Lægehåndbogen

Springfinger, triggerfinger

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk anamnese med problemer med at bøje og strække fingeren – ofte beskrives en tydelig klikfornemmelse og fingeren ”springer”, når patienten bøjer og strækker fingeren
  • Der kan være fuldstændig låsning af fingeren i bøjet stilling, hvor patienten ikke selv kan strække fingeren ud
  • Typisk ømhed og fortykkelse i håndfladen ved basis af fingeren
  • Opstår typisk uden traume, men ses ofte efter kraftig belastning

Behandling

  • Aflastning og NSAID vil ofte kunne få symptomerne til at gå i ro
  • Steroidblokade i flexorseneskeden ved A1 pullley har god effekt 
  • Operation med spaltning af A1 pulley, hvis steroidblokade ikke har effekt

Henvisning

  • Ved manglende effekt af aflastning plus NSAID samt evt. steroidblokade

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie

Sygehistorie

  • Patienten oplever, at fingeren bliver siddende i flekteret stilling
  • Patienten kan ofte selv klare at strække den låste finger ved at ekstendere fingeren kraftigt eller ved at rette fingeren passivt ud med den anden hånd. Patienten kan herefter bevæge fingeren frit, til den låser igen
  • Der er ofte smerter og ubehag
  • Låsningen/oplåsningen kan forårsage et smertefuldt klik, når patienten bøjer eller strækker fingeren. Udviklingen kan være sket gradvist eller akut

Kliniske fund

  • Ved palpation finder man ofte en hård øm knude på fleksorsenen ud for grundleddet - hyppigst på 3. eller 4. finger
  • Hævelsen på senen kan efter fuld fleksion i fingeren hænge fast i seneskedens pulley A1
  • Patienten kan ikke altid strække fingeren aktivt, men ved passiv ekstension ved hjælp af den raske hånd smutter den lokaliserede hævelse på senen pludselig forbi det forsnævrede parti, og "låsningen" ophæves

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen relevante

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ultralydsskanning kan eventuelt være til hjælp, hvis diagnosen ikke er oplagt

Differentialdiagnoser

  • Artrose i PIP-leddet
  • Instabilitet af extensorsene ved knoen af MCP leddet med subluksation under flektion/extension

Behandling

Behandlingsmål

  • Forbedring af funktion og reduktion af eventuelle smerter

Generelt om behandling

  • NSAID og immobilisering kan forsøges som primær behandling, men effekten er mindre dokumenteret
  • Steroidinjektion anbefales derefter som første valg - men anbefales normalt kun gentaget en gang1 Kan ved typiske symptomer foretages i almen praksis
  • Kirurgisk behandling, hvis injektionsbehandling ikke lykkes eller har varig effekt

Håndtering almen praksis

  • Forsøge behandling med NSAID og immobilisering
  • Steroidblokade kan også forsøges

Råd til patienten

  • Aflastning af fingeren fra eventuel belastende aktivitet kan ofte reducere symptomerne

Medicinsk behandling

Steroidinjektion

  • Generelt er der god effekt både på bevægelighed og symptomer
  • Bør forsøges inden operation2 da effekten kan sammenlignes med effekten ved operation, men holdbarheden af behandlingen er varierende3
    • Op til 2 injektioner anbefales med ugers til måneders mellemrum, men effekten af 2. injektion er gennemgående dårligere end første
  • Steroidinjektion omkring senehævelsen kan udføres på følgende måde4
    • 0,6-2 ml af blanding med lige dele methylprednisolon og lidocain 1 % uden adrenalin injiceres i den proksimale del af seneskeden
    • Indstikket er i midtlinjen af fingeren, lidt distalt for grundleddets bøjefure i håndfladen
    • Kanylen føres ind i små etaper, mens patienten bliver bedt om at flektere og ekstendere aktivt i fingeren
    • Rigtig placering i seneskeden bekræftes ved en fornemmelse af, at kanylespidsen skraber imod senen
    • Ved injektion af væsken angiver patienten ofte en "fornemmelse af noget væske, der løber" eller et lille spring i fingeren
    • Injektionen kan gentages efter nogle uger, hvis resultatet ikke var tilfredsstillende, men mere end 2 indsprøjtninger anbefales ikke
  • Effekt
    • Succesraten varierer men er omkring 70% ved første injektion, men med betydelig risiko for recidiv
    • En evt. anden injektion er mindre effektiv end den første
  • Lokalisation
    • Injektionen kan foregå uden vejledning af ultralyd og skal ikke nødvendigvis ind i seneskeden for at være effektiv5
  • Komplikationer
    • Er sjældne
    • Består i dermal eller subkutan atrofi, hypopigmentering af huden, infektion, og meget sjældent seneruptur

Anden konservativ behandling

  • Immobilisering af det distale interfalangealled i seks uger kan have effekt, men jo mere udtalte symptomer og jo længere varighed, des mindre er sandsynligheden for at opnå en gunstig effekt 

Kirurgisk behandling

  • Hvis der ikke er effekt af steroidinjektion, henvises patienten til et simpelt kirurgisk indgreb i form af perkutan nålebehandling eller åben kirurgi
  • Perkutan gennembrydning af A-1 pulley ved seneskeden
    • I hyperekstension kan seneskeden incideres og gennembrydes med en kanylespids, men der tilrådes forsigtighed med tommelfinger og lillefinger på grund af risiko for nervebeskadigelse
    • Succesraten er over 90 %, bedre end steroidinjektion og ligeværdig med åben kirurgi6,7
    • Komplikationer (fx nerveskade) er sjældne
  • Kirurgi
    • Er stadig den mest anvendte kirurgiske behandling
    • I lokalbedøvelse gennemskæres A-1 pulley i proksimalt i seneskeden, se illustration
    • Succesraten varierer fra 60-97 %
    • Komplikationer kan bestå af lang tids ømhed i arret, nerveskade og infektion i bøjesenens skede
    • Patienter med reumatoid artritis skal ofte have lavet kirurgisk tenosynovectomi i stedet for simpel incision af seneskeden

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte bortset fra at symptomer kan udløses af kraftig aktivitet og ofte svinder på aflastning

Børn

  • Springfinger ses også hos børn, hvor det kan være til stede allerede hos det nyfødte barn
  • Tommelen er involveret i over 90 % af tilfældene
  • Hos børn ses springet sjældent. I stedet ses en strækkedefekt i yderleddet på ca. 35 grader
  • Tidligere var kirurgi den foretrukne metode, men man er i stigende grad gået over til ikke-operative metoder8
  • Træning alene giver et vellykket resultat hos 52-80 %
  • Immobilisering giver vellykket resultat hos 77-89 %
  • Resultaterne er bedre, jo yngre barnet er
  • Hvis fingeren har siddet bøjet i mere end ½ år tilrådes operation, idet man da ikke kan forvente effekt af konservativ behandling

Henvisning

  • Når patienten har vedvarende gener, og aflastning plus NSAID behandling er forsøgt

Opfølgning

Plan

  • Efter kortisoninjektion bør man afvente effekt i 4-6 uger
  • Ved manglende effekt overvejes henvisning til kirurgisk behandling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Typisk intermitterende symptomer, der starter efter en kraftig belastning og bliver mere vedvarende ved fortsat belastning

Komplikationer

  • Ingen i forhold til grundsygdommen

Prognose

  • Spontan helbredelse kan ses
  • Efter steroidinjektion
    • Godt resultat hos 60-80 %
    • Dog væsentlig risiko for recidiv
    • Diabetes patienter responderer dårligere på konservativ behandling9
  • Efter kirurgi
    • Succesrate sædvanligvis over 75 %

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Synonymer er digitus saltans, springfinger, stenoserende tenosynovit, "trigger finger"
  • Springfinger betegner en tenosynovit med hævelse af en fleksorsene til en af fingrene (inklusive tommelfingeren)10
  • Under bevægelse af fingeren kan senen "sætte sig fast" i fuld fleksion

Forekomst

  • Relativt hyppig lidelse. Den ses hyppigst hos kvinder efter 40 års alderen
  • Incidens er 28 tilfælde per 100.000 pr år, hyppigere hos diabetikere10
  • Det er to incidenstoppe: Den første under 8 år og den anden (hyppigst) i femte og sjette dekade

Årsag og sygdomsudvikling

  • Årsagen er ukendt, og tilstanden optræder spontant. Nogle gange debuterer springfinger efter belastning eller tryk mod senen. En springfinger kan være første tegn på rheumatoid artritis
  • Det er ingen sikker sammenhæng mellem erhverv og springfinger11
  • Kan være medfødt, fx et barn, som holder fingeren flekteret hele tiden

Patologi

  • Der er et fortykket parti på en af de lange fleksorsener10
  • Fortykkelsen er ud for grundleddet, hvor den fibrøse seneskede begynder
  • Fortykkelsen bliver liggende proksimalt for seneskedens åbning, når fingeren er flekteret
  • Når patienten så forsøger at strække fingeren, kiler fortykkelsen sig fast i seneskedens åbning
  • Fleksorsenernes seneskede har nogle forstærkninger (pulleys), der fæster til knoglen og holder senen på plads. Det er ofte svarende til den første pulley (A1-pulley), at fortykkelsen på senen kommer i klemme og blokerer således fingerens bevægelser
    • Bøjesenerne er ofte kraftige nok til at overvinde denne blokering, så fingeren kan flekteres. De svagere strækkesener har vanskeligere ved at overvinde blokeringen. Fingeren er derfor ofte låst i flekteret stilling men kan rettes ud med hjælp fra den anden hånd

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Video

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Peters-Veluthamaningal C, Winters JC, Groenier KH, Meyboom-de Jong B. Corticosteroid injections effective for trigger finger in adults in general practice: a double-blinded randomised placebo controlled trial. Ann Rheum Dis. 2008; 67.; 1262-6. Vis kilde
  2. Behandlingen af springfinger Kort Klinisk Retningslinje, Dansk Ortopædisk Selskab, 2018. Vis kilde
  3. Peters-Veluthamaningal C, van der Windt DA, Winters JC, Meyboom-de Jong B. Corticosteroid injection for trigger finger in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2009.; CD005617. Vis kilde
  4. Tallia AF, Cardone DA. Diagnostic and therapeutic injection of the wrist and hand region. Am Fam Physician. 2003; 67.; 745-50. Vis kilde
  5. Taras JS, Raphael JS, Pan WT, Movagharnia F, Sotereanos DG. Corticosteroid injections for trigger digits: is intrasheath injection necessary. J Hand Surg (Am). 1998; 23.; 717-22. Vis kilde
  6. Wang J, Zhao JG, Liang CC. Percutaneous release, open surgery, or corticosteroid injection, which is the best treatment method for trigger digits?. Clin Orthop Relat Res. 2013; 471.; 1879-86. Vis kilde
  7. Sato ES, Gomes Dos Santos JB, Belloti JC, Albertoni WM, Faloppa F. Treatment of trigger finger: randomized clinical trial comparing the methods of corticosteroid injection, percutaneous release and open surgery. Rheumatology (Oxford). 2012; 51.; 93-9. Vis kilde
  8. Shah AS, Bae DS. Management of pediatric trigger thumb and trigger finger. J Am Acad Orthop Surg. 2012; 20.; 206-13. Vis kilde
  9. Ryzewicz M, Wolf JM. Trigger digits: principles, management, and complications. J Hand Surg Am. 2006; 31.; 135-46. Vis kilde
  10. Akhtar S, Bradley MJ, Quinton DN, Burke FD. Management and referral for trigger finger/thumb. BMJ. 2005; 331.; 30-3. Vis kilde
  11. Trezies AJ, Lyons AR, Fielding K, Davis TR. Is occupation an aetiological factor in the development of trigger finger?. J Hand Surg (Br). 1998; 23.; 539-40. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen