Falsk strubehoste

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Typisk anamnese hos mindre barn

Sygehistorie^1,2

• Vejrtrækningsbesvær
  • Gøende søløvelignende hoste, hæshed og inspiratorisk stridor
  • Kommer ofte pludseligt akut efter, en let øvre luftvejsinfektion af typisk viral genese gennem 12-48 timer
  • Anfald med stridor kommer gerne om aftenen, når barnet er lagt til at sove eller tidligt på natten
  • Indtrækninger i hvile ses ved tiltagende luftvejsobstruktion
  • Barnet bliver ofte bedre under transport til læge, og gøende hoste kan være det eneste fund ved ankomst
• Andre symptomer
  • Patienten er afebril eller har let til moderat feber
  • Intet synkebesvær og som regel kun let påvirket almentilstand
  • Ophidselse og skrigen vil ofte forværre symptomerne

Kliniske fund

• Ved akut laryngitis er der ingen patologiske fund ved inspektion af fauces - epiglottis er normal
• Ved lungestetoskopi er der som regel ingen patologiske fund, men pibende bilyde kan forekomme ved samtidig tracheobronkit - overvej så også astma

Advarsel

• Hvis barnet er medtaget, og der er klinisk mistanke om epiglottit, skal man ikke forsøge at se efter epiglottis uden beredskab - opkastninger kan føre til respirationsstop
• Der findes et internationalt klinisk scoringssystem, som anvendes flere steder i verden, såkaldt "Westley croup score" (0-17) som udfra bevidsthedsniveau, cyanose, stridor, luftskifte og indtrækninger graduerer i let, moderat og alvorlig pseudocroup. Børn med en let pseudocroup har en score på < 3 og har typisk en gøende hoste, hæshed, men ingen stridor i hvile (men måske når de skriger eller er i aktivitet), mens børn med alvorlig pseudocroup har en score på > 8 (se indikation for indlæggelse nedenfor)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver er som hovedregel ikke indiceret
• Ved viral laryngitis kan man forvente normal eller let forhøjet CRP

Andre undersøgelser på sygehus

• Rtg?
  • Er sjældent nødvendig, men er relevant ved uklart sygdomsbillede
• Syrebasestatus?
  • Vil almindeligvis være normal, kun i meget alvorlige tilfælde påvises hypoksi
• Laryngoskopi?
  • Ved uklarhed om der kan foreligge epiglottit (men kun ved beredskab til tracheostomi)

Differentialdiagnoser

• Epiglottit
• Fremmedlegeme i trakea eller bronkier
• Akut bronkitis
• Astma hos børn
• Akut allergisk reaktion
• Misdannelse eller tumor relateret til trakea eller bronkier

Behandling^1,2

Behandlingsmål

• Berolige barn og forældre
• Tiltag for at lette barnets stridor

Generelt om behandlingen

• Information om tilstanden og råd om hjemmebehandling er vigtig, fordi dette er en tilstand, som ofte recidiverer
• Behandlingen går først og fremmest ud på at reducere luftvejsobstruktionen og respirationsproblemerne som følge af inflammation og ødem
• I de fleste lettere tilfælde kan behandlingen foregå i hjemmet
• Trinvis behandling
  • Trin 1 er at tage barnet op af sengen, evt. sidde med barnet oprejst på skød og forsøge med kold (evt. udendørs) eller fugtig luft
  • Trin 2 er farmakologisk behandling og bør foregå på hospital med inhaleret sympatomimetika og evt. inhaleret eller systemisk glukokortikoid
  • Den kliniske effekt af adrenalin inhalation ses typisk efter nogle minutter og er kortvarig, mens den af glukokortikoider først typisk ses efter 4 timer
  • Begge præparater anses for den gængse og klinisk dokumenterede behandling ved pseudocroup og den kliniske effekt er for inhaleret adrenalins og systemisk glukortikoids vedkommende først signifikant efter hhv. 30 min og 6 timer^3,4

Håndtering i almen praksis

• Beroligelse og råd om håndtering ved akut anfald om natten. Henvis evt. akut til lokalt sygehus

Råd til patienten

• I lette tilfælde er det ofte tilstrækkeligt at tage barnet op af sengen for at reducere det hydrostatiske tryk i slimhinden
• Ved stridor bør patienten sidde på fars eller mors skød, evt. udendørs eller med åbent vindue i klar luft
• Forældrene bør prøve at berolige barnet og sig selv
• Kølig/varm og fugtig luft
  • Kold luft anses dog som nyttig, tag barnet med udendørs eller stå foran et åbent vindue. Kold vanddamp fra fryseboks eller køleskab kan være gunstig
  • Fugtig og/eller kølig luft vil medføre afkøling af slimhinden, vasokonstriktion, reduceret ødem og mindre sejt slim
  • Der foreligger dog ingen evidens for ovenstående praksis^5,2

Medicinsk behandling²

Kortikosteroider

• Ved moderat eller svær stridor anbefales på hospital udover gentagne inhalationer med sympatomimetika (adrenalin) under observation også at give glukokortikoid som inhalation (budesonid) evt. suppleret peroralt i form enkelt dosis prednisolon eller dexamethason, som også kan være nødvendigt at gentage

Anden behandling

• Evt. supportiv smertestillende medicin

Kirurgi

• Der findes ingen kirurgisk behandling

Forebyggende behandling

• Pseudocroup kan ikke forebygges

Henvisning¹

• Indlæggelse bør overvejes ved flg. faresignaler:
  
  • Vedvarende, evt. tiltagende stridor
  • Børn som er medtagede og virker udtrættede, eller som ikke bliver bedre af behandlingen
  • Udtalte indtrækninger
  • Reduceret luftskifte
  • Påvirket bevidsthedsniveau
  • Tachycardi som ikke kan forklares ved høj feber
  • Cyanose eller bleghed
  • Mistanke om epiglottit
  • Især ved mindre barn < 6 mdr eller større barn > 6 år uden tidligere tendens til falsk strubehoste skal der overvejes andre diagnoser, som mulig ætiologi, der kræver udredning 

Opfølgning

Plan

• Ingen opfølgning er nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Tilstanden opstår som regel om aftenen efter et par timers søvn
• De allerfleste episoder af akut laryngitis kræver kun hjemmebehandling og er selvbegrænsende
• Behandling på hospital består primært af inhalation med adrenalin suppleret med glukokortikoid (inhalation og evt. p.o.)
• Symptomerne er værst i 1-2 døgn og klinger af i løbet af under få dage op til een uges tid

Komplikationer

• Respirationsbesvær. Under 1 % af indlagte har behov for intubation og respiratorbehandling
• Akut (malign) laryngo-trakeobronkitis
  • Meget sjælden
  • Starter ofte på samme måde som akut subglottisk laryngitis
  • Efterhånden både inspiratorisk og ekspiratorisk stridor, meget medtaget almentilstand

Prognose

• Prognosen for det enkelte anfald er god og der behøves ingen opfølgning
• Akut laryngitis har en tendens til at recidivere ved senere forkølelser
• Forekomsten af akut laryngitis ophører som regel i 3-5-årsalderen, men hos nogle ikke før i 7-8-årsalderen
• Mortaliteten er meget lav⁵

Baggrundsoplysninger¹

Definition

• Akut laryngitis, pseudocroup, croup, spasmodic croup
• Luftvejsinfektion af overvejende viral genese med hæshed, gøende hoste, inspiratorisk stridor og varierende grader af respirationsbesvær som de dominerende symptomer
• Omfatter en heterogen gruppe sygdomme som afficerer larynx, trachea og til dels bronkierne
  • Da trachea ofte er angrebet samtidigt, kaldes sygdommen også laryngotracheit - og på dansk falsk strubehoste

Forekomst

• Incidens
  • Hyppigst hos børn i alderen ½-6 år, med højeste incidens mellem 6 og 36 mdr.
• Prævalens
  • I andet leveår har 5 % af børn croup
  • Kønsratio drenge:piger er 1,4:1⁵
  • Risiko for at udvikle sygdommen i barneårene er højere, hvis forældrene også har haft sygdommen som børn
• Prædisponerende faktorer er i forvejen sarte og sårbare luftveje 
• Indlæggelser
  • Hyppig indlæggelsesdiagnose på børneafdelinger. Det er estimeret at op mod 5 % af alle tilfælde indlægges⁵
  • Under 1 % af de indlagte har behov respiratorbehandling
  • Lav dødelighed
• Sæsonvariation
  • Forekommer hyppigst om efteråret og vinteren

Ætiologi og patogenese

• Ætiologisk agens
  • Som regel viralt agens og hyppigst (op mod 75 %) parainfluenzavirus (type 1, 2 og 3), men influenza-, adeno-, rhino-, RS-, metapneumo-, mæslinge og coronavirus, og meget sjældent kan bakterier også være årsag
• Patofysiologi
  • Virus inficerer mucosa i næse/svælg og spreder sig langs luftvejsepitelet til larynx og trachea 
  • Symptomerne er forårsaget af ødem i den inficerede og injicerede slimhinde umiddelbart under stemmelæberne, som her er omgivet af stram brusk, hvilket medfører et ødem af slimhinden, som kun kan udvide sig ind mod lummen af luftrøret
  • Ødemet blokerer i større eller mindre grad luftstrømmen gennem trachea og fører til inspiratorisk stridor og gøende hoste
  • Udover ødem kan der være sekret og fibrinbelægninger, som ligeledes reducerer lumen til måske 1-2 mm

Disponerende faktorer

• Passiv rygning og anden luftforurening kan være af betydning
• Tør luft

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om akut laryngit
• Om antibiotikabehandling

Link til vejledninger 

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
   

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Oversigt nedre del af svælg