Definition
Somatotropin dannes i hypofyseforlappen og undersøges ved mistanke om overproduktion eller nedsat produktion af væksthormon
Væksthormon har udtalt døgnvariation, hvorfor en plasmamåling ofte suppleres med enten en stimulations- eller suppressionstest afhængigt af, om hhv. mangel eller overproduktion mistænkes
Synonymer
Synonymer: væksthormon, growth hormone (GH), human growth hormone (hGH), HGH, somatropin
Indikationer1,2,3
Abnorm længdevækst før og under puberteten
Ændret fænotype i voksenalder, som tyder på akromegali
Vækst af pandeben, hænder og fødder
Vækst af bløddele fx forgrovet hud, læber og tunge
Mistanke om hypofyseadenom eller forstyrrelser i hypofyse-hypothalamusområdet
Terapikontrol af akromegali
Terapimonitorering ved behandling af børn med væksthæmning
Fortolkninger1,2,3
Høje værdier af P-Somatotropin (GH)
Gigantisme (børn, hvor epifyselinjerne ikke er lukkede)
Akromegali (voksne) - ofte grundet hypofyseadenom
Anden hypofyse- eller hypothalamisk sygdom
Behandling/doping med væksthormon
Nyreinsufficiens
Leversygdomme
Diabetes mellitus
Anoreksia nervosa
Antistofdannelse i forbindelse med væksthormonbehandling
Lave værdier af P-Somatotropin (GH)
Plasmamålinger suppleres ofte med enten en stimulations- eller suppressionstest afhængigt af, om hhv. mangel eller overproduktion mistænkes. Find yderligere information om fortolkning af disse test i de Nationale behandlingsvejledninger for Akromegali og Hypofyseinsufficiens
Fejlkilder (og kilder til normal variation)
Antistofdannelse i forbindelse med væksthormonbehandling
Døgnvariation
Fysisk aktivitet
Raske yngre kvinder kan ved belastningstest have høje nadirværdier
Høje nadirværdier kan også ses hos patienter med dårligt reguleret diabetes, uræmi og ved fysisk stress (i disse tilfælde vil IGF-I være normal)
En del medikamenter sænker eller øger niveauet f.eks.
Øger: p-piller, β-blokkere, dopamin, østrogen, insulin, histamin
Sænker: kortikosteroider, morfin
Fysiologi og biokemi1
Væksthormon er et polypeptidhormon, som produceres i hypofyseforlappen, og som strukturelt og funktionelt ligner prolactin
Væksthormon stimuleres af growth hormone releasing hormone (GHRH) produceret i hypothalamus, og det hæmmes af somatostatin produceret i hypothalamus og andre væv f.eks. pancreas og tarm
Sekretionen af væksthormon er meget variabel (pulsativ)
Sekretionen øges under søvn, faste, stress, fysisk aktivitet og hypoglykæmi samt stimuleres af køns- og thyreoideahormoner
Sekretionen hæmmes af cortisol og ved indtagelse af fedt og kulhydrater
Væksthormon har mange funktioner
Stimulerer vækst af muskler, knoglevæv og indre organer direkte, men overvejende indirekte ved at øge leverens syntese og frigørelse af insulinlignende vækstfaktor I (Insulin Like Growth Factor 1) IGF-I
Fremmer hjertets pumpefunktion
Øger hvilestofskiftet ved at øge omdannelsen af T4 til T3
Stimulerer proteinsyntesen (anabolsk)
Øger fedtmobilisering (katabolsk)
Virker som en insulinantagonist (diabetogen effekt)
Påvirker væskehomøostasen
Syntetisk væksthormon kan gives ved behandling af væksthormon mangel
Relaterede analyser: Insulinlignende vækstfaktor (IGF-I)
Prøvetagning
Veneblodprøve i serum – rør uden antikoagulans
Udskilles meget varierende (pulsativt). En enkelt måling af somatotropin koncentrationen i blodet er derfor ikke tilstrækkelig til at afspejle den endogene væksthormonsekretion. Serielle målinger eller en suppressions-/stimulationstest vil ofte give et bedre billede – gentages evt.
På samme blodprøve kan udføres IGF-I
Referenceintervaller
S-Somatotropin (GH)
Grundet den pulsatile sekretion af somatotropin ses der store intraindividuelle udsving i koncentrationen i løbet af døgnet, hvorfor angivelse af et referenceinterval ikke er muligt
Mængden af væksthormon er størst i puberteten og hos unge voksne, hvorefter produktionen gradvist falder med alderen
Koncentrationsmåling af somatotropin i serum, målt i µg/L, pmol/L eller mU/L
NPU-koder og -navne
Navne
Opfølgning på unormale resultater