Androgen insensitivitetssyndrom

Indledning

• Androgen insensitivitetssyndrom (AIS) er en genetisk betinget tilstand, som påvirker kønsudviklingen før fødslen og under puberteten
• Personer med AIS har mandlige kromosomer (46,XY) og testikler, men er ikke i stand til at respondere normalt på mandlige kønshormoner
• Klinisk ses medfødt undermaskulinisering af de ydre kønsorganer i variabel grad, dvs. fra kvindelige, over tvetydige til overvejende mandlige
• Tilstanden er forårsaget af en mutation i genet for androgenreceptoren, som er lokaliseret til X-kromosomet

Basisoplysninger

Synonymer

• AIS
• Morris' syndrom

Forekomst

• Prævalensen for komplet androgen insensitivitet er skønnet til 2-3:100.000

Årsager

• AIS er forårsaget af mutation i AR-genet på kromosom X, som koder for androgenreceptoren. Mutationen bevirker, at receptoren hos kromosomale drenge/mænd (46,XY) bliver helt eller delvist ufølsom (insensitiv) overfor mandlige kønshormoner (androgener). Dvs. androgenerne bliver dannet, men de kan ikke udøve deres effekt på normal vis

Disponerende faktorer

• Familiær forekomst

Sygdomstegn

Det kliniske spektrum er bredt og strækker fra kvindelige, over tvetydige til mandlige ydre genitalia med samtidig tilstedeværelse af testikler (inguinale, abdominale eller labiale). Man kan klinisk opdele AIS i komplet insensitivitet (CAIS) eller partiel (delvis) insensitivitet (PAIS)

• Børn med CAIS fødes ofte med typiske kvindelige ydre genitalia. Der er ingen kvindelige indre genitalia, og kun den nederste tredjedel af vagina er til stede, da de müllerske strukturer regredierer i fostertilstanden pga. antimüllersk hormon (AMH) ­sekretionen fra testiklerne. Tilstanden kan vise sig ved lyskebrok (inguinalhernie) eller udfyldning i lysken, som viser sig at være en testikel. Andre sygdomstegn kan være manglende pubertet/menstruation og manglende kønsbehåring. Der kan ind imellem ses nogen, dog ofte inkomplet, udvikling af kvindelige bryster - grundet aromatisering af androgener til østrogener. Pigerne kan være højere end forventet ud fra familiens potentiale
• PAIS kan manifestere sig ved
  • Overvejende kvindelige ydre genitalia evt. med forstørret klitoris og delvis fusion af labia
  • Tvetydige ydre genitalia 
  • Mandlige ydre genitalia med mikropenis, hypospadi og manglende nedfald af testikler (kryptorkisme) samt forstørrelse af brystkirtelvævet (gynækomasti) i puberteten. Sædkvaliteten er ofte svært nedsat
• Androgenet testosteron vil ofte være forhøjet i blodprøve ved både CAIS og PAIS

Diagnose

• Diagnosen stilles på grundlag af det kliniske billede, kromosomanalyse, hormonanalyser samt analyse for mutation i AR-genet (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 300068

Differentialdiagnoser¹

• Andre årsager til 46,XY-differences of sex development (variationer i kønsudvikling)

Behandling og andre tiltag¹

• Behandlingen er individuel og varetages af et multidisciplinært team, som er forankret i pædiatrisk endokrinologi og udgøres af eksperter i gynækologisk endokrinologi, andrologi, endokrinologi, patologisk anatomi, klinisk biokemi, klinisk genetik, børnekirurgi/børneurologi, plastikkirurgi, psykologi og sexologi
• Der kan være behov for hormontilskud, dilatation af kort og snæver vagina og kirurgi, fx operation for manglende nedfald af testikler, korrektion af hypospadi og gonadektomi pga. øget cancerrisiko (gonadoblastom), specielt ved PAIS
• Psykosocial støtte

Genetisk rådgivning

• AIS forekommer stort set altid familiært. Familieudredning er derfor essentiel
• AIS følger X-koblet arvegang, dvs. forekommer overvejende hos kromosomale drenge/mænd, hvis mødre er raske bærere af mutation i AR genet på deres ene X-kromosom
• Kvindelige anlægsbærere har 50 % risiko for at føre deres mutation videre til næste generation, dvs. 50 % af kromosomale drenge får AIS og 50 % af pigerne bliver raske anlægsbærere
• Hvis den genetiske defekt er kendt, er der mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester i kommende graviditeter

Særlige behov

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
• Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for AIS  

Placering i sundhedsvæsenet

• Diagnostik og behandling varetages af ekspertcentrene i European Reference Network for rare Endocrine Diseases vedr. Differences of Sex Development (DSD) https://endo-ern.eu/ på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews  
• NORD, National Organization for Rare Diseases 
• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme  
• OMIM - Online Mendelian Inheritance in Man 
• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen