Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Næsepolypper udvikles oftest i forbindelse med kronisk rhinosinuitis
- Diagnosen stilles af en øre-næse-halslæge ved anterior rhinoskopi, evt. med biopsitagning, samt endoskopisk undersøgelse af næsen
- CT af næse og bihuler bidrager til diagnosen og til at vurdere polyppernes omfang og udbredelse
Sygehistorie
- Symptomerne starter som regel med næsetæthed
- Efterfølgende mundånding, nedsat eller manglende lugtesans, snorken, nasal stemme og hovedpine
- Øget nasal sekretion og følelsen af sekret bagtil i svælget (postnasal sekretion)
- Næsepolypper forekommer ofte bilateralt og giver bilaterale symptomer
- Symptomernes sværhedsgrad kan variere med perioder af forværring og bedring
- Nogle patienter oplever bihulebetændelser som følge af polypperne
Kliniske fund
- Store polypper kan være synlige som gråblege og skinnende udposninger i næsekaviteten, ofte lokaliseret i midterste del af næsehulen og bilateralt
- Polypperne kan differentieres fra ødematøs slimhinde ved deres mobilitet ved berøring med sonde eller sug. Polypperne er følelsesløse i modsætning til slimhinden
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Andre undersøgelser hos specialist
- Røntgen af bihuler anvendes ikke længere
- CT scanning af bihuler i tre planer anvendes til diagnostik af sygdommens omfang og foretages altid forud for endoskopisk kirurgi (CAS ESS)
Differentialdiagnoser
- Mukocele udgået fra bihuler
- Malignitet, særligt ved ensidig lokalisation samt blødning og smerter
- Invert papillom (malignt potentiale)
- Samters triade: Kombination af acetylsalicylsyre-intolerance, næsepolypper og astma
- Wegeners granulomatose
- Meningocele hos børn
- Solitær choanalpolyp
fra sinus maxillaris, særligt hos unge
- Cystisk fibrose hos børn
Behandling
Behandlingsmål
- Genskabe fri luftpassage i næsen
- Normalisere lugtesansen
- Forebygge tilbagefald
Generelt om behandlingen
- Den primære behandling er medikamentel
- Kirurgisk fjernelse af polypper er eller bliver ofte nødvendig
- Mens kirurgisk behandling afventes, vil lokale- eller systemiske steroider kunne reducere polyppernes størrelse
Håndtering i almen praksis
- Patienter med næsepolypper håndteres i speciallægepraksis
Råd til patienten
- Rygestop eller reduktion anbefales
Medicinsk behandling
- Nasalsteroider
- Af hensyn til bivirkninger foretrækkes lokal steroidbehandling
- Korrekt sprayteknik er vigtig for optimal effekt af medicinen
- Det anbefales, at skylle næsen med saltvand før brug af nasalsteroid
- Behandlingen er sikker og har bedre effekt end placebo på reduktion af polypstørrelse og -udbredelse samt forbedring af næseobstruktionen
- Systemisk steroidbehandling
- Ved udtalt polypose kan der behandles med systemisk steroid
- Prednisolon tbl.: ½-1 mg/kg i 5-10 dage uden nedtrapning
- Ved anvendelse af intramuskulært steroid som depotpræparat fås en hurtigere og længevarende effekt
- NB. Potentielle bivirkninger ved i.m. injektion omfatter bl.a. diabetes mellitus, hypertension, osteoporose og snævervinklet glaucom. Overvej at give tilskud med D-vitamin og calcium
- Neutrofile polypper responderer dårligt på steroidbehandling (nasalsteroid og systemisk steroid)
- Eosinofile polypper responderer godt på steroidbehandling (nasalsteroid og systemisk steroid)
- Monoklonale antistoffer (mepolizumap og dupilumab)
- Anvendes som tillægsbehandling til patienter med meget svær kronisk rhinosinuitis med næsepolypper, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af endoskopisk sinuskirurgi og/eller behandling med systemisk kortikosteroid
- Modvirker effekter af interleukin (IL)-4 og IL-13 (dupilomap) og IL5 (mepolizumap) - og administreres ved gentagne subkutane injektioner i hospitalsregi
- Behandlingen reducerer polyppernes omfang og forbedrer livskvaliteten uden væsentlige bivirkninger
Anden behandling
- Kirurgi
- Er indikeret, når medikamentel behandling er utilstrækkelig
- Studier viser, at ved lette eller moderate polyp-gener er gevinsten ved kirurgi på længere sigt beskeden
- Kirurgi lindrer hurtigere næsetætheden, men effekten på lugtesansen er tilsvarende ved medikamentel behandling
- Ved enkeltstående ensidige symptomgivende polypper anbefales histologisk undersøgelse
Kirurgi
CASS ESS (Computer-Assisted Surgery Endoscopic Sinus Surgery)
Ved utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling kan kirurgi overvejes. Operationen udføres under generel anæstesi og indebærer brug af endoskop, der via næseborene giver adgang til bihulerne. Her åbnes op ind til relevante bihuler og fjernes polypper, og noget af slimhinden fjernes. Sommetider udføres samtidig korrektion af næseskillevægen (septum plastik). Operation vil oftest være vejledt af CT (CAS-ESS). Se video.
- Komplikationer til ESS operation:
- Blødning
- Infektion
- Gennembrud til nærliggende strukturer (øjenhule, kar, tåreveje, lækage af cerebrospinal væske)
Ballonudvidelse
Ved mindre komplicerede tilfælde kan også ballonudvidelse af bihulernes ostier overvejes. Operationen sigter mod at udvide bihulernes afløb og derved forbedre drænage. Ballondilatation kan eventuelt foretages i lokalbedøvelse. Se video.
Forebyggende behandling
- Behandling med saltvandsskylning og nasalsteroid
- Ved Samters triade skal indtagelse af acetylsalisyreholdige stoffer undgås
Henvisning
- Afhængig af symptomernes sværhedsgrad bør patienter henvises til øre-næse-halslæge ved af graden af gener
- Ensidige symptomer, smerter eller blødning
- Behov for kirurgi
- ESS mhp. polypfjernelse og åbning af næsens bihuler
- Polypectomi i lokal anæstesi ikke så udbredt længere, men kan komme på tale hos udvalgte patienter
Opfølgning
- Langvarig opfølgende kontrol hos en øre-næse-halslæge er oftest nødvendig for at monitorere og håndtere eventuelle tilbagefald
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Tilstanden er ofte kronisk, og der er tendens til recidiv uanset, hvilken behandling der vælges
- Helbredelse forekommer ved medicinsk behandling, når den bagvedliggende årsag kan kontrolleres
Komplikationer
- Næsepolypper kan disponere til akut infektiøs rhinosinuitis
- Hos børn kan ubehandlede næsepolypper give vækst af ansigtsskelettet i form af breddeøgning af ossa nasalia
Prognose
- Der er høj recidivtendens
Baggrundsoplysninger 1,2,3
Definition
- Næsepolypper er inflammatoriske udvækster, som udgår fra slimhinde i næse eller bihuler. De fremstår som grålige glatte og ofte mere eller mindre stilkede formationer, typisk multiple og bilaterale. Disse polypper bør ikke forveksles med børnepolypper (adenoide vegetationer), som er hypertrofisk lymfevæv i rhinopharynx
Forekomst
- Tilstanden er overvejende dobbeltsidig og forekommer hos voksne i alle aldersgrupper, men ses sjældent hos børn. Hos børn med næsepolypper skal cystisk fibrose udelukkes. Ved cystisk fibrose hos børn har 40 % nasalpolypper. Prævalens er estimeret til 3 %, hvor mange har mindre asymptomatiske polypper, der ikke kræver behandling. Næsepolypper forekommer ofte hos patienter med astma, op til 65 % af patienter med svære næsepolypper har samtidig astma
Ætiologi og patogenese
- Næsepolypper udvikles som led i en kronisk (mere end 12 uger) inflammation i næse og bihuler, kendt som kronisk rhinosinuitis. Der skelnes mellem to hovedtyper af polypper
- Eosinofile polypper
- Udgør størstedelen (80-90 % af næsepolypperne)
- Ses blandt andet i forbindelse med astma og acetylsalisylsyre- eller NSAID-intolerance (Samters triade)
- Det er ikke påvist nogen sammenhæng med atopisk allergi
- Neutrofile polypper
- Forbundet med infektiøs rhinosinuitis og udgør en mindre andel
- Hos børn bør tilstande som cystisk fibrose og primær ciliedyskinesi overvejes
Disponerende faktorer
- Allergi
- Astma
- Acetylsalicylsyreintolerance
- Cystisk fibrose
- Primær ciliær dyskinesi
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Ufarlig tilstand
- Medicinsk behandling er første valg
- Tilbagefald er almindeligt
- Polypperne kan fjernes ved operation, men tilbagefald er almindelig også efter kirurgi
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Link til vejledninger
Illustrationer
Billeder
Plancher eller tegninger
