Arteria temporalis-biopsi

Bo Baslund

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Biopsi fra arteria temporalis superficialis indgår i udredningen af kæmpecellearterit med arteritis temporalis
  • Sygdommen er karakteriseret ved en vaskulit, som angriber de middelstore og store arterier
  • De kliniske manifestationer skyldes en arterit i carotisområdet. Forandringerne findes hyppigst i a. temporalis. Hovedsymptomerne er hovedpine, synsforstyrrelser og masseter-claudicatio
  • Forandringerne i arterierne er ofte segmentalt udbredte, og der vil også være normale afsnit/segmenter. Det er derfor nødvendigt, at biopsien omfatter et længere stykke af arterien

Indikationer

Kontraindikationer

  • Hudinfektion over det påtænkte biopsisted
  • Bilateral biopsitagning i samme seance anses som en relativ kontraindikation, da det kan medføre risiko for partiel skalpnekrose
  • En sjælden gang kan patienten have udbredt præcerebral okklusion af begge a. carotis interna og evt. en eller begge a. vertebralis. I disse tilfælde vil den cerebrale cirkulation delvis gå via a. temporalis, og temporalisbiopsi er følgelig kontraindiceret. Ved mistanke om sådan patologi bør der foretages præoperativ dopplerundersøgelse af præcerebrale kar2

Patientforberedelser

  • Indgrebet foregår i lokalbedøvelse
  • Varigheden af indgrebet anslås til ca. 45 minutter 

Procedure

Før indgrebet

  • Valg af arterie
    • Der kan foreligge hævelse, nogle gange nodulært, og i enkelte tilfælde rødme i overliggende hud. Palpation kan afsløre lokal ømhed og ophævet pulsation
    • Den mest tydelige temporalarterie vælges
    • Ved tegn på temporalisarterit tages biopsien fra det område af arterien, som er mest afficeret
  • Da arteritten kan være segmental, bør biopsien være 1-2 cm lang
  • Vertikal incision mindsker risikoen for læsion af rami temporalis nervus facialis, som innerverer den mimiske muskulatur over rima oculi
  • Lokalanæstesi uden adrenalin anbefales, ellers vil arterien kunne kontrahere sig, så det bliver vanskeligt at identificere arterien
  • Brug af ultralyd kan muligvis bedre udvælgelsen af patienter, som bør henvises til biopsi3

Komplikationer

  • Let blødning og hævelse forekommer relativt hyppigt 
  • Ved større hæmatom og mistanke om pågående blødning er det nødvendigt at foretage spaltning af såret, udtømning af hæmatomet og ligering af arterien 

Hvad giver biopsien muligt svar på?

Kæmpecellearterit

  • Klinisk mistanke
    • Muligheden for positivt biopsiresultat er størst ved tilstedeværelse af en eller flere af symptomerne kæbeclaudicatio, nyopstået hovedpine og lokale fund i tindingen som hævelse, manglende puls og trykømhed4
    • Biopsi bør tages inden 2 uger efter start af prednisolon behandling, fordi længere tids behandling reducerer sandsynligheden for en positiv biopsi
  • Biopsitagning
    • Sensitiviteten for positiv prøve ved biopsi ved arteritis temporalis varierer i området 65-97 %5
    • Ved negativt biopsiresultat kan man øge muligheden for positiv prøve med 54 % ved også at tage biopsi fra den anden side6

Polymyalgia reumatika

  • Hos patienter med klassisk symptombillede foreneligt med polymyalgi reumatika og uden kliniske tegn på arterit, er temporalisbiopsi positiv i knapt 5 % af tilfældene7
  • Således er der sjældent indikation for temporalisbiopsi ved diagnostik af polymyalgi reumatika8

Patientinformation

Animation

Kilder

Referencer

  1. Foghsgaard J. [Temporal artery biopsy]. Ugeskr Laeger. 2006; 168.; 1774-5. Vis kilde
  2. Metodebok i revmatologi. Kapittel 2, praktiske prosedyrer. 1999.
  3. Edenberg J, Kvambe V, Sandstad E, Hagen IJ. [Ultrasonography of temporal arteries in suspected temporal arteritis]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2005; 125.; 1806-8. Vis kilde
  4. Bengtsson BÅ, Malmvall BE. Prognosis of giant cell arteritis including temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand. 1981; 209.; 337-45. Vis kilde
  5. Bengtsson BA, Malmvall BE. Giant cell arteritis. Acta Med Scand Suppl. 1982; 658.; 1-102. Vis kilde
  6. Sørensen P, Soelberg, Lorenzen I. Giant cell arteritis, temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand. 1977; 201.; 207-13. Vis kilde
  7. Gran JT, Myklebust G. The incidence and clinical characteristics of peripheral arthritis in polymyalgia rheumatica and temporal arteritis: a prospective study of 231 cases. Rheumatology (Oxford). 2000; 39.; 283-7. Vis kilde
  8. Haga HJ, Johnsen V, Østensen M, Mikkelsen K, Gulseth HC, Kvien TK, Nordvåg BY. [Myalgia and high sedimentation rate in adults]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2000; 120.; 3405-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Bo Baslund

overlæge, klinisk lektor, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen