Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Follitropin (FSH)

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 16.03.2011

Definition

  • Koncentrationsmåling af follitropin i serum, målt i int.enh./L
  • Synonymer: Follikel stimulerende hormon (FSH)
  • FSH er et gonodotropin, som stimuleres af gonadotropin releasing hormon (GnRH) fra hypothalamus
  • Dannes i hypofyseforlappen og stimulerer gonaderne
    • Udvikling
    • Dannelsen af kønshormoner i ovarier og testikler
    • Stimulerer ovariernes follikler til proliferation og østradiolsyntese
    • Stimulerer spermatogenesen via sin effekt på testiklernes sertoliceller
  • Der findes et kompliceret samspil mellem hypothalamus-hypofyse- gonade systemet, hvor høj koncentration af kønshormoner hæmmer direkte eller indirekte udskillelse af gonadotropiner fra hypofysen – negativ feedback
  • Hypofyse-gonadeaksen påvirkes også af andre hormoner
    • Prolaktin
    • Thyroideahormoner
    • Binyrebarkhormoner
  • Udskillelsen af FSH reguleres også af andre proteiner f.eks. inhibin
  • Arvelige defekter i gonadotropiner og deres receptorer fører til manglende pubertetsudvikling og/eller infertilitet
  • Efter menopause stiger FSH til 10 – 20 gange niveauet i forhold til den fertile alder pga. manglende negative feedback

Mænd

  • Pulsativ FSH frigørelse fra hypofysen
    • Har længere halveringstid end LH og ligger derfor også mere stabilt

Generelt

  • Koncentrationen i blodet behøver ikke at være et udtryk for effekten af hormonet i målorganet, hvor ekspressionen kan variere afhængigt af receptorforhold og lokal metabolisering

Referenceintervaller

S-Follitropin

  • Fertile kvinder
    • Follikulær fase: 2,9 – 14,6 int.enh./L
    • Lutealfase: 1,4 – 8,9 int.enh./L
    • Gravide: <0,4 int.enh./L
  • Børn
    • Piger 1 – 10 år: <7,0 int.enh./L
    • Drenge 1 – 10 år: <5,0 int.enh./L
  • Voksne
    • Mænd >10 år: 1,2 – 15,8 int.enh./L
    • Postmenopausale: 16,0 – 157 int.enh./L
  • Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling.

Indikationer

  • Mistanke om hypofysesygdom
  • Pubertetsforstyrrelser
  • Blødningsforstyrrelser
    • Amenoré
      • Primær og sekundær
    • Oligomenoré
  • Infertilitet
    • Anovulatoriske blødninger
  • Fastlæggelse af klimakterium
  • Udredning af mandlig infertilitet
    • Oligo-/azoospermi

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • Blodprøverne må tages på bestemte tidspunkter i den forventede menstruationscyklus evt. serielt for at få et indtryk af den pulsative variation

Fortolkning

Generelt

  • Analyseresultaterne skal ses i sammenhæng med patientens alder, køn og kliniske symptomer, og for fertile kvinders vedkommende også menstruationscyklus

Høje værdier af S-Follitropin (FSH)

  • Gonadeinsufficiens, -agenesi eller dysgenesi så den negative feedback mangler
  • Degeneration eller skader på ovarier eller testis
    • Kastration
    • Postmenopausale kvinder
  • Pubertas præcox
    • Hypothalamisk årsag
    • Niveau svarende til fertile kvinder

Lave værdier af S-Follitropin (FSH)

  • Lidelser eller skader i hypothalamus og hypofysen
    • Hypothalamisk amenoré
    • Hypothalamisk udeblevet pubertet
    • Hypogonadotrop eunukoidisme
  • Funktionelle lidelser eller skader i hypothalamus og hypofysen

Opfølgning på unormale resultater

  • Ved primær amenoré og hypergonadotropisme anbefales kromosomundersøgelse
    • Turners syndrom
  • Ved primær amenoré og lave eller normale FSH og LH niveauer udføres

Fejlkilder

  • Betydelig irregulær døgnvariation

Kilder

Referencer

  • Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, reds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009
  • Biskop ML, Düben-Engel Kirk JL, Fody EP: Klinisk kemi principper, procedurer, korrelation. Philadelphia, Lippincott, 1996
  • Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
  • Stakkestad JA, Åsberg A: Brugervejledning til Klinisk Kjemi. Haugesund, Akademisk lærebog Publishing Co, 1996

Fagmedarbejdere

  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med., NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege, professor i allmennmedisin, Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen
Link til Patienthåndbogen