval med henblik på tidlig diagnosticering af diabetes
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Komplikationer
GDM medfører øget morbiditet for mor og barn i graviditeten og perinatalt
Der er øget risiko for bl.a. præeklampsi, præterm fødsel, sectio, makrosomi, skulderdystoci, neonatal icterus og hypoglykæmi samt øget perinatal mortalitet
GDM betyder større risiko for at udvikle diabetes (primært type 2) og metabolisk syndrom senere i livet
Prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Gestationel diabetes
Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som nedsat glukosetolerance, der debuterer i graviditeten eller først bliver erkendt i denne
En mindre undergruppe af gravide med nedsat glukosetolerance, der først bliver erkendt i graviditeten, vil dog blive klassificeret som havende "manifest diabetes i graviditeten", som betegnelse for formodentlig udiagnosticeret prægestationel diabetes. Disse gravide behandles som gravide med prægestationel diabetes
GDM medfører øget morbiditet for mor og barn i graviditeten og perinatalt
Der er øget risiko for bl.a. præeklampsi, præterm fødsel, sectio, makrosomi, skulderdystoci, neonatal icterus og hypoglykæmi samt øget perinatal mortalitet
GDM betyder større risiko for at udvikle diabetes (primært type 2) samt metabolisk syndrom senere i livet
Der er evidens for, at behandling giver bedre udkomme for såvel mor som barn både på kort og lang sigt
Forekomst
Ætiologi og patogenese
Generelt
Den stigende forekomst af gestationel diabetes afspejler den generelle stigning i forekomsten af fedme i baggrundsbefolkningen
Der er særligt set en stigning i forekomsten af type 2 diabetes, som også i tiltagende grad rammer kvinder i den fertile alder
Hormonelle ændringer i graviditeten
Graviditeten virker diabetogen. Hormonelle forhold fører til højere blodglukoseniveauer hos gravide, nedsat glukosetolerance, øget plasmainsulin og hypertrofi af de Langerhanske øer
Humant placentært laktogen, østrogen, prolaktin og cortisol har alle diabetogen effekt
Patofysiologi
Under graviditeten skal insulinproduktionen øges. Hos nogle kvinder øges den ikke tilstrækkeligt, hvilket medfører dårligere regulering af blodglukose
Særligt efter måltider kan blodglukose blive for højt
For en del kvinder er stigningen i blodglukose så høj, at man kan betegne tilstanden som gestationel diabetes
Disponerende faktorer
Gestationel diabetes
Kvinder med tidligere GDM
Familiær disposition til diabetes (type 1 og 2) hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn
Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4.500 gram)
Kendt Polycystisk Ovariesyndrom
Flerfoldsgravide
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation
Link til vejledninger
National behandlingsvejledning fra specialeselskab
Eventuelle links til andre vejledninger
Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
Animationer