Immunglobuliner (Ig)

Definition

• Massekoncentrationen af immunglobulin M (IgM), immunglobulin G (IgG), immunglobulin A (IgA) målt i plasma i g/L
• Yderligere to immunglobulinklasser produceres: Immunglobulin E (IgE) og immunglobulin D (IgD), men er kvantitativt mindre betydende ¹ 

Synonymer

• IgA, IgG, IgE, IgM, IgD Antistoffer, Immunoglobulin, immunglobulin, Ig. Gammaglobulin anvendes ind i mellem som synonym for immunoglobuliner, men det er misvisende idet gammaglobuliner ikke nødvendigvis er immunoglobuliner og desuden findes immunoglobuliner også udenfor gammaregionen

Indikationer

• Proteinstatus
• Gentagne eller hyppige infektioner, kronisk eller påfaldende langvarigt forløb af en infektion, dårligt respons på antimikrobiel behandling
• Infektioner med usædvanlige mikroorganismer, der yderst sjældent giver problemer hos raske personer dvs. infektioner med mikroorganismer, der normalt ikke opfattes som patogene
• Invasive infektioner i form af abscesser, meningitis eller sepsis
• Mistanke om primær eller sekundær immundefekt
• Mistanke om autoimmun sygdom
• Mistanke om allergisk sygdom eller lægemiddelallergi
  • Ved mistanke om specifikt allergen/allergengruppe anbefales priktest eller allergenspecifik IgE
• Diagnose og kontrol af myelomatose, Mb Waldenström og andre lymfoproliferative sygdomme
• Glomerulonephritis 

Fortolkninger

Høje værdier af IgA, IgG og IgM (polyklonal)

• Ved kronisk stimulation af immunapparatet
  • Ved alle typer infektioner
  • Kronisk aktiv hepatitis
  • Sekundær biliær cirrose
  • Sarkoidose i sent stadium
  • Reumatoid arthritis
  • Bindevævssygdomme
    • Sjøgrens syndrom

Selektiv forhøjet IgA

• Tarminfektioner/inflammation
  • Colitis ulcerosa 
  • Morbus Crohn 
• Alkoholisk levercirrose
• IgA nefropati
• Neoplasmer
• Lungeinfektioner
  • Tuberkulose
• IgA M-komponent

Selektiv forhøjet IgG

• Autoimmune sygdomme
  • Systemisk lupus erytematosus 20-80 g/L
• Sarkoidose 
• Kronisk aktiv hepatitis
• Knoglemetastaser
• IgG M-komponent; myelomatose

Selektiv forhøjet IgM

• Virusinfektioner
  • Ikterisk fase af hepatitis
  • Mononukleose 
  • Cytomegalovirus
• Parasitære infektioner/infestationer
  • Malaria, trypanosomiasis, filariasis
• Primær biliær cirrose
• Kongenitte eller neonatale infektioner
  • Rubella 
  • Cytomegalovirus
  • Toxoplasmose
  • Syfilis
  • Sepsis
• Waldenströms makroglobulinæmi

Selektiv forhøjet IgE

• Allergisk reaktion
  • Eksogent udløst astma
  • Høfeber
  • Urticaria
  • Bronkopulmonal aspergillose
  • Priktest og allergenspecifik IgE kan anbefales
• Parasitære sygdomme
  • Spoleorm (Ascaris lumbricoides)
• Hyper IgE syndrom (Job syndrom)
  • Meget højt IgE (2.000 og 50.000 IE/ml) + eosinofili

Selektiv IgD forhøjelse

• Hyper –IgD med periodisk feber

Lave værdier

• Primær hypogammaglobuliæmi²
  • Sjældne arvelige tilstande
    • X-bundet agammaglobulinæmi
  • Selektiv IgA mangel,³
    • IgA <0,07 g/L
    • Hyppighed 1:600
  • IgG subklassedefekter
    • Specifik defekt i antistofproduktionen mod polysakkarider (pneumococcer og meningococcer)
• Sekundær hypogammaglobulinæmi
  • B-celle lymfoprolifererende sygdomme
    • Myelomatose
    • Waldenströms makroglobulinæmi
    • AL amyloidose
    • Kronisk lymfatisk leukæmi
    • Lymfomer
  • Kronisk nyresygdom
    • Nefrotisk syndrom
  • Proteintabende tarmsygdomme
  • Diabetes mellitus
  • Knoglemetastaser
  • Forbrændinger
  • Medikamentel behandling
    • Glukokortikoider
    • Cytostatika
    • Phenytoin

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Kryoglobulin kan give fejlmåling af IgA, IgG, IgM
• Tilstedeværelse af paraprotein kan give fejlmåling på en lang række analyser bestemt ved immunologiske metoder 

Biokemisk baggrund

• Ig er antistoffer produceret i plasmaceller, der stammer fra aktiverede B-lymfocytter
• Antistofferne beskytter mod udefrakommende patogene organismer (infektioner), fremmedstoffer samt mod kroppens egne abnorme celler. Indgår i det erhvervede immunforsvar, som sammen med det medfødte immunforsvar (fagocyterende celler, NK-celler og komplementsystemet) sikrer mod immundefekter
• Den menneskelige organisme har et ekstremt stort antal forskellige Ig-molekyler (10⁷)
• Det normale respons på en infektion er en polyklonal  af Ig
• Antistofferne præcipiterer og aggregerer antigenet, som efterfølgende elimineres via det retikuloendoteliale system
• Den molekylære opbygning af Ig fra de 5 klasser er ens, med to tunge kæder og to lette kæder - kappa (κ) og lambda (λ). Ig molekylet består endvidere af en variabel antigenbindende region og en konstant del, som er specifik for den enkelte klasse, og som afhængigt af klassen sørger for fiksering til mastceller, aktivering af komplement eller udskillelse i sekreter mm. 
• Ved antigen stimulation dannes i første omgang antistoffer af typen IgM. De plasmaceller, der i første omgang producerer IgM antistoffer, overgår efter et par uger til at syntetisere antistoffer af typen IgG med samme specificitet
• Malignt omdannede plasmaceller vil danne monoklonale antistoffer eller monoklonale lette kæder. En M-komponent er et monoklonalt immunglobulin (paraprotein) og kan identificeres ved plasma- eller urinelektroforese. Lette kæder (κ, λ), også kaldet Bence Jones protein, kan påvises ved urinelektroforese
• Frie lette kæder kan bestemmes i plasma med immunologiske metoder, og κ/λ ratio vil være ændret ved tilstedeværelse af en M-komponent
• Tilstedeværelse af en M-komponent vil meget ofte give høj koncentration af den pågældende Ig type, men nedsat koncentration af de øvrige Ig
• Mange autoimmune sygdomme giver anledning til høje immunglobuliner 

IgG

• Produceres i plasmaceller i knoglemarven
• Udgør 75-80 % af Ig i plasma og er det vigtigste immunglobulin ved forsvaret mod infektioner
• Monomer med en molekylvægt på 150 kD
• Der findes 4 subklasser: IgG₁, IgG₂, IgG₃, IgG₄
• Findes i såvel det intra- som ekstracellulære rum
• IgG kan passere placenta og overføres til fosteret. Det nyfødte barn har et højere niveau i plasma end moderen. Dette falder hurtigt efter fødslen og når et minimum omkring 6 måneders alderen

IgM

• Produceres i plasmaceller i knoglemarven
• Udgør 5-10 % af Ig i plasma
• Pentamer med en molekylvægt på 900 kD
• Kan ikke passere placenta. Barnet fødes derfor med meget lave koncentrationer i plasma. Jævn stigning gennem de første levemåneder
• Det meste er lokaliseret i plasma

IgA

• En del produceres i plasmaceller i knoglemarven, en anden del af plasmaceller i kirtler og submucosa i tarm og luftveje samt i urinveje
• Udgør 10-15 % af Ig i plasma. Findes i sekreter
• 80-90 % som monomer med en molekylvægt på 160 kD. IgA produceret udenfor knoglemarven optræder som en dimer
• IgA er vigtig i forsvaret af slimhinder og findes i diverse sekreter (spyt, tårer, kolostrum, bronkier, gastrointestinalkanalen, urogenitalt)
• IgA kan aflejres i mesangiet og give anledning til glomerulonefritis
• Kan ikke passere placenta og barnet bliver født med nærmest umålelige værdier. Kun ganske langsom stigning i løbet af det første leveår, hvorefter der kommer en mere markant stigning
• Selektiv IgA mangel findes hos 0,3 % af den danske befolkning. Ofte ledsaget af antistofdannelse mod IgA. Dette kan give anledning til alvorlige allergiske reaktioner efter blod- eller plasmatransfusion eller efter injektion af immunglobulin

IgE

• Produceres i plasmaceller i knoglemarven
• Findes som monomer i plasma og i sekreter i ganske lave koncentrationer. Molekylvægt 19 kD
• Binder sig til mastceller og basofile granulocytter. Binding aktiverer frigivelsen af histamin og andre vasoaktive stoffer
• Findes øget ved allergiske reaktioner
  • Usikkerhed om nytteværdien af at måle Total IgE i navlesnorsblod
• Findes øget ved parasitære infestationer

IgD

• Produceres i plasmaceller i knoglemarven
• En større del findes som bundet til B-lymfocytternes membran; resten findes som monomer i plasma – meget lave koncentrationer

Prøvetagning

• Veneblodprøve
  • IgA, IgG, IgM
    • Heparinplasma - rør med heparin som antikoagulans - grøn prop med eller uden gel
  • IgE
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel

Referenceintervaller

IgA

• 0-1 år: < 0,29 g/L
• 1-3 år: < 0,90 g/L
• 3-6 år: 0,26-1,47 g/L
• 6-14 år: 0,47-2,21 g/L
• 14-18 år: 0,53-2,87 g/L
• 18-50 år: 0,8-3,9 g/L
• >50 år: 0,8-4,9 g/L

IgG

• 0 d - 14 d: 3,2-14,1 g/L
• 14 d - 1 år: 1,1-7,0 g/L
• 1 år - 4 år: 3,2-11,5 g/L
• 4 år - 10 år: 5,4-13,6 g/L
• 10 år - 18 år: 6,6-15,3 g/L 
• Kvinder 18 – 50 år: 6,9-15,7 g/L
• Kvinder >50 år: 6,1-14,9 g/L
• Mænd >18 år: 6,1-14,9 g/L

IgM

• 0-14 d: < 0,35 g/L
• 14-91 d: 0,12-0,71 g/L
• 91 d - 1 år: 0,16-0,86 g/L
• 1-18 år: 0,48-1,86 g/L
• Kvinde 18-50 år: 0,55-2,30 g/L
• Mand 18-200 år: 0,39-2,08 g/L
• Kvinde 50-200 år: 0,39-2,08 g/L

IgE

• 0-12 mdr.: <15 x103 IU/L
• 1-6 år: <100 x103 IU/L
• 6-10 år: <150 x103 IU/L
• >10 år: <115 x103 IU/L

IgD

• >18 år: 0,0-152,9 mg/L

Referenceintervallerne er afhængige af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling.

NPU-koder og -navne

• NPU19795
• NPU24562
• NPU19814
• NPU02482
• NPU19825

Navne

• Langt navn
  • P—Immunglobulin A; massek. = ? g/L
  • P—Immunglobulin D; massek. = ? mg/L
  • P—Immunglobulin G; massek. = ? g/L
  • P—Immunglobulin E; arb.stofk.(IRP 75/502; proc.) = ? × 10³ IU/L
  • P—Immunglobulin M; massek. = ? g/L
• Kort navn
  • Immunglobulin A (g/l);P 
  • Immunglobulin D;P
  • Immunglobulin G;P 
  • Immunglobulin E;P
  • Immunglobulin M;P