Indledning
- Spinal muskelatrofi er en arvelig sygdom med muskelsvækkelse og muskelsvind pga. tiltagende tab af de nerveceller i rygmarven, der forsyner musklerne i arme, ben og krop
- Kan begynde fra før fødslen til tidlig voksenalder; jo tidligere debut, des sværere forløb
- Komplikationer omfatter forsinket vækst, lungesygdom, skæv ryg (skoliose), stramning af led og søvnproblemer
- Behandlingen omfatter støtte til ernæring og vejrtrækning, fysioterapi og kirurgi for stramme led og skoliose
- Medicinsk behandling, som kompenserer for følgerne af gendefekten, er blevet anvendt siden 2017. Effekten er størst, hvis behandlingen begyndes tidligt; hos ældre børn kan den til en vis grad stabilisere sygdommen
Basisoplysninger
Synonymer
- SMA
- Werdnig-Hoffmanns sygdom (SMA type 1)
- Dubowitz' sygdom (SMA type 2)
- Kugelberg-Welanders sygdom (SMA type 3)
Forekomst
- 1 per 7.500 nyfødte, og der fødes 4-8 børn med SMA om året i Danmark, hvor der lever 150-170 personer med sygdommen1
Årsager
- Genfejl i Survival Motor Neuron 1 (SMN1)-genet fra hver af forældrene, oftest mangler en del af genet (deletion af exon 7-8), men i 2-5 % af tilfældene nyopstået genfejl (nymutation), der resulterer i nedsat produktion af SMN-proteinet
- Ekstra kopier af Survival Motor Neuron 2 (SMN2), et nært beslægtet gen på samme kromosom, kan ændre debutalder og forløb af sygdommen
Disponerende faktorer
- Tidligere tilfælde i samme søskendeflok
- Beslægtede forældre (konsangvinitet)
Sygdomstegn2
Før den genetiske basis for SMA blev kendt, blev sygdommen inddelt i fem undergrupper (SMA type 0-5) med forskellig debutalder og forløb. Der er dog tale om et kontinuum af de forskellige undergrupper, som afhænger af ekstra kopier af SMN2-genet.
Siden introduktion af screening og dermed tidlig behandling inddeler man oftest i børn uden siddefunktion (”non-sitters”), med siddefunktion (”sitters”) og med gangfunktion (”walkers”).
Alle personer med spinal muskelatrofi har uden behandling tiltagende, symmetrisk svækkelse og svind (atrofi) af musklerne, nærmest (proksimalt) på kroppen (skuldre, hofter, ryg), men normal intelligens (kognitiv funktion).
SMA type 0
- Nedsatte fosterbevægelser
- Efter fødslen synkebesvær og svigt af vejrtrækning
SMA type 1, Werdnig-Hoffmanns sygdom, er den hyppigste form for SMA
- Debut før 6 mdr. alder
- Svær muskelslaphed, nedsat muskeltonus, forsinket motorisk udvikling, kan ikke holde hoved eller sidde uden støtte
- Kvikt barn, der ikke bevæger sig ret meget og har svag gråd
- Problemer med at die og synke, senere behov for sondeernæring
- Manglende dybe senereflekser
- Ufrivillige bevægelser (fasciculationer) af tungen
- Påvirkning af vejrtrækning (paradoks respiration)
- Uden behandling død eller behov for permanent respiratorbehandling inden 2-3-årsalder pga. svigt af vejrtrækning. Med behandling kan børn overleve i længere tid uden behov for støtte til vejtrækning eller ernæring, men har stadig et omfattende motorisk handicap
SMA type 2, intermediær
- Debut i 6-18 mdr. alder
- Lærer sent at sidde selv og i nogle tilfælde gå med støtte
- Ofte påvirket vejrtrækning, skæv ryg (skoliose)
- Manglende dybe senereflekser (hos 70 %)
- Får ofte behov for støtte til vejrtrækningen eller respirator
- Prognosen afhænger af vejrtrækningen
SMA type 3, Kugelberg-Welanders sygdom
- Debut fra 2-årsalder, efter at barnet har lært at gå; hos nogle først i teenage- eller voksenalder
- Svækkelse af muskler i arme og især ben, vanskeligheder med at rejse sig og trappegang
- Forventet livslængde normal
- Hvis der først er debut efter 10 års alderen, vil nogle betegne det som SMA type 4 med et væsentlig mildere forløb
Hyppige komplikationer
- Dårlig trivsel (langsom vægtstigning og længdeøgning)
- Skæv ryg (skoliose) hos de fleste med SMA type 2 og hos 50 % med type 3
- Stramning af led (kontrakturer)
- Hyppige lungebetændelser
Diagnose3
- Siden januar 2023 har screeningen af nyfødte med hælblodprøve omfattet SMA
- Klinisk diagnostik er baseret på observationer af muskelslaphed, tiltagende symmetrisk og proksimal nedsat muskelkraft, mere i ben end i arme, uden påvirkning af ansigtsmuskulatur
- Bekræftes ved fund af fejl i de to SMN1-gener, oftest et fra hver af forældrene
- Antallet af kopier af SMN2-genet kan give et fingerpeg om det forventede forløb og kan variere fra 1 til 4
Diagnosekode
ICD10
OMIM kode
- 253300 (type 1)
- 253550 (type 2)
- 253400 (type 3)
- 271150 (type 4)
Differentialdiagnoser
Behandling og andre tiltag
Kræver et multidisciplinært team med blandet andet neuromuskulær specialist, lungelæge/respirationscenter, ortopædkirurg, fysioterapeut, diætist og mavetarmspecialist.
Nye, meget detaljerede retningslinjer tager udgangspunkt i patienternes motoriske funktionsniveau (non-sitters, sitters, walkers)3,4. Hovedprincipperne er
- Støtte til ernæring og mavetarmfunktion
- Sondeernæring (oftest gastrostomi) kan være nødvendig
- Støtte til vejrtrækning
- CPAP, hostemaskine, non-invasiv ventilation, trakeostomi og respirator
- Fysioterapi
- Ortopædkirurgi
- Kontrakturer af led
- Skæv ryg (skoliose)
- Hofteskred (hofteluksation)
- Medicin
- Antibiotisk behandling ved lungeinfektioner
- Ny molekylær medicin, enten på RNA niveau (nusinersen, et antisense oligonucleotid, givet direkte (intratekalt) i centralnervesystemet, eller risdiplam, givet peroralt) eller på DNA niveau (onasemnogene abeparvovec, en adenovirusbaseret genterapi, givet intravenøst som engangsdosis), øger produktionen af SMN.1,5 Med behandling kort efter fødslen kan børn, som er disponeret til de mildere former af SMA, forblive nær-asymptomatiske, mens børn disponeret til mere alvorlige former, som nogle gange har symptomer allerede ved fødslen, vil fortsat kunne få et stort motorisk handicap
Genetisk rådgivning
- SMA følger autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder at begge forældre oftest bærer på anlæg for sygdommen (men ingen af dem er syge)
- Barnet får sygdommen, hvis det arver begge forældrenes sygdomsanlæg. Risikoen for dette er 25 %
- Der er 50 % chance for at barnet bliver en rask bærer og 25 % chance for, at barnet ikke får anlæg for sygdommen
- Er familiens mutation(er) kendt, er der mulighed for fosterundersøgelse (prænatal diagnostik) ved moderkagebiopsi i 1. trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)
Særlige behov
Sociale ydelser
Ressourcer
- RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) er et nationalt center, der støtter sundheds- og socialvæsenet med højt specialiseret viden om rehabilitering af personer med sjældne neuromuskulære sygdomme. Kontakten til RCFM sker ved lægehenvisning til Centret. Mere end 90 % af alle med SMA bliver henvist til RCFM. RCFM samarbejder med nedennævnte organisationer
- VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er
- DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
- Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
- Muskelsvindfonden er patientforeningen for personer med SMA og andre neuromuskulære sygdomme. Muskelsvindfonden hjælper med at etablere netværksgrupper for familier med samme diagnose og i samme situation
Placering i sundhedsvæsenet
- Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan for pædiatri 2023 er SMA godkendt som højt specialiseret funktion på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor det bliver varetaget i samarbejde med neurologi
- Ifølge Sundhedstyrelsens specialeplan for neurologi har RehabiliteringsCenter for Muskelsvind højt specialiseret funktion indenfor neurorehabilitering af neuromuskulære sygdomme
Links/Vidensressourcer
