ACTH Corticotropin

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Måling af ACTH er en special analyse, som anvendes ved mistanke om forstyrrelser i den hypothalamus-hypofyse-adrenale neurokrine akse

Definition1 

  • Koncentrationen af ACTH (adrenokorticotropt hormon) i plasma, målt i pmol/l eller ng/L

Grupper

  • Analysen vil oftest skulle rekvireres og fortolkes sammen med P-Kortisol og eventuelt døgnudskillelsen af kortisol i urinen (dU-Kortisol). Samtidige målinger af P-Kalium kan være informative i visse sammenhænge

Synonymer

  • Adrenocorticotropt hormon; Corticotropin; Cortikotropin; Kortikotropin; adrenocorticotropic hormone (engelsk)

Indikationer2 

Fortolkninger1,3,2 

  • Resultaterne skal fortolkes i den kliniske kontekst, og fx også sammen med resultaterne af målinger af P-Kortisol og eventuelt dU-Kortisol. Det vil oftest være en specialistopgave

Forhøjede værdier

Primær overproduktion

  • ACTH-producerende hypofyseadenom = Cushings sygdom (Mb. Cushing), som udgør 65-70 % af tilfældene af Cushings syndrom
    • Værdierne er typisk let til moderat forhøjede, og er ledsaget af moderat forhøjede værdier af P-Kortisol og normale værdier af P-Kalium
    • Der ses normal døgnvariation, dvs. med lavere værdier om aftenen end om morgenen 
  • Ektopisk ACTH-produktion i maligne svulster (se Biokemisk baggrund nedenfor), som udgør under 10 % af tilfældene af Cushings syndrom (de resterende 15-20 % skyldes kortisolproducerende adenomer eller karcinomer i binyrebarken, hvor ACTH-værdierne er lave)
    • Værdierne er typisk moderat til stærkt forhøjede (ofte over 50 pmol/L), og ledsaget at tilsvarende høje værdier af P-Kortisol og lave værdier af P-Kalium
    • Der ses ingen døgnvariation

 Sekundær overproduktion (bortfald af hæmning)

Lave værdier 

  • Systemisk behandling med glukokortikoider
  • Hypofyse- og eller hypothalamusinsufficiens (panhypopituitarisme), som medfører sekundær binyrebarkinsufficiens (hvor P-Kortisol er lavt)
  • Cushings syndrom på baggrund af kortisolproducerende adenomer eller karcinomer i binyrerne (hvor P-Kortisol selvsagt er højt)

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Plasma kan indeholde biologisk inaktive fragmenter af ACTH med en lang halveringstid. De medbestemmes i mange analysemetoder og kan give falsk forhøjede værdier
  • Der er en udtalt normal døgnvariation i ACTH-sekretionen (se Referenceintervaller nedenfor)
  • Fysisk og psykisk stress kan øge sekretionen

Biokemisk baggrund1,3,2

Den normalfysiologiske produktion

  • ACTH består af 39 aminosyrer og produceres i hypofyseforlappen ud fra precursormolekylet pre-pro-melanocortin (pre-POMC)
  • Produktionen stimuleres af corticotropin-releasing hormone (CRH) fra hypothalamus, hvis virkning potenseres af vasopressin fra de hypothalamiske neuroner
  • ACTH er en central komponent i den hypothalamus-hypofyse-adrenale neurokrine akse (engelsk: Hypothalamic–pituitary–adrenal axis), hvor plasmakoncentrationerne af CRH, ACTH og kortisol medfører en negativ feedback regulering af aktiviteten
  • Systemet udviser en betydelig døgnvariation, og det er følsomt for eksterne faktorer, som f.eks. fysisk og psykologisk stress

Ekstopisk (abnormal) produktion

Syntetisk ACTH (lægemiddel; Synacthen)

  • Anvendes i en test (Synacthentest) til diagnostik af primær binyrebarksinsufficiens, hvor der måles P-Kortisol til tiden 0 og igen 30 minutter efter intravenøs injektion af 250 mikrogram ACTH
  • Hvis P-Kortisol efter 30 minutter ligger under cut-off grænsen, understøttes diagnosen binyrebarkinsufficiens. Cut-off grænsen afhænger af, hvilken analyse der anvendes

Prøvetagning

  • Der skal anvendes veneblodprøver med EDTA som antikoagulans, og som straks skal afkøles på is og centrifugeres indenfor 1 time, dvs. at prøverne almindeligvis ikke kan tages i almen praksis
  • Tages om morgenen ved 8-tiden
    • Der kan eventuelt tages flere prøver mellem kl. 8 og 10, for at få en stabil middelværdi, og eventuelt også tages prøver senere på døgnet, for at kunne vurdere døgnvariationen
  • NB! Fysisk eller psykisk stress før og/eller under prøvetagningen skal undgås

Referenceintervaller

  • Måleniveauerne og referenceintervallerne er afhængige af den anvendte analysemetode
  • Begge køn, voksne og børn:
    • Morgen, ved 8-tiden: Under 11 pmol/L (46 ng/L)
    • Aften, ved 22-tiden: Under 5 pmol/L (23 ng/L)
  • Værdierne er typisk lidt lavere hos gravide

NPU-koder og -navne

  • NPU01785

Navne

  • Langt navn
    • P—Corticotropin; stofk. = ? pmol/L 
  • Kort navn
    • Kortikotropin;P

Opfølgning på unormale resultater

  • Specialistopgave

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Gounden V, Rampursat YD, Jialal I. Secretory tumors of the pituitary gland: a clinical biochemistry perspective. Clin Chem Lab Med. 2018.. Vis kilde
  3. Nilsson-Ehle P (red). Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen