Nonketotisk hyperglycinæmi

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Medfødt arvelig tilstand karakteriseret ved tidlig, svær påvirkning af centralnervesystemet med muskelslaphed, kramper og koma
  • Mange dør tidligt i forløbet, og de overlevende bliver udviklingshæmmede

Basisoplysninger

Synonymer

  • NKH
  • Glycinencefalopati

Forekomst

  • 1 per 76.000 nyfødte, men tilstanden er formodentligt underdiagnosticeret på grund af tidlige dødsfald
  • Der er diagnosticeret 24 patienter i Danmark, heraf 2 nulevende

Årsager

  • Fejl i et af flere gener, der koder for enzymer i nedbrydningen af aminosyren glycin, og som derfor fører til forhøjet koncentration af glycin i alle væv 
  • De fleste patienter (80 %) har fejl i GLDC-genet

Disponerende faktorer

  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn

De fleste patienter (85 %) har den klassiske, svære form med

  • Debut i første timer eller dage med
  • Muskelslaphed (hypotoni)
  • Tiltagende sløvhed
  • Kramper (kan starte intrauterint, dvs. i fostertilværelsen som "hikke")
  • Coma
  • Livstruende apnø
  • En del børn dør i nyfødthedsperioden, oftest på grund af problemer med vejrtrækningen
  • Alle overlevende får spasticitet, blindhed, epilepsi og svær udviklingshæmning (svarende til et barn på 1-3 måneder)

Et mindretal (15 %) har en lettere form med

  • Debut i første levemåned eller senere i første leveår med samme symptomer som ved den svære form, men med
    • Variabel udviklingshæmning
    • Ofte hyperaktivitet og adfærdsproblemer

Laboratorieundersøgelser

  • Forhøjede koncentrationer af glycin i cerebrospinalvæske (CSV) og plasma
  • Abnormt EEG, ofte med såkaldt burst suppression aktivitet
  • Abnorm MR-skanning af hjernen (se billeder i GeneReview)

Diagnose

  • Baseret på de kliniske symptomer og forhøjet ratio af glycin i CSV/plasma (for detaljer se GeneReview) 
  • Bekræftes ved fund af fejl i GLDC- eller andet relevant gen (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 605899

Differentialdiagnoser

  • Ketotisk hyperglycinæmi, f.eks. ved
  • Andre årsager til kramper i nyfødthedsperioden, f.eks.
    • Pyridoxalfosfat-afhængig encefalopati

Behandling og andre tiltag1

  • Der er ingen helbredende behandling, og mange børn dør på grund af deres symptomer eller efter ophør af behandling pga. den dårlige prognose
  • Forskellige medicinske tiltag kan reducere kramper og forbedre overlevelsen
  • Støtte til vejrtrækning
  • Støtte til ernæring
  • Fysioterapi
  • Standardbehandling af spasticitet og udviklingshæmning
  • Støtte til udvikling og læring ved udviklingshæmning
  • Psykosocial støtte til familien

Genetisk rådgivning

  • NKH følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for NKH hos hvert barn
  • Halvdelen af sådanne forældres børn bliver raske anlægsbærere, og 25 % arver begge forældrenes raske anlæg
  • Debutalder- og symptomer er konstant i samme søskendeflok
  • Prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) er kendt

Særlige behov

  • Undgå valproat og vigabatrin i behandlingen af epilepsi 

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for NKH

Placering i sundhedsvæsenet

  • Børneafdelinger med intensiv neonatalfunktion i samarbejde med Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Nowak M, Chuchra P, Paprocka J. Nonketotic Hyperglycinemia: Insight into Current Therapies. J Clin Med. 2022; 11.. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Allan Meldgaard Lund

Professor, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen