Transglutaminase-antistof (IgA,IgG) (TGA)

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Gluten er substrat for transglutaminase, og glutenallergikere danner antistoffer mod transglutaminase
  • Måling af transglutaminase-antistof IgA (TGA), eller TGG ved IgA mangel, er derfor relevant ved symptomer på cøliaki
  • Undersøgelsen er indiceret på bred indikation, da symptomer på cøliaki er mangeartede. Cøliaki kan være mindre fremtrædende som en del af et større sygdomsbillede, og endelig kan symptomer på cøliaki være helt fraværende
  • Sensitivitet og specificiteten for cøliaki er meget høj (henholdsvis 98 % og 97 %)1 

Definition

  • Koncentrationen af transglutaminase-antistof IgA (TGA), evt. IgG (TGG) i serum, målt i x 103 arb.enh/L
  • Relaterede analyser: P-Endomyces-antistof (IgA)(EMA); P-Gliadin-antistof (IgA)(AGA) eller Deamideret gliadin peptid-antistof (IgG)

Synonymer

  • Synonymer: Anti-transglutaminase; tTG, TTG (tissue Transglutaminase); Vævstransglutaminase; TGA

Indikationer

  • Screening på bred indikation
  • Gastrointestinale symptomer og følgetilstande pga. malabsorption2,3 
    • Diarré, træthed, vægttab, opkastninger, abdominalsmerter
    • Nedsat muskelkraft, muskel- og knoglesmerter
    • Mundgener med glossitis, aftøs stomatit
    • Hudblødninger
    • Jernmangelanæmi
  • Kombinationen Transglutaminase-antistof(IgA) og Deamideret gliadin peptid-antistof (IgG) giver den højeste sensitivitet og specificitet i diagnosen cøliaki  
  • Ekstraintestinale symptomer
  • Selektiv IgA-mangel
  • Infertilitet4
  • Autoimmun lidelse
  • Børn med vækstretardering og dårlig trivsel
  • Børn med type 1 diabetes
  • Opfølgning under diætbehandling
  • Uforklaret hypertransaminasæmi

Fortolkninger

Positiv for TGA-antistof

  • Stærkt positiv TGA-antistof
    • Cøliaki
  • Antistofresponset lavere hos børn under 2 år
  • TGA er positiv hos > 90 % af patienter med ubehandlet cøliaki og mere end 80-90 % af patienter med dermatitis herpetiformis

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Falsk negativ reaktion: P-TGA kan falde til under skelnegrænsen hos patienter, der ikke indtager gluten
  • Ikke kendt selektiv IgA mangel
  • Falsk positiv reaktion ses hos 1-2 % af cirrose-patienter med IgA-forhøjelse (polyklonal), og når der foreligger M-komponent af IgA-type
  • Kan være falsk forhøjet ved feber eller anden inflammatorisk tilstand

Fysiologi og biokemi

  • Højt transaminase-antistof, IgA niveau er stærkt korreleret til cøliaki, som er en immunrelateret sygdom med inflammation i tarmen udløst ved indtagelse af gluten  
  • Mekanismen i dannelsen af antistofferne er ikke fuldstændig klarlagt, men sker i forbindelsen med dannelse af deamiderede peptider opstået ved enzymatisk (transglutaminase) påvirkning af gliadinfraktionen af gluten. I denne proces dannes antistoffer mod transglutaminase, gliadin og actin5
  • Ved cøliakiudredning bør TGA suppleres med IgA-bestemmelse, da 10 % af patienter med cøliaki har IgA-mangel. Hvis IgA er normalt, har TGA en høj sensitivitet (> 90 %) og høj specificitet for cøliaki (nær 100 %)
  • Ved IgA mangel kan bestemmes IgG-antistoffer mod transglutaminase
  • Cøliaki er stærkt associeret til vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8. Det anslås, at >95 % af patienter med cøliaki har en af disse vævstyper (HLA-DQ2 90 % og HLA-DQ8 5 %). Disse test kan således bruges som ”rule out”, da det er yderst sjældent, at ikke-bærere af disse vævstyper udvikler cøliaki6
  • Formentlig er kun omkring 10 % af tilfældene med cøliaki kendt. Cøliaki kan forekomme i alle aldersgrupper, og sygdomsbilledet er ekstremt variabelt
  • Laktosemalabsorption ses hos omkring 50 % af patienterne med cøliaki

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum - rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • Det er vigtigt, at patienten ikke har haft glutenfri diæt før prøvetagning

Referenceintervaller/svarafgivelse

P-Transglutaminase-antistof, IgA

Negativ

  • TGA: <7 x 103 arb.enh./L IgA ≥0,04 g/L på normal glutenholdig diæt

Positiv

  • TGA: 7 – 10 x 103 arb.enh./L Antistof ikke sikkert påvist
  • TGA: ≥10 x 103 arb.enh./L Antistof påvist

Ved lavt IgA <0,4 g/L bør der suppleres med P-Transaminase-antistof, IgG

NPU-koder og-navne

NPU-koder og kort helterm

  • NPU17704 P—Transglutaminase-antistof(IgA); arb.k.(proc.) = ?
  • NPU14566 P—Transglutaminase-antistof(IgA); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
  • NPU57362 P—Transglutaminase-antistof(IgG); arb.k.(proc.) = ?
  • NPU18189 P—Transglutaminase-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

Brugsnavne

  • Transglutaminase-IgA [tTG];P 
  • Transglutaminase-IgG;P

Opfølgning på unormale resultater

  • Såfremt P-Transglutaminase-antistof er forhøjet, bør diagnosen bekræftes ved bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og DQ8 eller ved gastroskopi med tyndtarmsbiopsi til histologisk verifikation. Ved lette tilfælde af cøliaki kan de histologiske forandringer være sparsomme eller segmentære, men der kan også være histologiske forandringer uden serologisk reaktion5
  • Kliniske observationer (remission) under glutenfri diætbehandling
 

Kilder

Referencer

  1. Pjetraj D, Pulvirenti A, Moretti M, Gatti S, Catassi GN, Catassi C, Lionetti E. Diagnostic Accuracy of IgA Anti-Transglutaminase Assessed by Chemiluminescence: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2024; 16.. Vis kilde
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Lebwohl B, Sanders DS, Green PHR. Coeliac disease. Lancet. 2018; 391.; 70-81. Vis kilde
  4. Lasa JS, Zubiaurre I, Soifer LO. Risk of infertility in patients with celiac disease: a meta-analysis of observational studies. Arq Gastroenterol. 2014; 51.; 144-50. Vis kilde
  5. Lebwohl B, Sanders DS, Green PHR. Coeliac disease. The Lancet. 2018; 391.; 70-81. Vis kilde
  6. Leonard MM, Sapone A, Catassi C, Fasano A. Celiac Disease and Nonceliac Gluten Sensitivity: A Review. JAMA. 2017; 318.; 647-656. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen