Overgreb og omsorgssvigt hos børn

Baggrundsoplysninger^1,2,3,4,5

Definition

• Omsorgssvigt og overgreb mod børn inddeles i følgende hovedtyper:
  • Børn som udsættes for fysiske overgreb (se også omtale af abrusive head trauma)
  • Børn som forsømmes og udsættes for omsorgssvigt
  • Børn som udsættes for psykiske overgreb
  • Børn som udsættes for seksuelle overgreb
  • ”Fostermishandling” (fostre som skades i graviditeten pga. misbrug m.v.)
• Hvem er gerningsmand?
  • Som regel er det en forælder eller omsorgsperson, som er ansvarlig for barnets velvære
• Udfordring
  • Tilstanden er underrapporteret og underdiagnosticeret
  • Sundhedspersonale bør i højere grad være opmærksomme på tilstanden, end tilfældet er i dag
  • Udfordringer med hensyn til at diagnosticere overgreb eller omsorgssvigt samt at foretage de nødvendige underretninger til kommunen kan bl.a. være
    • Usikkerhed i forhold til diagnosen 
    • Betydning for relation til familien
    • Manglende kommunikation på tværs af sektorer

Forekomst

• Omsorgssvigt og overgreb mod børn forekommer i alle lande og i familier af alle etniciteter og religiøse grupper
• Data fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016) viser at:
  • Hvert 6. barn oplever vold i hjemmet
  • 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold
  • Hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre, og psykisk vold ses ofte i kombination med fysisk vold. 
  • 1 pct. har været udsat for seksuelle overgreb
• Elever på 8. klassetrin rapporterer højere forekomster af vold (Børns Vilkår, 2022)
  • Fysisk vold: 22 pct. af eleverne svarer, at de har været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for de seneste 12 måneder
  • 13 pct. af eleverne har været udsat for at blive skubbet, rusket, nevet og revet i håret
  • 9 pct. har været udsat for grovere vold i form af slag med flad hånd, slag med knyttet hånd, slag med genstande og spark.
  • Psykisk vold: 23% af eleverne svarer, at de har været udsat for psykisk vold 

Lovgivning og ansvarlige professionelle

• Barnets lov
• FNs barnekonvention
  • Artikel 19: Børn har ret til at blive beskyttet mod fysisk eller psykisk vold og mod at blive forsømt
  • Artikel 34: Børn har ret til at blive beskyttet mod seksuelle overgreb og mod at blive udnyttet i prostitution og pornografi
• Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
• Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
• Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats

Barnets lov trådte i kraft 1.1.2024

Formålet med denne lov er følgende:

1. At tilbyde børn og unge og deres familier rådgivning, hjælp og støtte for at forebygge sociale problemer.
2. At tilgodese særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer hos et barn eller en ung

Stk. 2: Hjælp og støtte efter denne lov bygger på forældres ansvar for deres børn
Stk. 3: Hjælp og støtte efter denne lov tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger

Af barnets lov § 135 fremgår:
"Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundheds eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen." 

• Der er således tale om en generel underretningspligt, som gælder for alle borgere
• Der er ikke krav om, hvilken form en underretning skal have
  • Dvs. at underretningen kan indgives både mundtligt og skriftligt til kommunen. Præcis hvordan du gør det, afhænger af, i hvilken kommune du laver underretningen
    • Ved skriftlig underretning er det ofte muligt at underrette elektronisk via kommunens hjemmeside
    • Det er muligt at indgive en underretning anonymt

Skærpet underretningspligt

• Af barnets lov § 133 fremgår: "Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at:"

1. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov
2. et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold
3. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4. et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

• Som læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, jordemoder, psykolog og autoriseret sundhedsperson i øvrigt gælder således en skærpet underretningspligt. Sundhedspersoner kan ikke forlade sig på, at en anden person har underrettet kommunen om et barn med vanskeligheder, og kan heller ikke forlade sig på, at barnet eller den unge selv kan

Kommunens opgaver

• Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge i kommunen lever, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der er behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år
• Kommunen skal sørge for, at barnet eller den unges forhold undersøges ved bl.a. at medinddrage de fagfolk (læger og andet sundhedspersonale, pædagoger, lærere, psykologer m.v.), som allerede har en viden om barnet/den unge og familiens forhold. Hvis nødvendigt skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller psykolog. Kommunen skal vurdere sagens alvor og træffe beslutning vedrørende hjælpeforanstaltninger
• For at kommunens tilsynspligt kan realiseres, forudsætter det, at alle kender deres underretningspligt
• Særligt om den ”skærpede” underretningspligt (gælder for bl.a. læger og andet sundhedspersonale):
  • Den skærpede underretningspligt indtræder, når man har grund til at antage, at et barn/en ungs sundhed eller udvikling er truet, jvf  § 133 og ikke som den almindelige underretningspligt, som træder i kraft når man har kendskab til sådanne forhold
  • Tavshedspligt: Lægers og andre sundhedspersoners almindelige tavshedspligt er underordnet underretningspligten. Man kan derfor ikke undlade at underrette under henvisning til tavshedspligt
  • Det er altid muligt at underrette anonymt, og kommunen har altid pligt til at iværksætte en undersøgelse
  • Det anses for fagligt god praksis, at man altid oplyser forældrene om underretningen og ens pligt hertil og fortæller dem, at det drejer sig om en underretning for at få hjælp til barnet/den unge og familien
  • Udenfor arbejdstid underrettes til den sociale døgnvagt (kontakt politiet på telefon 114. Politiet vil så kontakte den sociale døgnvagt i den aktuelle kommune) 
    • Vedr. borgere i København: kontakt telefon 3317 3333, som også er behjælpelig vedrørende spørgsmål om familier uden for København
  • Underretninger skal vurderes inden for 24 timer
  • Kommunen har pligt til at give underretteren kvittering for modtagelse af underretningen. Kommunen skal endvidere, efter anmodning, videregive oplysninger til den fagperson, der har underrettet, om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger for barnet eller den unge under 18 år, med mindre særlige forhold gør sig gældende
  • Hvis kommunen, trods underretning, ikke iværksætter nødvendige hjælpeforanstaltninger kan der underrettes direkte til Den Sociale Ankestyrelse
• Vedrørende sagsgangen i kommunen og hjælpeforanstaltninger, se Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)
• Politi:
  • Det er kommunens ansvar og opgave ved behov at anmelde en sag til politiet mhp. efterforskning i forhold til straffeloven
  • Politiet skal kun involveres i ”nødretssituationer” ved trussel mod underretteren

Disponerende faktorer

• Omsorgssvigt og overgreb skyldes sjældent én årsag, idet der regel er der flere samvirkende faktorer
• Egenskaber ved familien, hos barnet, ved forældrene - men husk at børnemishandling forekommer i alle sociale lag
• Risikofamilier
  • Ofte forekommer vold i hjemmet, situationsbetinget eller permanent stress, økonomiske belastninger, arbejdsløshed, enlig forsørger, mindre overskud til barnet/børn, fattigdom
  • Multiproblemfamilier
  • Dårlige boligforhold
• Risikoforældre
  • Selv været mishandlet
  • Været vidne til vold i egen familie
  • Situationsbetinget belastning
  • Har alkohol/misbrugsproblemer
  • Har psykiske forstyrrelser og problemer som emotionel krise, lav selvfølelse, depression, aggression, lav impulskontrol, psykopatiske træk, omsorgspersonen er ung og uerfaren
• Risikobørn
  • Barnet er under 5 år
  • Barnet var uønsket
  • Barnet er født med sygdom
  • Barnet har et handicap
  • Barnet har højt støjniveau/er krævende
  • Børn, der er anbragt i plejefamilie

Beskyttende faktorer

• Nogle ressourcer virker som buffer mod risikofaktorer og beskytter børn mod mishandling⁶
• Disse forhold kan være forældre, som er klar over problemet, støttende bedsteforældre og netværk, god og gensidig kontakt med sundhedspersonale (egen læge, sundhedsplejerske m.v.) og pædagogisk personale (daginstitution, skole m.v.)

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Omsorgssvigt
  • Forsømmelse eller manglende evne til at tilfredsstille barnets behov, så det rammer barnets sundhed og fysiske og psykiske udvikling
• Fysisk overgreb
  • Barnet påføres skader, der ikke er resultat af hændeligt uheld, ved at blive rystet, bidt, slået, brændt, kastet med eller lignende
• Psykisk overgreb
  • En gennemgående holdning eller handling hos forældre eller andre omsorgsgivere som er ødelæggende for - eller forhindrer - udviklingen af en positiv selvopfattelse hos barnet
    • Afvisende og følelsesmæssigt utilnærmelige forældre
    • Grundlæggende psykiske behov dækkes ikke
    • Holdninger/handlinger over tid som barnet vanskeligt kan sætte ord på
    • Holdninger/handlinger som ikke sætter ydre spor, og som er vanskelige at opdage udefra
• Seksuelle overgreb
  • Børn eller unge bliver involveret i seksuel aktivitet, som de udviklingsmæssigt ikke er i stand til at forstå og heller ikke kan give et informeret samtykke til
  • Aktiviteten er i konflikt med lovgivning og/eller kulturelle normer

Omsorgssvigt

• De fire undertyper af omsorgssvigt er fysiske, emotionelle, vedrørende læring/udvikling og medicinske
  • Fysisk omsorgssvigt
    • Indebærer manglende tilførsel af adækvat mad, tøj, bolig, hygiejne, beskyttelse eller overvågning
  • Emotionelt omsorgssvigt
    • Fravær af kærlighed, sikkerhed, hengivenhed, emotionel støtte eller psykologisk hjælp, når det behøves
    • Eksponering for vold i partnerforhold opfattes også som en form for omsorgssvigt
  • Svigtende uddannelse og udvikling
    • Indebærer at barnet ikke følges op i forhold til skole. Der reageres ikke på fravær fra skolen, og barnet får ikke dækket sine mest grundlæggende uddannelsesbehov
  • Medicinsk omsorgssvigt
    • Indebærer forsinket eller afvist kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket kan skade barnets sundhed

Læge/sygeplejerske/sundhedsplejerskes opgaver ved mistanke om omsorgssvigt og overgreb

• Optage en fuldstændig sygehistorie
  • Om svangerskab, fødsel, nyfødts- og spædbarnstid, kost, vaccinationer, sygdomme, vækstkurve, milepæle i udviklingen, sygehusindlæggelser, tidligere lægebesøg og eventuel medicin
• Optage en psykosocial anamnese
  • Om familiesammensætning, forældrenes fysiske og psykiske helbred, jobstatus, brug af stimulanser og alkohol i hjemmet samt fysisk og psykisk vold i familien
• Underrette kommunen
• Henvise til undersøgelse på hospital
• Foretage hjemmebesøg
  • Ved uklarhed om der foreligger omsorgssvigt, bør der foretages hjemmebesøg og aftales opfølgningskontroller, gerne i samarbejde med kommunen

Psykiske overgreb

• Er vanskelige at opdage, men fører til, at barnets psykologiske modning og udvikling skades
• Flere undertyper beskrives som afvisning, isolation, terrorisering, ignorering, psykologisk utilgængelighed, korruption og uacceptable forventninger eller krav til barnet
• Adfærdsmønstre hos børn, som bør give mistanke om mulige psykiske overgreb, er social tilbagetrækning, usædvanlig stærk vrede eller aggression, spiseforstyrrelser, mistrivsel, forsinket udvikling og emotionelle forstyrrelser som depression, angst, frygt, isolation
• Ved mistanke underrettes kommunen

Fysiske overgreb

• Omkring hver sjette danske ung været udsat for fysisk vold af forældrene i det seneste år. I de fleste tilfælde er der tale om en engangsepisode. Skønsmæssigt bliver ca. 5 procent udsat for langvarig og/eller mere alvorlig vold
• Skader som følge af vold og overgreb bør indgå i differentialdiagnostikken af enhver skade på børn
• Skadetyper
  • Blodudtrædninger, bid, forbrændinger, brud, mavetraume og hovedtraumer er de hyppigste fysiske fund
  • Andre suspekte fund er bagre ribbensbrud, retinalblødning, komplekse kraniebrud hos spædbørn, brud i lange rørknogler hos børn over 2 år, brud i scapula/spinøse processer/sternum, cigaretmærker og subduralblødning
• Indhentning af information og dokumentation
  • Information fra omsorgspersoner bør indhentes separat og så snart som muligt
  • Grundig dokumentation er påkrævet. Fotos bør om muligt tages af skaderne
• Se omtale af abusive head trauma
• Jf. detaljer om skadetyper, samt tjekliste nedenfor

Skadetyper

• Blå mærker
  • Studier har vist, at børn under et år har færre blå mærker end ældre bortset fra over knoglefremspring
  • Lokalisation: Ansigt, ører, skuldre, sæde, mave m.m.
  • Man kan se mærker efter genstand (hånd, bælte etc), vær opmærksom på muligt mønster
• Brud
  • Traumets art og omstændighed? Er der overensstemmelse imellem forklaring og lokalisation? Brud hos børn under 2 år bør undersøges specielt nøje. Traumemekanismen bør passe med bruddets art
  • Følgende brudtyper er associeret med mishandling (specielt hos de mindste børn): 
    • ribben (multiple, bagtil), 
    • metafyse/epifyse (knæ, håndled, albue, ankler "ophængningsfrakturer")
    • lange rørknogler (spiral-/skråfrakturer - der kan opstå efter ”vrid og træk”)
    • kraniebrud (komplicerede, impression)
• Brandskader
  • Størst hyppighed i løbet af 3. leveår. Ofte gentagelser og lignende skader hos søskende
  • Lokalisation: Ansigt, hoved, sæde, hænder, fødder, lægge
  • OBS frie områder, f.eks. der hvor balderne har været presset sammen, når barnet placeres på varm ovn, eller hvor balderne presses mod badekargulv, når børn tvinges ned i varmt vand
  • Skærpet opmærksomhed også ved brandskader både foran og bag på kroppen samtidigt
  • Skarpe demarkationslinjer. F.eks. ”dyppeskader” hvor barnet bliver holdt ned i varm væske, eller man kan se mærker efter genstand, som er brugt (cigaretter etc.)
• Forgiftninger
  • Hyppigst under 2½ år
  • Hyppigst: Bordsalt, tricykliske antidepressiva, salicylater, jern, laksantia
  • Obs! Medicinsk børnemishandling Factitious disorder (Münchhausen syndrom) by proxy
• Kvælning
  • Sjældent, oftest under 1 år. Tænk på kvælning ved "SIDS" (Sudden Infant Death Syndrome = pludselig uventet spædbarnsdød) når:
    
    • Tidligere episoder med uforklarlige apnøer, kramper eller ALTE (Apperent Life Threatening Event)/"near miss"
    • Spædbørn under 6 uger
    • Tidligere uklar sygdom
    • Andre uforklarlige børnedødsfald i familien

Seksuelle overgreb

• Omtales i egen artikel

Sygehistorie

• Kendetegnes ved forældres præsentation af "problemet"
  • Det er typisk, at forældrene tager sent kontakt med sundhedsvæsenet. De lægger ofte skylden på barnet (uforsigtig, motorisk "sen") eller søskende
  • Forklaring er vag, og/eller inkonsistent
  • Forklaring stemmer ikke med kliniske fund og den oplyste traumemekanisme
  • Forklaring stemmer ikke med barnets udvikling
  • Barnet har anden forklaring end forældrene
• Kendetegn ved barnet
  • Gentagne traumer af "non-accidental" type
  • Barnet har ofte skader i hovedregionen (f.eks. subduralt hæmatom)
  • Kan være samtidige tegn på omsorgssvigt, underernæring, dårlig tandstatus, gamle skader

Tjekliste ved mistanke om påført skade

• Har eventuelle skader en usædvanlig fordeling eller lokalisering?
• Er der et mønster af blodudtrædninger og blå mærker?
• Kan der udelukkes en blødningsforstyrrelse eller kollagensygdom som årsag til læsionerne?
• Kan et eventuelt bid eller mærke efter en hånd være fra en voksen person?
• Ved forbrænding, er kanterne klart demarkerede med jævn dybde på forbrændingen?
• Er læsionerne i forskellige helingsstadier (forskellig alder)?
• Er den rapporterede skademekanisme uforenelig med graden af traume?
• Vurdering
  • Er svaret ja på nogle af disse spørgsmål, bør overgreb overvejes og barnet/den unge bør henvises til udredning på en børne-ungeafdeling
• Dokumentation
  • På grund af de mulige juridiske implikationer vil kravene til dokumentation både af symptomer, medicinske fund og ætiologi være store. Sørg for fyldestgørende journalnotater med henvisning til alle som evt. har været konsulteret
  • Fotodokumentation bør kun foretages af klinisk fotograf, retslæge eller andre, der har hjemmel til opbevaring af fotos
• Tværfaglighed
  • Vær aldrig alene om vurdering og opfølgning af disse sager (dvs. involver kollega, bagvagt og evt. andre)
  • I de fleste tilfælde er det naturligt at trække kommunens kompetence ind tidligt
  • Andre aktuelle samarbejdspartnere er sygehusets socialrådgivere, psykolog/psykiater tilknyttet afdeling samt børne- og ungdomspsykiatrisk ekspertise
  • Evt. trækkes politiet ind tidligt, oftest via kommunens repræsentant

Kliniske fund

• Barnets udtryk og samspil med forældrene er påfaldende
• Forældrenes følelsesmæssige reaktion og opførsel er påfaldende
• Kendetegn ved fysiske fund
  • Multiple skader
  • Bilaterale skader
  • Skader af forskellig alder
  • Bemærk at overgreb også giver "almindelige skader"
• Udfordringer med små børn
  • Mange børn viser kun generelle tegn på utilpashed og mistrivsel
  • Jo mindre børn, desto mere generelle symptomer
• Hyppig forekommende observationer
  • Ofte påfaldende opførsel af barnet
  • Tegn på omsorgssvigt -– ikke årstidssvarende/beskidt klædt

Henvisning

• Ved mistanke om fysisk overgreb: henvis til hospital, børne- og ungeafdeling

Andre undersøgelser hos specialist

• Ved alle former for blødninger:
  • Hæmoglobin, erytrocytvolumen fraktion (EVF), erytrocytvolumen (MCV), leukocytter, differentialtælling, trombocytter, CRP, Koagulationsfaktor 2, 7, 10 og APTT, ALAT og basiske fosfataser
• Ved frakturer tages efter konkret vurdering: 
  • Calcium, fosfat, basiske fosfataser og Vitamin D, PTH, ceruloplasmin, kobber
  • Urinstiks for blod
  • Ved intrakranielle blødninger sendes desuden urin til metabolisk screening og leukocyt glutaryl- CoA dehydrogenase aktivitet
  • Udvidede koagulations undersøgelser overvejes i samarbejde med speciallæge og efter aftale med koagulationslaboratoriet

Ved mistanke om fysiske overgreb

• Oftalmologisk undersøgelse
  • For at påvise evt. retinablødninger hos børn under to år

Røntgen

• 0-2 år: Røntgen af hele skelettet (indikation ”fysisk overgreb”, tages i dagtid)
• 2-5 år:  individuel vurdering 
• 5-15 år: kun den region, som angives beskadiget 

Obs: Altid kontrol helkropsrøntgen af helt skelet efter 14 dage hos de 0-2 årige, samt ved bestyrket mistanke hos øvrige aldersgrupper. Ved follow-up kan columna og kranie udelades, medmindre der er specifik indikation. 

Skanninger

Cerebrum

Børn <2 år: 

• MR – cerebrum skal foretages på alle børn < 2 år, hvor der er mistanke om fysisk overgreb. I tilfælde af CNS symptomer foretages akut CT-skanning, som altid efterfølges af MR 3-5 dage efter formodede traumetidspunkt. Hvis der er CNS symptomer, skal MR-skanningen omfatte både cerebrum og columna cervicalis (ligamentlæsioner, blødninger, frakturer). Hvis der ikke er CNS symptomer, foretages udelukkende MR, som angivet ovenfor

Børn > 2 år: 

• Ved symptomer eller specifik mistanke foretages akut CT og efterfølges af MR som ovenfor

Obs: Ingen skanning kan med sikkerhed datere subduralt hæmatom, og gentagen undersøgelse kan derfor overvejes. Alle billeddiagnostiske undersøgelser bør vurderes af to radiologiske speciallæger. 

Differentialdiagnoser

• Koagulationsforstyrrelser, ITP, infektion/sepsis, Schønlein Hennoch´s purpura, leukæmi, hæmofili
• Medfødte lidelser: Ehlers-Danlos (I-X), osteogenesis imperfekta, glutaraciduri type 1, homocysteinuri, hypofosphatasi, Menkes sygdom, rakitis 
• Andet: Dermale melanoser/Kongenit dermal melanocytose ("mongol-pletter") hændelige uheld, mærker fra leg, SIDS (pludselig uventet spædbarnsdød)

Tiltag

Behandlingsmål

• Beskyttelse af barnet 
• Afdække overgreb og iværksætte tiltag som får standset omsorgssvigt eller mishandling
  
  • Lider mor, far eller omsorgsperson af psykisk sygdom, eller har de misbrugsproblemer?

Opgavefordeling

• Kommunen skal beskytte barnet 
• Praktiserende læge, børnelæge og skadestuelæge skal undersøge og behandle barnet, og underrette kommunen (skærpet underretningspligt)
• Kommunen, inkl. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling vurderer psykisk sundhed, familierelationer, behandling 
• Hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, skal en kommune benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse
• Politiet efterforsker sagen

Sundhedspersonalets rolle

• Være bevidst om at mistænke mulig omsorgssvigt eller børnemishandling 
• Overholde den skærpede underretningspligt
• Indlæg barnet ved mistanke om overgreb
• Afklar opfølgningsansvar: 
  • Før afslutning/udskrivelse fra lægeklinik/sygehusafdeling skal videre opfølgning være afklaret, gerne i forbindelse med et tværfagligt møde 
  • Ansvaret bør tillægges en person, ikke kun en instans

På sygehus

Vagthavende læge, bagvagt og ansvarlig sygeplejerske samles og lægger en plan for de første timer. Graden af fare for barnet skal vurderes 

• Der bør etableres fast vagt/kontaktsygeplejerske for at beskytte barnet 
• Somatisk udredning og behandling sættes i gang 
• Etabler ærlig dialog med forældrene 
• Foretag en nøjagtig og objektiv dokumentation af det, du ser, samt det forældrene forklarer - husk det kan blive et vigtigt juridisk dokument 
• Fotodokumentation, video: Gentages evt. flere efterfølgende dage fordi misfarvning ofte først kommer efter et døgn 
• Et tværfagligt forum bestående af ansvarlig overlæge, kontaktsygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, evt. med assistance fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, bør etableres senest næste dag 
• Kommunen skal underrettes, når der er mistanke om fysisk mishandling 
• Kommunen vurderer, hvornår politi skal indkaldes/involveres 
• Forældrene bør almindeligvis informeres om underretningen til kommunen 
• Konfronter ikke forældrene/omsorgspersoner med selvmodsigelser. Gå heller ikke ind i differentialdiagnostiske diskussioner med disse. Forhør er politiets opgave 

Kommunen (Børne-familieafdeling)

• Har vidt mandat til at indhente oplysninger
• Har mulighed for at iværksætte hjælpeforanstaltninger
• Har mulighed til at give information

Alvorlig omsorgssvigt

• Ved mistanke om sådanne forhold bør man tilstræbe indlæggelse i stedet for ambulant udredning af f.eks. dårlig vægtstigning eller forsinket udvikling, selv om den medicinske tilstand i sig selv ikke kræver indlæggelse 
• God omsorg og meget opmærksomhed i afdelingen fører som regel til, at børn kommer sig hurtig
• Man bør tale åbent med forældrene om det alvorlige omsorgssvigt. Nogle forældrene vil reagere med at trække sig tilbage, benægte problemerne eller blive aggressive. Man bør forsøge at acceptere forældrenes reaktioner, samtidig med at man holder fast ved sine vurderinger 
• Formodning om overgreb og omsorgssvigt skal underrettes til kommunen. Denne underretning skal ske i bedst muligt samarbejde med forældrene

Psykiske overgreb

• Psykisk vold sidestilles med fysisk vold. Børn og unge reagerer ofte med smerter/somatiske symptomer, når de udsættes for svære psykiske belastninger. Når somatiske diagnoser er afkræftet, bør man dele sin bekymring med forældrene om, at det sandsynligvis handler om belastningsudløste reaktioner 
• Der bør etableres et tværfagligt team bestående af ansvarlig overlæge, kontaktsygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, eventuelt med assistance fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
• Teamet skal vurdere, om/hvornår kommunen skal inddrages gennem netværksmøde, underretning eller anden brobygning mellem sektorerne
• Oftest inddrager kommunen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for vurdering af videre behandlingsbehov 

Forebyggende behandling

• Hjemmebesøg af sundhedsplejerske (eller andet sundhedspersonale) har vist sig at være effektivt i at reducere misbrug i højrisiko-familier
• Vigtig information, som der bør formidles om, er kost, sikkerhed, skadeforebyggelse, opfølgning af milepæle for udvikling, tandsundhed og stimuleringsbehov

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Børnemishandling og omsorgssvigt
• Kort om lovgivning ved børnemishandling og omsorgssvigt
• Omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge, diagnostik
• Omsorgssvigt og overgreb mod børn
• Seksuelle overgreb mod børn
• Abusive head trauma

Link til vejledninger

• Dansk Pædiatrisk selskab, klinisk retningslinje: Fysisk overgreb mod børn
• Sundhedsstyrelsen, pjece ”Tag signalerne alvorligt” 
• Mistanke om overgreb mod børn. Håndbog for almen praksis 
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
   

Socialmedicin

• Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier

Illustrationer

Skema

• LÆ 165 - Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (12/2009), www.kl.dk