Osteopetrose

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Benign osteopetrosis. Incidens er 1 tilfælde per 20.000 
  • Malign osteopetrosis: Incidens er 1 tilfælde per 200.000
  • Radiologisk undersøgelse: Generaliseret osteosklerose
  • Undertyper adskilles ved genetisk test

Behandling

  • Symptomatisk ved benign osteopetrose
  • Behandling af knoglemarvssvigt ved malign osteopetrose

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden henvises til endokrinolog, ortopædkirurg, otolog, oftalmolog

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Radiologisk diagnose: Generaliseret osteosklerose er patognomisk
  • Genetisk test til at adskille undertyper af osteopetrose

Kliniske data

Voksen debut

  • Ca. 50 % af disse patienter er asymptomatiske. Diagnosen stilles tilfældigt, ofte sent i ungdommen
  • Radiologiske forandringer begynder at optræde i barndommen og kan opdages i forbindelse med knoglebrud eller osteomyelit, særligt i mandiblen
  • Hos andre kan diagnosen stilles tidligere baseret på anamnese/familiehistorie
  • Knogledefekter er almindelige og fører til neuropatier som følge af indeklemning af nerver, hvilket giver specifikke problemer som døvhed og facialisparese
  • Karpaltunnelsyndrom og artrose kan optræde
  • Mange har knoglesmerter
  • Knoglerne er skrøbelige og kan let brække. Ca. 40 % oplever gentagne brud
  • Knoglemarvsfunktionen er ikke skadet1
  • Andre manifestationer er synsforstyrrelser som følge af retinal degeneration og psykomotorisk retardering

Spædbarns debut og intermediær debut

  • Knoglemarvssvigt opstår ofte med ledsagende knogleabnormaliteter, hydrocephalus, eksoftalmus, forsinket tandfrembrud, blindhed som følge af nethindeløsning og ekstrem knogleskørhed
  • Mistrivsel og væksthæmning foreligger som regel
  • Næsetillukning som følge af misdannelse af bihulerne er ofte et fremtrædende træk
  • Neuropatier som følge af indeklemning af hjernenerver opstår, fordi foramina i kraniet ikke åbner sig eller er for trange. Dette fører til døvhed, eksoftalmus og hydrocephalus
  • Tandfrembrud kan være forsinket
  • Osteomyelit i mandiblen er almindelig som følge af unormal blodtilførsel
  • Knoglerne er sprøde og frakturerer let1
  • Knoglemarvssvigt medfører, at børn får anæmi, har større tendens til blå mærker og blødninger som følge af trombocytopeni. De får gentagne infektioner som følge af et svigtende immunsystem
  • Andre fysiske fund er kort højdevækst, fremtrædende pande, stort hoved, nystagmus og genu valgum

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Voksen debut
    • I sin benigne form kan laboratoriedata afsløre forhøjet basisk fosfatase og kreatininkinase som følge af øget frigørelse af defekte osteoklaster
  • Spædbarns debut og intermediær debut
    • Laboratoriefund ved infantil osteopetrose kan være hypokalcæmi, forhøjet parathyreoideahormon (sekundær hyperparathyreoidisme, høje sure fosfataser og kreatininkinase niveauer)1

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen
    • Er diagnostisk og afdækker generaliseret osteosklerose, selv om fundene kan variere med de forskellige undertyper
    • Kraniet er almindeligvis fortykket og tæt, særlig i basis. De paranasale og mastoide bihuler er underpneumatiserede
    • Rygbilleder kan i laterale projektioner vise "knogle-i-knogle" (endoknogle) konfiguration eller endeplade-sklerose
    • Andre knogler kan også være ensartet sklerotiske. Men alternerende sklerotiske og tyndere bånd kan ses i bækkenet og nær enderne på de lange knogler
    • Røntgen kan også vise tegn på hyppige brud og/eller osteomyelit
  • MR
    • Kan også være nyttigt i vurderingen af knoglevævets status over tid, særlig efter knoglemarvstransplantation
  • Histologi
    • Osteoklasternes manglende evne til at resorbere knoglevæv er et patognomonisk tegn på osteopetrose
    • Rester af mineraliseret primært spongiøst væv kan ses som øer af kalcificeret brusk inde i modent knoglevæv
    • Antal osteoklaster kan være øget, normalt eller endog lavt

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Livsforlængelse ved infantil form
  • Nedsætte og afhjælpe komplikationer ved benign (voksen) form

Generelt om behandlingen

Multidisciplinær indsats fra forskellige lægelige specialer afhængig af symptomer, som minimum bør involveres endokrinolog, genetiker, oftalmolog, odontolog

  • Benign osteopetrose (voksen debut)
    • Behøver ingen behandling bortset fra behandling af evt. komplikationer
    • Ingen specifik behandling findes
  • Infantil osteopetrose
    • Behøver behandling på grund af de alvorlige virkninger af sygdomsprogressionen4

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning ved tegn på komplikationer

Råd til patienten

  • Undgå aktiviteter, som øger risikoen for knoglebrud

Medicinsk behandling

Ved infantil osteopetrose har nedenstående været anvendt. 

Anden behandling

  • Intern og ekstern fiksation er blevet anvendt i behandlingen af brud med udmærket resultat
  • Trods øget risiko for brud, foregår knoglehelingen normalt, selv om den ændrede osteoklastfunktion ender med dannelse af osteopetrotisk knoglevæv

Kirurgi

  • Ved brud kan det være nødvendigt med opretning af fejlstillinger for at opnå korrekt belastning over bruddet
  • Kan være vanskelig at opnå heling

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning 

  • Ved mistanke om tilstanden

Opfølgning

Plan

  • Skal følges op af behandlings- og sociale team med indsigt i tilstanden

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Øget knogleskørhed disponerer til frakturer. Patienterne har også øget risiko for at udvikle osteomyelit

Komplikationer

  • Knoglebrud
  • Anæmi, blødningstendens, infektionstendens
  • Osteomyelit

Prognose

  • Osteopetrose med debut i voksenalder har en god prognose, mens den infantile og intermediære har en dårlig prognose
  • Voksne med osteopetrose er som regel asymptomatiske og har god overlevelse
  • Ubehandlet vil infantil osteopetrose føre til død i løbet af første dekade som følge af alvorlig anæmi, blødning eller infektion. Behandling kan bedre prognosen for nogle

Baggrundsoplysninger5

Definition

  • En tilstand med nedsat knogleresorption som følge af reduceret osteoklastfunktion, som fører til ændret knoglemodellering og remodellering
  • Defekt knogledannelse medfører skrøbelig knoglestruktur, selv om der er øget knoglemasse
  • Tilstanden blev første gang beskrevet af den tyske radiolog Albers-Schönberg i 19046

Forekomst

  • Sjælden tilstand
  • Incidensen er estimeret til at være 1 tilfælde per 20.000 for autosomal dominant (også kaldet benign osteopetrosis) og 1 tilfælde per 200.000 for autosomal recessiv (malign osteopetrosis).

Ætiologi og patogenese

  • Tilstanden er en heterogen tilstand, som omfatter forskellige gendefekter (mindst 14 forskellige), og som præsenterer et bredt spektrum af kliniske træk i sin fænotypiske manifestation hos afficerede individer1
  • Tre distinkte former udgør hovedparten af tilfældene. Disse inddeles efter alder og kliniske træk
  • Genetisk og arvelige faktorer er væsentlige, men punktmutationer er også medvirkende for signalproteinernes funktion, jævnfør en påvirket osteoklastfunktion7,8

Voksen debut

  • Debuterer i voksenalderen og kaldes også benign osteopetrosis, Albers-Schönbergs sygdom
  • Er en tilstand som nedarves autosomalt dominant, og opdages ofte tilfældigt
  • Der er ingen tegn til påvirkning af knoglemarvens funktion

Spædbarns debut og intermediær debut

  • Disse former betegnes også malign osteopetrose
  • Begge nedarves som autosomalt recessive tilstande
  • De har en dårlig prognose og en høj dødelighed
  • Tilstanden diagnosticeres tidligt i livet
  • Knoglemarvsinsufficiens
    • Knoglemarven erstattes ofte af defekt knoglevæv, hvilket fører til knoglemarvsinsufficiens (myelodysplasi) og pancytopeni
    • Ekstramedullær hæmatopoiese kan ses, hvilket fører til hepatosplenomegali, hypersplenisme og hæmolyse

Disponerende faktorer

  • Arv

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Der er et netværk for osteopetrose

Placering i sundhedsvæsenet

  • Afhænger af alder og form for osteopetrose

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Bhargava A. Osteopetrosis. eMedicine, last updated Sep 19, 2007.
  2. Whyte MP, Wenkert D, Clements KL, McAlister WH, Mumm S. Bisphosphonate-induced osteopetrosis. N Engl J Med. 2003; 349.; 457-63. Vis kilde
  3. Tolar J. Osteopetrosis. N Engl J Med. 2004; 351.; 2839-49. Vis kilde
  4. Proceedings and abstracts of the First International Symposium on Osteopetrosis: biology and therapy. October 23-24, 2003. Bethesda, Maryland, USA. J Bone Miner Res. 2004; 19.; 1356-75. Vis kilde
  5. Wu CC, Econs MJ, DiMeglio LA, Insogna KL, Levine MA, Orchard PJ, Miller WP, Petryk A, Rush ET, Shoback DM, Ward LM, Polgreen LE. Diagnosis and Management of Osteopetrosis: Consensus Guidelines From the Osteopetrosis Working Group. J Clin Endocrinol Metab. 2017; 102.; 3111-3123. Vis kilde
  6. Albers-Schonberg H. Roentgenbilder einer seltenen Knochennerkrankung. Munch Med Wochenschr. 1904; 51.; 365. Vis kilde
  7. Bollerslev J, Henriksen K, Nielsen MF, Brixen K, Van Hul W. Autosomal dominant osteopetrosis revisited: lessons from recent studies. Eur J Endocrinol. 2013; 169.; R39-57. Vis kilde
  8. Michou L, Brown JP. Genetics of bone diseases: Paget's disease, fibrous dysplasia, osteopetrosis, and osteogenesis imperfecta. Joint Bone Spine. 2011; 78.; 252-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen