Pneumokokvaccination af voksne
Vacciner
Til forebyggelse af invasiv pneumokoksygdom anvendes til voksne personer i Danmark en 20-valent konjugeret vaccine PCV20 og en 21-valent konjugeret vaccine (PCV21)
Den 23-valente ukonjugeret polysakkaridvaccine PPV23 udgår af produktion i efteråret 2026 og vil således ikke længere anvendes.
Alle vaccinerne virker ved at stimulere antistofproduktion, men den 20-valente (PCV20) og den 21-valente (PCV21) er konjugerede og inducerer derved et T-cellerespons, der genererer B-hukommelsesceller og derved inducerer immunologisk hukommelse. Dette i modsætning til den 23-valente vaccine (PPV23), der som nævnt er en polysakkaridvaccine og er T-celleuafhængig. Til gengæld indeholder PPV23 23 pneumokok-serotyper, mod 21 i PCV21 og 20 i PCV20
Til børn anvendes også den konjugerede 13-valente pneumokokvaccine PCV13, der siden 2010 (forudgået af PCV7 fra 2007) har været en del af det danske børnevaccinationsprogram, og man har efter indførslen set en faldende incidens af infektioner med de i vaccinen indeholdte pneumokok-serotyper - også hos ældre1
I forhold til anbefalinger for forebyggende vaccination af personer med øget risiko for invasiv pneumokoksygdom skelnes der mellem to grupper - personer med øget risiko og personer med særlig øget risiko
Vejledende vaccinationsanbefalinger er ens for de to grupper, og de konjugerede og polysakkaridvaccinen har været ligestillede.
Således bør voksne patienter fra begge grupper vaccineres med enten PCV21/PCV20 - også hvis deres PPV23 udløber efter 6 år
Risikoen for invasiv pneumokoksygdom bør altid vurderes individuelt og bero på en konkret lægefaglig vurdering
Se SSI for om personer i øget og særlig øget risiko for pneumokok-sygdom
20-valente eller 21-valente pneumokokvaccine
Følgende grupper er omfattet af klausuleret tilskud:
Personer, som er fyldt 18 år, med særligt øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom
Udført eller planlagt fjernelse af milten (splenektomi)
Manglende miltfunktion (fx efter stråling)
Organtransplantation
Cochlear implantation
Stamcelletransplantation
Liquorlækage
Tidligere invasiv pneumokoksygdom
Immunsuppression pga. sygdom eller behandling*
Personer på 65 år eller ældre med:
Diabetes mellitus
Kronisk hjertesygdom
Kronisk lungesygdom
Kronisk nyresygdom
Kronisk leversygdom
Raske ældre >65 år og voksne personer med forskellige kroniske sygdomme (f.eks. lungesygdom, nyresygdom leversygdom og behandlingskrævende diabetes) betragtes som værende i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom, men til disse er der ikke givet klausuleret tilskud Se SSIs vejledning.
Forholdsregler
Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine er ikke anbefalet
Måling af pneumokok-antistoftitre anvendes kun ved immundefektudredning4.
Pneumokokvaccinations-programmet bør ideelt afsluttes 4-6 uger før planlagt splenektomi. Er dette ikke muligt, bør vaccination udsættes indtil tidligst to uger efter operationen, hvilket skyldes, at evnen til at respondere adækvat på vaccinen kan være nedsat indtil da.
For personer i immunsupprimerende behandling anbefales det, så vidt muligt, at afslutte vaccinationsprogrammet to uger før opstart af behandling. Hvis der kun er mulighed for at give én vaccine før opstart, anbefales det at tilbyde PCV20 (til patienter over 18). For patienter, der har fået PCV13, kan der senere suppleres med PPV23
Vaccination af stamcelletransplanterede bør ske efter samråd med specialafdeling
Pneumokokvacciner kan gives sammen med andre vacciner (f.eks. COVID19- og influenza-vaccine) - men disse skal gives i anden kanyle og nyt indstikssted
Rækkefølge af vaccinationer
Hvis patienten ikke tidligere er vaccineret mod pneumokokker, gives enten PCV 21 eller PCV20
Hvis patienten tidligere er vaccineret med PPV23, og man ønsker at overgå til den konjugerede vaccine, kan PCV 21 eller PCV20 først gives efter minimum 1 år og gives for praktiske formål oftest når PPV23 er udløbet efter 6 år.
Hvis patienten tidligere har fået PCV7/13, kan PCV 21 eller PCV20 gives efter mindst 1 år.
Kontraindikationer
Alvorlige reaktioner på eller bivirkninger ved tidligere pneumokokvaccinationer
Kendt allergi mod indholdsstoffer i vaccinen
Ved akut febril sygdom bør vaccination udskydes
Hvor effektive er vaccinerne?
PCV virker mod både invasiv sygdom og pneumokok-pneumoni. I et stort hollandsk studie, hvor voksne >65 år blev vaccineret med PCV13 eller placebo, fandt man en 75% reduktion af forekomsten af invasiv sygdom med vaccine-typer, og 46 % reduktion i forekomsten af pneumokok-pneumoni med vaccinetyper2
Man må påregne, at der går 2-3 uger, før beskyttelsen indtræder efter vaccination
Yderligere information
Relevante links