Diagnose
Sygehistorie
- Spiseforstyrrelser debuterer oftest i adolescensen. Symptomerne kommer snigende og kan skjule sig bag normal teenageusikkerhed og tilvænning til kroppens pubertetsudvikling. Der kan gå måneder, før omgivelserne bliver klar over, at den restriktive spisning og øgede trang til fysisk aktivitet ikke er sund. Nu kan det imidlertid være svært at stoppe og medfører ofte konflikter i familien og nedsat funktionsniveau socialt og i skolen, før henvendelsen til egen læge kommer
Spisevaner, holdninger til mad
- Ved anoreksi: Portionsstørrelsen mindskes ved måltiderne, ofte springes flere måltider helt over. Kosten vælges tiltagende ensidig med minimalt indhold af fedt og simple kulhydrater
- Ofte spises måltiderne på nøjagtigt samme tidspunkt hver dag, og afvigelse fra dette skaber ofte en voldsom reaktion
- Ofte ses en øget interesse for mad og opskrifter, og ofte vil en patient med anoreksi gerne lave god fedtholdig mad til andre. Han/hun vil ofte også helst selv stå for egne måltider, så der er kontrol over energisammensætningen og kalorieindholdet
- Det er almindeligt, at patienten oftest vælger at spise alene eller lyve om at have spist tidligere og derfor ikke deltager i fællesmåltider
- Mange angiver at være vegetarer eller tilhængere af en særlig sund koststil af andre grunde end ønske om vægttab
Forstyrret kropsopfattelse
- Patienten mister sit naturlige selvbillede og oplever sig selv som overvægtig, selv om vægten er ekstremt lav. I nogle tilfælde er det kun dele af kroppen, som opleves urealistisk store
- Hertil kommer en abnorm vægtangst og angst for fedme ved mindste afvigelse fra det planlagte måltid eller den mindste vægtstigning
- Oftest ses en overdreven indflydelse af vægt, figur og/eller kontrol over spisningen på selvopfattelsen, således at disse faktorer er altafgørende for selvfølelsen
Kompenserende adfærd
- Nogle taber sig udelukkende i kraft af restriktiv spisning
- Andre benytter sig derudover af kompenserende metoder:
- Selvfremkaldte opkastninger
- Afføringsmidler (herunder også div. naturmedicin, koffein oa. i store doser)
- Overdreven fysisk aktivitet
- Diuretika, thyroxin, insulindosisreduktion ved DM, slankemidler osv.
- Nogle benytter ovennævnte metoder i relation til overspisninger eller mindre brud på de ønskede kostregler. Andre benytter dem i tillæg til den restriktive kost
Hyperaktivitet
- Ændringer i stofskiftehormoner og sult medfører indre uro, som ofte tilfredsstilles gennem fysisk aktivitet
- Det kliniske billede bliver således en patient, der altid er i aktivitet, tilbyder sin hjælp med fysiske gøremål, sidder uroligt på stolen eller insisterer på at stå op under måltider etc.
Generelle træk
- Træthed
- Søvnproblemer
- Svimmelhed
Psykosociale forhold
- Social tilbagetrækning
- Irritabilitet og nedsat selvtillid
- Symptomer på depression, angst og tvangslidelse, primære eller som oftest sekundære til underernæringen. Tvangssymptomer er oftest begrænsede til spisning, motion ol.
- Påvirkede kognitive funktioner, især nedsat koncentrationsevne, besvær med at overskue komplekse problemstillinger og koncentrationsvanskeligheder
Screeningspørgsmål for spiseforstyrrelse
- Har du for nyligt tabt dig i vægt?
- Kaster du op med vilje, fordi du føler dig ubehageligt mæt?
- Er du bekymret, fordi du har mistet kontrollen over, hvor meget du spiser?
- Synes du, at du er for tyk, selv om andre siger, at du er for tynd?
- Ville du sige, at mad styrer dit liv?
- Hvis du har mistanke om BED (Binge Eating Disorder) hos børn eller unge kan dette screeningsredskab anvendes
Anamneseoptagelse
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at patienter med spiseforstyrrelse ofte henvender sig med andre klager end vægttab. Det kan f.eks. være:
- Bevægeapparatsgener
- Gastroentestinale gener herunder forstoppelse
- Uregelmæssig/udeblevne menstruationer eller infertilitet
- Psykiske gener - irritabilitet, vredesudbrud, depression
- Stil konkrete spørgsmål om
- Forhold til mad og krop
- Hyppighed og indhold af måltider
- Overspisning
- Kompenserende adfærd
- Kortlæg patientens sociale situation og øvrige funktionsniveau (studie/arbejde/fritidsaktiviteter)
- Vurder graden af funktionssvigt knyttet til symptomerne
Kliniske fund
- Somatisk udredning:
- BMI (vægt(kg)/højde(m)2). Hos voksne kan BMI < 17.5 kg/m2 benyttes som vægtgrænse, hos børn og unge understøtter BMI under 10% percentilen diagnosen anoreksi
- Puls (bradykardi )
- BT (hypotension)
- TP (lav kropstemperatur)
- Ødemer (deklivt eller periorbitalt)
- Tab af underhudsfedt og muskelatrofi
- Perifer cyanose
- Dunbehåring (lanugohår) kan ses
- Dehydrering kan ses
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Det er nødvendigt at foretage en grundig somatisk undersøgelse for at sikre, at patienten ikke har taget alvorligt skade af spisevægringen
- Laboratorie-undersøgelser:
- Elektrolytter, rødt og hvidt blodbillede, lever og nyrefunktion, B-glucose, CRP, urin stiks, serum calcium ion, serum TSH og evt. EKG
- Patienter med begyndende/mildere grader af spiseforstyrrelse kan få meget god hjælp med relativt begrænset terapeutisk indsats
- Patienter med moderat/svær har som oftest behov for intensiv professionel hjælp. De bør tilbydes behandling hos specialist pga. fare for komplikationer og udvikling af kronisk tilstand
Andre undersøgelser hos specialist
- Psykopatologisk udredning med diagnostisk interview (f.eks. Kiddie Sads)1 med patient og pårørende vedrørende kernesymptomer og baggrundsoplysninger. Der bør som grundlag for kortlægning af spiseforstyrrelsen udføres et specifikt spiseforstyrrelsesinterview som fx EDE (Eating Disorder Examination)2 og BAB (Bedømmelse af anoreksi og bulimi) som findes i udgaver både til barnet/den unge (BAB-A)3, forældreanamnese (BAB-F), baggrundsinformation (BAB-B) og somatisk udredning (BAB-S)
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
- Opbygge en behandlingsalliance med patienten og pårørende gennem samtaler
- Normalisering af vægt og spisning
- Ophør med kompenserende adfærd
- Forebygge tilbagefald
Inddragelse af pårørende/netværk
- Hos børn og unge involveres familien altid
- Overvej ud fra individuelle hensyn at tilbyde voksne med anoreksi en behandlingsform, der inddrager voksne pårørende/netværk som en aktiv del af behandlingen
Generelt om behandling
- Det anbefales være opmærksom på symptomer på spiseforstyrrelse og starte udredning og behandling tidligt
- Mange patienter med begyndende spiseforstyrrelse eller lettere grader af dette kan behandles i primærsektoren
- Behandlingen består af 3 spor:
- Normalisering af spisning og vægt og anden sygelig adfærd. Primært i form af gradvis normalisering af spisning og vægt samt ophør med kompenserende adfærd
- Afdækning af/arbejde med psykologiske aspekter. Dvs. afdække sygdommens funktion og hjælp til at finde alternative mestringsstrategier
- Fokus på ressourcer og evner. Dvs. fokus på andre kompetencer og livsindhold, der kan træde i stedet for overoptagetheden af spisningens og vægtens store betydning for selvværdet
Håndtering i almen praksis
- Lægen kan først og fremmest bidrage med at erkende og diagnosticere tilstanden, så vel som udrede for somatiske differentialdiagnoser
- Hos børn og unge vurderes behov for at sende underretning med henblik på opstart af kommunal indsats
- I tilfælde, hvor patienten har svære symptomer og væsentligt nedsat funktionsniveau, henvises til børne- og ungdomspsykiatrien/voksenpsykiatrien
-
I lette til moderate tilfælde kan lægen følge og indlede behandlingen ved at:
- Finde en fælles forståelse af patientens lidelse
- Psykoedukation
- Fortæl om symptomer og risici
- Hold ikke hemmeligt, hvad en normal vægt og en sund kostplan er
- Fortæl om, hvorledes undervægt og fejlernæring bliver en ond cirkel, der skal brydes, og at det er hårdt arbejde
- En grundig anamnese og undersøgelse er med til at understrege alvoren
- Ofte er der brug for, at patienten kommer flere gange og får ”lidt ad gangen”
- Start der, hvor der er enighed, medmindre der er akutte emner, der er vigtigst
- Begynd med de symptomer, patienten selv er træt af
- Acceptér, at I ikke ser ens på tilstanden
- Aftaler
- Symptomregistrering/evaluering
- Vejninger
- Aftal hyppighed afhængig af tilstanden
- Vejning foregår i undertøj
- Vægten kan ikke være ”hemmelig”
- Spisedagbøger
- Start med at bede patienten registrere en uges spisning og adfærd
- Aftal derefter et arbejdsfokus
- Samtale
- Sygdommens funktion
- Ofte vil en samtale om tiden omkring sygdommens debut afdække en del af årsagen til, at patienten rettede sit fokus på kontrol over sin spisning og vægt
- Undersøg sammen med patienten, hvad han/hun mon skubber til side. Det kan være arbejdsstress eller sociale vanskeligheder
- Hvad taler imod at slippe anoreksien
- Ofte kan det være en hjælp at udarbejde to lister over hhv. fordele og ulemper ved at opretholde sin sygdom. Så bliver ”venner” og ”fjender” mere håndgribelige
- Somatisk opfølgning
- Der skal følges op på eventuelle organpåvirkninger konstateret ved laboratoriescreening
- Udvikling i vægt og højde følges
Råd til patienten
- Første skridt er erkendelse af, at det er nødvendigt med professionel hjælp
- Det er vigtig at søge oplysninger de ”rigtige” steder, dels om lidelserne, dels om hvordan de behandles (der findes uhensigtsmæssige hjemmesider, hvor anorektisk adfærd idealiseres)
- Det er vigtigt at finde støtte i familie og øvrige netværk
- Søge vurdering og hjælp hos en fagperson
- Støttegrupper for patienter som lider af anoreksi organiseres af interesseorganisationer mange steder i landet
Medicinsk behandling:
- Der findes ikke evidens for medicinsk behandling af anoreksi, men behandling af komorbide tilstande som svære tvangssymptomer, depression, angst eller psykose behandles efter vanlig standard
- Ved bulimi er der dokumenteret effekt af SSRI i forhold til reduktion af bulimiske episoder, men længerevarende studier savnes
Anden behandling
- De almindeligste behandlingsformer på landets specialafsnit er:
- Psykoedukation
- Familiebaseret terapi
- Individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT)
- Gruppeterapi
- Måltidsstøtte/spisetræning. Det er god praksis at tilbyde måltidsstøtte/spisetræning som supplement til vanlig behandling af patienter med anoreksi i ambulant regi
- Fysisk aktivitet. Overvej at tilbyde fysisk aktivitet under vejledning i vægtøgningsfasen som supplement til vanlig behandling af patienter med anoreksi
- Miljøterapi (pædagogisk behandling under indlæggelse)
Individuel terapi
En psykoterapeutisk tilgang skal inkludere arbejde med følgende elementer:
- Uomgængelige aspekter af adfærdsændring
- Gradvis normalisering af spiseadfærd ved at følge en kostplan
- Minimering af kompenserende adfærd
- Gradvis normalisering af vægt med tilstræbt vægtøgning på ½ kg om ugen op til BMI på 19-20
- Psykoedukation
- Information om sund kost, kroppens ernæringsmæssige behov og somatiske konsekvenser af spiseforstyrret adfærd
- Kognition
- At udfordre centrale dysfunktionelle tankemønstre, som f.eks. "Jeg kan kun være lykkelig som tynd"
- Følelser
- Knytte spiseadfærd til grundlæggende følelser, som skam, savn, sorg, vrede m.m.
- Relationer
- Belyse forholdet til andre og anoreksiens rolle i sådanne samspil
Familierådgivning/terapi
- Multifamilieterapi eller flerfamilieterapi er en terapiform, der inkluderer 5-6 familier, og som centrerer sig omkring erfaringsudveksling, psykoedukation, rollespil samt fælles strukturerede måltider
- Familieterapi er indiceret ved moderat/svær spiseforstyrrelse, hvis patienten er hjemmeboende og under 18 år. Spiseforstyrrelsen er problemet - ikke patienten
- Der findes i dag manualiserede programmer for anvendelse af moderne familieterapi til anoreksi og bulimi også for unge over 18 år
Forebyggende behandling
Generelt
- Spiseforstyrrelser har for sammensat ætiologi til at kunne forebygges ved simple metoder
- Forebyggende tiltag har vist sig mest effektive, hvis de er rettet imod personer over 15 år tilhørende specifikke risikogrupper, og hvis indsatsen består af flere kontakter foretaget af professionelle
- Slankekure/utilfredshed med kroppen kan forebygges ved social påvirkning fra centrale rollemodeller og sociale medier
Specielle situationer
- Man skal være særligt opmærksom på tidlige tegn på anoreksi hos eliteidrætsudøvere, modeller og dansere
- Nyere modeller for forebyggende arbejde tager udgangspunkt i at styrke selvfølelse og mestring frem for at komme med afskrækkende sygdomsinformation
Henvisning
Henvisning til ambulant medicinsk behandling
- Hvis tilstanden skønnes at kunne behandles i almen praksis med støtte fra medicinsk specialafsnit i mindre omfang
- Dette er oftest nødvendigt, hvis patienten har medicinsk komorbiditet som f.eks. diabetes
Henvisning til ambulant psykiatrisk behandling
- Ved moderat til svær anoreksi eller hvis behandling hos egen læge, skolelæge/sundhedsplejerske og/eller psykolog ikke er tilstrækkelig, henvises til psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
Information relevante i henvisningen
- Kort anamnese med problemformulering, herunder symptomerne: debut, art og varighed
- Vægt og højde (herunder udvikling over tid - gerne vækstkurve)
- Beskrivelse af restriktiv spisning (for lidt og for kaloriefattigt)
- Hyppighed af overspisning
- Hyppighed af kompenserende adfærd i form af opkastninger, brug af laksantia eller diuretika, overdreven motion eller faste (herunder udvikling over tid)
- Vægtangst, fedmefølelse og overoptagethed af vægt og figur
- Menstruationsstatus, brug af p-piller eller lignende
- Evt. komorbiditet
- Relevante fund ved objektiv somatisk undersøgelse og resultatet af parakliniske undersøgelser
- Patientens holdning til henvisningen (motivation)
- Familiens og netværkets holdning og involvering samt oplysning om forældremyndighed for patienter < 18 år
Indikation for hospitalsindlæggelse - medicinsk
- Såfremt der er tale om en akut somatisk komplikation til spiseforstyrrelsen, skal patientens konfereres med medicinsk/pædiatrisk afdeling mhp. behov for akut behandling/indlæggelse
- Indlæggelse er indiceret ved:
- vægtpercentil <3 % eller BMI < 14
- hurtigt eller stort vægttab > 20 % og med organpåvirkning
- cerebral påvirkning med confusion eller irritabilitet
- hypotension (systolisk blodtryk <80)
- kardiale rytmeforstyrrelser (bradykardi<40)
- besvimelsestilfælde
- tp<36 grader
- elektrolytforstyrrelse (kalium <2,5 m.ækv/l)
- forlænget korrigeret QT-interval især i kombination med elektrolytforstyrrelser
- moderat til svær leukopeni eller lever og nyrepåvirkning
- muskelsvækkelse, myopati
eller ved
- manifest eller mistanke om begyndende re-ernæringssyndrom. Herved forstås symptomer som følge af genoptaget fødeindtagelse efter længere tids katabol tilstand:
- Tilstanden skyldes store forskydninger af bl.a. kalium, phosphat, magnesium og thiamin fra ekstracellulær til intracellulær væsken med potentielt livstruende mangelsymptomer til følge
- Symptomer: ødemer, muskelsvaghed, hjertearytmi, dyspnø, lungestase, perikardie-exsudat og neurologiske manifestationer
- Tilstanden kan oftest forebygges ved at monitorere s-kalium og s-phosphat i reernæringsperioden og tilføre f.eks. ekstra mælk til alle hovedmåltider de første 3-4 uger af re-ernæringsperioden
Indikation for akut henvisning til psykiatrisk akutmodtagelse
- Ved alvorlig komorbiditet f.eks. depression med suicidalfare
Planlagt hospitalsindlæggelse - psykiatrisk specialenhed
Undersøgelse og behandling foregår som hovedregel ambulant, men indlæggelse på psykiatrisk specialenhed overvejes i følgende tilfælde
- I forbindelse med behov for yderligere diagnostisk afklaring
- Utilstrækkelig effekt af ambulant behandling
- Forhold i barnets hjemmemiljø (omsorgspersoner har behov for aflastning, er ikke motiverede for behandling eller forstår ikke tilstandens alvor)
Indikation for tvangsindlæggelse/behandling
- Frivillig behandling er reglen, men tvangsbehandling kan være nødvendig
- Tvangsbehandling er aktuel ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling, evt. med udstationering på medicinsk/pædiatrisk afdeling
- Tvangsbehandling
- Anoreksia nervosa sidestilles med en psykose, når patienten har svær somatisk påvirkning som følge af sygdommen, men ikke erkender alvorligheden af egen tilstand og tvangsindlæggelse/behandling kan iværksættes, såfremt behandlings- eller farlighedskriteriet er opfyldt. De juridiske retningslinjer følger psykiatriloven for voksne
- Børn under 15 år kan indlægges og behandles på forældreansvarslov. Såfremt forældrene ikke ønsker dette, kan psykiatriloven bruges
- Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien LBK nr 1111 af 01/11/2006
Opfølgning
Plan
- Det anbefales, at patienten (familien) aktivt involveres i udarbejdelse af mål og aftaler
- Spiseforstyrrelser kræver langvarig og regelmæssig opfølgning af psykiater, psykolog eller interesseret almen praktiserende læge på såvel fysiske som psykiske symptomer
- Det anbefales, at der foreligger lokale aftaler om, hvordan børn og unges forløb koordineres i et integreret og tværfagligt samarbejde mellem kommune og sundhedssektor
- Og at overgangen fra ung til voksen planlægges og koordineres ud fra en individuel vurdering
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose4
- Tidlig behandling medfører bedre prognose
Sygdomsforløb
- En ny metaanalyse over 415 kohortestudier og kliniske trials publiceret gennem de sidste 40 år viser en overordnet recoveryrate på 46 %
- Prognosen for recovery steg med antal år efter debut: 42 % efter to år, 54 % efter 5 år og 67 % var raske efter 10 år
- Risikoen for et kronisk forløb var 25 %
- Undersøgelser bekræfter, at børn og unge har bedst chance for at blive raske og mindst risiko for et kronisk forløb
- Faktorer, som er afgørende for et positivt forløb er:
- tidlig sygdomsdebut
- mindre alvorlige spiseforstyrrelsessymptomer
- tidlig behandlingsindsats og ændring af spiseadfærd og vægt de første 1-2 mdr. af behandlingen
- Faktorer pegende på et dårlige forløb er selvskade og impulsivitet
- Anoreksi kan allerede i starten inkludere bulimiske træk, men oftere vil tilstanden med tiden kompliceres med overspisninger og kompenserende adfærd (8 % får senere diagnosen Bulimi og 16 % til anden spiseforstyrrelse). Patienter med bulimi skifter også ofte diagnose (2 % til anoreksi, 24 % til anden spiseforstyrrelse)
Faktorer som kan bidrage til kronisk forløb
- Patofysiologiske ændringer, som opstår på grund af sult (hormonforandringer og metaboliske ændringer) disponerer til, at tilstanden opretholdes
- Kroppens sult/mæthedsregulering forstyrres. Nogle føler derfor slet ikke længere sult. Andre oplever sultfølelsen som en rusfølelse, der gør dem stærke, eller som optager dem så meget, at andre problemer bedre kan ignoreres
- For få og små måltider nedsætter fordøjelsesaktiviteten og disponerer til forstoppelse
- Visse hormonændringer i kroppen skaber en motorisk uro, som indbyder til overtræning (leptin)
- Spiseforstyrrelser er ofte meget tidskrævende, de indebærer mange og faste rutiner omkring måltider, eller forsøg på at undgå måltider og forskellige andre former for vægtreducerende adfærd. Hertil kommer, at underernæringen medfører træthed og reduceret mental kapacitet, hvorfor sygdommene ofte fører til social isolation
- Tilfredsstillelse ved vægttab, fællesskab med andre anoreksipatienter omkring sygdommen f.eks. via sociale medier
- Lidelserne vedligeholdes ofte af nogle af de udløsende årsager, dvs. problemer som patienten ikke magter at løse, og som han/hun derfor flygter fra ind i anoreksien
Langsigtede komplikationer5
- Væksthæmning
- Amenorrhea
- Osteopeni/osteoporose med risiko for lavenergifrakturer
- Myokardieatrofi med deraf følgende mitralklapinsufficiens og/eller arrytmier
- Renal atrofi med 10-30 % reduktion af nyrefunktionen
- Cerebral atrofi
- Emaljeerosioner ved opkastninger eller overforbrug af syreholdige drikke
Prognose
- Undersøgelser bekræfter, at børn og unge har bedst chance for at blive raske og mindst risiko for et kronisk forløb
- Mortaliteten er faldende, mindst hvis man kommer i behandling i adolescensen. I det nyeste danske studie 0,9 %. Et studie over dødsårsager baseret på det svenske dødsårsagsregister viste, at hos patienter med diagnosticeret anorexi var anorexien i 19 % af tilfældene årsag eller medvirkende årsag til døden. Hyppigst er selvmord og akutte somatiske komplikationer
Anoreksi og senere graviditet
- De fleste undersøgelser viser øget risiko for abort, præmatur fødsel og SGA (Small for Gestational Age)
- Gravide kvinder med spiseforstyrrelse er en alvorlig medicinsk udfordring og bør henvises til specialtilbud, der har ekspertise i behandling af disse
Baggrundsoplysninger
Definition
- Spiseforstyrrelser omfatter anoreksi og bulimi, binge eating disorder og andre/uspecificerede spiseforstyrrelser
- Karakteristisk er en forvrænget kropsopfattelse og frygt for fedme og overvægt, og at patienterne ønsker at kontrollere deres vægt
- Ved anorexia nervosa ses et tilsigtet og markant vægttab fremkaldt og vedligeholdt af patienten selv
- Ved bulimi ses spiseanfald, med tab af kontrol over situationen, umiddelbar medførende lettelse og ro, men senere kan komme skyld, skam og fortvivlelse
- Symptomerne omfatter restriktivt fødeindtag, excessiv fysisk aktivitet, induceret opkast og/eller brug af laxantia/diuretika
- Der ses underernæring af varierende sværhedsgrad, som kan medføre sekundære endokrine og metaboliske forandringer
- Spiseforstyrrelser optræder hyppigst hos piger i adolescensen og unge kvinder, men kan også ses hos unge drenge og yngre mænd
Forekomst6
Prævalens
- For spiseforstyrrelser er hyppighed omkring 5 %
- For anorexia nervosa er livstidsprævalensen for kvinder 1-4 %
- I Danmark er prævalensen 0,85 % hos piger i adolescensen og ca. 1 % hos voksne kvinder
- Anorektiske træk ses hos ca. 1,5 % hos piger i adolescensen
- For drenge er de tilsvarende tal 0,17 % og hos mænd 0,05 %
Køn og alder
- Sygdommen debuterer som oftest i 13 -17-årsalderen. Diagnosticering af anoreksi topper for piger ved 15 år. For bulimi er det 22 år
- Kan ses helt ned til børn i 8-10-årsalder og kan også udvikle sig hos ældre
- Sygdommen er hyppigst hos piger med en kønsratio på ca. 20:1
Ætiologi og patogenese
- Anorexia nervosa og bulimi er multifaktorielt betingede sygdomme. Der er beskrevet en række disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer af betydning for udvikling af sygdommene
- Nye genetiske undersøgelser tyder på, at en række gener er implicerede, og at svær anoreksi er en metabolisk - psykisk lidelse
Disponerende faktorer
Individuelle faktorer
- Tilstanden opstår oftest i teenageårene, når der sker store fysiske forandringer med kroppen, og den unge oplever mange psykosociale udfordringer. Især for piger, der går tidligt i pubertet, eller hvor den psykologiske modning af andre grunde ikke følger den fysiske, kan puberteten medføre et stort ønske om selv at kunne styre vægt og figur. Nogle har forud for tilstanden vejet i overkanten af det normale, og ofte starter sygdommen med en slankekur. Problemer i de nære relationer eller følelse af øget præstationspres i skole eller fritid ses ofte som medvirkende faktor
- Genetik er en faktor, f.eks. er konkordansen for monozygote tvillinger ca. 50 %. En lang række gener har vist sig at disponere for sygdommen
- Forekomsten af komorbiditet ved AN varierer fra 70-100 %7
- Affektive lidelser
- Angst og obsessiv-kompulsiv tilstande
- Udviklingsforstyrrelse
- Personlighedsforstyrrelse
Familiefaktorer
- Øget forekomst af forskellige former for kommunikations- og samspilsproblemer i familien, bl.a. er en kritisk tone, perfektionisme og underinvolvering forbundet med øget risiko
- Andre risikofaktorer i familien som ser ud til at have betydning for udviklingen af spiseforstyrrelse er fokus på vægt og diæt, fysisk og psykisk sygdom samt alkoholisme
- Forekomst af anorexi er forbundet med familiehistorie af anorexi (HR 11,4), på bulimi (HR 3,5), depression, angst, tvangslidelser
Sociokulturelle faktorer
- Karakteristiske træk ved anoreksi (som skæv kønsfordeling, debut i ung alder, øget forekomst de senere år og sammenhæng med vestlig levevis) sandsynliggør, at sociokulturelle faktorer er af stor betydning for udvikling af tilstanden, f.eks.:
- Præstationspres (være vellykket)
- Kvindelig kropsideal (tiltrækkende og slank)
- Kropsidealer indenfor særlige udsatte grupper som f.eks. modeller, balletdansere og elitesportsudøvere 8
Biologiske faktorer
- Genetik er en betydelig faktor. Konkordansen for monozygote tvillinger er ca. 50 %. En lang række gener har vist sig at disponere for sygdommene
- Sekundært til underernæring og sult vil hormonforstyrrelser og ændret metabolisme disponere for opretholdelse af tilstanden, idet sult/mæthedsfølelsen sættes ud af spil
- Desuden vil længere tids underernæring af hjernen medføre symptomer af varierende sværhedsgrad hos de fleste patienter. Tænkningen bliver ofte tvangspræget og langsom, hvilket besværliggør evnen til at ændre vaner og tage imod hjælp
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
F50.0 Anorexia nervosa
- A. Vægttab, hos børn manglende vægtøgning /eller vækststagnering, førende til legemsvægt på eller lig med 15 % under forventet normalvægt
- B. Undgåelse af fedende føde
- C. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme
- D. Endokrine forstyrrelser med hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med primær eller sekundær amenoré, svækket libido og potens. Ved sygdomsdebut før pubertet forsinket udvikling af bryster og genitalia
- E. Bulimi ikke til stede
F50.1 Anorexia nervosa atypica
- Spiseforstyrrelser, som ligner anorexia nervosa, men som ikke svarer til det fulde billede
- Ved atypisk nervøs spisevægring kan et af nøglesymptomerne mangle, f.eks. frygt for fedme eller amenoré
- Diagnosen bør ikke stilles, hvis der foreligger kendt fysisk sygdom forbundet med vægttab
F50.2 Bulimia nervosa
- Spiseanfald > 2 gange ugentligt i > 3 mdr.
- Spisetrang (craving)
- Forsøg på at modvirke vægtøgning bed > 1 af følgende: opkastning, laxation, fasten, afmagringspiller, diuretica, thyroidin
- Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme
F50.3 Bulimia nervosa atypica
- Spiseforstyrrelser, som ligner bulimia nervosa, men som ikke svarer til det fulde billede
F50.8 Andre spiseforstyrrelser
DSM-V
307.1 Anorexia nervosa. Samme kriterier som ICD-10, bortset fra amenoré kriteriet
307.50 Eating disorder not otherwise specified (EDNOS)
- For kvinder, alle kriterier for anorexia nervosa er opfyldt undtaget vægtkriteriet
- Andre atypiske former, f.eks. alle kriterier for anorexia nervosa er opfyldt undtaget forvrænget kropsopfattelse og vægtangst
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Patientorganisationer
Link til vejledninger
