Faryngitis

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Karakteristisk sygehistorie
  • Inspektion af farynx
  • Centor-kriterier benyttes som beslutningsstøtteredskab i forhold til indikation for hurtigtest for GAS-antigen og iværksættelse af behandling

Behandling

  • Spontan bedring hos over 90 % efter en uge
  • Smertebehandling med håndkøbsanalgetika
  • Antibiotikabehandling er sjældent indiceret

Henvisning

  • Ved mistanke om alvorlige komplikationer, specielt akut reumatisk feber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Karakteristiske kliniske fund
  • Hurtigtest  for GAS-antigen ved mistanke om bakteriel årsag

Anvend evt. de klassiske Centor-kriterier:   

  • Feber over 38,5° C (1 point)
  • Rødmen af tonsiller og belægninger (1 point)
  • Angulær lymfadenitis (1 point)
  • Ikke hoste (1 point)
  • Alder under 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point) over 45 år (-1 point)

Ud fra disse kriterier kan en score fastslås, og det afgøres, om patienten skal have foretaget en hurtigtest for GAS-antigen og evt. antibiotika. Ved 4-5 point ved Centor-kriterierne kan man vælge at afstå fra en hurtigtest 2.

Sygehistorie

  • Tør, kløende fornemmelse i næsesvælget, ingen eller let temperaturforhøjelse ved viral faryngitis
  • Svælgsmerter, mest udtalt for flydende substanser (modsat af svælgsmerterne ved akut tonsillitis)
  • Øget slimsekretion fra svælget og hoste ved viral faryngitis
  • Sjældent almensymptomer ved viral faryngitis
  • Småbørn kan have atypiske symptomer som mundånding, opkastninger, mavesmerter og diarré

Kliniske fund

  • Slimhinden i farynx og på tonsillerne er diffust hyperæmiske
  • Regionale cervikale lymfeknuder, særligt ved kæbevinklen kan være forstørrede og ømme

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. CRP
  • Evt. hurtigtest for GAS-antigen ved usikkerhed om streptokokbetændelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ved tvivl om diagnosen, fiberskopi af farynx og larynx ved øre-næse-halslæge 

Differentialdiagnoser

  • Bakteriel tonsillitis
    • Skyldes hyppigst betahæmolytiske streptokokker gruppe A (GAS), sjældnere gruppe C 
    • Hyppigst feber over 38,5° C, rødme af tonsiller og belægninger, forstørrede angulære lymfeknuder samt fravær af hoste
  • Virusfaryngitis
    • Begynder mindre akut, symptomerne er diffuse, og der er mindre fremtrædende objektive forandringer i svælget og mindre grad af lymfeknudehævelse
    • Snue og andre slimhindesymptomer, muskel- og ledsmerter
  • Herpetisk faryngitis
    • Hyppigst lokaliseret til læber og mundhule, men ikke sjældent til ganebuer og bagre svælgvæg
    • Der ses 1-2 mm vesikler omgivet af en hyperæmisk zone, som bliver til smertefulde erosioner, når de brister
  • Kronisk faryngitis
    • Kløe, svie, brændende følelse, tørhed og globulusfølelse
    • Kan skyldes recidiverende akutte faryngitis tilfælde, næse- og bihulelidelser, oesophago-faryngeal reflux, allergi og inhalation af støv/irritanter, stort tobak- og/eller alkoholforbrug, følger efter tonsillektomi, fonasteni, maligne svulster, uræmi og diabetes mellitus
  • Faryngitis af andre årsager

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre gener ved behov
  • Behandle eventuelle komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Informer om den forventede spontane bedring. Over 90 % er uden behandling symptomfrie efter en uge
  • Informer om smertebehandling med håndkøbsanalgetika
  • Antibiotikabehandling er sjældent indiceret

Børnehave/dagpleje

  • Hvis der er påvist streptokokker, kan børn gå i børnehave 2 dage efter, at behandling er startet
  • Hvis der ikke er påvist streptokokker, er der ingen begrænsninger. Ved god almentilstand og ingen feber kan barnet komme i daginstitution

Håndtering i almen praksis

  • Kan som regel håndteres i almen praksis

Råd til patienten

  • Halspastiller og lunkne drikke kan virke lindrende
  • Rygning bør undgås
  • Gurgling med saltvand kan virke symptomlindrende
  • Paracetamol som smertestillende behandling

Medicinsk behandling

    Kirurgi

    • Kirurgi er ikke indiceret

    Forebyggende behandling

    • Sanering af bihule- og refluksproblematik
    • Behandling af allergiske tilstande
    • Nedsætte forbruget af tobak og alkohol

    Henvisning

    • Der er kun behov for henvisning ved mistanke om alvorlige komplikationer, specielt akut reumatisk feber

    Opfølgning

    • Ved recidiverende symptomer

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Forløbet er som regel let. Symptomerne plejer at forsvinde i løbet af nogle dage, 90 % er symptomfrie indenfor en uge

    Komplikationer

    Prognose

    • Generelt god prognose

    Baggrundsoplysninger1,2,3

    Definition 

    • I almindelig tale "ondt i halsen". Ætiologisk, klinisk, diagnostisk og behandlingsmæssigt er tilstanden meget lig tonsillitis, og ofte foreligger faryngitis og tonsillitis samtidigt

    Forekomst

    • Er en af de almindeligste årsager til lægekontakt
    • Hos 1/5 af patienterne, som søger læge for halsbetændelse, er kriterierne for gruppe A-streptokokker (GAS) infektion til stede
      • Blandt disse er sandsynligheden for GAS-infektion omtrent 75 %

    Ætiologi og patogenese

    • I over 70 % af faryngitis tilfældene er årsagen luftvejsvirus (adeno-, influenza-, rhino-, RS- og coxsackievirus)
    • Af bakterielle agentia dominerer gruppe A streptokokker (GAS)
    • Der er ingen pålidelige kliniske tegn eller symptomer, der med sikkerhed kan be- eller afkræfte GAS-infektion, men tilstedeværelse af centor-kriterierne kan sandsynliggøre GAS

    Disponerende faktorer

    • Ukendt

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • At tilstanden går over af sig selv, hvis det ikke er infektion med streptokokker
    • Børnehavebørn behøver ikke være hjemme, hvis de ikke har feber over 38 grader eller har påvirket almentilstand

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.
    2. Akut faryngo-tonsilitis. DSAM-Vejledning. Vis kilde
    3. Randel A, Infectious Disease Society of America.

    Fagmedarbejdere

    Mikkel Holmelund

    speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen