Lægehåndbogen

Hæmatologiske kvantiteter

Nete Hornung

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Hæmatologiske kvantiteter er en samlet betegnelse for blodets cellulære bestanddele, dvs. erytrocytter, leukocytter og trombocytter (se nedenfor)
  • Tidligere kunne "Hæmatologiske kvantiteter" bestilles som en analyse på nogle laboratorier, men i dag skal analyserne bestilles enkeltvis
  • For hver celletype findes en række tilhørende parametre

Indikationer

  • De analyser, der indgår i betegnelsen hæmatologiske kvantiteter, er billige og har samlet set en høj informationsværdi i næsten alle kliniske sammenhænge
  • Indikationer for at bestille analyserne samlet kan kategoriseres på denne måde:
    • Et ønske om at udelukke eller påvise mere eller mindre alvorlig somatisk sygdom som årsag til hyppigt forekommende, vage eller uspecifikke symptomer, fx.:
      • Anæmi som årsag til nedsat fysisk kapacitet, træthed, åndenød eller hovedpine 1
      • Leukæmi som årsag til vedvarende feber eller nattesved1
      • Bakteriel infektion som årsag til akutte luftvejssymptomer eller hududslæt 2 
      • Trombocytopeni som årsag til ekkymoser1,3
    • En rutine- eller standardundersøgelse, som er lege artis i forbindelse med fx.:
      • Kontrol af gravide
      • Hospitalsindlæggelser
      • Invasive procedurer af enhver art, især for at udelukke ikke erkendt anæmi eller trombocytopeni
      • Iværksættelse af en behandling med farmaka, der kan påvirke knoglemarven
      • Iværksættelse af strålebehandling
    • Monitorering af behandlingseffekt ved blodsygdomme 
    • Monitorering af traumatiserede og/eller opererede patienter
    • Monitorering af mulige bivirkninger af farmaka på knoglemarven

Patientforberedelse

  • Hård fysisk aktivitet i timerne før prøvetagningen kan foranledige let til moderat leukocytose

Prøvetagning og prøvehåndtering

  • Kliniske biokemiske laboratorier skal bruge EDTA-stabiliseret veneblod
    • Undgå langvarig stase i forbindelse med prøvetagningen, da det kan medføre opkoncentrering af cellerne i blodet
    • Prøven bør analyseres indenfor 1-2 døgn, da der ellers sker ændringer i cellernes egenskaber, som dels kan påvirke kvaliteten af de maskinelle differentialtællinger af leukocytter og af erytrocytundersøgelserne, og dels kvaliteten af udstrygningspræparater til mikroskopi, hvis de er nødvendige (se nedenfor)
    • Nogle laboratorier beder om at få medsendt 1-2 udstrygningspræparater af blodet, hvis der sendes prøver til differentialtælling af leukocytter, og prøverne ikke kan forventes analyseret indenfor 1-2 døgn, fx. på grund af helligdage
  • Der kan bruges heparin-stabiliseret arterielt blod til måling af hæmoglobin og hæmatokrit på POCT-udstyr til måling af blodgasser
  • Der kan bruges heparin-stabiliseret kapillærblod fra et fingerprik (eller et prik i hælen på spædbørn) til målinger på POCT-udstyr
    • Lad være med at bruge de første 1-2 dråber blod efter punkturen til målingerne, da de kan være blandet med ekstravaskulær væske4,5
  • Det kan hos nogle patienter ses, at deres trombocytter aktiveres og aggregerer (klumper) i EDTA-stabiliseret blod, hvilket medfører falsk lave værdier. I sådanne tilfælde skal der bruges citrat- eller heparin-stabiliseret veneblod til undersøgelsen4

Grupper af analyser

Afledte parametre findes for de 3 celletyper:

Erytrocytter

  • Hæmoglobin
  • Erytrocytter (antal erytrocytter per liter blod)
  • Hæmatokrit (Hct; erytrocytvolumenfraktion; EVF)
  • Erytrocytundersøgelse (erytrocytindices)
    • Middelcellevolumen (MCV)
    • Cellevolumenspredning (red cell distribution width; RDW)
    • Middelcelle hæmoglobinkoncentration (MCHC)
    • Middelcelle hæmoglobinindhold (MCH)
  • Reticulocytter er forstadiet til erytrocytter - er beskrevet herunder

Leukocytter

  • Leukocytter (antal leukocytter per liter blod)
  • Leukocyttyper (differentialtælling)
    • Neutrofilocytter (neutrofile granulocytter; polymorfnukleære leukocytter)
    • Lymfocytter
    • Monocytter
    • Eosinofilocytter
    • Basofilocytter
    • Umodne leukocytter (metamyelocytter, myelocytter, promyelocytter, blaster)

Trombocytter

  • Trombocytter (antal trombocytter per liter blod)
  • Trombocytundersøgelse
    • Middelcellevolumen (mean platelet volume; MPV)
    • Spredning i fordelingen af størrelserne (platelet distribution width; PDW)
  • Trombocytfunktionsundersøgelser
    • Der findes en række specialundersøgelser, der kan anvendes ved mistanke om blødningssygdomme, som kan skyldes en defekt trombocytfunktion 6,7

Reticulocytter

  • Reticulocytter (antal reticulocytter per liter blod)
  • Reticulocytundersøgelse
    • Reticulocytter (RNA) 
    • Hæmoglobinindhold;Rtc (B) 

Om referenceintervaller for analyserne

  • Referenceintervallerne er angivet i beskrivelserne af de enkelte analyser, eller grupper (se ovenfor)
  • Bemærk, at der for mange hæmatologiske kvantiteter er betydelige forskelle i intervallerne for voksne og børn, og at der også findes særlige intervaller for gravide5

Om fortolkning af analyseresultaterne

  • Det gælder alle laboratorieundersøgelser, men er vigtigt at fremhæve hér, fordi hæmatologiske kvantiteter er så hyppigt anvendte, og fordi der er mange variable:
    • Resultaterne skal sammenholdes med indikationen for rekvisition af undersøgelserne
      • Let afvigende værdier af enkelte variable skal ikke overfortolkes, hvis det er tilfældige fund som ikke kan knyttes til den kliniske problemstilling
      • Normale værdier udelukker ikke sygdom
    • Resultaterne skal fortolkes samlet
      • Patologiske afvigelser i det perifere blodbillede afspejler sig ofte i karakteristiske mønstre
      • Hvis der er udført blodudstrygning er svaret ofte suppleret med morfologisk beskrivelse af cellerne

Analysemetoder

Kliniske biokemiske laboratorier

  • Analyserne udføres med flowcytometri i kombination med fluorescensfarvninger, enzymatiske og kemiske reaktioner til at karakterisere alle blodets cellulære bestanddele, og også beregner en række variable og parametre
  • Maskinerne er blevet stadigt mere avancerede. Det betyder, at de med større sikkerhed kan kende og karakterisere flere abnorme blodbilleder, og fx. kan tælle stavkærnede neutrofilocytter, metamyelocytter, myelocytter og promyelocytter (hvis de findes), samt kan tælle og karakterisere reticulocytter
  • Maskinerne er i stand til at reagere på forekomsten af suspekte celletyper (fx. mulige blastceller), påfaldende fordelinger af cellerne (fx. en stor spredning i erytrocytternes størrelse), eller mulige fejl (fx. aggregering af trombocytter), og at give kvalificerede meddelelser om sådanne fund; de fleste laboratorier kan supplere med en automatisk fremstilling af et udstrygningspræparat
    • De fleste laboratorier har computerstyrede mikroskoper, som ved hjælp af avancerede billedgenkendelsesteknikker hurtigt kan udføre det grundlæggende arbejde, så bioanalytikerens eller lægens opgave reduceres til at studere, kontrollere og korrigere resultaterne og eventuelt kommentere de væsentligste fund
    • Som alternativ kan præparaterne mikroskoperes manuelt af en bioanalytiker eller læge, som typisk kontrollerer maskinens differentialtælling af leukocytterne og/eller skriver kommentarer til resultaterne, fx. om cellernes modningsgrad eller forekomsten af inklusionslegemer
    • En tredje mulighed er at udføre differentialtælling flowcytometrisk med specifik mærkning af de forskellige celletyper. Her er den manuelle arbejdsfunktion ophørt

Point-of-care testing (POCT)

  • Der findes små apparater til måling af hæmoglobin, som er hyppigt anvendte i almen praksis
  • Der findes også flere små apparater til POCT, som kan måle flere hæmatologiske kvantiteter, fx. hæmoglobin, erytrocytter, hæmatokrit, MCV, MCHC, MCH, trombocytter og leukocytter, med differentialtælling af lymfocytter, neutrocytter og monocytter

Mikroskopi af et blodudstrygningspræparat

  • Det er en simpel undersøgelse med en høj informationsværdi. Se særskilt dokument om blodudstrygning
  • En værdifuld undersøgelse forudsætter at der:           
    • Lave et godt udstrygningspræparat. På biokemiske laboratorier er det efterhånden blevet automatiseret, dog kan det ind i mellem være nødvendigt at gøre det manuelt
    • Er faciliteter til farvning af præparater. Dette er også automatiseret på biokemiske laboratorier
    • Er et godt mikroskop
    • Er kompetencer (viden og erfaring) til at kunne fortolke betydningen af det, der kan ses
  • Hér er nogle billeder, der kan bruges som støtte

Kilder

Referencer

  1. Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009 p.1762-887.
  2. Pedersen C, Andersen ÅB, Bygbjerg I, Gerstoft J, Vestbo J. Infektionssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009. p. 626-864.
  3. Ingerslev J. Hæmostase- og trombosesygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009. p. 1888-907.
  4. Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. 1 udg. Frankfurt am Main. TH-Books Verlagsgesellschaft mbH. 1998.
  5. Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC. Influence of a light meal on routine haematological tests. Blood Transfus. 2010; 8.; 94-9. Vis kilde
  6. Henrik Frederiksen og Eva Leinøe. Trombocytsygdomme, Hæmatologi - I Klinisk Praksis. Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard. :. 2017.
  7. Eva Leinøe. Koagulationsforstyrrelser og trombofili. Hæmatologi - I Klinisk Praksis. Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard. 2017.

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen