Centralarterieokklusion

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Pludseligt opstået synsnedsættelse på det ene øje uden smerter
  • Diagnosen stilles ved oftalmoskopi

Behandling

  • Der findes ingen behandling til centralarterieokklusioner opstået på embolisk basis
  • Højdosis steroid ved kæmpecellearteritis

Henvisning

  • Akut henvisning ved pludseligt opstået synsnedsættelse uden smerter

Seneste væsentlige ændringer

  • Der gennemføres i øjeblikket internationalt randomiseret interventionsforsøg for at klarlægge effekten af trombolysebehandling på akut centralarterieokklusion

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Akut ensidigt synstab, eventuelt med forudgående episoder med forbigående synstab (amaurosis fugax)
  • Oftalmoskopiske fund - bleg øjenbaggrund, tynde arterioler
  • Kirsebærrød plet i macula, når denne er involveret, er typisk for centralarterieokklusion

Sygehistorie

  • Ensidigt synstab, som opstår i løbet af sekunder. Der er ikke smerter
  • Et forbigående synstab kan have gået forud for den vaskulære katastrofe
  • Synstabets omfang og udbredelse er afhængigt af, om det er centralarterien eller sidegrene til denne, som er okkluderede
    • Okklusion af en sidegren giver hertil svarende udfald i synsfeltet, og hvis fovea centralis er involveret, rammes centralsynet
  • Embolien dannes ofte om natten eller om morgenen

Kliniske fund

  • Afhænger af størrelsen af det kar, som er okkluderet, varigheden af okklusionen og det tidspunkt i forløbet hvor patienten undersøges
  • Pupillen kan være dilateret og dårligt lysreagerende
  • Visus - fingertælling eller lyssans?

Oftalmoskopiske fund

  • Bleg fundus
  • Gråligt ødem
  • På grund af den omgivende bleghed fremstår fovea kirsebærrød - specielt ved centralarterieemboli
  • Tynde arterioler
  • Ved grenarterieokklusion med synsfeltudfald ses et sektorformet blegt område perifert for embolien

Afløbet okklusion

  • Efter 4-6 uger forsvinder ødemet, og det eneste oftalmoskopiske fund er en bleg synsnervepapil

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Generel kardiovaskulær udredning, inklusiv undersøgelse for diabetes mellitus
    • Atrieflimmer?
    • Carotisstenose?

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Evt. ultralydsundersøgelse af karotiderne
  • Evt. ekkokardiografi for at udelukke kardiel årsag til emboli
  • Evt. ultralyd af a. temporalis for at udelukke kæmpecellearteritis

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • At reducere synsskaden mest muligt

Generelt om behandlingen

  • Behandling med højdosis steroid skal foregå under indlæggelse på medicinsk afdeling

Håndteringen i almen praksis

  • Ved pludseligt opstået synsnedsættelse uden smerter, akut henvisning til øjenlæge
  • Stetoskopi af hjertet (mislyde), måling af blodtryk, kolesteroltal, SR
  • Rådgivning om forebyggelse af arteriosklerose

Råd til patienten

  • Livsstilsfaktorer til forebyggelse af kardiovaskulær sygdom
  • Henvende sig ved pludseligt opstået synsnedsættelse

Medicinsk behandling

  • Højdosis steroid ved kæmpecellearteritis. Skal monitoreres på medicinsk afdeling med erfaring i denne behandling

Andre medicinske behandlinger

  • Der gennemføres i øjeblikket et internationalt randomiseret interventionsstudium for at klarlægge effekten af trombolyse på centralarterieokklusion.

Anden behandling

  • Ingen kendte

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Forebyggelse af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom

Henvisning

  • Send patienten akut. Øjenafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet deltager i internationalt randomiseret interventionsforsøg med trombolyse. Tidsvinduet er kort, så kontakt vagthavende øjenlæge direkte og send patienten ufortøvet
  • Kæmpecellearteritis og anden årsag til akut synsnedsættelse skal udelukkes

Opfølgning

  • Skal følges ved øjenlæge til der er sket opheling
  • I almen praksis opfølgning på livsstil og risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ensidigt synstab som opstår i løbet af sekunder, og som er hurtigt forbigående eller permanent

Komplikationer

  • Synsnedsættelse

Prognose

  • Det er vigtigt at identificere risikofaktorer for at kunne forebygge fornyede attakker, herunder involvering af det andet øje

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Centralarterien er en gren af a. ophthalmica og sørger for nethindens indre blodforsyning
  • Centralarterien kan okkluderes partielt eller totalt, ligesom der kan være okklusion på forskellige forgreningsniveauer i nethinden
  • Såfremt foveaområdet er involveret, medfører tilstanden svær synsnedsættelse

Forekomst

  • Incidensen er stigende med alderen

Ætiologi og patogenese

  • Det er vigtigt at udelukke kæmpecellearteritis
  • Ellers som anden kardiovaskulær sygdom
    • Emboli
    • Arteriosklerose
    • Arteriel hypertension

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

I akutfasen

  • Nødvendigheden af akut henvisning

Link til patientinformation

Patientorganisationer

        Illustrationer

        Billeder

        Kilder

        Supplerende læsning

         

         

        Fagmedarbejdere

        Toke Bek

        prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

        Erling Peter Larsen

        speciallæge i almen medicin, Silkeborg

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen